For nylig meldte Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, lettere bombastisk ud, at Tyrkiet og USA i samarbejde er klar til at drive IS på porten i Raqqa, bevægelsens de facto hovedstad i det selvudnævnte kalifat. Tyrkiet har dog sin egen dagsorden, og den handler ikke først og fremmest om IS, understreger Yasmin Abdel-Hak i denne nyhedsanalyse.
Ingen tvivl om, at Erdogans første prioritet er bekæmpelse af kurderne og ikke IS. I Erdogans verdensbillede udgør den kurdiske komponent i Syrien den største trussel mod Tyrkiets sikkerhed. IS er i sig selv en mindre trussel, som kan håndteres. Det forklarer også, hvorfor Tyrkiet ikke på et langt tidligere tidspunkt lukkede sin grænse for indrejse i Syrien, eller hvorfor de ikke har udført militære operationer i området på et tidligere tidspunkt i den årelange konflikt. Fordi det ikke var nødvendigt før nu, da kurderne er ved at etablere sig i grænseområdet op mod den tyrkiske grænse.
Udmeldingen er strategisk vel udtænkt, velplaceret og tiltænkt flere modtagere. Den positionerer Erdogan som en stærk nøglespiller i Syrien – stærkere end Rusland forstås. Det er i sig selv et lille vink med en vognstang til Ruslands præsident, Vladimir Vladimirovitj Putin, om, at tyrkiske interesser ikke skal overses i konflikten. En anden mindst lige så vigtig modtager er de forskellige kurdiske partier og bevægelser i Syrien, først og fremmest det kurdiske arbejderparti, som i Tyrkiet betragtes som en terrororganisation.
Erdogan meddelte allerede i forbindelse med landets nylige militære operationer inde i Syrien, at alle kurdiske partier, bevægelser og magtgrupperinger øjeblikkeligt skulle væk fra grænseområdet op til Tyrkiet. Den pæne holdspiller, USA, støttede Tyrkiets udmelding og fastholdt, at al kurdisk tilstedeværelse skulle trække sig, ellers ville den amerikanske (økonomiske) støtte bortfalde straks.
Et lille prekært kurdisk problem
Og det er så lige netop dette lille prekære kurdiske problem, der i virkeligheden er genstand for Erdogans udmelding. Den klassiske fortælling om, hvad der er den ene mands frihedskæmper, er den anden mands terrorist. For USA støtter de kurdiske partier, som Tyrkiet har defineret som terrororganisationer. Med dette in mente bliver det militære samarbejde i Syrien alt andet lige en noget slatten affære for begge parter. Måske mest for USA.
Set i dette lys, forklarer det også den amerikanske reaktion på Erdogans udmelding; man ville ikke bekræfte Erdogans udtalelse, men henviste blot til vigtigheden af, at ”lokale styrker var involveret i kampen for at levere det afgørende slag mod IS”.
Og hvad kan man så udlede af det svar? Det er den slags svar, man kan kalde ”a non-denial ”. En slags undvigende svar, uden en egentlig benægtelse. Man laver ikke en egentlig afvisning af Erdogans udtalelse, men henviser til ”lokale styrkers tilstedeværelse” i kampen. Svaret er med andre ord umiddelbart ganske tilforladeligt – man fristes til at sige tandløst. Men det underliggende budskab er rettet direkte mod Erdogan, med særdeles tydelig understregning af, at konflikten ikke kan løses uden lokal – læs: kurdisk tilstedeværelse.
En lyserød elefant i stuen
Og her er det så den lyserøde elefant nok så elegant og lydløst træder ind i stuen.
For hvordan skal man egentlig kunne samarbejde, hvis Tyrkiets primære interesse er at eliminere den kurdiske tilstedeværelse, alt imens USA ikke ser det muligt at løse konflikten uden kurdisk deltagelse?
Hvor længe begge lande kan opretholde denne facade uden at kunne løse deres indbyrdes gordiske knude, endsige italesætte den, vil kun tiden vise. Men det svækker unægtelig selve grundlaget for landenes fælles indsats i Syrien.
Saudiarabisk opbakning
Hvis Tyrkiet er i tvivl om amerikansk opbakning, kan man til gengæld fryde sig over ubetinget saudiarabisk støtte til tyrkisk udenrigspolitik. Samtidig med præsident Erdogans udmelding, var Saudi Arabiens udenrigsminister på besøg i Tyrkiet. Ved en officiel pressekonference understregede den saudiarabiske minister, at man fuldt ud støttede Tyrkiets syn på terrorbekæmpelse i Syrien, Irak og Yemen. Den tyrkiske udenrigsminister bekræftede tilsvarende, at Tyrkiet naturligvis støtter Saudi Arabien i det samme. Det er så praktisk og så belejligt med disse gensidige støtteerklæringer, når begge lande nu hver især har deres helt egen dagsorden i forhold til henholdsvis Syrien og Yemen.
Ansporet af den hjertelige stemning, meldte den tyrkiske udenrigsminister dernæst ud, at landet var i gang med at forberede den største militære operation i landets historie mod kurdiske militser i den sydlige del af Tyrkiet. Der blev ikke angivet en nærmere begrundelse herfor. Det var sådan set heller ikke nødvendigt.
Hektisk efterår for Tyrkiet
Det ser ud til, at det tyrkiske militær går et hektisk efterår i møde; med bekæmpelse af IS – mindre detalje i denne sammenhæng; bekæmpelse af kurdiske terrororganisationer i Syrien, og kurdiske militser i den sydlige del af landet. Noget af en opgave for et land, der stadig er tynget af efterdønningerne af det nylige, fejlslagne militærkup.
Topfoto: Creative Commons – Flickr – Kobane -foto: quapan
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her