Stemningsbillede fra Jeremy Corbyns London

af

De, der siger, at Facebook er et dødt medie, synes forstummede for tiden – og med god ret. Men jeg er ikke ude med en hyldest til hverken Facebook eller sociale medier blot med en understregning af, at alle i dag har rig mulighed for at tilegne sig andre indtryk end dem, der filtreres igennem vor langt fra ’objektive’ eller ’neutrale’ medier, skriver Esben Søvang Maaløe.

Et sådant indtryk fik jeg på Facebook i denne uge.

Et stemningsbillede direkte fra hjertet af Corbyn-land. Et billede, der for mig sætter hjemlige politikeres indsats i et klart og mudret relief.

Tekstens forfatter er en af mine Facebook-venner Lulu Larrain, der i en årrække har boet i London og som lige har fået stemmeret i Storbritannien. Som direkte vidne til et Storbritannien i Thatchers billede, er hun nu varm på Corbyns tilhængere (Jeremy Bernard Corbyn er partileder af Labour. Han tilhører partiets venstrefløj).

Det var hun ikke fra begyndelsen, og hun er således selv en del af det skift i tiden, som giver hende anledning til håb og forsigtig optimisme, og ved dette valg deltog hun endog som aktivist for Corbyns kampagne.

Det handlede om folks liv. Det handlede om faldende levestandard, om jobusikkerhed, om manglende muligheder, en forkrøblet infrastruktur og elendig offentlig service. Nedskærings- og skattelettelsespolitikken har krævet mange ofre og folk har fået nok

Lulu skriver i en update:

De lange knive er ude efter Theresa May, og det giver kun mere salt til de sår, hun allerede har påført sig selv. Uden kollegaernes opbakning har hun ikke den fornødne pondus til at påbegynde Brexit-forhandlingerne, og kollegaerne ønsker åbenlyst, at hun træder til side, hvilket hun faktisk burde.

Jeg er ganske optimistisk. Godt nok vandt vi ikke, men der er sket et skift, og den socialdemokratiske dagsorden er atter på bordet. Ideen om, at dette valg drejede sig om Brexit, er en middelklasse-fantasi. Det drejede sig om folks liv. Det handlede om faldende levestandard, om jobusikkerhed, om manglende muligheder, en forkrøblet infrastruktur og elendig offentlig service. Nedskærings- og skattelettelsespolitikken har krævet mange ofre og folk har fået nok.

Ja, vi vandt ikke, men det tror jeg på, at vi gør næste gang. Den ny regering står svagt og ustabilt, den holder ikke længe, og valget kommer sandsynligvis hurtigere, end vi lige regner med. Vi er klar til kampvalg, og vi ved, hvilke valgkredse vi skal fokusere på. Amber Rudd, du kan rolig være bekymret. [Rudd, indenrigsminister, var tæt på at miste sædet med kun 400 stemmers flertal red.]

Jeg vil opfordre de af mine venner, der ikke var med denne gang til at slutte sig til deres børn. Lad os gå ud og vinde det her for den næste generations skyld. De unge har vist os, at vi når længere, hvis vi arbejder sammen. De tør håbe på og drømme om en bedre fremtid. Tiderne skifter, og derfor tillader jeg mig min egen lille sejrsrunde, også selvom vi tabte.

Garry Knight, Flickr, public domain.

Det budskab emmer af varme og optimisme. Det er er den slags følelser, Corbyn åbenbart formår at vække – som Bernie Sanders i USA før ham. Ikke bare med et valgresultat, men også ved at tale direkte om emner, som folk kan genkende fra deres egne liv:

MERE POV
Vredens druer

Det handlede om folks liv. Det handlede om faldende levestandard, om jobusikkerhed, om manglende muligheder, en forkrøblet infrastruktur og elendig offentlig service. Nedskærings- og skattelettelsespolitikken har krævet mange ofre, og folk har fået nok.

Corbyn har befolkningens ve og vel på sinde. Mærkeligt er det, at lige netop det gør ham så vederstyggelig i højreland, men kan man sige det samme om de sidste mange danske regeringer? At de har og har haft befolkningens ve og vel på sinde?

De taler konstant om, hvordan denne eller hin gruppe i landet ikke gør det godt nok . Danskerne er for dyre, vi er for dovne, vi har “krævementalitet”, vi går for meget til lægen, vi er ikke produktive nok, vi får café-penge, vi er ikke uddannede nok, vi kan løbe hurtigere, vi brokker os for meget … ja, det er faktisk gebrækkeligt galt fat med befolkningen.

Der kan vist ikke være megen tvivl om, at de herskende kræfter på Christiansborg faktisk ikke bryder sig om danskerne; i hvert fald ikke hvis man skal dømme efter den måde, de taler om os på.

Og udtalelserne er som regel splittet op, så man tager en befolkningsgruppe af gangen. Hvis man vil skære på efterlønnen, ja så laver efterlønnerne pludselig ikke andet end at spille golf … og skal man virkelig ha’ efterløn for det? Så er lærerne for privilegerede, så er det indvandrerne, så er det de arbejdsløse, så er det indvandrerne igen, så er det..

Der kan vist ikke være tvivl om, at de herskende kræfter på Christiansborg faktisk ikke bryder sig ret meget om danskerne; i hvert fald ikke, hvis man skal dømme efter den måde, de taler om os på. Ja, hvis man hører efter, får man faktisk nemt det indtryk, at de ser befolkningen som en ressource. En besætning af kreaturer, hvis samlede nytteværdi kan optimeres, når blot man med fornøden rettidig omhu udfører de korrekte, modelforeskrevne, kommissionsanbefalede og naturligvis strengt nødvendige, malkegreb.

MERE POV
Intet varer evigt

Jovist, man kunne da godt lege med tanken om, at de faktisk elsker vælgerne, men hvis man omtaler dem, man elsker sådan, mens man fjerner alment gode efter alment gode, mens gamle forsømmes på plejehjem, mens læger fortvivles i kontrolhelveder, mens udvalgte dele af befolkningen græder på apoteket, fordi der kun er råd til enten mad eller medicin, mens enlige arbejdsløse mødre tager det formentlig andelsmæssige største hit af alle i en levestandard, der i forvejen danser limbo.. Ja, hvis man elsker nogen, og gør det, mens man siger sådan, så er det faktisk endnu mere uhyggeligt.

“Det handlede om folks liv. Om faldende levestandard, jobusikkerhed, manglende muligheder, forkrøblet infrastruktur, elendig offentlig service. Sparepolitikken har krævet mange ofre og folk har fået nok”.

Dette er Danmark om ganske få år. Det er den allerede kendte fremtid, hvis skiftende regeringer fortsætter med samme nedskæringspolitik, som de har gang i.

Nå, men i dele af London er der udover suppekøkkener, Røde Kors-rationer, fattigdom, arbejdsløshed og social ulykke, også fortrøstning, varme og optimisme – about bloody time too, I’d wager …

Topfoto: JUST LOVE – Paul Conneally, Flickr.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Esben Søvang Maaløe

Esben Søvang Maaløe er født 1966 og bor i København. Han har ernæret sig som blandt andet musiker, programmør og bartender. Er for tiden kontanthjælpsmodtager og dybt bekymret over udviklingen i verden, vesten, Europa og Danmark. Skabte i april 2015 en vis furore med en kronik i Politiken kaldet 'Her på bunden ser vi skævt til hinanden'. Esben beskæftiger sig som debattør og skribent især med alle aspekter af økonomisk ulighed og dens konsekvenser for et samfund. Har du lyst til at honorere Esbens arbejde, er hans MobilePay 52 80 35 40.
Esben Maaløe søger pt. skrivearbejde. Alt arbejde med tekst har interesse.

Seneste indlæg fra

FAR FAR VEL

Emilia van Hauens far er død. I denne tekst, som løber over
Gå til Top