Tag archive

Frederik Bojer Bové

Kinok: En orkan af køn og kinematografi

af

FILMKLUMME – For et par uger siden fik jeg en kommentar på denne klumme. En læser mente, at var umuligt at regne ud, om filmene overhovedet var værd at se. Det er en del af pointen. Jeg mener, de fleste film er værd at se, og vil hellere skrive i et forsøg på at lægge…

Læs mere

Kinok: Amerikanske drømme

af

FILMKLUMME – Når vi ser film, virkelig ser film, sådan som kinoker og kinokaer gerne gør det, så ser vi dels kunst. Men vi ser samtidig på den virkelige verden. Instruktører bruger den virkelige verden som materiale i deres film. Og ofte er det slående, hvordan instruktører fra samme epoke bruger det samme materiale. Tag…

Læs mere

Kinok: En sang om is og ild – på bog og TV

af

FILMKLUMME – ‘Kinok’ er et udtryk af den russiske instruktør Dziga Vertov, der kommer fra ‘kino’ ‘oko’ og ‘-ok’, og betyder ‘mand der ser film’. Det er ment som et løfte til dig, kære læser og forhåbentlig med-kinok, om at se film, koncentrere sig om de ting i filmen, som virkelig er filmiske i stedet…

Læs mere

Kinok: Hvem lytter vi til?

af

Hvem må sige hvad, om hvad? Det er en debat, der blusser op gang på gang i disse år, hvor vi for alvor har fået gang i snakken om repræsentation i filmverden. Skal mænd sørge for at lade kvindelige karakterer komme til udtryk i deres film, eller er det vigtigere at flere kvinder laver film?…

Læs mere

Kinok: Nye lys, nye lån, migration og minoriteter

af

Der er noget flygtigt over de digitale billeder, selv i dag hvor teknologien er så avanceret. Vi forbinder det med noget immaterielt, med nuller og ettaller, i modsætning til de analoge kameraers ægte lys på ægte film. POV’s filmanmelder Frederik Bojer Bové samler i denne uge i sin klumme Kinok* tanker og reflektioner om teknik og…

Læs mere

Dunkirk – en impressionistisk filmoplevelse

af

At kalde Dunkirk for en perfekt blockbuster rammer forbi, for det ville skjule, hvor mange kunstneriske skabeloner storfilmen bryder. Frederik Bojer Bové giver fulde seks POV-stjerner for en helt unik filmoplevelse fra en kulturskaber på toppen af sin kunnen: Visuelt overdådig, fortællermæssigt ambitiøs, og gavmild med følelser og eksperimenterende billeder. Det er ret svært at anmelde…

Læs mere

Roskilde dag 3: Langt væk og helt tæt

af

Hvorfor er Roskildes scener egentlig så høje? På en festival der dyrker orange feeling, fællesskab og frivillighed, så er der altid overraskende langt mellem performere og publikum. Og, helt enkelt, hvad betyder det, at forholdet mellem kunstner og publikum er, som det er? Jeg læste engang, at ved barokkens hofkoncerter i 1700-tallet var pointen med…

Læs mere

Roskilde dag 2: Når alt kan blandes sammen

af

Der plejede at være et skel på Roskilde mellem dem, der havde vænnet sig til, at Arena hed Arena, og dem der stadig insisterede på at kalde den for Grøn Scene. Der plejede at være mange purister på festivalen, mange der ville have at tingene skulle være som de plejede. Det er min opfattelse, at…

Læs mere

Meltingpot-æstetikeren Johannes Nyholm

af

Da jeg snakker med den svenske filminstruktør Johannes Nyholm, bruger han udtrykket ‘melting pot’ flere gange – smeltedigel. Til at beskrive sin tilgang til filmskabelse, til at beskrive sin æstetik. Det er et meget passende udtryk at knytte til hans film Kæmpen, der forener socialrealisme og fantasi, realfilm og animation. Frederik Bojer Bové fik en…

Læs mere

Film: Jolly fine – er livet nogensinde det?

af

Den indiske indie-instruktør Ritesh Batra har lavet en mesterlig skildring af noget meget britisk med sin filmatisering af Julian Barnes’ roman Når noget slutter. Frederik Bojer Bové giver feel good-filmen fire POV-stjerner for øjeblikke af noget nær ekstase, forvirring og usikkerhed. Som livet er. Luk øjnene og forestil dig en indisk film. Hvad ser du for…

Læs mere

Tæt på filmhistorisk

af

Sieranevada er ulig stort set noget andet, Frederik Bojer Bové har set af film i den rumænske nybølge. Filmhistorisk er instruktøren Cristi Puiu tæt på noget stort. Portrættet af en familie i en forstad til Bukarest er et lille mesterstykke. En film, hvor man ikke får tingene foræret, men hvor man til gengæld selv kan dykke ind og…

Læs mere

Bevægelsens konsekvens

af

De belgiske brødre Jean-Pierre og Luc Dardennes nye thriller Kvinde, Ukendt er genkendelig del af belgiernes æstetiske og moralske univers med bevægelse og krop som fundamentet for enhver politik. Mere et etisk drama fortalt gennem ansigter, kroppe og med kameraindstillinger end en egentlig spændingsfilm. Da Kvinde, Ukendt havde verdenspremiere på sidste års Cannes-festival var der…

Læs mere

Brændt af solen

af

Kostis er en komisk og tragisk figur i Argyris Papadimitropoulos’ Suntan, der er månedens film i Cinemateket. Suntan bør ses for karakterskuespilleren Makis Papadimitrious’ hudløse præstation og som portræt af endnu et øsamfund, der er isoleret og globaliseret på samme tid. Det er en ny tematik, der giver nye billeder. Vi ser film fra hele verden i de…

Læs mere

Filmens farvede får

af

”Et af de mest unikke filmtilbud, det danske filmpublikum får i sommer”. Frederik Bojer Bové fryder sig over debutfilmen Wolf and Sheep om en flok børn i det afghanske højland. Filmen er indfølt, impulsiv, overbevisende og visuelt nyskabende. Filmen er i vore dage sproget, verden taler med sig selv. Det er kunstformen, der bringer resten…

Læs mere

Tillykke med Guldpalmerne, Sverige – men hvor var Danmark?

af

Ruben Östlunds The Square, med danske Claes Bang i hovedrollen, har sensationelt vundet Guldpalmerne i Cannes. Og svensk, norsk og islandsk film rider på en bølge af succes og kreativitet, skriver Frederik Bojer Bové i denne analyse, hvor han påviser, at Danmark på trods af diverse Oscars er i krise og mangler nyt blod. Sorg…

Læs mere

Håbets comeback

af

Efter Stormen er Hirokazu Koreedas bedste film i årti og den visuelt mest interessante film i mindst 15 år. Et mesterligt og empatisk menneskeportræt, der rammer lige ned i de åbne spørgsmål, der måske præger det japanske samfund, japansk film, ja mesteren selv, og giver denne fantastiske film sin helt egen stemning: Var det hans…

Læs mere

Hyldest til Thomas Pynchon

af

Den amerikanske forfatter Thomas Pynchon, der er kendt som “konspirationens mester”, fyldte i denne uge 80. Men hvem er manden, der har givet os otte romaner; tusindvis af sider, der tilsammen beskriver en antihistorie af den moderne verden, fra omtrent 1760 og til 2001? Frederik Bojer Bové, der er håbløst indfanget i den sky Pynchons mystiske, foruroligende og vildtvoksende…

Læs mere

CAFx – filmisk fokus på moderne arkitektur

af

POV’s filmanmelder, Frederik Bojer Bové, er også programmedarbejder ved Copenhagen Architecture Festival. Her introducerer han festivalen, fortæller om arbejdet i kulisserne og ved infoskranken samt lidt om enkelte af de film, der vises i løbet af ugen. Fælles for dem er, at de fortæller os noget om vores byer, vore bygninger og verden omkring os. Som…

Læs mere

Terrorister efter lukketid

af

”Et samfund skal kendes på sine fjender”. Sådan siger et af de unge mennesker i Bertrand Bonellos nye film Nocturama. Han taler om franske revolutionære i 1800-tallet, men hans ord mønter sig naturligvis også på filmen selv, hvis skildring af fransk terrorisme efter sigende var for kontroversiel for Cannes. Bertrand Bonello har i årevis skildret…

Læs mere

Mødet på halvvejen

af

Adskillelse er et grundprincip i vestlig tankegang. Jeg er mig, du er dig, og min sten er en sten, og vi hænger ikke sammen. Men kvantemekanikken fortæller os, at det måske ikke er sådan. Det er også en grundtanke i filmkunsten, at klip er adskilt og sat sammen via ‘montage’. Hvordan skildrer man filmisk, at…

Læs mere

Giv Homo Sapiens chancen

af

En af de største udfordringer, jeg har som anmelder, er at skrive om såkaldt ‘eksperimenterende’ film. Eksperimenterende kunst noget godt i sig selv; modigt, nytænkende og implicit mere værd end film, som spiller det sikkert. Alt det er jeg enig i, og vil derfor gerne give gode anmeldelser til så mange eksperimenterende film som muligt,…

Læs mere

Uden titel, ufærdigt mesterværk

af

Hans sidste film, Untitled, var langt fra i kassen, da østrigske Michael Glawogger døde under optagelser i Afrika. Nu har hans mangeårige samarbejdspartner Monika Willi klippet det ufærdige mesterværk sammen til en rigtig god film. Den slags oplevelser kan være dobbelt frustrerende, fordi man aldrig kan slippe følelsen af tragedien bag filmens ufærdighed, skriver Frederik…

Læs mere

Hvor skal vi hen?

af

“Hvilket kamera! Håndholdt, men flydende, glidende, dansende omkring karaktererne. På et tidspunkt kaster Krzysztof op i en gyde, og kameraet flyder en meter tilbage. På et tidspunkt vandrer Krzysztof ned af en trappe, og kameraet stopper op et åndedrag, og svæver så ned efter ham i én bevægelse.” Frederik Bojer Bové har set “All These Sleepless…

Læs mere

Tragedien i Tchad

af

Filmskaberen Mahamat Saleh-Harouns dokumentar om diktatorens Hissein Habres forbrydelser mod menneskeheden i Tchad er en afdæmpet, stærk og eftertænksom film, der viser os sine vigtige billeder med sikker hånd. Saleh-Haroun zoomer ind på mennesket og skaber tilstedeværelse. Arrene på ofrenes rygge i starten af filmen er ikke metaforer. Om noget er det et metonym, et enkelt…

Læs mere

Certain Women løber over af empati

af

Frederik Bojer Bové har uden forbehold seks stjerner til Kelly Reichardts Certain Women, som han spår vil blive en forårets største filmoplevelser. Filmen er præget en uhørt detaljerigdom, hvor man til tider nærmest drukner i empati, og skuespillet er så forrygende, at den sagtens kan ses flere gange. Original titel: Certain Women Genre: Drama Premiere:…

Læs mere

Oscars kolonisering af filmkunsten

af

For nylig stillede en artikel i The Hollywood Reporter spørgsmålet: “Has Berlin Lost Its Awards Season Mojo?” Grunden: Færre og færre film fra Berlinfestivalen modtager sidenhen Oscar-nomineringer. Desuagtet at Berlin dette årti har haft premiere på kunstneriske hovedværker som Bela Tarrs Hesten fra Torino, Jafar Panahis Closed Curtain og Taxi Teheran og Terence Davies’ A Quiet Passion.…

Læs mere

Vild med dans

af

Damien Chazelles La La Land, der er storfavorit ved weekendens Oscar-uddeling, er en flot og medrivende hyldest til et klassisk musicalunivers, skriver Frederik Bojer Bové. Stilsikker, teknisk stærk og spillende på alle feel-good tangenter. Alligevel er der noget i klangbunden, der mangler. Nostalgien er enstrenget tilbagestræberisk, og menneske- og samfundsskildringen konservativ. Original titel: LA LA…

Læs mere

Karakterstærk, ægte og indfølt

af

Instruktøren Mike Mills har specialiseret sig i små finurlige portrætter, der ikke er specielt plottunge, men dybe i tidsbilleder og tematik. Og i titler der rammende beskriver hovedpersonernes karakterer: Thumbsucker og Beginners fx. 20th Century Women, der på dansk har fået titlen Alle Tiders Kvinder, er hans hidtil mest facetterede film. Frederik Bojer Bové giver…

Læs mere

Gå til Top