Jeg har været ude at køre i fremtiden, i en brintbil, hvor man kan drikke det eneste bilen udleder: Vand

af

Reklame // Jeg har været ude at køre i fremtiden. Ja, i går var jeg simpelthen ude i et uvant ærinde: Jeg var ude at teste en bil! Det sagde jeg ja tak til – ikke, fordi jeg har en fortid med at køre markræs på landet og hemmeligt elsker hurtige biler – men fordi, der ikke er tale om en hvilken som helst bil. Men en bæredygtig bil. Som jeg og mine læsere kan lære noget af at stifte bekendtskab med. En brintbil. Den hedder Toyota Mirai. Mirai betyder fremtid. Og der er faktisk for en gang skyld noget om snakken og ikke bare tale om et smart navn til en flot bil.

Fotokredit: Ole Bo Jensen

Toyota er et bilfirma – og det her anede jeg simpelthen ikke, før jeg så plancherne på Toyotas stand på Climate Planet – der har sat sig seks vilde bæredygtige mål for fremtiden. Som er:

De vil reducere deres samlede CO2 udledning til nul i 2050. De vil anvende bæredygtige materialer og genbrugsmaterialer, det vil sige overgå til cirkulær økonomi. Fabrikkerne skal udlede nul og man kan i dag næsten spise malingen på fabrikkerne, så rent er det. Man vil give den gas med vandforvaltning – altså genanvende vand og bruge regnvand. Det er man ved at være i mål med (94 peocent). Ren cirkel for vand. Man ønsker – nu er vi nået til nummer fem – at bidrage til det cirkulære samfund, hvor alt bliver genanvendt og genindleveret. Man ønsker fra den her bilproducents side, at støtte naturbevarende projekter med sit overskud. Hold da op, tænkte jeg, da jeg læste det. Måske har du det på samme måde.

Bilen jeg kørte i hedder altså Fremtid. På japansk.

Hvad er fremtiden? Ja, fremtiden er da helt sikkert, at flere virksomheder sætter sig sådan nogle vilde mål som dem overfor. Fremtiden er, at vi gør os fri af fossile brændsler og tager klimakrisen alvorligt. Ellers kan vi jo ligeså godt hoppe i havet.

Fremtiden er, at vi gør noget klogt. At vi sætter al vore akkumulerede viden i sving. At vi får alle kloge hoveder, herunder alle virksomheder, alle aktivister, alle politikere, alle designere, alle dem, der arbejder med produkter, der belaster klimaet, til at udvikle nogle smarte løsninger. Der forurener nul.

Toyota er hovedsponsor på Climate Planet. Som jeg skrev lidt om på min Instagramprofil i sidste uge. Og hvor jeg altså stiftede bekendtskab med de seks bæredygtige mål for fremtiden.

Climate Planet er den der store kuppel på Rådhuspladsen i København, som du måske er cyklet forbi? Det er en udstilling og en film, der trak 45.000 århusianere til huse i sommer, og som lige nu har fulde huse i den store runde dome (verdens største har jeg hørt). Senere rejser domen videre ud i Europa på turne. Filmen er virkelig god at få forstand af – og jeg skal klart have mine sønner med ind og se den – fordi den forklarer klimaforandringerne virkelig godt og helt nede på jorden.

Filmen er lavet af meteorologen Jesper Theilgaard (som nu har sagt op i DR, for at lave mere af denne slags arbejde). Og jeg var inviteret til at se filmen netop den dag, der var to-års-dag for de 193 FN-landes historiske vedtagelse af FN’s verdensmål for bæredygtighed, og derfor holdt Mogens Lykketoft en rigtig god tale inden filmen. Han sagde blandt andet, at verdensmålene aldrig var blevet vedtaget uden massivt pres fra civilsamfundene, som ønsker en mere bæredygtig fremtid. Jeg tænkte, da Lykketoft sagde det, at man nok godt kunne indregne alle de progressive virksomheder – herunder også mange danske, fra vindmøllevirksomheder til biotekvirksomheder, der har råbt meget højlydt op om klima og bæredygtighed de senere år. Og hurra for det.

MERE POV
Frie kvinder, arabiske mænd og afrikanske nætter
Filmen bliver vist på et rundt lærred. Som en jordklode.

En bæredygtig fremtid. Med et bilfirma som hovedsponsor på Climate Planet med Københavner-premiere samme uge, som den danske regering nedsatte afgifterne på biler, der kører netop på diesel og benzin. Altså, gjorde det mere attraktivt, at købe en bil, der kører på fossile brændsler, mens elbilerne ikke fik samme fordel. Det er i sandhed den omvendte verden.

Alle med interesse for grøn omstilling, bæredygtighed og transport kan kigge med på denne graf, der viser en fremtidsforudsigelse af, hvordan det kommer til at gå med bilmarkedet på et verdensmarked, der er inde i en grøn omstilling (jf. Paris-aftalen og FN’s verdensmål).

Indtil i går vidste jeg faktisk ikke noget om brintbiler. Jeg troede, at fremtiden var el-biler og førerløse biler og kollektiv transport.

Jeg har med vilje bygget det hus, jeg gerne vil bo i, når jeg bliver gammel, tæt på offentlig transport (tog) og der er klargjort en el-oplader i indkørslen, selv om jeg ikke selv har el-bil endnu (flere af mine venner har). Jeg har lært, af folk, der ved langt mere om bæredygtighed og transport, end jeg gør, at jeg skal køre min 11 år gamle varevogn ud før jeg så meget som tænker på, hvad jeg skal have af køretøj som det næste. Men jeg havde nok tænkt elbil. Nu tænker jeg mere i retning af brint. For i dag ved jeg mere, end jeg gjorde i går.

Brintbil foran Brombærhuset.

Jeg ved nu dette: At en brintbil udleder nul forurening. En brintbil kan tankes op ti steder i Danmark, vi var et af de fem første lande til at få brintbiler på markedet, og vi er et af de lande, hvor det er nemmest at komme til at tanke. Det tager ikke længere tid at tanke brint end benzin. Tre minutter. En brintbil kan køre 500 kilometer på en tankning. Og der er altså nul udledning fra bilen – andet end de otte liter vand, som bilen smider. Ja, det ser faktisk ud som om den tisser, hvis man trykker på en knap. Det vand er så så rent, at det kan drikkes.

Så den eneste måde denne bil belaster verden på, er ved at blive produceret (delene). Men også her prøver man at arbejde hen imod målene om at være CO2-neutrale i 2050, som denne bilproducent har sat sig. Her har jeg lyst til at skrive et udråbstegn. Altså, en bilproducent, der arbejder hen imod at blive C02-neutral!!! Angående delene kan jeg læse mig til, når man går lidt ned i materialet, at Toyota anvender flere bæredygtige materialer og flere genbrugsmaterialer i bilproduktionen for at reducere CO2-udslippet. Toyota har fx udviklet en plantebaseret gummi, der erstatter oliebaseret gummi. Gummien bruges til bilens dele. Det reducerer CO2-belastningen med ca. 20 procent. Toyota arbejder altså ret målrettet for at fjerne CO2-udledningen fuldstændigt – ikke kun når bilen kører og i bilproduktionen, men også i bortskaffelse, ophugning og genbrug af biler. Virksomheden har sat deres udviklere og designere på opgaven med at tegne biler med færre dele og med mindre indhold af kulstoffer og der vælges flere bæredygtige materialer, der er fremstillet ved hjælp af energikilder som sol, vind og jord.

Det lyder unægteligt som fremtiden.

Serviceinfo. Det er de her ti steder i Danmark man kan tanke brint.

Her er ekstra – og faktisk ret god info – sakset fra Toyota

Toyota vil reducere det samlede CO₂-udslip til nul i 2050. Et mål på vejen er at sælge 30.000 brintbiler i 2020 med bl.a. Danmark og Tyskland som fokusmarkeder. I 2016 blev der solgt fem brintbiler og 6.106 hybridbiler fra Toyota i Danmark. Globalt har salget af hybridbiler frem til 2016 sparet ca. 77 millioner ton CO₂-udslip og 29 millioner ton benzin. Det svarer til indholdet i 1 million tanklastbiler med hver 29.000 liter benzin.

MERE POV
Danmarks Omdømme: Den måske mest effektive rebranding-kampagne i nyere tid

Salget af hybridbiler vil alene i Danmark i 2017 spare klimaet for ca. 5.000 ton CO₂ i forhold til, hvis kunderne i stedet havde valgt en gennemsnitlig konventionel bil i transport.

Toyota står bag verdens første serieproducerede dedikerede brintbil, Mirai, som blev lanceret i oktober 2015. Brintbilen Mirai sælges i ni lande globalt. Syv af disse lande ligger i Europa. Og Danmark er et af dem.

Alle Toyota-fabrikker i hele verden arbejder med vandfiltrering og regnvandssamling. Fx stammer hele 94,5 % procent af det vand, man benytter sig af på Toyotas fabrikker i Frankrig, fra genbrugt vand eller regnvand. Og selvom Toyota ikke har fabrikker i Danmark, har man fra 2010 til 2016 reduceret vandforbruget med 5.514 m3. Det svarer til, hvad 141 danskere bruger af vand på et år.

Toyota valgte at introducere brintteknologien og brintbilen Mirai i Danmark i 2015 som et af kun fem lande i verden. De andre lande var Tyskland, England, USA og Japan. Siden er yderligere fire europæiske lande kommet til. Udbredelse af teknologien kræver tæt samarbejde med både myndigheder og energiindustrien. Danmark er helt med i front på dette område og er et af de første lande i verden, der kan bryste sig af at have et landsdækkende netværk med i alt ti brintstationer – og flere er på vej.

Toyota har stillet 5.600 patenter på brintområdet gratis til rådighed for at fremme udviklingen af et samfund baseret på brintteknologi.

Toyota ønsker at etablere det ultimative genanvendelsesbaserede samfund. Fx har Toyota indsamlet og genanvendt 55.300 hybridbil-batterier, som nu blandt andet bruges til at lagre el fra solcelleanlæg. Toyota har indsamlet i alt 127 ton kobberledninger fra biler og genbrugt dem. Kobberet fylder, hvad der svarer til 10 store containere, der hver er otte meter lange, to meter brede og to meter høje.

Toyota er i årevis blevet udpeget som en af de mest miljørigtige virksomheder i verden i undersøgelsen ’Best Global Green Brands’. I Danmark er alle Toyotas forhandlere ISO 14001-miljøcertificerede.

SLUT

Dette indlæg er sponsoreret af Toyota, der har bedt Signe Wenneberg om at teste deres brintbil og gøre opmærksom på Climate Planet. Der har været en konkurrence om gratis billetter til filmen på Signe Wennebergs personlige Instagram. Vinderne vil blive kontaktet efter i dag. Signe lånte bilen i tre timer og kørte til Tisvilde strand fra Gladsaxe.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Signe Wenneberg

Støt skribententens arbejde på 21 43 54 63.
Signe Wenneberg er medstifter af POV. Skriver især i kategorierne "Grønt", "Liv" og "Kultur & Medier". Er uddannet retoriker og lever af at være foredragsholder og ordstyrer. Har skrevet en del bøger. Se bogliste og kontaktinfo på www.signewenneberg.dk. Se det daglige grønne feed på www.instagram.com/signewenneberg
Husk at intet medieforbrug er gratis. Her på POV lønnes skribenterne direkte af jer læsere via crowdfunding. Hvis alle (der kan) betaler en lille smule - 20 kr, 50 kr, 100 kr - så kan alle slippe for betalingsmure, telefonsælgere, pop-up-reklamer. Tak på forhånd for donationer til flere grønne tekster her på POV. Signes Mobilepay er 21 43 54 63 - mange tak på forhånd!

Seneste indlæg fra

Gå til Top