Ulrik Frost: Respekter min seksualitet, tak!

af

Eksbøsse Ulrik Frost kommer ikke til at gå i graven med en falsk bevidsthed om kun at være til ét køn. Han tænder på alle køn, værdisætter ikke mennesker på baggrund af deres krop og befinder sig i en stadig rivende, personlig udvikling. Men, skriver han, det er svært at få lov til at have sin biseksualitet i fred: ”Vil I ikke godt være så venlige at holde jeres ildelugtende, monosexistiske fordomme for jer selv!”

Den første gang, jeg blev penetreret, var jeg 14 år. Det foregik bag en lilla rododendron, som stod i fuldt flor, og det gjorde kun lidt ondt, men ikke nok til, at jeg ikke straks efter havde lyst igen.

På dette spor fortsatte min seksuelle rejse de næste 10 år, hvor jeg havde sex med cismænd – primært med ældre og primært med mig som passiv (både analt og oralt). I min tid som bøsse opnåede jeg en enestående frigørelse, som burde være alle mænd forundt: Jeg deltog i orgier, havde chemsex, var prostitueret, eksperimenterede med bdsm, tantra, porno, var slave, house boy, fik bukkake og mange, mange flere ting, som jeg ikke vil kede jer med.

I starten af 20’erne nåede min seksualitet nye højder. Jeg var nemlig begyndt at undre mig over min kasse i samfundet, og jeg fandt ud af, at jeg lige så vel som alle andre mennesker er et produkt af de ydre påvirkninger, jeg havde været udsat for.

Jeg priser mig lykkelig for, at jeg kun var 24, da jeg opdagede, at seksualiteten er en kultiverbar størrelse. Tænk sig, hvis jeg skulle gå i graven med en falsk bevidsthed om, at jeg var monoseksuel

Jeg fandt ud af, at strukturer og diskurser – hvor virkelige de end føles – er konstruerede sandheder, som vi kan studere, hvis vi vil blive klogere om os selv (herunder vores seksualitet). Da jeg således havde undret mig tilpas længe over min monoseksualitet, grinede mit intellekt mig lige op i ansigtet, fordi jeg nødvendigvis måtte konkludere, at det, at jeg kun tændte på at få mandepik i røven, også var et resultat af påvirkninger – blandt andre den, at jeg hele min barndom blev mobbet, fordi jeg var feminin.

Jeg besluttede mig derfor for at udfordre de selvsamme påvirkninger, og lykkeligvis havde jeg på min vej opstøvet et par veninder, som gladeligt bidrog til min nye indsigt – både teoretisk og praktisk.

Nu har jeg således også haft vaginal sex, slikket fisse, blevet penetreret af kvinder med strap-on, pirret bryster i alt fra størrelse a til h, været til utallige sexfester, stået til rådighed for Københavns lækreste forretningskvinde, været tre gifte kvinders hemmelige elsker, åbnet fire forhold op, haft en dominatrix, og jeg er så småt begyndt at tænde på det.

Selvom jeg i dag har fundet lykken i biseksualiteten, betyder det imidlertid ikke, at jeg ikke støder på problemer ude i samfundet, når det gælder min seksualitet. Faktisk sker det dagligt.

Der findes nemlig stadig folk, der tror, jeg er bøsse, og som ikke vil stoppe med at kalde mig netop det.

Det skal være sagt: Jeg havde et fantastisk årti som bøsse, og jeg vil anbefale alle mænd at søge den frihed, der følger med den identitet. Men for mig er bøsseæraen slut

Men blot fordi man er en feminin mand med løse håndled og stemte s’er, som vrikker mere end de fleste andre med hofterne og som er i stand til at reflektere over eget følelsesliv, kritisere patriarkatet, gå på eventyr og tage en opvask uden at miste selvværd, så betyder det altså ikke, at man samtidig kun tænder på at blive kneppet i røven. Ja, man kan sagtens være en feminin mand og være eks-bøsse. Og det vil jeg meget gerne bede alle om at respektere.

Det skal være sagt: Jeg havde et fantastisk årti som bøsse, og jeg vil anbefale alle mænd at søge den frihed, der følger med den identitet. Men for mig er bøsseæraen slut. Og det er faktisk hårdt og trættende evig og altid at skulle forklare fremmede, at jeg er god til at slikke fisse, knepper virkelig godt og elsker bryster; så kan vi ikke fra nu af aftale, at I – alle jer, der mærker skammen gnave, når den politisk ukorrekte liderlighed banker på – begynder at forstå min seksualitet til bunds.

Den er nemlig et produkt af det her protestantiske møgsamfund, hvor alle render rundt og spidser albuerne for at få en plads i himlen. Føj for en ækel moral I har konstrueret. Min evige offerrolle er betinget af jeres åndløse diskurser og rådne strukturer, og den begrænser mig sindssygt meget i min dagligdag, hvor jeg bare gerne vil have lov til at rende rundt og have min biseksualitet i fred. Så vil I ikke være så venlige at holde jeres ildelugtende, monosexistiske fordomme for jer selv.

På forhånd tak!

Topbillede: Ulrik Frost.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Ulrik Frost

Ulrik Frost, født 1990 - åndfuld og skamløs. MobilePay: 20615541.

Seneste indlæg fra

Gå til Top