Syv bud på en bedre integration

af

Der er mange forhindringer og frustrationer, når man flytter til et nyt land. Jeg har mærket det på egen krop og har derfor skrevet syv bud til, hvordan man som borger i Danmark kan hjælpe til en lettere integration. De kommer til sidst.
….

Fra kanten af Atlanten, 1. del, en lille forhistorie:

Jeg er nu indvandrer. Forleden fik jeg det fineste certifikat med EU-stjerner, stempel og hele molevitten på Lissabons rådhus. Senere fik jeg det altafgørende skattenummer, som er mit, til jeg dør. Også hvis jeg skulle finde på at flytte fra Portugal igen, understregede damen på skattekontoret.

Nogle ting skal man prøve på egen krop, før man rigtig kan forstå dem. F.eks. hvor meget det betyder som indvandrer at blive mødt med venlighed og forståelse.

Første gang var på skattekontoret, hvor jeg skulle trække et nummer til køen, og der var på automaten markeret seks muligheder, alle på portugisisk, ingen af dem logiske for mig.

Nogle ting skal man prøve på egen krop, før man rigtig kan forstå dem. F.eks. hvor meget det betyder som indvandrer at blive mødt med venlighed og forståelse.

Jeg har øvet mig på portugisisk. Jeg kan bl.a. sige, at jeg ikke taler ret meget portugisisk. Det er meget nyttigt. Jeg kan også læse en avis nogenlunde, men der indgår ord i en logisk sammenhæng. På skattekontoret var der bare enkeltord på maskinen, og ingen af dem var ‘numero fiscal’, som var det, jeg var på jagt efter. En venlig sjæl spurgte, hvad jeg havde brug for og trykkede så på det ord, som betød ‘bidragsyder’. Aha. Jamen, det er jeg også nu. Indvandrer. Og bidragsyder til den portugisiske stat.

Bureaukratiet i Sydeuropa er legendarisk, men som EU-borger er Portugals system såmænd ret effektivt. Og selv om jeg blev sendt fra det ene kontor til det andet – og nogle gange også til et forkert kontor – var der smil og hjælp og forståelse, både fra personale og andre ventende. Sjældent har jeg været mere glad for netop det. Det er rasende frustrerende ikke at forstå ret meget af, hvad der foregår, og hvis man så bliver mødt med surhed og irritation, er det let at miste modet.

“Det bliver forår på tirsdag,” sagde den venlige dame på skattekontoret til afsked, da jeg troppede op (det var så tredje gang) og omsider havde fået alle papirer bragt i orden og printet og kunne gå derfra med mit skattenummer.

Jeg havde så også lige kvitteret for venligheden med et ‘eu estou feliz’, jeg er lykkelig, hvad der måske nok var lidt overdrevet, men efter fem timer i kø og rundt på forskellige adresser i byen føltes det lykkeligt at have fået ordnet det hele.

Og så kunne jeg omsider bestille internet og alt det andet, inklusive portugisisk telefonnummer, og jeg var ved at dø af skræk, første gang jeg skulle besvare den lille, hvide Nokia. Hvordan tager man telefonen i Portugal? Mit portugisiske ER virkelig elendigt, jeg arbejder på at gøre det bedre, men det er ikke verdens letteste sprog.

Jeg er blevet dum

Jeg er ikke dårligt begavet, men jeg lyder sådan, hver gang jeg åbner munden. Og portugiserne er som danskere: ikke vant til at høre deres sprog radbrækket. Når det går op for dem, at det er portugisisk, jeg prøver at tale, ser de rædselsslagne ud og skynder sig at tale engelsk.

Jeg overvejer, hvor mange af mine oplevelser og frustrationer man kan overføre på det at være indvandrer i Danmark. Formentlig hele molevitten – og lidt til. Jeg er trods alt indvandrer, ikke flygtning.

Men min veltalenhed, som normalt bringer mig langt, har jeg ikke her. Jeg må affinde mig med at lyde dum og primitiv

Jeg kommer fra et rigt land, jeg har ingen problemer med at bruge hele arsenalet fra Google – translate, maps, jeg er SÅ meget fan – og jeg er som journalist vant til hurtigt at skulle bedømme en situation. Tilmed er jeg blond, blåøjet og storbarmet, så jeg døjer ikke med de negative fordomme, som mennesker fra Afrika og Mellemøsten ofte mødes med.

Men min veltalenhed, som normalt bringer mig langt, har jeg ikke her. Jeg må affinde mig med at lyde dum og primitiv og i stedet prøve at smile, være servil, erklære min forvirring og i det hele taget forsøge at klare mig gennem uden de redskaber, jeg normalt har til rådighed.

Gad vide hvor mange af de indvandrere, som vi har det med at afskrive som dårligere begavet, der i virkeligheden bare ikke kan udtrykke deres begavelse? Gad vide, hvor mange frustrationer de har i sammenstødet med vores ejendommelige sprog og vores mange uskrevne regler, som vi ikke ser, men som det ikke desto mindre er alvorligt at overtræde?

Øh, hvordan gør man det her?

Her er der hundred situationer om dagen, hvor jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal gebærde mig. Giver man f.eks. flyttemænd drikkepenge? Øl? Og hvor hulen skal alle flyttekasserne hen, når jeg er på en gade, hvor skraldet ellers stilles ud på gaden og er væk næste morgen, fordi det håndindsamles (gaderne er for smalle til biler)? De kan da ikke taget otte papkasser med?

Sådan er der en hel masse, som er forvirrende. Og derfor bliver jeg så usigeligt taknemmelig, hver gang en portugiser gennemskuer min forvirring og siger de magiske ord: “Du skal bare gøre sådan her” eller direkte gør det for mig. Og jeg bliver glad for hjælpsomhed, som da den ældre portugisiske herre galant holdt sin paraply over mig, da jeg stod som en druknet rotte foran en hæveautomat i Lissabons til tider meget insisterende regn.

Syv bud på bedre integration

Jeg håber, at danskerne er lige så imødekommende og smilende over for en forvirret og ubehjælpsom indvandrer. Men jeg kan godt tillade mig at tvivle.

Integration er altid den nyankomnes ansvar, men det nye land og dets befolkning kan gøre den integration umulig eller let. Det betyder alverden, hvordan man bliver mødt.

Og derfor, fuldstændig uvidenskabeligt og alene baseret på mine egne erfaringer, disse syv bud på at gøre integration lettere, næste gang du, kære læser (som der vist stod i de gamle blade), støder på en indvandrer i Danmark:

1. Smil og vær venlig. Det koster ikke noget, men det betyder alverden for et menneske, som er på fremmed grund og prøver at lære at begå sig og gerne vil gøre det til hjem.

2. Primitivt sprog betyder ikke primitiv tankegang. Det er svært at lære et nyt sprog, og det tager tid. Gå ikke ud fra, at en person er dum, bare fordi han eller hun lyder sådan. Ordene mangler måske. Kvitter for forsøget på at tale dansk, et af verdens sværeste sprog.

3. Slå ikke over i engelsk i din skræk over at høre sproget radbrækket. Forsøg at forstå. Men er personen omvendt ved at krepere af frustration over ikke at kunne gøre sig forståelig, må du gerne tilbyde, at I kan klare samtalen på engelsk.

4. Gør ikke grin med de dårlige danskkundskaber. Det er er sårende og frustrerende, når man gør sig umage, især for nyankomne. Når mennesker har boet i Danmark længe, er de mere bekendte med den særlige danske form for humor, og så kan du drille. Kærligt. Kærligt drilleri er inkluderende i Danmark, men det skal man vide først.

5. Gør dig klart, at der er en milliard uskrevne regler i Danmark, og lad være med i misforstået hensynsfuldhed ikke at forklare, hvad de er. Nogle nyankomne har markant anderledes traditioner og vaner med sig, men formålet er det samme: at få det sociale til at spille. 
Gå derfor ud fra, at hensigterne er de bedste, også selv om opførslen ikke er det efter dine normer. Det er til gengæld kærligt og respektfuldt at rette sociale brølere på en venlig måde i stedet for at himle med øjnene og sladre til hele omgangskredsen bagefter over, hvor ubehøvlet et menneske opførte sig.

6. Tilbyd hjælp med det praktiske. Du skal ikke gøre alting, men du kan hjælpe med at fortælle, hvordan det skal gøres og forklare, hvordan tingene foregår og tankegangen bag.

7. Inviter. Det er ikke særlig dansk at invitere nyankomne, men måske er det på tide, at vi ændrer det. Det behøver ikke at være meget formelt, faktisk kan full scale danske middagsselskaber være en anelse skræmmende for en nytilkommen. Men kaffe, frokost, et uformelt måltid eller – som her i Lissabon – en invitation til at mødes i byen til en drink eller en begivenhed kan være med til at udvide netværket og forståelsen for den danske kultur. Og måske får du også et større indblik i andres.

 

Kunne du lide, hvad du læste? Så er du velkommen til at dele. Du må også meget gerne like vores Facebookside. Og vil du bidrage til mine fortsatte skriblerier, bliver jeg glad for alle beløb indbetalt til Mobilepay – +45 40 99 49 36 – men det er helt frivilligt.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

mm
Susanne Sayers

Susanne Sayers er selvstændig journalist og forfatter med 25 års erfaring og underviser bl.a. på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i kritisk og udredende journalistik og interviewteknik.
Senest har hun sammen med professor og digital vismand Jan Damsgaard udgivet bogen ‘Den digitale omstilling’ og arbejder lige nu blandt andet på en bog om aktieinvestering foruden det store Kulturby 2017-projekt ‘Habitat: Aarhus’. Desuden er hun hyppig gæst i debatter om journalistik og journalistisk etik.
Susanne Sayers har tidligere bl.a. været chefredaktør på 24timer, redaktionschef på metroXpress, klimakorrespondent for Metroaviserne internationalt samt nyhedsredaktør på Børsen. Hun er af sine to voksne børn blevet kaldt ‘verdens mest nørdede mor’, og sandt er det, at de naturvidenskabelige områder har en særlig dragning på hende, ikke mindst i relation til den menneskelige trivsel.
Som Dame Edna ville have sagt: ‘She loves nature in spite of what nature has done to her’.
Susanne Sayers er netop flyttet til Lissabon, som hun tror på bliver en af Europas mest dynamiske byer de kommende år og vil også bidrage med indlæg fra Europas sydvestligste hjørne.
Skulle du have lyst til at donere til Susannes skriblerier, er nummeret til Mobilepay +45 40 99 49 36

Seneste indlæg fra

Gå til Top