Tema om stress: Uenighed om definitionen hæmmer debatten

af

Vi indleder POV Internationals stresstema med at se nærmere på debatten om, hvad stress egentlig er. Men lad det være sagt med det samme: Der kommer ikke nogen entydig definition, advarer POV Internationals Thomas Milsted, der har skrevet en lang række bøger og holder foredrag om emnet. Den manglende enighed om en entydig definition gør det sværere at sætte effektivt ind over for problemet.

Fra at have være noget rimeligt konkret er stress nærmest gået hen og blevet et opsamlingssted for et væld af psykiske lidelser. De færreste ved efterhånden, at stress bare er et ord, som skal forsøge at favne et fænomen. Et fænomen der udspringer fra den biologiske verden og som har været en tur over den medicinske for nu at være havnet i den psykologiske.

Som det er i dag, kan stress altså defineres ud fra både en biologisk, en psykologisk og ydermere en sociologisk tilgang. Den biologiske handler om ændringer i det autonome nervesystem, i hjertekar-systemet, i hormon- og immunsystemet. Den psykologiske tager udgangspunkt i individets oplevelse af, hvordan de coper med disse ændringer.  Om deres egne evner til at mestre på nye og mere hensigtsmæssige måder via deres tanke- og følelsesmæssige kompetencer,. Og endelig handler det sociologiske aspekt om de belastende, ydre forhold i miljøet, der menes af være de egentlige årsager til en stressreaktion.

Selv ukære børn kan have mange navne

I mine mere end tyve år i stressfeltet er jeg stødt på̊ mange definitioner på stress. Før havde medicinere og biologer patent på̊ at definere stress, men senere kom psykologerne altså også̊ med. Man kan undre sig over, at forskerne ikke kan blive enige om at definere et fænomen, som langt hen ad vejen er meget konkret, men forklaringen er, at forskerne har vidt forskellige udgangspunkter. Derfor udspringer definitionerne af forskellige forskningstraditioner, som kan være vanskelige at forene, fordi man ser på̊, forstår og tænker helt forskelligt om stress. Forskere har det med hver især at holde på̊ deres, og der er meget stor forskel på̊, om man ser verden gennem terapeutiske, psykologiske eller medicinske briller. Desuden handler det om, hvorvidt man opfatter stress som en konkret tilstand eller som en række af indviklede processer, hvor det at få stress skyldes et væld af årsager. Igennem årene, og især i de senere år, har jeg deltaget i mange stresstænketanke, hvor der er forskere involveret. Alle er enige om, at vi mangler en klar og præcis definition på stress, men de er også̊ samtidigt enige om, at den nok aldrig kommer. Det er et paradoks, men desværre nok noget, vi bliver nødt til at leve med.

Stress är en förprogramerad reaktion på en allvarligt hot. Kronosk stress är organismens svar på livsobalans mellan kraven och resurser att hantera dem.
(Aleksander Perski, stressforsker, psykolog, Docent på Karolinska)

Men problemet med, at så mange bliver ret alvorligt ramt af stress ,og at det kan havde nok så smertelige konsekvenser, bliver selvfølgelig ikke mindre af, at man ikke har en fælles definition. Men man kunne ønske sig, at der blev fundet et fælles sprog til at beskrive, hvornår man er stresset, hvornår stress er uproblematisk, og hvornår det er direkte farligt og måske sygdomsfremkaldende. Og at der i forlængelse af det blev lavet en skala over stress, så̊ den enkelte, lederen eller kollegaen lettere kunne finde ud af, hvornår der skal gribes ind.

Forskningstraditionen farver definitionerne  

De tænkemåder, vi typisk støder på̊ i forskningen i og forståelsen af stress, har deres udspring i, hvordan man inden for forskellige områder forstår begreber som belastning, coping, personlighed og psyko-fysiologi. Og det kan dermed ikke undgås, at der gives forskellige bud på, hvad stress er for en størrelse. Fænomenet opleves simpelthen forskelligt og kan spænde fra det at opfatte stress som et spørgsmål om, at organismen udsættes for mere, end den kan klare, over det at se kroppen i forhold til dens ressourcer – dens sundhed, robusthed, nervesystemets beskaffenhed, kognitive kompetencer og copingstrategier. Men desuden lægger flere forskere vægt på, at det er måden, vi forholder os til stressen i forskellige situationer, der har betydning. Her opfattes stress mere som et resultat af den tilgang, vi har til situationen, og der ses ikke så meget på situationens karakter. Der er også rimelig stor uenighed om hvorvidt eller snarere hvor meget, personligheden spiller ind. Her undersøges det typisk hvordan vores personlighed kan påvirke den måde, vi får stress på̊, og på̊ de konsekvenser, det efterfølgende kunne have. Altså forholdet mellem bevidsthedsprocesserne og de øvrige organiske processer i organismen.

Arbejdsrelateret stress er en forventelig reaktion på at være underkastet krav, der overstiger den menneskelige kapacitet, og som dehumaniserer, fremmedgør og hindrer den enkelte og fællesskabet fra at udfolde autentiske kvaliteter.
(Nadja U. Prætorius, forfatter, psykolog, og tidligere universitetslektor i tværkulturel psykologi)

Den manglende enighed om en entydig forståelse af stress blandt forskere og andre fagfolk betyder dog ikke, at vi oplever der rene anarki. Ifølge den internationale litteratur om stress og ud fra den viden, vi har fra forskningen, arbejdes der dog især ud fra disse definitioner:

“Stress er en tilstand i individet, for eksempel anspændthed, irritabilitet, uvished, ængstelse eller ophidselse.”

“Stress udspringer af forhold i omgivelserne, for eksempel høje krav, tidspres, trusler, tab eller fare.”

“Stress opstår i relationen mellem omgivelserne og individet. Typisk taler man om, at kravene fra omgivelserne overstiger individets ressourcer.”

“Stress er en hensigtsmæssig reaktion, en nedarvet beskyttelsesmekanisme, der sætter os i stand til at reagere på og imødegå en ydre trussel eller mulig skadepåvirkning samt klare en ekstra belastning.”

og endelig

“Stress er en forstyrrelse af kroppens idealtilstand.”

Stress is a condition characterized by activation of the sympathetic nervous system, the immunological system and mobilization of energy.
(Bo Netterstrøm. Forsker, forfatter og læge)

Helt frem til 1980’erne blev stress opfattet som en konkret, målbar tilstand i organismen, men i dag er opfattelsen mere kompleks. Man kan sige, at stress nu ikke bare beskrives som en isoleret tilstand, men ses i sammenhæng med det, som kommer før og efter tilstanden. Altså årsager (tidspres, belastninger, trusler), tilstand (anspændthed, irritabilitet, ophidselse, højt niveau af adrenalin, noradrenalin og kortisol) og konsekvenser (hukommelsesproblemer, forringet søvnkvalitet, koncentrationsbesvær osv).

Når stress defineres som en tilstand, giver denne toleddede definition mening:

Stressreaktionen forstået som en hensigtsmæssig nedarvet beskyttelses- og forsvarsmekanisme, der sætter os i stand til at reagere på og imødegå en ydre trussel eller mulig skade påvirkning samt klare en ekstra belastning eller stress forstået som forstyrrelse af kroppens idealtilstand.

Stress er en fysiologisk ændring i kroppen forårsaget af påvirkning af psykisk, fysisk, kemisk eller biologisk art. Denne stresstilstand er karakteriseret ved aktivering af det sympatiske nervesystem, immunsystemet og energimobilisering og mental aktivering. Graden af stress afhænger bl.a. af, i hvor høj grad påvirkningen opleves som en belastning for den enkelte.
(Pernille Rasmussen. Forsker, forfatter og psykolog)

Når stress defineres som både årsag, tilstand og konsekvens, giver denne definition mening:

”Arbejdsbetinget stress er de følelsesmæssige, kognitive, adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner på frastødende og farlige aspekter af arbejdet, arbejdets omgivelser og organiseringen af arbejdet. Det er en tilstand karakteriseret ved høj anspændthed og bekymring og ofte ved følelsen af ikke at kunne håndtere situationen.” (EU-Kommissionen 2001)

Dybest set må vi jo nok konstatere, at ordet ’stress’ efterhånden er så udvandet, at det kan være meget vanskeligt at forklare, hvilke fænomen det egentlig dækker over. Uenigheden opstår, når det skal afgøres, hvor bredt fænomenet skal defineres. Skal det være snævert og kun beskrive den faktiske fysiologiske respons, eller skal årsager, der skaber denne fysiologiske respons, og de konsekvenser, de kan have på kort og lang sigt, også beskrives? Det er vel der, vi stå i dag. Men mon ikke vi trods alt kan blive enige om, at stress for de fleste er et udtryk for, at de ikke trives?

Læs de øvrige indlæg i vores stresstema:

Lovgivning nødvendig for at bekæmpe stress
Et hovedproblem i hele diskussionen om stress er den manglende accept af problemet på mange niveauer i samfundet. Der er brug for øget lovgivning, ikke mindst i form af krav til arbejdsgiverne, hvis vi for alvor skal have gjort noget ved de stigende stressproblemer. Det fastslår en af Danmarks førende stresseksperter, fhv. overlæge Bo Netterstrøm. Men inden han kommer med forslag til en række konkrete initiativer, der efter hans mening kan mindske problemet, gennemgår Bo Netterstrøm, hvad stress er, hvordan den påvirker kroppen og hvad vi hver især kan gøre for at mindske risikoen for at gå ned med stress.

En duracellkanins erkendelser
Først da radiovært Monica Krog-Meyer valgte at gå på pension fandt hun ud af, hvor stresset hendes krop var – og at det måske var i sidste øjeblik, hun fik sagt stop. Nu er hun meget bevidst om, hvor vigtigt det er at lytte til kroppens signaler.

Når arbejdet tager magten
Er du afhængig af dit arbejde? Så tag den test, der ligger i bunden af erhvervspsykolog og stressspecialist Pernille Rasmussens blog. Hun fortæller om, hvordan forskelle personlighedstyper reagerer på arbejdslivets udfordringer, hvor meget arbejdet fylder i folks liv og hvordan de forskellige typer reagerer på stress og afhængighed.

Dengang jeg ikke kunne huske et navn
Krimiforfatter og journalist Lone Theis kunne pludselig ikke huske navnet på det familiemedlem, hun stod og snakkede med på Krimimessen i Horsens. Det var én af flere oplevelser, hun har haft, hvor stress var ved at sende hende i gulvet.

Natur på recept mod stress
En del af svaret på, hvorfor flere og flere går ned med stress, er, at alt i mens vi svømmer i viden og gode intentioner om at nedbringe stress, så er der én ting, vi har meget mindre af i hverdagslivet nu, end vi nogensinde har haft. Natur.

Stress? Det skal gås væk
Stresset? Tag og gå din vej! Det mener Claus Ankersen om folkesygdommen, der tærer på det moderne menneske. Men der er en vej ud. Her er hans bud.

Foto: Pixabay. Bearbejdet af Michaël Dorbec.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Thomas Milsted

Thomas Milsted er forfatter og rådgiver. Er medlem af Dansk Journalistforbund og har skrevet adskillige bøger og artikler om og omkring det psykosociale arbejdsmiljø. Har i mere end tyve år arbejdet som rådgiver og foredragsholder. Tidligere leder af Center for Stress og Trivsel A/S, nu freelance og Generalsekretær i Stresstænketanken. Sidder og har siddet i diverse tænketanke med hovedvægt på at få løst stressproblematikker i danske organisationer og samfundet generelt.
Har blandt andet udgivet: Stress. Sådan tackler du det. (1999) Børsens Forlag. Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds)liv. (2006) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Lykke. Er der en vej til det gode liv? (2008) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Trivsel. En guide til motivation og arbejdsglæde. (2009) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Ned og op med stress. (2011) En samtale-bog med Pernille Rosenkrantz-Theil. Gyldendal. Arbejdsglad. - sådan skaber du bedre resultater med glade medarbejdere. (2014) Gyldendal. Skab værdi med trivsel og empati. (2015) Gyldendal. Stedbørnene. En guide til sammenbragte familier. (2015) People´s Press. Stresset. (2017). People´s Press. Mobile Pay: 31418376

Seneste indlæg fra

Gå til Top