mm

Thomas Milsted

Thomas Milsted er forfatter og rådgiver. Er medlem af Dansk Journalistforbund og har skrevet adskillige bøger og artikler om og omkring det psykosociale arbejdsmiljø. Har i mere end tyve år arbejdet som rådgiver og foredragsholder. Tidligere leder af Center for Stress og Trivsel A/S, nu freelance og Generalsekretær i Stresstænketanken. Sidder og har siddet i diverse tænketanke med hovedvægt på at få løst stressproblematikker i danske organisationer og samfundet generelt.

Har blandt andet udgivet: Stress. Sådan tackler du det. (1999) Børsens Forlag. Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds)liv. (2006) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Lykke. Er der en vej til det gode liv? (2008) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Trivsel. En guide til motivation og arbejdsglæde. (2009) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Ned og op med stress. (2011) En samtale-bog med Pernille Rosenkrantz-Theil. Gyldendal. Arbejdsglad. - sådan skaber du bedre resultater med glade medarbejdere. (2014) Gyldendal. Skab værdi med trivsel og empati. (2015) Gyldendal. Stedbørnene. En guide til sammenbragte familier. (2015) People´s Press. Stresset. (2017). People´s Press. Mobile Pay: 31418376

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Thomas Milsted
på Mobile Pay: 31 41 83 76

Stress stopper al kreativitet og iderigdom

STRESS – Der er indlysende grunde til, at det er så hamrende vigtigt at forebygge stress, skriver Thomas Milsted. Hvem vil ikke gerne forhindre økonomiske omkostninger og ikke mindst den menneskelige tragedie, der ofte følger med vor tids mest udbredte nervesvækkelse? Samtidig bremser stress al udvikling og kreativitet, som organisationer og virksomheder tørster efter.

Selvom der ikke er præcise tal på de udgifter, der kunne være resultatet af stress på danske arbejdspladser, burde det efterhånden være klart for enhver leder og organisation, at det ikke er spor rentabelt.

Har man skulle forholde sig til en stressramt medarbejder bare en gang, er det helt tydeligt, at stress medfører ineffektivitet, produktivitetsfald, tabte arbejdsdage, omkostninger til psykologbehandling, fejl, ulykker og i sjældne tilfælde død.

Når først man er blevet stresset, så er frihed det sidste, man kan overskue. Det er et kæmpe paradoks, som gør forebyggelse af stress endnu mere udfordrende

Og hvem har ikke været vidne til et menneske, hvis deroute ned i stresshelvede, har sat sig dybe spor betændt med tyndslidte nerver, angst eller depression? Tilfælde, der ikke er løst med 14 dage på langs, men som har krævet et vedvarende fokus i årevis, før de kunne vende tilbage til en nogenlunde normal tilværelse.

Stress blokerer for det skabende

Stress kan angribes fra mange vinkler og ikke mindst belyses med et overflødighedshorn af konsekvenser, der rækker langt ud over de rent menneskelige.

Med respekt for menneskelige omkostninger stress har, hvilket jeg har skrevet om i et væld af tidligere artikler på POV, vil jeg i denne omgang fokusere på de konsekvenser, adrenalin-kicket har for kreativiteten og det skabende.

Det vil jeg, fordi der her også ligger en vægtig argumentation for, hvorfor stress for enhver pris skal undgås. Specielt i organisationer, der skal skabe fremtiden.

At medarbejdere bliver sygemeldt på grund af mental nedslidning er uanstændigt og kalder på moralsk og etisk debat. Det moralske aspekt forudsætter dog, at vi anerkender, at noget er vigtigere end andet – og i relation til hele stressdebatten er det uklart, om det er mennesket eller økonomi og produktivitet, der kommer i forreste række, når der skal deles hensyn ud.

Stress sætter udviklingen i stå, da overlevelsesinstinktets væsentligste funktion er at beskytte og reparere mennesket, ikke at udvikle det

Det paradoksale er imidlertid, at når vi tænker økonomi og produktivitet først, kan netop den tilgang ofte skabe stress, der hindrer en høj produktivitet. Og samtidig sætte en stopper for kreativitet og innovation, der begge bygger på en iderighed, som stress dræber.

Stress er urtid i nutid

Jeg tror med andre ord, at det er de færreste ledere og organisationer, og for den sags skyld også medarbejdere, der er bevidste om, at stress sætter store dele af organisationens udvikling i stå.

Det er jo ikke kun det, at en medarbejder rammes af stress og måske bliver sygemeldt for en periode. Stress gør også, at man fra at være fremadskuende pludselig kun ønsker sig tilbage til tidligere tiders tilstand. Stress medfører altså for manges vedkommende en sårbarhed, som kræver opmærksomhed fra både ledere og medarbejdere.

Stressforebyggelse kræver, at man er kreativ over for en problemstilling, der ikke er indtruffet endnu, stressbehandling tvinger os til at genoprette

Her er det vigtig at forstå, at stressreaktionen først og fremmest er en hensigtsmæssig og nedarvet beskyttelsesmekanisme, som sætter os i stand til at reagere på en ydre fare samt klare en ekstra belastning. Det er altså en nedarvet biologisk struktur, som er designet til overlevelse.

Det, der sker, når overlevelsesmekanismen (stress) aktiveres, er, at vi vender ryggen til fremtiden og bruger en helvedes masse energi på at genskabe fortiden (tiden før stress) og køre den i stilling som nutid.

Overlevelsesinstinktet manipulerer så og sige med nuet for at genetablere fortid som fremtid. Vi vil tilbage til den tilstand, hvor alt var godt og vi vil have den tilstand med os ind i fremtiden.

Alene af den grund ville det være en særdeles god ide at afskaffe stress på danske arbejdspladser. Det er de færreste virksomheder og organisationer, der er interessede i at vende ryggen til fremtiden.

Hvor det for den stressede handler om at være fri for arbejdet, handler det for den motiverede om at være fri i arbejdet – og det er netop oplevelsen af frihed, som hindrer stress. Men når først man er blevet stresset, så er frihed det sidste, man kan overskue

Stress sætter simpelthen udviklingen i stå, da overlevelsesinstinktets væsentligste funktion er at beskytte og reparere mennesket, ikke at udvikle det. Vi placeres mod vores vilje i en offerrolle, hvor skabelse-instinktet ganske enkelt ikke fungerer.

Der er jo unægtelig stor forskel på blot at ønske sig tilbage til tidligere, trygge tider og at kreere en fremtidsstruktur, der fremmer trivslen. Det første er tilbageskridt, det andet er udvikling.

Stressforebyggelse kræver, at man er kreativ over for en problemstilling, der ikke er indtruffet endnu, stressbehandling tvinger os til at genoprette. Som organisation er det en mindre katastrofe, fordi de fleste organisationer lever af at tænke fremad, ikke af at genetablere vilkår, som man for længst har forladt.

Hvor det for den stressede handler om at være fri for arbejdet, handler det for den motiverede om at være fri i arbejdet – og det er netop oplevelsen af frihed, som hindrer stress.

Men når først man er blevet stresset, så er frihed det sidste, man kan overskue. Det er et kæmpe paradoks, som gør forebyggelse af stress endnu mere udfordrende.

Foto: Pixabay

Kategorier