Maria Helleberg: Tæsk tugt og tillid

af

HISTORIE – DR har deres bud på Danmarks historie. De fleste af os har også lært en version i skolen. Mange nyder at læse historiske fortællinger. Her på POV har vi Maria Helleberg. Hver uge tager hun læserne ind i Danmarkshistorien ved at kysse fortiden og aflive et par myter om den. I denne uge ser hun på, hvordan holdningen til børn er skiftet radikalt gennem århundrederne.

I lang tid var familier tilbøjelige til at udlicitere deres småbørn til ammer og familie.

Det gjaldt ikke kun i samfundets top. Og adskillelsen muliggjorde, at kvinder kunne arbejde. Det var ikke kun borgere og bønder, der arbejdede, det gjorde overklassens kvinder faktisk også. Det skete ikke, fordi generation efter generation hadede børn, men fordi frigørelsen gav nogle indiskutable fordele.

Men holdningen til børn skiftede gennem århundrederne. I 1500-tallet kunne adelige forældre fnise skræmt over, at deres små børn havde formået at drikke sig fulde til en familiefest. Men de kom altså med.

I begyndelsen af 1700-tallet opfattedes barnet som et ustyrligt, barbarisk væsen, der skulle aves, formes, i yderste nødsfald knækkes

Så dukkede tugtemestrene op. Indlæring koblet med straf og ønsket om at opnå effektivt fungerende små børnemaskiner.

I begyndelsen af 1700-tallet opfattedes barnet som et ustyrligt, barbarisk væsen, der skulle aves, formes, i yderste nødsfald knækkes. Indlæring foregik bedst ved at man straffede børnene, hvis de ikke gjorde sig umage, eller havde svært ved at forstå emnet. Straf var i det hele tager fuldkommen accepteret – og adskillige danske konger blev udsat for denne brutalistiske opdragelsesform.

Pædagogikken blev opfundet for overklassens børn

Men så skete der ellers forunderlige ting. Pædagogik blev opfundet. Endelig blev voksne (igen) fascineret af børn.

I midten af 1700-tallet blev barndommen opdaget, og barnet forvandledes fra barbar til et rigtigt lille menneskefrø. Et væsen, man kunne følge, hjælpe, være ven med. Og ikke mindst opleve i kærlighed.

I stedet for straf som indlæringsmiddel gik man nu ind for at barnet skulle opleve – opdragelsen som sådan skulle foregå i barnets eget sind … Vejen gik fra ren dressur til skær frihed

Mens det meste af Europa levede i fattigdom og uvidenhed på landet som ringeagtede bønder, oplevede bedrestillede folks børn en hidtil uhørt respekt og frihed, også endnu inden de var i stand til at værdsætte denne gave. Man kan roligt sige, at opdragelsen gik fra den ene yderlighed til den anden.

I stedet for straf som indlæringsmiddel gik man nu ind for at barnet skulle opleve – opdragelsen som sådan skulle foregå i barnets eget sind.

Ligeledes måtte mødre selvfølgelig amme selv (og males ammende af Jens Juel). Vejen gik fra ren dressur til skær frihed.

Mens det meste af Europa levede i fattigdom og uvidenhed på landet som ringeagtede bønder, oplevede bedrestillede folks børn en hidtil uhørt respekt og frihed, også endnu inden de var i stand til at værdsætte denne gave. Man kan roligt sige, at opdragelsen gik fra den ene yderlighed til den anden.

Lærerne skulle tage udgangspunkt i virkeligheden, motivere og begejstre således at indlæringen gik som en leg – så alt blev ”naturligt”. Interesse skulle erstatte frygt for straf. Latin og græsk og andre terpefag kunne gemmes til sent i uddannelsen.

Rousseaus opfindelse af idealet om et nyt og forbedret menneske

John Locke og Jean-Jacques Rousseau stod bag den mest gennemgribende reform. Rousseau især ønskede direkte at ”opfinde” eller måske snarere ”opelske” et helt nyt og forbedret menneske, altid i naturlig balance, uden stress og frygt, uden religiøs ærefrygt og uden traumer.

Fælles for de forskellige opfattelser var, at barnet nu blev set og derfor behandlet som et ”ubeskrevet blad”, på hvilket enhver voksen kunne skrive hvad som helst. Medfødte egenskaber anerkendtes stort set ikke, alt kunne formes

Det lykkedes ikke, men alle synes at have troet, projektet måtte lykkes. Det virker i alt fald, som om et flertal brændende ønskede at lægge deres egen fæle barndom bag sig, og give deres børn en fuldkommen anderledes barndom.

En hel pædagogisk litteratur opstod, med heftige diskussioner af børns kønsopfattelse, moral, indlæringsformåen og adfærd, og vores egen opfattelse af børn, indlæring og fantasi findes allerede her.

Lige fra ”skal vi lade vore børn græde ud” til forskellen på drenge og piger. For 1700-tallet var godt nok på vej mod ønsket om “frihed og lighed”, men det sidste ideal hed “broderskab”. Kvinder og mænds opførsel og livsopfattelse blev skilt ved roden.

Fælles for de forskellige opfattelser var, at barnet nu blev set og derfor behandlet som et ”ubeskrevet blad”, på hvilket enhver voksen kunne skrive hvad som helst. Medfødte egenskaber anerkendtes stort set ikke, alt kunne formes. Barnet skulle have hjælp til at opfatte og forstå verden, men alt skulle have sit udspring i barnet selv og dets behov, som de opstod.

Efter denne generation modererede man den frie opdragelse. Perioden efter de store Napoleonskrige og biedermeier-epoken satte pris på indlæring, alvor, god opførsel og respekt for de voksne

Det mest prominente ”offer” for den moderne børneopdragelse var kronprins Frederik, søn af Caroline Mathilde – og Struensees uofficielle stedsøn. Opdragelsen var dog indledt endnu inden Struensee blev kongelig livlæge, beslutningen skyldtes hans mor, Caroline Mathilde, der havde læst om den franske konge Henrik den Fjerdes frie opdragelse.

Sådan en konge ville hun gerne fremelske. Et barn, der lærte at overvinde sin frygt, og som på samme tid blev hærdet, frit og lykkeligt. Omgivet af kærlighed og bedrevidende, beskyttende ømhed.

Hvad moderen påbegyndte, blev forfinet af stedfaderen, endda i så høj en grad, at barnet blev overladt til sig selv, Kunne han ikke selv tage sko på, måtte han gå barfodet. Omgivelserne mente, at kronprinsen led nød og var i livsfare. Den ekstremt frie opdragelse var en slags eksperimentarium, sådan som Struensee og Caroline Mathilde i det hele taget opfattede deres “værk”.

Men efter denne generation modererede man den frie opdragelse. Perioden efter de store Napoleonskrige og biedermeier-epoken satte pris på indlæring, alvor, god opførsel og respekt for de voksne. Det var små borgere, man ønskede at opdrage.

De almindelige mennesker

Og hvad med de såkaldte almindelige mennesker, dem Danmark havde flest af?

Dem var der blevet tænkt alvorligt på i århundreder. Selv kongen anerkendte, at det var på tide, at hele samfundet fik adgang til at læse, skrive og regne.

Brugerbetaling har altid fungeret som klasseskel. Skolerne var på en måde en succes, nogle bønder fik en viden, som ellers havde været utilgængelig, men skolerne var dyre og ret ineffektive

Lige efter reformationen oprettedes nye skoler, for børn skulle pludselig lære at læse, så de selv kunne bruge Det nye Testamente på dansk. Der var ikke så meget andet at læse.

Og siden Frederik den Fjerdes tid forsøgte man at opretholde en obligatorisk undervisning, for samfundets fattigste, bønderne.

Rytterskolerne fungerede dog bedst som forberedelse af nogenlunde veloplyste soldater – deraf også navnet. Grundlaget var tvungen gratis skolegang fra 5 år, mens de mere komplicerede fag såsom regning var et tilbud, som man skulle betale for. Brugerbetaling har altid fungeret som klasseskel.

Skolerne var på en måde en succes, nogle bønder fik en viden, som ellers havde været utilgængelig, men skolerne var dyre og ret ineffektive.

Op gennem århundredet forblev skolebyggeriet at være et finansielt problem, hvad skulle finansiere bygning og drift? Skatter? Statskassen? Kongen?

Men små skole-typehuse skød ikke desto mindre op i landet – gerne tæt på kirke og præstegård.

Barnet som individ, som en ægte person, dukkede op i litteraturen med H. C. Andersens eventyr … “Snedronningen” er en af de voldsomt virkende eventyr, børn overladt til sig selv, alene i en egentlig alt andet end eventyrlig verden. Det autonome, modige barn var født

Først efter det progressive statskup i 1784 påbegyndte den nye regering planlægningen af en ny almen skole. En altomfattende folkeskole. Hvor de ældre elever skulle medvirke og undervise de yngre.

Barnet som individ, som en ægte person, dukkede op i litteraturen med H. C. Andersens eventyr – her har barnet ret i forhold til de voksne. Og barnet er blevet til det ”egentlige” menneske, mere sårbart og uskyldigt end læseren, men også med uanede muligheder og uerkendt etisk styrke.

“Snedronningen” er en af de voldsomt virkende eventyr, børn overladt til sig selv, alene i en egentlig alt andet end eventyrlig verden. Det autonome, modige barn var født.

Og udviklingen foregår stadig, bare med hurtige sving mellem fri leg og kontrol af alle handlinger.

Snart er det Rousseau, som giver os råd om vore børn, så kommer tugtemestrene fra 1600-tallet til magten. Vi går lige fra ideen om det kompetente barn til opfattelsen af, at børn skal være effektive og forberede sig til erhvervslivets krav. Mit hjerte banker i takt med Rousseau og Locke samt Caroline Mathilde.

Topfoto: Skoleuniform. Artiklens forfatter 7 år gammel. Privat skolefoto.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

Maria Helleberg

Maria Helleberg, født 1956, er først og fremmest kendt som forfatter, men har egentlig en uddannelse som teater- og mediehistoriker. Og tog engang bifag i dansk. Fuldtids skriver siden 1987. Kærlighedsbarn, Engelshjerte, Seersken, Valeria, Thomasines Frihed, Alberto. Oversat til mere end ti sprog. Har levet i USA og Italien og er aldrig rigtig kommet over det. Interesserne spænder over modsætninger: skønne automobiler, grøn omstilling, gender politics, skønne mænd. Horses & hounds. Mad fra alle verdenshjørner. Kulturpolitik og deslige. Men er egentlig mest af alt politisk amatør og tror fuldt og fast på regering by the people, for the people. Bor lidt uden for Fredensborg i rækkehus fra 80erne, med jordens dejligste mand & jordens frækkeste lille gamlingehund. Bruger Zalando, størrelse 38 1/2 i sko, ingen briller (endnu) og RaiUno, NDR3 og Netflix, men kan stadig huske Netscape og Yahoo.

Seneste indlæg fra

Gå til Top