Thygesen og Cramon: Kommunikation – Hot og Not oktober 2017

af

Kommunikationskonsulenterne Anna Thygesen og Anne Kirstine Cramon skriver hver måned klummen “Kommunikation – Hot og Not” på POV om, hvem og hvilke sager der klarer sig godt og mindre godt i mediebilledet ud fra et kommunikationsfagligt perspektiv. I denne måned har de set på valgplakater og #MeToo-kampagnen, som var mestendels vellykket, mens der er ris til TV2’s Knæk Cancer Show: “Mens familien Danmark bliver bedt om at gribe dybt i lommerne til fordel for forskning i kræft, tjener TV2 kassen på et underholdningsshow. Bizart”. Og så var det balladen om den aflyste kamp for kvindelandsholdet i fodbold: var der overhovedet en kommunikationsstrategi eller sejlede det hele bare?

HOT i oktober

Valgplakater

Valgplakaten er en helt særlig kommunikationsdisciplin, hvor der gælder andre regler end på de fleste andre platforme og kanaler. Det gælder om at have det smarteste og mest iøjnefaldende men samtidig lettest afkodelige budskab, og ting som et hjertevarmt smil med et pænt tandsæt og smut i øjnene er også nogle af de parametre, som politikerne bliver målt på, når de hænger i lygtepæle og vejtræer op til kommunalvalget.

En forsker har endda været ude at fortælle til DR.dk, at det for mændene gælder om at se dominerende og “stærk-mandsagtige” ud – i hvert fald, hvis man er højreorienteret. Så ved vi det.

Spørgsmålet er, om valgplakater så virker. Det er et af de emner, der altid diskuteres lystigt, når valgplakaterne kommer op. Uanset hvad kan vi fastslå, at så længe ”alle de andre” gør det, er der ingen kandidater, der tør lade være.

Når gader, stræder og pladser bliver plastret til og ligner et stort patchwork-tæppe af politikeransigter, gælder det om at skille sig ud

Og når gader, stræder og pladser bliver plastret til og ligner et stort patchwork-tæppe af politikeransigter, gælder det om at skille sig ud.

Vi har fundet eksempler på nogle politikere, som i hvert fald har formået netop at skille sig ud fra mængden.

Kristoffer Møller Jensen stiller op for Venstre i Silkeborg. Medierne spekulerer i, om han er gal eller genial. Vi holder på at, han er genial. Men mon ikke trykkeriet lige har ringet og spurgt, om det nu også kunne passe, da de fik filen til tryk.

Deter i hvert fald lykkedes for Kristoffer at få masser af presseomtale på grund af sin plakat. Og dobbelteksponeringen er rigtig god, for nu hænger han både i lygtepælene og får omtale i medierne.

Når det skal gå virkelig stærkt. (@gu_t_v)

A post shared by Anders Søby Hemmingsen (@andershemmingsendk) on

Et andet parti, der har tænkt nyt, når det gælder valgplakaterne, er Alternativet. De har fået trykt plakater, der lyser i mørke. På den måde kan de levere to budskaber på én gang.

Til Folketingsvalget 2015 var Alternativet også skarpe med deres valgplakater, da de lancererede den lille plakat, der kunne hænge under de andre partiers plakater. Teksten var meta – og meget begavet. ”Der er også Alternativet”:

 

Vi har set flere versioner af finten til dette valg, men desværre fungerer de ikke helt lige så godt som den oprindelige ide gjorde.

Caroline Stage fra Venstre forsøger at frame sig selv som ”Den Blå Kost” – om det lykkes, finder vi ud af den 22. november:

 

Stine Skot fra Alternativet har taget den til the next level med et udsagn, der er så forvrøvlet, at det ikke giver mening.

Emil stemmer på Emil, der stiller op for LA i Solrød Kommune:

Og så er der også dem, der bare vækker opsigt, fordi de ikke har fået læst korrektur på deres valgplakater:

Vi slutter af med denne. Hvis du ikke forstår den, er det fordi at for den rene er alting som bekendt rent:

#METOO

Oktober var også måneden hvor kvinder i hele verden begyndte at bruge hashtagget #METOO på de sociale medier. Brugen af hashtagget opstod i kølvandet på den store skandale i USA, hvor filmmogulen Harvey Weinstein er under anklage for at have forgrebet sig på indtil videre 57 kvinder – fra skuespillere, modeller over journalister og andre, han er stødt på i over 30 år i filmbranchen.

/

Umiddelbart virkede #METOO som en ny og meget effektiv måde at sprede et stærkt kommunikationsbudskab på. Kvinder fra hele verden, unge og gamle, uanset etnicitet og social klasse beskrev under dette hashtag, hvordan de også havde været udsat for seksuelle krænkelser og overgreb.

Langt størstedelen af kvindernes #METOO  beskrivelser er oplevelser, som nærmest alle kvinder (og nogle mænd) ville beskrive som minimum krænkende eller værre

Weinstein blev simpelthen symbolet på en ubehagelig adfærd fra nogle mænds side, som mange kvinder havde oplevet men aldrig turdet fortælle om før og da slet ikke offentligt.

Vi har trawlet os igennem masser af hashtag-historier og de spænder vidt. Fra brutale seksuelle overgreb til fortællinger om ubehagelige krænkelser begået af alt fra familiemedlemmer, kollegaer, chefer, venner, politikere, kunder og gæster. Det er hård læsning, men ikke en eneste gang er vi stødt på fortællinger, som vi personligt synes ligger under bagatelgrænsen.

Det virker som om langt størstedelen af kvindernes #METOO  beskrivelser, er oplevelser, som nærmest alle kvinder (og nogle mænd) ville beskrive som minimum krænkende eller værre.

Så langt så godt. ”Kampagnen” hvis man kan kalde den sådan, er lykkedes på et eller andet plan. Masser af unge piger og kvinder har fundet ud af at de ikke er de eneste, der har været udsat for krænkelser og overgreb og de har også fundet ud af, at det ikke bare er enkeltstående tilfælde, men ganske ofte udtryk for en kultur, hvor nogle primært mænd, synes det er i orden at udtrykke en eller anden form for magt i form af ubehagelig og grænseoverskridende seksuel adfærd overfor kvinder.

Det er vel det, vi taler om. At denne kultur er udtryk for en meget ubehagelig magtanvendelse. Som rigtig mange andre mennesker godt er klar over, finder sted, men som hverken de krænkede eller dem, som godt ved, at overgrebene finder sted, tør sige fra overfor

For det er vel det, vi taler om. At denne kultur er udtryk for en meget ubehagelig magtanvendelse. Som rigtig mange andre mennesker godt er klar over, finder sted, men som hverken de krænkede eller dem, som godt ved, at overgrebene finder sted, tør sige fra overfor.

Masser af mænd er blevet opmærksomme på en kultur, som de ikke anede eksisterede eller som de som minimum slet ikke troede var så udbredt. Og det er jo godt.

Men ”kampagnen” har også  bragt andre forhold på banen. Dels er der mange mænd (og kvinder), der hidser sig op over, at det ifølge dem nu er blevet nærmest forbudt at flirte med kvinder og at #METOO kampagnen er med til at afseksualisere mænd og nærmest kastrere dem.

Kritikerne kaster sig ind i kvinders #METOO tråde og kalder disse kvinder for betonfeminister, politiske korrekte feminazier, frigide kællinger og alt muligt andet fra den verbale skraldespand. Men når de gør det, er disse kritikere faktisk med til at fastholde den ubehagelige kultur og bekræfter, at problemet handler om magt – og ikke mindst om at demonstrere denne magt.

Og når det sker, ser vi samtidig et markant fravær af andre mænd, som siger de rasende opponenter imod eller tillader sig at mene noget andet, så på den måde får kampagnen en slagside. Der mangler simpelthen begavede refleksioner.

Vi ser også at kvinder og mænd kommer med voldsomme anklager på navngivne mænd hængt op på oplevelser, der har fundet afsted for årtier siden – som i tilfældet med de første anklager mod skuespiller Kevin Spacey. Det skal så siges, at i hans tilfælde kom der nye anklager frem efterfølgende.

NOT SO HOT i oktober

Knæk Cancer – pengemaskine eller velgørenhed?

I lørdags rullede Knæk Cancer-showet igen over skærmene i de danske hjem. Og det er helt bevidst, vi skriver ”show”, for konceptet emmer lige så meget af TV-underholdning og showbizz, som det gør af velgørenhed. Knæk Cancer-showet er en stor pærevælling af konkurrencer, underholdende indslag og stærke indslag om kræftsyge mennesker og senfølger efter behandling.

TV2’s produktion af showet har et budget på knap 14 millioner og derudover er der betydelige ekstra omkostninger, der skal betales, før der ryger penge til velgørenhed. Vi er oppe på mere end 20 millioner kroner, der skal samles ind, før der går så meget som en krone til kræftforskning.

Tak for dansen, Danmark. ❤️

A post shared by Knæk Cancer (@knaekcancer) on

Velgørenhedsshowet fungerer også som platform for en lang række populære danske kunstnere, der kan promovere sig selv og deres nyeste musik – og de får tilmed penge for det. Fint nok for dem, men imens tidligere kræftpatienter og pårørende bruger oceaner af tid på at stable events og indsamlinger på benene i deres fritid og selvfølgelig uden honorar, og danskerne donerer og donerer mange millioner, så modtager artisterne altså en del af pengene.

Det gjorde blandt andet Medina i et svulstigt anlagt sceneshow.

Med andre ord:  mens familien Danmark bliver bedt om at gribe dybt i lommerne til fordel for forskning i kræft, tjener TV2 kassen på et underholdningsshow. Bizart, siger vi.

Og det er nok i øvrigt ikke tilfældigt, at det lige netop er cancer, TV2 har valgt at gøre til deres foretrukne velgørenhedsprojekt, og som samtidig har fået den mest fremtrædende plads i danskernes bevidsthed.

Cancer er åbenbart, udover en sygdom, som rammer rigtig mange danskere, den mest ”sexede” sygdom at laver underholdningsshows om

For cancer er åbenbart, udover en alvorlig sygdom, som rammer rigtig mange danskere, også den mest ”sexede” sygdom at laver underholdningsshows om. Lider man derimod af Parkinsons, Alzheimers, KOL eller andre sygdomme, der er langt mindre interessante at lave TV om, kan man godt kaste en hvid kræftpind efter et stort anlagt indsamlingsshow i bedste sendetid.

Et af de andre mere bizarre indslag i år var, da en af Danmarks kendte rockergrupper, Bandidos donerede 60.000 kr. Penge, som sandsynligvis ikke er indsamlet via kagesalg eller kontingenter fra medlemmerne. Men i krig og cancer-indsamling gælder åbenbart alle kneb.

Balladen om det danske kvindelandshold

Efter at have levet en hensygnende tilværelse i mange år kom det danske kvindelandshold i fodbold på alles læber i sommer, da de næsten blev Europamestre. Holdet tabte, som de fleste vil vide, imidlertid til Holland i finalen og vendte dermed hjem med en flot andenplads.

Pludselig var vi på fornavn med Nadia Nadim, Pernille Harder og Nikoline Sørensen. Endelig fik alle de dygtige fodboldpiger i landet nogle rigtige rollemodeller, de kunne se op til. Og alle var glade. Troede vi.

Ingen sagde noget, DBU’s formand var ude at rejse under hele processen og kommunikationschefen trådte vande og talte og talte men sagde ingenting. Spillerforeningen sagde heller intet, og  fodboldspillerne var også relativt tavse. Men vi går da ud fra, at vi stadig har et kvindelandshold i fodbold

For da der skulle forhandles en ny aftale for pigerne med DBU, gik der ged i kommunikationen. Og ingen anede rigtig, hvad det egentlig handlede om. Noget med løn og noget med at hvis ikke parterne blev enige inden den første vigtige VM-kvalifikationskamp mod Sverige, ville DBU aflyse kampen.

Og sådan kom det til at gå: kampen blev aflyst.

Det skortede ikke på artikler og analyser fra alle medier, men klogere blev vi aldrig.

Hvorfor kunne de ikke blive enige? Hvad var de uenige om?  Det var blot nogle af de spørgsmål, man stillede sig selv midt i alle meningerne og holdningerne.

For ingen sagde noget; DBU’s formand var ude at rejse under hele processen, og kommunikationschefen trådte vande og talte og talte men sagde ingenting. Spillerforeningen sagde heller intet, og endelig var fodboldspillerne også selv ret tavse.

Men vi går da ud fra, at vi stadig har et kvindelandshold i fodbold.

Spille kamp kom de ikke til i denne omgang, men vi håber, kvindelandsholdet fortsat findes. Her er de i 2014 – Foto: Wikipedia

Topillustration: Knæk Cancer showet 2017 – foto: TV2 pressefoto.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Anna Thygesen og Anne Kirstine Cramon
Kommunikationsrådgivere at |

Anna Thygesen er fra Aarhus og født i 1965. Anna bruger al sin tid på kommunikationsrådgivning og hun har mere end 117 års erfaring med ledelse, strategisk kommunikation, PR, salg og markedsføring. Hun har siddet på begge sider af skrivebordet, ligesom hun både har været chef for 500 og for sig selv. Hun har arbejdet og boet i Mellemøsten, Afrika, Europa og USA. I de sidste 14 år har hun boet i København. Anna ved rigtig meget om den kvindelige del af målgrupper, deres værdikultur og købsadfærd. Og det er nyder mange virksomheder godt af. Hun ved selvfølgelig også meget om den mandlige del af målgrupper. De er bare ikke så komplicerede som kvinder.
Anna hjælper virksomheder, når det brænder på. Når shitstormene raser, når direktørerne dummer sig, når salget svigter og køberne opfører sig træls, ja når omverdenen i det hele taget ikke opfører sig, som man troede den ville.
Anna har en udpræget næse for god – og dårlig kommunikation. Derfor arbejder hun altid sammen med virksomheder og brands, der kan tåle at høre sandheden. Anna vil ud over stepperne, hun kalder en spade for en spade og hun kan ikke stå for virksomheder, der hellere vil indtage udfordrerrollen end krybe langs panelerne.
Anna mener selv at hun har været med til at gøre Amager trendy og er en passioneret hockeymom, der bruger det meste af vinteren på at fryse rumpetten af i iskolde hockeyhaller i Danmark og Sverige.
Derudover har Anna skrevet et par bestsellers og optræder jævnligt som debattør og meningsdanner på TV og i radioen - Anna er fast peneldeltager i kultprogrammet Det Vi Taler Om på Radio24syv.
 
Anne Kirstine er opvokset i Vestjylland, men skiftede for ti år siden den jyske muld ud med de Københavnske brosten. Anne Kirstine har en cand. mag. i dansk og kommunikation fra Københavns Universitet. I sit arbejdsliv er hun "born and raised" i kommunikationsbranchen og har siden 2011 arbejdet med PR og kommunikation på bureauer i både Danmark og Sverige. Anne Kirstine ved rigtig meget om public relations, og hvordan man som virksomhed kan positionere sig i medier og omverden. Derudover har hun en helt særlig næse for at udvikle kreative kommunikationskampagner. I starten af 2016 hev Anne Kirstine teltpløkkerne op af brostenene på Nørrebro for at rejse verden rundt. Hun skiftede titlen som kommunikationskonsulent ud med en midlertidig titel som verdensmandsdame, der tog hende til det meste af Asien og Australien. Vel hjemme igen er Anne Kirstine nu en del af WeDoCommunication. Anne Kirstine elsker Facebook og blander sig ofte i emner, der vedrører medier og samfund.

Seneste indlæg fra

Gå til Top