Tak, Schweiz

af

Schweiz er på en række parametre et af verdens mest vellykkede lande. Forklaringerne er mange,  men ofte nævnes det decentrale politiske system med snævre rammer for statens magt og grænser for skatteindkrævning. Lars Tvede indvandrede til Schweiz for små 22 år siden. Her skriver han om alt det, som Alpelandet har givet ham. Blandt andet en respekt for hårdt arbejde og skabertrang. 

For knapt 22 år siden indvandrede jeg til Schweiz. De første måneder delte jeg et lille hus med to andre – vore eneste møbler var tre luftmadrasser, vore ”skabe” var gulvet, og vor middag ofte fast food købt på en tankstation sent om aftenen.

Siden flyttede vore familier til. I starten var vi kun disse tre familier, der kendte hinanden, men så mødte vi andre indvandrerfamilier – mest nede ved det lokale søbad.

Vor indvandrerklan

Disse indvandrer-venner fra de første år blev efterhånden til en lille klan, der siden fulgtes i tykt og tyndt. Ingen af os havde nævneværdige penge med, og vi boede alle som jeg i starten ret ydmygt til leje.

Selv havde jeg og min kone i Danmark knoklet i årevis og undertiden haft tilsammen fire parallelle jobs – men alligevel var der ikke blevet lagt meget til side, før vi flyttede til Schweiz. Staten havde nemlig taget ca. halvdelen i indkomstskat, og størstedelen af resten var forsvundet i moms og utallige afgifter. Tilbage var ganske vidst penge nok til et godt liv – men ikke tid nok til samme, for når staten tog vore penge, tog den også vor tid. Og der var slet ikke opsparet arbejdskapital til at starte virksomheder med.

Tak, Schweiz, fordi du medvirkede til at give vore børn de værdier, at man ikke i livet skal fokusere på, hvad man stemme sig til fra andre, men derimod på, hvad man selv kan skabe. Det var måske den største værdi, du i den sidste ende gav os.

Familierne i vor schweiziske klan fik typisk 2-3 børn hver og arbejdede samtidig som vanvittige. Men snart begyndte det at gå fremad – for os alle sammen – og ofte meget hurtigt fremad. En enkelt familie i klanen (ikke os!) startede i en etværelses leje-lejlighed og sluttede blot 20 år senere som dollarmilliardærer. Men alle vi, der holdt sammen i Schweiz de sidste 21 år, fik alle egne firmaer, købte alle egne huse og så egne sommerhuse, og så videre. Livet blev godt og så rigtig godt.

Vejen frem

Vi var ikke alene. Schweiz er et land, som masser af folk lige som os selv kommer til for at arbejde og skabe sig selv et bedre liv. Eksempelvis var der i 2013 i Schweiz 298.875 italienere, 292.291 tyskere, 253.227 portugisere, 110.103 franskmænd, 90.704 serbere, 86.976 fra Kosovo, 75.333 spaniere, 62.633 fra Makedonien, osv. Tilsammen udgør “indvandrere eller efterkommere” ca. 45 procent af befolkningen. De er alle kommet til Schweiz for at få et bedre liv. Schweiz var deres vej frem.

I vor egen lille indvandrerklan er det sidste barn nu flyttet hjemmefra – det blev vor egen yngste datter – og jeg kan nu som de andre i klanen reflektere over vort liv i dette land.

Her er, hvad jeg er kommet frem til: Jo, vi i vor klan kom specielt langt frem, fordi vi mere end de fleste knoklede solen sort og var villige til at tage risici, men vi kom også i høj grad frem på grund af Schweiz. Vi kom nemlig frem, fordi Schweiz i meget høj grad belønner arbejde og respekterer folk, der arbejder hårdt. I Schweiz er ”de rige” således ikke et skældsord. Mentaliteten er ikke ”dit dumme svin; du er rig, fordi du ragede til dig fra samfundskagen” men snarere ”du er rig, fordi du skabte noget nyt, der forøgede samfundskagen. Kan du lære mig hvordan, man gør det?”

Og derfor har Schweiz flere rige end nogen anden nation. I 2015 var deres gennemsnitlige nettoformue således USD 567.000, svarende til knapt fire million danske kroner per voksen person eller otte millioner for et voksent par (danskernes var under det halve). Hele 12,7 % af voksne personer i Schweiz havde faktisk en nettoformue over USD 1 million og halvdelen havde over USD 107.583 (= ca. DKK 700.000). De tilsvarende tal for Danmark var igen under det halve.

Innovation og arbejdsomhed

Rigdommen kommer af innovation og arbejdsomhed. Således er landet globalt # 3 på udtagning af patenter per capita, # 2 på Nobelpriser per capita og #1 på både Global Innovation Index og Global Competitiveness Report. Deres private erhvervsliv er ca. dobbelt så stort per indbygger som det danske, og det samme gælder deres industriproduktion. Tænk lige over det: dobbelt så stort.

I Schweiz er ”de rige” ikke et skældsord. Mentaliteten er ikke ”dit dumme svin; du er rig, fordi du ragede til dig fra samfundskagen” men snarere ”du er rig, fordi du skabte noget nyt, der forøgede samfundskagen. Kan du lære mig hvordan, man gør det?”

Her er en af hovedårsagerne: Lave skatter. I Schweiz er der eksempelvis nul kapitalgevinstskat, nul ejendomsskat og nul bilskat. Hvor jeg bor, er den højeste indkomstskat, man kan betale af den sidste tjente frank, knapt 21 procent.

Det gør, at innovationen og initiativet blomstrer, således som det gjorde i vor egen indvandrerklan. Når man har tjent penge på et projekt i Schweiz, kan man nemlig, som vi selv gjorde det, geninvestere langt det meste i sit næste projekt, og så fremdeles, indtil den første dråbe bliver en kilde og så en flod.

Godt for staten – godt for alle – godt for os

I Schweiz lever folk gennemsnitligt tre år længere end i Danmark, og landet scorer højere end Danmark på de førende opgørelser over sociale og humanitære tilstande. Det er således tryggere og bedre at være ung, gammel eller svag i Schweiz end i Danmark.

Og her er en sjov observation, der medvirker til at forklare det hele: Fordi det gik os i vor egen lille indvandrerklan så umådelig godt, har vi faktisk trods de lave skattesatser tilsammen betalt umådeligt meget i skat. Vi var altså en fantastisk forretning for Schweiz, ligesom Schweiz var en fantastisk forretning for os. Win-win.

Så tak Schweiz, fordi du gør livet bedre for så mange, og en personlig tak for, hvad du gjorde for min familie. Og dertil en ekstra bonus: tak fordi du medvirkede til at give vore børn de værdier, at man ikke i livet skal fokusere på, hvad man stemme sig til fra andre, men derimod på, hvad man selv kan skabe. Det var måske den største værdi, du i den sidste ende gav os.

Topfoto: Creative Commons. Flickr. Sunset in Binii, Switzerland, https://www.flickr.com/photos/jayhem/2151765394

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Lars Tvede

Lars Tvede er uddannet ingeniør og økonom og har arbejdet som bl.a. serieværksætter og finansmand. Han er forfatter til 14 bøger om bl.a. iværksætteri, nationaløkonomi, informationsteknologi, marketing strategi, børshandel, kreativitet, liberalisme og fremtiden. Disse er tilsammen optrykt i over 50 udgaver og på 11 sprog. Hans virksomheder har modtaget en række iværksætter- og innovationspriser, ligesom han selv har fået Adam Smith Award. Han blev i Guru Guide to marketing nævnt som en af verdens førende eksperter i markedsføring. Han bor i dag i Schweiz.

Seneste indlæg fra

Flugten til Fyn

Jeg var fem år, da den store omvæltning skete. Min mor tog

Det omvendte nazikort

Der eksisterer paralleller mellem de strukturer, nazismen effektivt byggede på, og de
Gå til Top