Ti trin frem mod et mere mangfoldigt DR

af

DR skal gøres mere mangfoldigt og spørgsmålet er, hvordan den opgave skal gribes an. Kim Jong Andersen vil gerne give et konstruktivt bud til den kommitterede for opgaven, Gitte Rabøl, der er både tidligere kanalchef for DR2 og mediedirektør i DR. Læs hans opskrift nedenfor.

Scenen er sat: Gitte Rabøl står i spidsen som kommitteret for udredningen af mangfoldighed i DR med virksomhedens bestyrelse som opdragsgiver. I den situation er det relevant at se nærmere på dels, hvordan den tidligere kanalchef og direktør kunne løse opgaven, så der kommer et brugbart resultat ud af det, og dels give et bud på en proces, der er grundig nok til at gøre resultatet operationelt.

Dertil er det også en del mere konstruktivt og interessant end at brokke sig over om opgaven er relevant eller ej, som såvel kommentatorer og politikere har brugt oceaner af tid og spalteplads på i de seneste uger.

Man kan selvfølgelig spørge sig selv, om det er over 2 millioner kroner værd plus eventuelt andre udgifter, at gennemføre en omfattende analyse. Men tænk på, at DR risikerer at blive skåret midt over i det næste medieforlig, hvor mange politikere står i kø med motorsavene. Her bliver det fuldstændig afgørende at have dokumentationen på plads. Mangfoldighed er nemlig et synonym i denne kontekst for public service, og hvis DR kan dokumentere, at denne service vil falde dramatisk, og at det vil betyde en endnu større fremgang for udenlandske medier, såfremt DR bliver skåret lige så dramatisk, vil flere af politikerne og partierne måske få kolde fødder i forhold til at massakrere DRs budgetter.

I denne sammenhæng er en investering i størrelsesordenen på nogle få millioner faktisk småpenge ved siden af, hvad der står på spil, for det er i hundredevis af millioner! DRs samlede budget var sidste år 3,7 milliarder.

Personligt vurderer jeg, at Gitte Rabøl efter mange år i virksomheden og på flere stole med chefkasketter på må have så meget indsigt i DR’s organisation, interessenter og publikum, at hun kan være en væsentlig bidragyder.

Men jeg ved også, at når man har siddet som først kanalchef og siden mediedirektør i så stor en organisation i årevis, kan man nemt blive ”rusten” hvad angår værktøjskassen og selve det udførende analysearbejde. Den side af sagen har man typisk haft folk til at få styr på.

Lad mig derfor i hjælpsomhedens navn og som en borger, der personligt gerne ser mangfoldigheden blomstre i DR, give et bud på, hvordan man som professionel konsulent ville gribe sådan en opgave an i ti trin.

TI TRIN TIL ET MANGFOLDIGT DR

Punkt 1 – Afgrænsning. Da vi taler om mangfoldighed, skal man formentlig give hele programfladen på tværs af alle kanaler, platforme og stationer et eftersyn. Spørgsmålet er, om det vitterlig er alt, der skal gås efter med en tættekam eller om det giver mening at indskrænke sig især ift. periodisering.

Punkt 2 – Organisation. Der skal nedsættes både en styregruppe med direktion og bestyrelse, en projektgruppe med konsulenten, projektledere plus en styregruppeansvarlig samt en høringsgruppe med de interessenter, der skal involveres undervejs.
I sidstnævnte gruppe skal der være både repræsentanter for de medarbejdere, som skal eksekvere beslutningerne samt de ledere, der bliver holdt ansvarlige for dem, ligesom der skal være repræsentanter fra alle programområderne og platformene.

Punkt 3 – Definitioner. For at kunne afgøre mangfoldigheden og dens udbredelse bliver vi nødt til at etablere en fælles definition af, hvad begrebet dækker over indenfor en række kategorier.
Man skal kunne inddele og søge igennem alt indholdet på baggrund af temaer, medvirkende, locations, indholdsproducenter, tidspunkter, seermålgruppe, seertal etc.

  • Workshop i projektgruppen: udarbejdelse af første udkast til taksonomi
  • Workshop i høringsgrupperne: input til udkast
  • Fremlæggelse for styregruppen: godkendelse af udkast
  • Validering gennem internt medarbejderspørgeskema
  • Validering gennem eksternt online panel af DR-brugere
  • Validering politisk: fokusgruppe med medieordførere
  • Etablering af den taksonomi, der iflg. både ledelse, medarbejdere brugere og politikere mener er dækkende for at kunne beskrive og afgøre mangfoldighed samt disses nuværende holdninger til niveauet og arten af mangfoldigheden i DR.

Punkt 4 – Udvikling af analyseredskab. Der skal bygges en machine learning / AI algoritme, der kan lave en dataanalyse på tværs af alle programdatabaser, systemer og metadata. Her vil alle udsendelser, indslag og artikler blive inddelt og optalt efter den nye taksonomi. Det er nødvendigt med at udvikle og anvende en algoritme, da DR har så enormt et programkatalog bare i løbet af et enkelt år at dette analysearbejde ikke kan gøres manuelt indenfor rimelighedens grænser.

Punkt 5 – Matricer. På baggrund af dataanalysen kan man herefter opstille flere matricer, der viser krydset mellem forskellige former for mangfoldighed og deres under- eller overrepræsentation vurderet på temaer, seergrupper/-tal etc.

Punkt 6 – Business case. I det omfang analysen viser et signifikant potentiale for større mangfoldighed indenfor bestemte områder, skal der laves en case på, hvad det vil indebære at øge produktionen og distribution af disse områder ift.:

  • Potentiel tilvækst i brugertal og andre målsætninger
  • Indhold og sammensætning i forhold til mangfoldighed
  • Økonomi
  • Kompetencer
  • Organisering
  • Tidshorisont

Punkt 7 – Endelig anbefaling. Kan fremlægges til styregruppen på baggrund af analysen, der indeholder:

  • En valideret taksonomi samt den nuværende holdning til mangfoldighed hos alle interessenter, i befolkningen og hos politikerne
  • En databaseret, kvantitativ opgørelse over udbredelsen af mangfoldighed
  • Business cases over konsekvenserne ved at øge mangfoldigheden på udvalgte områder

Punkt 8 – Intern kommunikation. Den af styregruppen godkendte anbefaling kan nu fremlægges til lederne for de forskellige berørte områder samt partiernes medieordførere. Lederne samler herefter medarbejdergrupperne og orienterer om beslutningerne, grundlaget for disse samt de næste skridt.

Punkt 9 – Implementering. De øverste program- og platformsansvarlige udarbejder konkrete handlingsplaner, der skal udmønte beslutningerne fra anbefalingen i samarbejde med projektgruppen. Disse skal efterfølgende justeres og godkendes af styregruppen samt præsenteres for medieordførerne, og sættes i værk efter evt. justering

Punkt 10 – Evaluering. Der gennemføres en ny dataanalyse efter samme model samt interviewrunde efter 12 måneder for at gøre resultaterne op i forhold til de opstillede målsætninger fra business casen og den første optællingsmatrix mellem mangfoldighedsområder samt deres repræsentation i den samlede programflade

Hvis man følger ovenstående proces og benytter den indikerede metode, skulle der i min ydmyge optik være en ganske god chance for, at Gitte Rabøl ikke ender hverken som eller med en tam papirtiger, men rent faktisk får gennemført en større grad af mangfoldighed på et sobert grundlag, hvor alle interessenterne i processen har forpligtet sig til at gennemføre de nødvendige ændringer.

Selv tak!

Topillustration: Pixabay.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Kim Jong Andersen
CEO & Founder at JONG

Kim Jong Andersen, 44. Debattør, madanmelder og gourmand, digital ekspert og konceptudvikler, smagsdommer, filmbuff, underviser, foredragsholder. Har arbejdet i reklamebranchen i næsten to årtier, senest som kreativ direktør. Optaget i Dansk Markedsførings M-list, en blå bog over de allerdygtigste marketingprofiler i Danmark. Nok især kendt på sociale medier under hans alter ego, "Bamsen", der i visse kredse nærmest er blevet et personligt brand i sig selv. Hyppig gæst på de førende restaurationer i København, spiser sjældent (så godt som aldrig) hjemme. Juryformand for den årlige prisuddeling, Danish Digital Awards i samarbejde med Dansk Annoncørforening. Har selv vundet adskillige kreative awards både herhjemme og i udlandet. Ofte benyttet key note speaker på diverse konferencer og seminarer, hvor emnet er relateret til kreativitet og kommunikation. Underviser MBA-studerende på CBS og reklameelever på KEA og DJMX.

Seneste indlæg fra

Gå til Top