Prøv lige at være stille et øjeblik

af

Hvor lang tid siden er det, at du har siddet helt stille? Helt uden at foretage dig noget? Altså uden din smartphone og uden at se tv eller høre radio eller spise? Uden at lytte til en meditation? Bare siddet stille og mærket dit liv indefra? For mig var det i lørdags. Jeg var stille en hel dag. Min metode var at tage på yoga-retreat, så jeg var stille med grønsager, skildpadden, hunden og yoga nidra og OM. Men man kan jo sagtens være stille andre steder og på andre måder.

Lad os lige få på plads, at jeg ikke just er den stille indadvendte type. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at jeg taler meget. Med mange mennesker. Jeg har i alle personlighedstest til alle tider scoret højt på udadvendthed. Når jeg ikke taler, skriver jeg med nogen. På chatten eller på Facebook eller mail. Ellers læser jeg det, andre har skrevet til mig eller lytter til det, de forklarer mig i telefonen. Eller jeg tænder for TV2 News, fordi jeg håber, der er sket noget spændende.

Når arbejdsdagen så glider over i resten af hverdagen (jeg går typisk bare ud af mit hjemmekontor og ned i køkkenet) taler jeg med min mand. Om droneteknologi (han driver Dansk Drone Kompagni) eller om Virtual Reality (VR) som vi begge er fascineret af eller bare om de møder, vi har holdt  i løbet af dagen. Så går jeg måske en tur med hunden og taler lidt i telefon med en veninde. Eller jeg møder en nabo og snakker lidt med hende. Bagefter sidder jeg i sofaen med min telefon og tjekker Facebook. Der er aktivitet, sanseindtryk og larm alle steder – undtagen når jeg sover. På den måde ligner min hverdag nok de fleste andres.

Vær lige stille lidt

Da jeg for snart seks år siden fik stress og ikke kunne finde mig selv i mit arbejdsliv, gik jeg til en psykolog med ekspertise i stress. Hun hedder Birgitte Hultberg og har blandt andet skrevet bogen “Aldrig mere stress.” Hun introducerede mig for stilhed som psykologisk redskab. Hendes instruktion var ret simpel. “Der sker for meget og det har stået på for længe. Du trænger til at slappe rigtigt af. Gå hjem og sid helt stille og mærk din vejrtrækning og hvordan du har det. Lav en kop te, tænd et lys, sæt uret. Start med 20 minutter.” Jeg gik totalt i panik. Bare tanken. Og ganske rigtigt tog det mig flere dage at sidde stille så længe. Da det endelig lykkedes, kunne jeg tydeligt mærke, at psykologen havde ret, da hun forklarede mig, at når man konstant er i aktivitet, mærker man ikke udmattelsen. I løbet af et par uger blev jeg helt ferm til stilhed. Og resultatet var ret overbevisende. Jeg sov bedre. Jeg blev gladere. Jeg holdt op med at være så rastløs. Jeg kunne igen mærke, når jeg faktisk var træt eller udkørt.

Efterfølgende begyndte jeg at læse bøger om stilhed. Jeg læste “Quiet: The Power of Introverts in a World That Can’t Stop Talking” af Susan Cain om introverte og om fordelen ved mennesker, der tænker, før de taler. Det havde jeg lidt svært ved at identificere mig med, for jeg tænker bedst med ord i munden. Jeg læste også Sara Maitland “A Book of Silence,” som handler om en hendes egen meget grundige undersøgelse af, hvad der er i stilheden (hun udvikler en form for afhængighed af stilhed i processen). Maitland anbefaler stilhed, som andre anbefaler faste – og hun er selv stille både i længere perioder, men også fast en enkelt dag om ugen. Hendes omgivelser udviser ikke altid den store forståelse. Det er irriterende, når nogen man gerne lige vil spørge om noget, er stille og ikke vil afbryde stilheden for lige at hjælpe. Stilhed kan virke provokerende. Jeg synes, hendes eksperimenter var meget interessante. Umulige at praktisere i mit eget liv, men mange af hendes pointer om, at vi er blevet så vant til at der konstant er larm og afbrydelser og underholdning til sindet, at stilhed er noget, man skal kæmpe for at få lov til at praktisere.

Efter en tid med masser af te og stearinlys og stille minutter faldt jeg tilbage til min gamle vane. At læse inden jeg sover, at snakke i telefon med veninder eller lige se lidt Deadline. Jeg droppede stilheden (men jeg arbejder stadig ikke døgnet rundt). Og så her i weekenden tog jeg det til ekstremerne med et helt døgn.

Hvad kan stilhed tilbyde?

Jeg var afsted med en veninde og i bilen på vej derned grinede vi meget af, at vi skulle være stille. Jeg fortalte hende, at min mands gamle tante på 96 var kommet med en tør kommentar om, at jeg nok skulle bede om pengene tilbage på forhånd. Det var på en måde lidt komisk at “snik og snak” var på vej på silence retreat. Da vi var teenagere slog vi alle rekorder i lange telefonsamtaler. Min far gik helt i sort over, hvor lang tid vi kunne bruge i røret. Omvendt betyder de mange samtaler, at vi er tætte venner, og jeg var ikke nervøs for at være stille med hende. Jeg tror ikke, der er ret mange andre end mine tre fire bedste veninder jeg ville tage afsted sammen med. Det virker intimt at skulle være stille sammen. Man skulle tro, det ville skabe distance, men for mig giver det en ellers ukendt usikkerhed.

Generelt viste det sig, at det ikke var så svært. Det var overraskende rart at være sammen med de andre fremmede mennesker, uden at skulle finde på noget at sige til dem. Det var rart at spise i stilhed. At dyrke yoga og meditere i ro og fred – uden krav om at forholde sig til noget eller nogen. Og det er nok det, jeg synes stilheden tilbyder – både i små tyve minutters doser og i længere stræk. Frihed fra kravet som verden (og især andre mennesker) ellers altid har på min opmærksomhed. Når ingen omkring mig forventes at sige noget, og når jeg på forhånd har besluttet, at jeg ikke skal have et svar klar eller en reaktion parat, kan jeg blive i præcis den stemning jeg er i. Jeg kan tænke friere.

Det virker intimt at skulle være stille sammen. Man skulle tro, det ville skabe distance, men for mig giver det en ellers ukendt usikkerhed.

For mig er stilheden ikke religiøs. Jeg forstår selvfølgelig godt, hvorfor stilhed ofte er et element på klostre og i religion. På Lonely Planets liste over stille steder i verden er der mange meditationscentre og klostre. Ideen er vel, at når vi ikke taler sammen, kan vi bedre høre, om der er højere magter der forsøger at sige noget til os?

Men for mig er stilheden mere som at tage et bad. Stilheden renser mine filtre. Stilheden er en blød lindring, der opløser støj som var det støv, der skylles af sjælen. Jeg oplever nærmest stilheden som en fysisk tilstand – selv om jeg er med på, at min psykolog satte mig i gang, fordi det er godt for psyken.

Hvor finder du stilhed?

Der findes (i følge Sara Maitland) ikke ret mange steder på jorden, som reelt er helt stille længere. Dit køleskab, din vaskemaskine, din computer og din emhætte larmer. Og så er der trafikstøj. Bilerne og togtrafikken er der konstant, som et hviskende lydtæppe til vores liv. Men også på mere øde steder larmer store skibsmotorer over og under vand, ligesom lyden af flyvemaskiner ødelægger stilheden i de hjørner af regnskoven, som ellers ikke har hverken veje eller byggepladser med maskiner i tomgang.

For mig er stilheden mere som at tage et bad. Stilheden renser mine filtre. Stilheden er en blød lindring, der opløser støj som var det støv, der skylles af sjælen. Jeg oplever nærmest stilheden som en fysisk tilstand

Jeg selv finder stilhed hjemme og bruger gerne Noise Reduction hovedtelefoner fra Bose. Eller jeg går tur ved stranden, der hvor vi har sommerhus eller i skoven ved Roskilde. Jeg har lige opdaget at en del af Boserup skov er udlagt som stilleskov, så det regner jeg med bliver mit nye favoritsted. Hvis du har mod på en længere udflugt efter en stille stund kan jeg varmt anbefale den lille ø Nyord (på den nordvestlige side af Møn – forbundet med en bro). Nyord By har nemlig indført at bilerne parkeres uden for byen og det er derfor det sted i Danmark, hvor jeg har hørt mest fuglefløjt fra haverne. Der er også rigtig hyggeligt og man spiser godt i Lolles Gård. Hvis du har mod på en endnu længere tur så er det mest stille sted jeg nogensinde har været i Koppefjorden bag Nuuk i Grønland. Her var næsten for stille. Og helt afsindig smukt:

Skærmbillede 2016-04-04 kl. 22.23.36

Foto: Trine-Maria Kristensen, Kobbefjorden, Nuuk, 2012

Stilhed har mine varmeste anbefalinger

Efter jeg begyndte at advokere for stilhed har jeg ofte fået samme reaktion, som jeg selv gav psykologen. “Det kan jeg slet ikke!” eller “Det egner jeg mig ikke til.” At sidde stille og mærke sig selv trække vejret virker odiøst. Det opleves som lidt for vildt. Det synes jeg er tankevækkende og jeg kan kun anbefale, at du gør noget, du slet ikke tør. Sidder stille lidt og tænker på ingen verdens ting.

Når du så er færdig med det kan du jo smutte ind på Facebook og like POV International. Du må også meget gerne dele artiklen med andre der trænger til at sidde lidt i ro og fred.

Og endelig må du også meget gerne tippe mig på Facebook om, hvor dine bedste stille steder i Danmark findes, så jeg kan planlægge min næste tur ud i stilheden.

Foto og broderi: Trine-Maria Kristensen

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

mm
Trine-Maria Kristensen

Trine-Maria Kristensen er cand.scient.soc (PR) og har siden 2005 rådgivet virksomheder om sociale medier.
Trine-Maria underviser og holder foredrag og har i 2017 udgivet bogen "Få mere ud af (den tid du spilder på) sociale medier" på forlaget Gyldendal. Bogen sætter fokus på de mange forskellige måder vi bruger sociale medier på.
Her på POV skriver Trine-Maria om vores muligheder og udfordringer med den digitale udvikling og i sær de sociale medier, der fylder både i voksnes liv og hos de unge.