Tag archive

essay

ESSAY: Roser, liljer og tulipaner

af

I kirken, hvor jeg kom som barn, havde præsten, eller måske var det kirketjeneren, en svaghed for roser og liljer. Roser og liljer til bryllup, roser og liljer til konfirmation, roser til begravelser, liljer til barnedåb. Roser og liljer i store buketter af sammenslyngede stilke og blade, røde roser mod de hvilkalkede vægge, hvide liljer…

Læs mere

ESSAY: Hej, må jeg lige betro jer noget?

af

For et par dage siden var jeg til kontrol med min brækkede højre hånd på et hospitalsambulatorium. Hånden har snart været smadret i både håndled og arm i næsten et år. Jeg besvimede en tidlig eftermiddag midt på gaden sidste år i november og er siden blevet opereret tre gange og der er en del…

Læs mere

Henover asfalten

af

Jeg skal sent glemme den januarnat Hazal samlede mig op i menneskemyldret i Atatürk-lufthavnen og fik min urolige danske krop gelejdet ind i en taxi, der førte os videre ud i nattens dødssyge trafik med en million andre bilister på de tisporede motorveje ind mod city. Hverken chaufføren eller Hazal spændte sikkerhedsselen, så det gjorde…

Læs mere

Hvem er din Martin?

af

“Og det går du vel hjem og skriver om nu?” Rigtigt, dét gør forfatteren Synnøve Søe. Denne gang i et essay om et venskab, der bogstavelig talt bliver kørt over. I hvert fald drukner det i en væmmelig og hånlig suppe kogt på selvmordere og enlige mødre for selv at føle sig bedre. ”Sig mig…

Læs mere

Der er bånd imellem Pinocchio og provinsens børn

af

Udenfor trommer regnvejrsmusikken på tagrenderne, og indenfor er provinsens børn i gang med at pakke deres udkantsliv ned i vadsækken, som de kan tage på nakken til sommer. Men før I som lemminger følger efter de andre tilflyttere langs E 20-motorvejen, vil jeg gerne dele en historie med jer, skriver Markus Lentz. Pinocchio ville gerne…

Læs mere

DEN TILGIVENDE BY

af

Jeg går i takt med Fjenden en af de dage, hvor jeg ikke kan gå i takt med mig selv. Det irriterer mig at vores Skygge er så lang at den næsten er to blokke foran, jeg hader når man er sammen og så alligevel ikke følges ad, men det er Skyggen ligeglad med, den…

Læs mere

Du havde ret Mormor

af

”Min krop er som et rum inde ved siden af,” tænkte jeg forleden, da jeg havde været i bad og stod og tørrede mig med et stort hvidt håndklæde. Et rum jeg ikke vil kende og ikke kendes ved. Rummet er min forfaldsvirkelighed. Sekund for sekund. Minut for minut. Dag for dag. Måneder, der alt…

Læs mere

T.S. Høeg – Très 60

af

Faktisk havde jeg forpligtet mig selv til at levere en reportage fra T.S. Høegs store maximestermonstermillionjazzede Très 60 jubi-lubi-læumsfødselsdagskoncert i sidste uge. Men det er allerede gjort andetsteds. Det var et brag af en fest, hvor hovedpersonen, som en allestedsnærværende tornado i hvidt, var sin kunsts perfekte avatar. Til gengæld drømte jeg om ham forleden. Måske…

Læs mere

Gå til Top