Stop jyderiet

af

Så skal vi til det igen. Knap har Rådhusklokkerne ringet det nye år ind, før en ny bølge af nidkær jysk regionalisme skyller forsmået og misundeligt over resten af landet med hovedstaden som yndlingsprügelknabe. Igen, forstår vi undrende øst-danskere, må der blæses til kamp mod det evindelige ‘kjøwenhauneri’. Hvad snakker I om? Claus Ankersen siger stop.

Den er så ulideligt anstrengende i længden, denne bestandige latterliggørelse og udskamning af København. For kendsgerningen er jo at selve begrebet “københavneri” er lidet andet end jysk propaganda. Københavneri findes udelukkende som et fjendebillede, der kan kastes østpå efter forgodtbefindende. Når man lige står og mangler en ny Audi eller nye guldvandhaner i sommerhuset. Når der lige skal rejses et politisk monument i form af en ny motorvejsstrækning eller bygges en samfundsbetalt bro, som borgere i andre landsdele, i parentes, selv skal betale.

Medierne – og særligt de jyskejede (host host, Politiken) – er ret gode til at hoppe med på vognen, men de fleste journalister er jo også selv jyske.

Det er så uklædeligt lille-ego århusiansk. Denne bestandige smerte bagi, i det lille bovine kvæg-kræmmer-hjerte … “Hvorfor, åh, hvorfor kan VI dog ikke blive hovedstad?” klynkes der mellem linjerne. For det handler jo slet ikke om udkantsland, sådan som det bliver propaganderet.

Den er så ulideligt anstrengende i længden, denne bestandige latterliggørelse og udskamning af København. For kendsgerningen er jo at selve begrebet “københavneri” er lidet andet end jysk propaganda. Københavneri findes udelukkende som et fjendebillede, der kan kastes østpå efter forgodtbefindende

Næh, kammerater, det handler om det uendelige misund vestfra. Det grundløse misund. Jeg har været udsat for denne jyske regionalisme hele mit liv. Altid med samme vrængen. Blot fordi jeg kom fra Sjælland, var jeg automatisk en “københavnersnude”. Jeg kan tydeligt huske, hvor løjerlig jeg fandt diskriminationen. Ligesom andre børn fra landet var jeg jo kun i København en gang om året. Hvordan kunne jeg så være “Kjøwenhauner-snui”?

En fristende konklusion kunne være, at der ganske enkelt ikke eksisterer andet end Jylland i den vestdanske bevidsthed. Man kan simpelthen ikke rumme andet. Alfabetet har ganske få bogstaver, og ‘j’ er altdominerende.

Alle andre områder af landet misvedligeholdes og negligeres, per automatik, i tiår efter tiår, fordi der konstant skal kanaliseres enorme summer vestpå. Så skal man have nye guldvandhaner, så motorveje, broer og mere, mere, mere, mere. Altid mere.

MERE POV
Skal jeg bare være lidt mere robust?

Konstant skal vi påtvinges denne anale guldtudsegrådighed. Det er pisseanstrengende i længden, venner.

Særligt fordi man altså ikke finder noget, der bare når denne regionale skryden til sokkeholderne andre steder i landet. Hvor mange biler ses med ‘Sj‘ for Sjælland eller ‘F‘ for Fyn-stickers?

Hvem, udover jyder, fremhæver stolt deres særlige sindelag som hovedkvalifikator i job, hus, og partnerjagt? Hvem har store selvstændighedsbevægelser og en region med prefikset ‘Kron’? Svaret er: INGEN. Det er altsammen det rene jyderi.

I massemedierne dominerer jyder totalt, og har gjort det i stadigt større grad siden jysk lobbyarbejde og sjællandsk storsind fiffigt nok lagde journalistuddannelsen i landsdelens hovedbygd.

En fristende konklusion kunne være, at der ganske enkelt ikke eksisterer andet end Jylland i den vestdanske bevidsthed. Man kan simpelthen ikke rumme andet. Alfabetet har ganske få bogstaver, og ‘j’ er altdominerende.

Jyder interviewer jyder om jysk shit. På alle stationers sendeflader, fra morgen til aften. Og vi taler alle sammen platjysk og tager den i stiv arm, stille og roligt. Men det er ikke nok for jyden.

Alt skal flyttes til Jylland. Først DR og 24syv. Så Christiansborg,  Amalienborg og Tivoli.

I dag er den jyske dominans total. 52 procent af folketinget er jyder, og erhvervslivets top 100 domineres også mærkbart af vestdanskere, fordi jyder åbenbart bare absolut skal bestemme alt og – helst – gøre hele verden til Jylland. Eller måske passer parlamentarismens anale krigsmetaforik bare rigtig godt til det jyske sindelag?

Jyden vil have alting. Absolut dominans. Hvis Donald Trump var dansker, George Michael forbid, ville han være jyde. Slap nu af. I HAR vundet. Spis lidt mayonnaisesalat. Nyd livet på de tomme motorveje. Der er ingen, som griner af jer. Vi kniber højst en tåre.

Så skru nu ned for jyderiet. Det er nok nu. I skal lade os være i fred. I kan få hele lortet. Kronen. Flaget. Af en eller anden grund er det stadig ikke lykkes for den utrættelige jyske lobby at forstå det der med, at kejseren ikke har tøj på. Så I napper bare hans overfrakke, rullekebaber. I kan også lave et land for jer selv. Det virker lidt, som om det er det, I helst vil. Uanset, hvad I vælger, så drop hetzen. Det er nok nu. Vi har væsentligt vigtigere ting at koncentrere os om. Sammen*.

MERE POV
Geo Jackson - en sort Dirch Passer

*I antropologisk optik er gensidig regional stereotypificering reglen snarere end undtagelsen. I nogle lande skæres fordommene hovedsageligt over en øst/vest akse som i Danmark, og vort moderland USA. I andre lande, som f.eks. Italien, er aksen nærmere nord/syd. Center versus periferi, eller by versus land, konstrueres også typisk som rivaliserende.

Topillustration: Wikimedia Commons.

Som digter, yogi og intergalaktisk opdagelsesrejsende er Claus Ankersen på samme tid rig og meget fattig. Rig på oplevelser, nysgerrighed og formidlingsglæde. Fattig på kroner og øre. Kan du lide Ankersens POV’s og får du noget ud af at læse dem, kan du hjælpe fattiglusen med et beløb på: MobilePay +4571844591

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Claus Ankersen
Forfatter, digter og debattør |

Forfatteren, digteren og kunstneren Claus Ankersen er en af hovedkræfterne i dansk og international spoken word og ordkunst. Han har uddrevet dæmoner i DR, smidt med smør på SMK, stillet op til kommunalvalg med kunstnerpartiet Gratis Lykke og modtaget juryens pris Hegnspælen for digtinstallationen ALTID på Enghave Plads. Ankersen skriver tosprogligt og har performet, udstillet og optrådt i 19 lande. Udvalgt materiale er oversat til 11 sprog. Han har udgivet syv bøger, hvoraf den seneste Et Pludseligt Sammenfald netop er blevet fremhævet som en af årets syv bedste oversatte digtudgivelser i Ukraine. Ankersen er uddannet antropolog og har tidligere skrevet for Rendestenen, dato og Murmur.

Seneste indlæg fra

Illusionernes fest

Det er en gammel “dame” jeg besøger i disse dage. Cannes Filmfestival
Gå til Top