KLUMMESERIE – Lone Theils og hendes ældste niece har en fin tradition sammen. De bager fødselsdagskage til en yngre niece. Selv om opgaven i år bød på visse udfordringer, kom der en fin kage ud af det. I den lidt tunge ende, bevares.
Hvert år i februar gennemfører jeg et hyggeligt ritual sammen med min ældste niece Amanda: Vi bager fødselsdagskage til Carla, yngsteniecen. Vi er altid meget ambitiøse, og det er altid noget med, at jeg lige finder et eller andet smart på internettet, vi skal prøve. Og traditionen tro er der også lige altid et eller andet, der går en lille smule galt.
Sidste år lavede vi eksempelvis en virkelig smuk Oluf-kage, der lignede snemanden fra Frost på en prik. Han havde de fineste kvistearme lavet af saltstænger og en stor orange marcipannæse. Og det var jo oplagt af lave selve overtrækket af marshmallows.
Jeg havde læst et eller andet sted, at sådan nogen skumfiduser bare lige skal smeltes i en kasserolle og vupti forvandler det sig til en glat medgørlig masse. Så jeg købte en stor pose og sorterede omhyggeligt de lyserøde fra de hvide og lavede overtrækket til Oluf-kagen.
Det så virkelig pænt ud. Der var så lige den hage, at det havde samme konsistens og medgørlighed som halvt opløst tyggegummi med en smule lim i. Ikke det rareste at tygge i, men nydeligt så det ud.
Shopkinskagen
I år fyldte Carla syv, og i det syvårige univers er den største ting lige nu Shopkins, der er en række små bitte plasticfigurer, der forestiller alt muligt så som tasker, kager og andre dippedutter med den finte, at de alle sammen har øjne.
Denne gang var det smarte, jeg havde fundet på internettet, en opskrift på brownie med yankiebar. Hvad kan der egentlig gå galt med brownie og yankiebar, tænker du måske?
Egentlig ville jeg gerne have lavet en enhjørningekage, men Amanda havde fundet en Shopkinskage på Pinterest, og det var inspirationen til den kreation, der kom til at pryde fødselsdagsbordet.
Det skal retfærdigvis siges, at der er restriktioner på, når man bager for en kræsenpind som Carla. Hun kan kun lide chokoladekage og i en snæver vending drømmekage fra Brovst. Der må ikke være flødeskum, men til gengæld er glasur i høj kurs. Denne gang var det smarte, jeg havde fundet på internettet, en opskrift på brownie med yankiebar. Hvad kan der egentlig gå galt med brownie og yankiebar, tænker du måske?
Alt muligt, hvis man tror man skal lave en lagkage, der går lidt op i højden, svarer jeg.
Fejl nummer et var nok at bruge en springform, der med sin vidde lagde op til en del lag, hvis man skulle have en kage, der var højere end den var bred. Egentlig havde jeg kun købt ind til at lave to lag, men kagen virkede ligesom for flad, så vi bagte et ekstra brownielag (dog uden Yankiebars som vi var løbet tør for).
Tanken var så at lægge dem sammen med Nutella-creme, der helt garanteret lå inden for Carlas accepterede smagsreferencepunkt. Jeg tænkte, at hun nok ikke ville bemærke, at jeg havde brugt lidt flødeskum til at gøre cremen bare en anelse mere luftig.
Cremen kom i køleskabet, bundene blev sat ud på terrassebordet for at køle af, mens vi kastede os over det lag af fondant, der skulle forvandle det brunlige til en Shopkinsagtig figur. Det vil være en underdrivelse at sige, at den færdige kage lå et stykke fra inspirationen.
Flov deltager til en fesen fest
Jeg havde forestillet mig, at jeg lige skulle trimme lidt til, så den med et udtryk fra Den store bagedyst stod lidt mere skarpt.
Men skidt pyt med det. Det var videre ud over stepperne med den fødselsdagskage, så vi lagde den sammen med cremen. Det gik ikke som håbet
Men der havde jeg ikke tænkt situationen helt igennem, hvad angår brownies. Brownies er faktisk ikke rigtigt trimbare uden at knække, og når man så tilmed har fodret dejen med Yankiebar-skiver, så bliver den altså ret knortet.
Men skidt pyt med det. Det var videre ud over stepperne med den fødselsdagskage, så vi lagde den sammen med cremen. Det gik ikke som håbet.
Efter få sekunder begyndte cremen at sive ud som en flov deltager til en fesen fest. Først i en stille strøm og senere i en slags ret massiv flod. Jeg forbandede mig selv for at jeg måske ikke havde ladet creme eller kage køle nok ned og løb tilbage med herligheden ud på terrassen i mere kølige temperaturer. Der fik kagen lov til at stivne, mens vi arbejdede med den fondant, som vi desperat håbede på ville dække de værste ujævnheder.
Det fungerede. Men det fungerede efter samme princip, som når man trækker i en badedragt, der er et nummer for lille for at stramme op, eller hvis man dækker en virkelig stor bums midt i panden med foundation. Alle kan se, hvad man har gjort og høfligt anerkende, at man i det mindste har gjort en indsats for at forbedre det visuelle indtryk. Alle kan på den anden side også se, at det ikke hjælper.
Og da hun tog det første stykke kom der et saligt åååhhh, der var så dybfølt, som noget man nogensinde kommer til at høre fra en syvårig pige. Det var det hele værd
Ikke desto mindre fik vi kantet fondant på, pyntet med de rigtige Shopkinsøjne, som Amanda havde fremstillet, og vi fik decideret grineflip over hvor grim den kage var.
Køkkenets svar på osmium
Men lidt guldstøv og sølvkugler senere lignede den stadig … en grim kage. Men dog en kage lavet med kærlighed. Og da vi kom hjem til Carla med den, fik hun faktisk helt blanke øjne af lykke over, at vi havde stået og lavet kage til hende som en overraskelse. Og da hun tog det første stykke kom der et saligt åååhhh, der var så dybfølt, som noget man nogensinde kommer til at høre fra en syvårig pige. Det var det hele værd.
Og da jeg selv smagte kagen, måtte jeg sige, at selv om vi – for nu at vende tilbage til Den store bagedyst-jargon – ikke stod så skarpt i snittet, virkelig var kommet i mål med smagene.
Nogen billig kage var det heller ikke. Seks yankiebars, sølvkugler, fondant, madtusch (til at tegne øjenbryn) og fødselsdagslys, guldglimmer og det løse er faktisk på ingen måde noget, der lægger op til en billig hobby. Det ville formentlig have været billigere at købe en sportslagkage i La Glace (men så er vi tilbage ved flødeskumsproblematikken).
Men dette faktum kommer til at gå videnskaben forbi. Jeg har ikke råd til at sende noget så tungt nogen steder hen
Jeg fik et moderat stykke, og så snart jeg lige fik den første mundfuld (der virkelig smagte godt), vidste jeg hvorfor cremen var forsvundet delvist ud af kagen. Den var simpelthen så tung, at jeg tror jeg må skrive ind til redaktionen på Illustreret Videnskab.
De oplyser ellers i en informativ artikel, at verdens tungeste stof er Osmiumkrystal, der vejer 22.661 kilo per liter. Jeg vil vove at påstå, at det simpelthen er, fordi de ikke har smagt Carlas fødselsdagskage. Men dette faktum kommer til at gå videnskaben forbi. Jeg har ikke råd til at sende noget så tungt nogen steder hen.
Selv efter en lang gåtur ved vandet var der ligesom ikke plads til bare tanken om aftensmad før klokken 21. I sin tid sagde Michael Jackson vistnok: I am a lover, not a fighter. Jeg vil sige: Jeg er kok, ikke bager.
Og næste år gør jeg det hele igen med min niece og en ny slags kage. Og vi kommer helt sikkert til at begå nye fejltagelser.
Fotos: Lone Theils
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her