To verdensmænd og 25 timer i Florida

af

Det er to af verdens mægtigste mænd, der torsdag og fredag mødes i Florida, præsidenterne Donald Trump fra USA og Xi Jinping fra Kina. To modsætninger – politisk som personligt. Men bare rolig, der bliver ingen røg i køkkenet, vurderer POV Internationals Jan Larsen i en nyhedsanalyse. Især fordi kineserne vil lægge sig på grænsen til nøl og mentalt omklamre Trump.

ANALYSE  – Når præsidenterne Trump og Xi for første gang mødes på det eksklusive resort Mar-a-Lago i Florida, vil håndtrykket nok blive det mest analyserede i moderne tid. Baseret på erfaringerne fra Trumps korte tid i embedet kan varigheden blive et sted mellem de 0 sekunder til Angela Merkel og hele 19 sekunder til Japans Shinzo Abe.

Ser vi tilbage på, hvad Trump har sagt om Kina i valgkampen og i præsidentperioden, så burde det ikke blive et varmt håndtryk. Listen over Trumps vrede tweets om kinesisk politik og handelsmoral – og hvordan han vil bekæmpe den – er endog meget lang.

Overordnet beskylder han Kina for at stjæle millioner af jobs fra amerikanerne. Midlerne er mange og går fra at være kurs-manipulatorer ved at holde prisen på den kinesiske yuan kunstigt nede for at sikre større eksport – til unfair offentlig støtte til kinesiske firmaer, så de kan vinde over udenlandske firmaer – og på udenrigsfronten, at Kina har militariseret Det Sydkinesiske Hav og ikke har gjort nok for at hindre atomoprustningen i nabolandet Nordkorea.

Blandt Trumps seneste tweets op til mødet skriver han, at det nok bliver “very difficult”. Foto: Flickr/Gage Skidmore

Nogle af beskyldningerne har Trump såmænd ret i – andre slet ikke. Efter rigmanden indtog Det Hvide Hus, har Kina fået sin del af ikke kun vrede Tweets, men også præsidentielle executive orders.

Så sent som i fredags med hele to, hvor den første sætter straffen op i sager, hvor firmaer overtræder de amerikanske regler for dumping og subsidier – og en anden bliver en omfattende gennemgang af USA’s handelsunderskud. Begge er rettet mod de aktuelle spændinger med Kina. Alene handelsunderskuddet overfor Kina var i 2016 vokset til 319 milliarder dollar (5020 milliarder kroner).

Derfor er det ikke overraskende, at i de seneste tweets vurderer Trump mødet med Xi Jinping som ”very difficult” – her fra fredag:

Kineserne i højeste beredskab

I den kinesiske lejr har tonen og udmeldingerne været helt anderledes. Nærmest forsonende og med ord og løfter, der nedtoner forskellighederne og ligefrem taler om nye niveauer og en ny æra i det bilaterale forhold mellem USA og Kina. Og som altid tilføjet de slidte fraser fra propagandaministeriet om ”win-win situation” og ”gensidig forståelse”. Umiddelbart skulle man tro, Kina ikke rigtig har forberedt sig på mødet, men opfatter det som en god anledning til for første gang, uformelt, at møde den nye amerikanske leder.

 Der er ikke umiddelbart udsigt til f.eks. en overordnet handelspolitik overfor Kina. Og så længe Trump holder sin snak og sine trusler nede på 140 karakterer på en skærm, så kan de tage det roligt.

Men tag ikke fejl, kineserne er i højeste beredskab. Og i øvrigt er der på det niveau ikke noget, der reelt er uformelt. For Xi Jinping og hans stab i Florida er det som altid et gennemplanlagt og koreograferet forløb. Også selvom værten denne gang hedder Trump – og der derfor kan være en risiko for det uforudsete.

Det ved kineserne godt. De har vænnet sig til tanken længe, og som jeg tidligere har analyseret – se artikel her- , så har der helt tilbage fra valgkampen mellem Clinton og Trump ikke været tvivl i Kina om, at landet ville få mest gavn af Trump. For han er en pragmatiker og den slags udenlandske politikere, kineserne foretrækker, fordi han har som mål at opnå en handel/aftale, og det er vigtigere end ideologiske holdninger – vurderingen i Beijing er derfor, at Trum lettere kan ”vende på en tallerken” end den mere ideologiske Hillary Clinton ville have været i stand til eller ønsket sig.

Kinesisk langmodighed

Nu skal den vurdering så til at stå sin prøve. Og de forudgående måneder har givet Kina ret meget tro på, at det har valgt den rette taktik.

For det første har Kina midt i stormen af tweets og anklager virkelig fastholdt en tålmodighed overfor de mange udspil. Ja, nærmest langmodighed i forhold til, at det tidligere altid røg op i det røde felt, så snart Kina følte bare en flig af sine interesser blev truede.

Det var godt på vej, da Trump én af de første uger på kontoret antydede, at han ville favorisere Taiwan med politisk anerkendelse og mere militær støtte. Bag den rolige overflade fik Kina, der opfatter Taiwan som en udbryder-provins fra Folkerepublikken, dog Trump til at vende tilbage til status quo, den såkaldte ”Et Kina politik”.

Den skæve handelsbalance mellem de to lande er et andet konkret eksempel. Den er stor og den vokser, fordi hver gang Kina køber for en dollar i USA, så køber USA for fire dollar i Kina. Og det er ikke kun fordi varerne er billigere i Kina, men også fordi USA og Vesten ikke har samme adgang til de kinesiske markeder som omvendt.

Men Kina afviser, at de bevidst ønsker et handelsoverskud, og den kinesiske viceudenrigsminister, Zheng Zeguang, lover, at det bliver mindre i takt med ”den kinesiske økonomi vokser og ændres, så vi får brug for at købe flere varer og service i f.eks. USA”. Det går rigtigt nok den vej, men slet ikke i et tempo, der kan gavne Trump, om han så vil få en ekstra periode.

Zheng Zeguang er i øvrigt med i den præsidentstab, som Kina tager med til Florida. Den er næsten identisk med den Xi Jinping havde med til et tilsvarende møde med Obama i 2013. Da foregik det i Sunnyland i Californien. Dengang var Obama den erfarne toppolitiker og Xi forholdsvis ny på posten.

Xi Jinping havde flere møder med Barack Obama. Også det såkaldt uformelle Sunnyland møde i 2013, der dog af tolke og andre observanter blev vurderet som 100 pct. efter diplomatiets normer og spilleregler. (Foto: Flickr/Pablo Monsavais)

Denne gang i Florida er det omvendt. Her kommer erfarne Xi, der på næsten fem år har styrket sin magt i helt uset grad (se artikel om Xi´s magt her) – og med det samme team som sidst. På den anden side møder den politisk uerfarne Trump op med et ikke særlig veltrænet team, der ovenikøbet har flere tomme pladser – i og med der f.eks. ikke er en viceudenrigsminister for Østasien og flere andre specialministre.

Til gengæld har Trump gode venner og en stor familie. Én af dem, svigersønnen Jared Kushner, har faktisk stået i spidsen for mødet i Florida. Det er sket i samarbejde med den kinesiske ambassadør i Washington, Cui Tiankai, en professionel diplomat, der kender USA ind og ud – og som qua sin erfaring formentlig har sat et stort aftryk på mødets indhold og forløb.

Udover de gode forbindelser og opblødende løfter, så vil Xi Jinping nok også komme med lidt politiske gaver til værten. Mest i form af nye jobs i USA

Jared Kushners hovedkvalifikation er ifølge Financial Times hans ægteskab med Trumps datter, Ivanka. Det har kineserne ikke været sene til at udnytte. Parret var æresgæster til fejringen af det kinesiske nytår på ambassaden i Washington; farmand Trump fik pludselig godkendt masser af varemærke ansøgninger i Kina til sin private Trump organisation – og Ivanka Trumps firma i Kina er blevet umådeligt populært. Og så skal det måske lige nævnes, at selvom Jared Kushner officielt har trukket sig ud af ledelsen, så solgte hans ejendomsselskab i sidste uge en omstridt Manhattan grund til det kinesiske konglomerat Anbang.

Politiske gaver fra Xi

Udover de gode forbindelser og opblødende løfter, så vil Xi Jinping nok også komme med lidt politiske gaver til værten. Mest i form af nye jobs i USA. Sidste år investerede kinesiske firmaer for rekordhøje 45 milliarder dollar (314 milliarder kroner)  i USA, mest i ejendomme, finans og underholdning.

Blandt tænkelige gaver kunne være den gamle, velafprøvede taktik med at bestille lidt flere Boeing fly. Som noget nyt kunne være investeringer i amerikansk landbrug. Dér mangler jobs i USA – og Kina skriger på fødevarer, der ikke er forurenede eller forgiftede. Det kunne være produktionsinvesteringer i det amerikanske rustbælte (et område, der tidligere var en industrisucces, men nu er et bælte med stor arbejdsløshed). Eller specifikke tilbud til USA-firmaer om at kunne sælge mere til Kina. Og hver og én af gaverne kan pænt pakkes ind i et tweet til glæde for modtageren.

Trump kalder nu sin 126 værelses ejendom, som han købte I 1985, for det ”Sydlige Hvide Hus”. (Foto: Wikimedia Commons)

Under alle omstændigheder synes det at være kinesernes taktik at fastholde det defensive spil. Nærmest på grænsen til nøl. Så længe Trump holder sin snak og sine trusler nede på 140 karakterer på en skærm, så kan de tage det roligt. Der er ikke umiddelbart udsigt til f.eks. en overordnet handelspolitik overfor Kina.

Kina er ovenikøbet inden Trump har siddet i 100 dage nærmest lykkedes med at overtage rollen som forsvarer af såvel verdens frihandel som kampen for klodens klima. Det første har Kina en klar interesse i og fortjeneste ved, det andet mener jeg er lidt af en tilsnigelse.

Taiwan og Nordkorea

Som det fremgår, så er der en masse potentielle spændinger på Florida mødet, men reelt ikke noget, der skaber de store ændringer. Der er dog to, som er sværere emner end handelspolitik. Det er Taiwan og Nordkorea. Og her er det Nordkorea, der nok vil løbe med opmærksomheden.

I hvert fald har Trump så sent som i weekenden sagt, at hvis Kina ikke gør noget (mere) for at dæmme op for det nordkoreanske atomvåbenprogram, så vil USA selv gribe til handling.

Kina holder kun hånden under Nordkorea handels- og energimæssigt, fordi man ikke ønsker at landet bryder sammen – og konsekvensen bliver et forenet og demokratisk Korea på grænsen til Kina

Det rammer Kina lige på den mest ømme tå. Jeg har siden 2005 fulgt udviklingen Kina-Nordkorea ret tæt, specielt under de såkaldte Seks-parts forhandlinger i Beijing. Især den amerikanske ambassadør Christopher Hill sikrede en ukendt grad af åbenhed før og efter møderne. Og de utallige nederlag. Mest for Kina, fordi alle (inklusive kineserne selv) troede, de kunne få nordkoreanerne i tale. Både omkring atomvåbenprogrammet, men også ved gentagne gange at invitere Kim Jong-Il til Kina for at lære ham om småkapitalisme i et kommunistisk land.

Igen har præsidenten slået til på Twitter i flere omgange – først her:

Og siden her – endda under udenrigsminister Rex Tillersons besøg i Kina i midten af marts:

Men hver gang mislykkedes det. På et vist tidspunkt havde nordkoreanske bønder fået lov til at sælge grønsager på mindre private markeder (for at dæmpe hungersnøden) – men snart efter blev markederne fjernet. Værre gik det med atomvåbenprogrammet. Det ville Nordkorea slet ikke snakke med kineserne om. Det har været et stort diplomatisk nederlag for Kina, der netop med seks-parts forhandlingerne havde håbet på et diplomatisk gennembrud.

Kina holder kun hånden under Nordkorea handels- og energimæssigt, fordi man ikke ønsker at landet bryder sammen – og konsekvensen bliver et forenet og demokratisk Korea på grænsen til Kina.

Men der er tegn på en stigende desperation omkring Nordkorea og dets atomvåbenprogram. For hver uge synes Pyongyang at udvikle teknikken, så deres missiler kan nå længere – og måske så langt som til USA inden Trumps første valgperiode er slut. Og både Kina og USA har interesse i at finde en løsning på den nordkoreanske trussel.

Så var der lige det med håndtrykket. Jeg tror det bliver lige efter protokollen. Tænk hvis præsident Xi skulle ”tabe ansigt”, det vil være et utænkeligt og utilgiveligt uheld for kineserne. Enhver der har fulgt med i den danske Tibet-kommissions afhøringer vil vide, hvor langt kinesere vil gå for at undgå det.

Du kan læse flere Kina analyser af Jan Larsen her

Grafik: Michaël Dorbec – POV Internationals grafiker. Han modtager – lige som vores skribenter – ikke løn fra POV, men gerne donationer fra læserne. Så giv gerne en skilling: MobilePay 3131 8234.

Læs mere om den kinesiske top-diplomat Yang Jiechi i Mette Holms portræt senere i dag.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Jan Larsen

Jan Larsen: Journalist og Kina kommentator. DRs korrespondent i Kina fra 2005-11. Har siden beskæftiget sig 100 pct. med Kina - dels som foredragsholder [www.janlarsen.biz] - dels som kommentator i radio og TV. Og nu også som skribent hos POV International. Se alle Kina artikler: pov.international/author/janlarsen/. Efter historiestudier på Københavns Universitet (cand.phil) tog Jan til Australien og fik en journalistisk uddannelse på dagbladet The West Australian i Perth. Korrespondent i Australien for Berlingske og senere free-lance journalist i Sydøstasien.
Hjemvendt til Danmark blev han reporter og studievært på Københavns Radio (DR). Var derefter (1983-2005) ansat på TV Avisen som bl.a. erhvervsjournalist, redaktør og nordisk korrespondent.
Blev DRs første Asien korrespondent med bopæl i Beijing (2005-2011). Sluttede i DR som reporter på udenrigsmagasinet Horisont og har siden 2013 været aktiv som foredragsholder, kursusleder, analytiker og Kina-kommentator – og opholder sig jævnligt i Kina og Sydøstasien.

Seneste indlæg fra

Håbets comeback

Efter Stormen er Hirokazu Koreedas bedste film i årti og den visuelt
Gå til Top