Tag archive

liv

Katrine Axholm: Et klask i måsen og så af sted – men hvor er legen?

af

Katrine Axholm synes, vi glemmer at lege med hinanden. Synes vi er så skide gode til at optimere vores liv. Få hverdagen til at hænge sammen, koordinere alt det praktiske – og så glemme alt det sjove. Hun skriver åbenhjertigt om hverdagen og stiller spørgsmålet: Hvordan og hvornår forsvandt den kølige hvidvin på terrassen og…

Læs mere

ESSAY: Hej, må jeg lige betro jer noget?

af

For et par dage siden var jeg til kontrol med min brækkede højre hånd på et hospitalsambulatorium. Hånden har snart været smadret i både håndled og arm i næsten et år. Jeg besvimede en tidlig eftermiddag midt på gaden sidste år i november og er siden blevet opereret tre gange og der er en del…

Læs mere

En fødsel i skellet mellem nat og dag

af

Dagene går og hun venter. Vi booker jordemodertider ud i fremtiden og tænker begge at det nok bliver til barselsbesøg frem for fødselsmodnende akupunktur. Første gang kom fødslen igang med medicin og denne gang venter hun, alt er fint, vi ses tit og jeg holder øje med at baby vokser som den skal, at der…

Læs mere

Kommentar: Game of Thrones har åbnet op for den nye død

af

Hvis der er noget, jeg har lært af at se Game of Thrones, så er det, at jeg ikke skal knytte mig alt for meget til personerne. De kan til hver en tid kradse af. Det skriver Dennis Larsen i denne kommentar til kultserien, hvis høje dødelighed spejler forandringstempoet i det moderne samfund. Det er…

Læs mere

Hyldemor, Hyldemor om forlov, må jeg tage en bid af din skov

af

Livet har forvandlet Nina Teisen til sin mor, så hun nu selv plukker årstidens hyld, nældeskud, og vilde bær. Hylden bliver til saft, sodavand og bruges i sommercocktails – eller til sirup, der er god til bagværk som fx marengs. Skallerne fra de dyre økologiske citroner? De kandiseres selvfølgelig. Opskrift følger men med løse måleenheder.…

Læs mere

Rejsebrev: Fra rastløshedens og rodløshedens land

af

Den har været der længe, så længe jeg kan huske. Rastløsheden. Ofte også forklædt som utålmodighed. Der var noget der hele tiden kriblede, krablede, trak, hev, nev og skubbede. Den ville ikke lade mig være. Først forsøgte jeg at blive den kvit, ryste den af mig, slippe helt af med den. Jeg undgik den, ignorerede…

Læs mere

Døden som mulighed

af

Kvalmen kommer, så snart jeg har sat cyklen. Jeg undrer mig – det gør jeg hver eneste gang, jeg cykler ned ad den smalle vej og stopper foran opgang 42. Det er to år siden, at jeg kom her regelmæssigt. Den høje, grå bygning, med de uendelige rækker af vinduer. En by i byen. Cyklerne…

Læs mere

Tak for alt, især for tilliden – Danmark fortjener en kage

af

For præcis 30 år siden modtog et modigt, stærkt og smukt Danmark min mor og mig. Derfor fortjener Danmark en kage. Min integrationskage består – som god integration i øvrigt – af mange forskelligartede dele, der tilsammen danner den komplekse og velfungerende helhed: Selvbevidste økologiske danske æg, traditionsrigt Lurpak smør og lokalt forankret Bornholmsk hvedemel…

Læs mere

Må man godt ‘grine’ lidt, når man møder døden?

af

Alvorlig sygdom og død er ofte omgærdet af en rungende tavshed. En humoristisk bemærkning som bryder den, kan måske umiddelbart virke respektløs – men humor kan faktisk forløse selv den største knude, lette det som er tungt at bære, lufte ud, der hvor der er trangt, og ikke mindst kan den vække gode minder.  …

Læs mere

Gå til Top