mm

Thomas Milsted

Thomas Milsted er forfatter og rådgiver. Er medlem af Dansk Journalistforbund og har skrevet adskillige bøger og artikler om og omkring det psykosociale arbejdsmiljø. Har i mere end tyve år arbejdet som rådgiver og foredragsholder. Tidligere leder af Center for Stress og Trivsel A/S, nu freelance og Generalsekretær i Stresstænketanken. Sidder og har siddet i diverse tænketanke med hovedvægt på at få løst stressproblematikker i danske organisationer og samfundet generelt.

Har blandt andet udgivet: Stress. Sådan tackler du det. (1999) Børsens Forlag. Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds)liv. (2006) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Lykke. Er der en vej til det gode liv? (2008) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Trivsel. En guide til motivation og arbejdsglæde. (2009) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Ned og op med stress. (2011) En samtale-bog med Pernille Rosenkrantz-Theil. Gyldendal. Arbejdsglad. - sådan skaber du bedre resultater med glade medarbejdere. (2014) Gyldendal. Skab værdi med trivsel og empati. (2015) Gyldendal. Stedbørnene. En guide til sammenbragte familier. (2015) People´s Press. Stresset. (2017). People´s Press. Mobile Pay: 31418376

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Thomas Milsted
på Mobile Pay: 31 41 83 76

Tintin og jeg – når melankoli er en lise for sjælen

UDSTILLING – Brandts i Odense har et brag af en udstilling om Tintin og ikke mindst hans skaber Hergé. Den er som at vade direkte ind i et Tintin album med alle de følelser og stemninger, som tegneserieverden er fyldt af. Thomas Milsted havde det, som om han havde slugt et glas lykkepiller, da han gik derfra, men var også fyldt med den melankoli, der følger med det at miste sin barndoms naivitet – og ikke mindst den verden, der ikke er tynget af  bekymringer, ansvar og forpligtelse.

Tintin var det univers, hvor jeg altid tog flugten som barn, når virkeligheden blev for belastende. Hergés streg ramte mig på en underfundig måde, som ingen andre tegneserie gjorde. Og i Tintins selskab var man altid sammen med en ven, som var forstående og altfavnende. En reporter som var gennemsyret sympatisk – slet og ret en ordentlig fyr.

Medlem af Académie française ,  filosoffen Michel Serres udtrykker det så rammende, når han siger, at ”Livskraften i Hergés værker får os alle til at være en del af en varm og sprudlende familie tiltrukket af hans lærdom om opdagelsesrejser og eventyr, om tolerance og gensidig respekt, og hans kærlighed til verden, mennesker og livet.” Også for ham og millioner af andre børn og voksne har det været en fornøjelse at fordybe sig i en helt unik verden.

Hergé har om nogen været medvirkende til, at tegneseriebranchen blev taget alvorligt. Han ophøjede den til kunst med en fotografisk præcision og med en realisme helt ned til mindste detalje

Så smid ungerne eller børnebørnene ind på bagsædet eller måske endnu bedre; giv dig selv et par timer helt alene hos Brandts i Odense i det spektakulære panorama med Tintin gadgets i 3D. For det er ikke kun tegningerne, men også de store modeller, som løfter udstillingen til det unikke.

Brandts kan bare det shit

Brandts har den styrke, at de altid gør sig umage. Drømme får lov til at manifestere sig og er så tydelige, at der er kælet for detaljen. Om man er Tintin-fan eller ej er underordnet, og ikke for at virke provokerende, men der må altså være noget alvorligt galt med ens mentale tilstand, hvis udstillingen her ikke efterlader en med et kæmpe wrauuu, krasboing, eller hvordan man nu vil udtrykke følelser på den store klinge i tegneseriens verden.

Hergé var detaljens mand og lavede mange skitser og notater, før en “rude” kunne godkendes. Her et fra “Den blå lotus”. ovenstående var en forsideillustration til det katolske dagblad Le Petit Vingtiéme (1935) Fra udstillingskataloget.

Hergés historie er måske banal? Han har, som alle andre børn, elsket at tegne. Forskellen er bare, at han fortsatte og ikke mindst, at han var god til det. Ufattelig god. Ville hans forældre holde ham i ro, var det ved at give han en blyant i hånden – og den beholdt han frem til sin død.

Men jeg bliver ikke bare velfornøjet, men decideret frydefuld, med hårene på mine arme så stive som nåle, når jeg gik gennem udstillingen

Hergé har om nogen været medvirkende til, at tegneseriebranchen blev taget alvorligt. Han ophøjede den til kunst med en fotografisk præcision og med en realisme helt ned til mindste detalje. Hans research var enestående, og med en kreativitet og systematik, gengav han virkeligheden ned til mindste møtrik, men raffinerede og forfinede den også. Bare et studie i hans biler eller andre transportmidler vidner om en mand med stor respekt for andre designeres værker. Han så ikke sin omverden, han følte den, og hans store evne var at formidle det i streger.

Det er en gennemført udstilling, med en skraphed, enkelhed og præcision uden overflødige noter og plancher

Jeg ved ikke, hvad det er, Hergé kan, eller hvorfor han gør det ved mig, som han gør. Men jeg bliver ikke bare velfornøjet, men decideret frydefuld, med hårene på mine arme så stive som nåle, når jeg går gennem udstillingen. Og jeg måtte igennem den flere gange.

Vi lader eksperten få ordet

Jeg tog en snak med Thomas Bregnegaard, tegneseriesamler gennem uendeligt mange år og en af de meste vidende, jeg kender på området for at høre ham om årsagerne til, at Tintin (stadigvæk) er så interessant. Han er også konsulent og korrekturlæser for forlaget Faraos Cigarer.

Thomas Bregnegaard: ”Tintin er først og fremmest et utroligt velfortalt eventyr, hvor heltene er renskurede og skurkene nederdrægtige. Samtidig foregår eventyrerne på eksotiske steder, som vi kan rejse uden at rejse os fra lænestolen.

Men historien rummer så meget mere. Tintin er den renhjertede helt, som forsvarer de hjælpeløse og altid modigt stiller op for sine venner. Vi kan beundre ham, gyse med ham, når han er i fare og nyde hans sejre, når eventyret er slut. Men hvis han stod alene, så ville det blive kedeligt. Tintin er jo blottet for fejl. Derfor er det befriende, at han omgiver sig af et galleri af uperfekte personer. Kaptajn Haddock er opfarende, humørsyg og lettere alkoholiseret, hunden Terry er grådig, Dupont og Dupond er inkompetente og blottede for selverkendelse, Bianca Castafiore er selvoptaget og endelig er professor Tournesol dybt excentrisk. Sammen udgør de alle de aspekter, som vi mennesker også består af, og de leverer de afgørende farver til en ellers lidt farveløs Tintin.”

Thomas Bregnegaard siger videre:

”Hergés historier om Tintin fungerer samtidig på flere planer. Generelt er historierne baseret på indgående research og sans for detaljer. Særligt fra albummet “Den blå Lotus” og fremefter er samtiden, sprog og kultur beskrevet meget præcist. Også selvom Hergé ikke selv havde besøgt de steder, hvor historierne fandt sted.

Men Hergé opbyggede et arkiv af kilder og billedmateriale, der gjorde ham i stand til at gøre historierne realistiske indenfor deres eget fantastiske univers.

Men afslører Hergé noget om sig selv gennem Tintin?

”Ja i høj grad! Når man går i dybden, så er flere album faktisk også nøgler til Hergés eget sind og liv. Særligt Tintin i Tibet står stærkt frem.

Albummet handler om Tintins søgen efter drengen Tchang, der er bortkommet efter et flystyrt i Himalaya. Side efter side eftersøges barnet i åbne hvide snelandskaber. Hergé var på samme tid ramt af en depression, hvor fortælleglæden var forsvundet og blevet til en sur pligt. Tchang optræder i øvrigt første gang i Den blå Lotus, og han bygger på Tchang Tchong-Yen, som var Herges ven, der hjalp med detaljerne om Kina i historien. I Hergés samtid var det meget sjældent, at tegneserieforfattere tog sin egen person så langt med ind i fortællingen,” forklarer Thomas Bregnegaard og slutter:

”Men ligegyldigt hvad, så er Tintin interessant, fordi historierne er grundlæggende spændende, medrivende og med en tegnestil, der understøtter den gode fortælling uden nogensinde at overskygge den. På den måde opfandt Hergé faktisk dogmetegneserien.”

 

 

Herge var også en flittig og dygtig reklametegner. Han havde kunder som stormagasiner, Ford automobiler og de belgiske statsbaner. ovenstående: Speelgoed Plakat til ʺLegetøjskampagnen 1933ʺ i stormagasinerne ʺÀ l’Innovationʺ (Hollandsk version) Diameter 97 cm © Hergé/Moulinsart 2018

Tintin et moi

Et stort plus som må nævnes, er også den mulighed man som besøgende har for et se eller gense Anders Østergaards fascinerende film ”Tintin et moi”. Den kører som en sløjfe gennem hele åbningstiden og er klart medvirkende til at løfte noget af sløret for den fascination, som millioner af læsere verden over har haft af Tintins oplevelser. I filmen er det nemlig Hergé selv, der forsøger at givet svaret.  Filmen er unik, fordi det faktisk her er første gang,  at Hergé i et ugelangt interview, som aldrig før har været offentliggjort i sin oprindelige ordlyd, forklarer hvordan Tintins eventyr var dybt forbundet med spændinger og konflikter i det tyvende århundrede. Og så er det for øvrigt også første gang vi har en så stor udstilling om Hergé på dansk jord.

Selvfølgelig måtte Tintins fader Hergé udsættes for Warhol. Trods sin nærmest fotografiske og figurative stil, var Hergé vild med abstrakt kunst. Ovenstående:  Andy Warhol, Portræt af Hergé, 1977, Silketryk på lærred fremhævet med akryl, 102 x 102 cm, Privateje © 2017 The Andy Warhol Foundation for the Visual Arts, Inc. / Licensed by VISDA

Det er en gennemført udstilling, med en skraphed, enkelhed og præcision uden overflødige noter og plancher. Hergé kunne ikke havde ønske sig en bedre  gennemgang sit liv, respektfuldt, stilfuldt og ikke mindst elegant. Selv udstillingskataloget er gennemført, trykt som et Tintin album, med de legendariske figurer trykt på omslaget bagside. Oplagt ide, men alligevel genialt tænkt. Og kataloget er ikke mindst særdeles oplysende. Fortæller blandt noget som er nyt for mig, at Hergé i 40erne hyrede Edgar P. Jakobs, ophavsmanden til ”Blake Og Mortimer”, også en af mine absolutte topfavoritter indenfor tegneserier. Så skal du se udstillingen gør du dig selv en kæmpe tjeneste at købe udstillingskataloget med.

Udstillingen Hergé får 6 ud af 6 stjerner

Udstillingen kører frem til den 2. september 2018.

Foto: Brandts pressetjeneste. Hovedbillede: Robert Kayaert – SOFAM, 1958, © 2018 Robert Kayaert / Droits SOFAM – Belgique

Kategorier