Tak for regnen – og for Connie Hedegaard

af

Positive oplevelser er skam mulige i det københavnske politiske miljø.

Lige nu leverer CPH:DOX en række tilbud, og torsdag havde jeg en virkeligt god oplevelse, som andre kan få del i med egne øjne.

Man bliver jo nemt forvænt i det såkaldte informations-samfund, hvor nærkontakt med alt og alle bliver leveret. Som journalist er man endog super forkælet.

Alligevel hører det til de sjældne oplevelser, at man her i landet kan få nærkontakt med en afrikansk landmand, som både er offer for klima-krisen og gør noget ved den. Læg dertil en god film, nemlig “Thank you for the rain“. Samt opmuntrende råd til aktivister fra en top-politiker, den tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard. Alt det leverede CPH:DOX i Cinemateket.

Landmand med klage

Her i landet lider vi ikke under klima-krisen – den er mest et intellektuelt engagement. Vi ved således godt, at det i høj grad er rige industrilandes forbrug af fossile brændstoffer, som har skylden, men alligevel kan selv dele af venstrefløjen finder undskyldninger for ekstra statslig finansiering, så den sidste olie kan blive presset ud af Nordsøen.

Et budskab fra Connie Hedegaard er, at det nytter noget, når aktivister rejser konkrete eksempler på klimakrisens følger. For få dage siden hørte jeg chefredaktør Martin Krasnik fra Weekendavisen hånende kalde aktivisters indsats helt nytteløse, fordi de ikke gør indtryk på politikere. Men det er altså ikke det indtryk, som toppolitikeren Hedegaard har med sig fra adskillige års liv i magtens gemakker.

Især nogle udviklingslande er hårdt ramt af krisen, som vi har skabt. Landbruget i Kenya udsættes således både for langvarig tørke og knusende styrtregn. Gennem diverse medier kan vi følge med. Men når en landmand fra Kenya, Kisulu, pludselig står her med sin klage, så bliver både krisen og vort medansvar meget nærværende.

Seværdig film

Kisulu er hentet hertil af CPH:DOX, som også viser en film, hvor han er hovedpersonen. Filmen bliver beskrevet nærmere i dette link til en anmeldelse, så indholdet vil jeg ikke gå meget nærmere ind på. Han er dybt engageret i en indsats mod både tørke og styrtregn, idet han organiserer bønderne i et projekt, som skal plante træer, der kan mindske både udtørring og erosion. Filmen er meget seværdig, og den vises sidste gang på lørdag 25. marts kl. 12 i Palads. Skoler kan i øvrigt også leje den.

Se traileren her:

Vi vil sikkert se mange flere ofre i fremtiden. Forskere regner med, at mindst et par hundrede millioner vil blive flygtninge på grund af klimakrisen. Bliver presset fra dem mon den for os mest alvorlige af krisens følger? Eller vil/kan vi holde dem væk?

Hedegaards opfordring

Efter filmen satte Connie Hedegaard, en af de sidste anstændige borgerlige i de konservative rækker, perspektiv på filmen og mødet med Kisulu. Hun havde flere positive budskaber.

Hun ser fremskridt siden sin egen start i klima-indsatsen, fordi holdningen i mange u-lande for 12-13 år siden var, at det var en vestlig luksus, at nogen beskæftigede sig med klimaet. Nu beviser Kisulu, at selv almindelige mennesker i ulande er bekymrede, berørte og aktive.

Endnu et budskab fra denne toppolitiker er, at det nytter noget, når aktivister rejser konkrete eksempler på klimakrisens følger. For få dage siden hørte jeg chefredaktør Martin Krasnik (Weekendavisen) hånende kalde aktivisters indsats helt nytteløse, fordi de ikke gør indtryk på politikere. Men det er altså ikke det indtryk, som Connie Hedegaard har med sig fra adskillige års liv i magtens gemakker.

Topfoto: Norske aktivister har samlet ind, så landmanden og klima-aktivisten Kisulu kunne købe en motorcykel. På den kan han komme rundt til andre landmænd og få dem organiseret til fælles indsats mod tørke og erosion. Fra filmen.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Jørgen Dragsdahl

Jørgen Dragsdahl er journalist med fokus på sikkerhedspolitik. Sine første reportager skrev han i 1969 fra hovedkvarteret i det amerikanske Black Panther Party, hvor han fik et vist kendskab til den sorte frihedskamp indefra og USA set nedefra. Myndigheder belønnede efter nogle måneder denne indsats med et par ugers rundtur til fængsler og deportation. Ud fra denne erfaring har han siden anset opklaring af racismens mysterier for en sikkerhedspolitisk opgave. Traditionel sikkerhedspolitik var dengang ikke en interessant journalistisk udfordring, idet debat og information blot var led i en skyttegravskrig mellem to lejre, hvor standpunkter samt skellet mellem sandhed og propaganda var givet på forhånd.
Takket være nærkontakt med amerikanske eksperter i rustningskontrol kunne han fra 1977 kravle op i Ingenmandsland, fordi disse kilder var kritiske overfor også vestlig sikkerhedspolitik, men alligevel ikke i kraft af deres baggrund - f.eks. CIA - kunne beskyldes for at være anti-amerikanske eller imod NATO. Kritisk journalistik rettet imod atomvåben blev, så kommunisters rolle i anti-atombevægelserne kunne blive imødegået, suppleret af interesse for den såkaldte alliancefrie fredsbevægelse, som søgte samarbejde med systemkritikere i Øst. Dette arbejde i Ingenmandsland medførte dog en del beskydning fra alle sider, og Politiets Efterretningstjeneste undersøgte, hvorvidt han var agent for KGB. Tjenesten nåede frem til, at der ikke var beviser for det, men meget senere troede en ideologisk enageret historiker, at han vidste bedre. Da historikeren ikke kunne føre sandhedsbevis, blev han i 2015 straffet for injurier af Højesteret.
Dragsdahl har bl.a. arbejdet for Politisk Revy, Information, Ny Tid (Norge), Danmarks Radio, Weekendavisen og Aktuelt samt militære fagblade. Desuden adskillige bidrag til udenlandske medier, f.eks. Pacific News Service (USA), Nuclear Times (USA) og videnskabelige tidsskrifter, f.eks. Baltic Defense Review (Estland), Contemporary Security Policy (Holland) og Arbejderhistorie. Han har været korrespondent i USA, Polen og Estland samt foruden i disse lande rejst i bl.a. Sovjetunionen, Østeuropa og Sydøstasien. Dragsdahl har selv skrevet samt bidraget til bøger om journalistik, amerikansk udenrigspolitik, sikkerhedspolitik. Adskillige hundrede foredrag på især undervisningssteder. Mange af hans artikler kan læses på www.dragsdahl.dk
Du kan betale for hans artikler via MobilePay på 30 33 15 59.