Spil for æren – ikke for penge

af

Hvorfor skal man have penge for at repræsentere Danmark? Johnny Harboe mener, at æren som udgangspunkt burde være nok, og undrer sig over, at den vinkel slet ikke har fyldt noget i debatten om løn og konflikt mellem DBU og kvindernes landshold. 

Hvor ville det være befriende, hvis en landsholdsspiller – gerne en fra herrelandsholdet i fodbold, der i forvejen tjener millioner om året – ville takke nej til at modtage penge for at spille i rødt og hvidt.

Når man er vidne til, hvordan landsholdsspillere på den ene side i floromvundne vendinger udtaler sig om stoltheden, med hvilken de repræsenterer Danmark, og på den anden side indkasserer klækkelige beløb på samme tid, da bliver man nemlig i den grad mindet om, hvor skævvredne værdierne er blevet i den professionelle sportsverden.

Men kommer det til kroner og ører, bør piben have en anden lyd. Ingen landsholdsspiller, inden for nogen som helst sport, skal som en selvfølgelighed modtage pengebeløb for at repræsentere Danmark.

Når alt kommer til alt, må det jo trods alt stadig være spillet på banen, taktikken, æstetikken, underholdningen og det sagnomspundne sportsmanship, der er vigtigst, når talen falder på die schönste Nebensache der Welt, som tyskerne ynder at kalde fodboldspillet.

Rasende ligegyldig sport

Den smukkeste biting i verden; mange danskere vil nikke anerkendende til denne betegnelse. Og når selv et fodboldtosset folk som tyskerne kan producere og i flæng benytte sig af et så relativerende bonmot, da skal vi danskere ikke føle os for fine til at istemme koret.

For tyskerne har jo ret: Fodbold er en biting. I bund og grund er sporten rasende ligegyldig, og ja, dette skrives af én, der som teenager tudede af glæde under EM-slutrunden i 1992, som til stadighed genser målkavalkader på Youtube, og hvis puls stiger markant blot ved tanken om egne, naturligvis fantastiske, bedrifter som oldboyspiller.

Hvad der dog i denne kontekst synes at være endnu mere ligegyldigt, så at sige en biting til en biting, er irrelevant mediehalløj omkring eksempelvis kvindelandsholdets økonomiske og kontraktlige forhold.

Journalister overså pointen

Og set fra den ganske almindelige danskers stol er det grænsende til det groteske i stort set samtlige nyhedsprogrammer at skulle lytte til de nyeste udviklinger i sagen – og her menes ikke blot sportsnyhederne, men skam også de ”rigtige” nyheder.

For hvornår og i hvilken forbindelse har man sidst set et nyhedsindslag om lønforhold for en så marginal, og dog så privilegeret befolkningsgruppe, som fodboldlandsholdspillere er? Aldrig tidligere er et meget godt bud.

Med fare for at lyde som en reaktionær og nationalkonservativ hønisse, så burde det være belønning nok at blive udtaget til at repræsentere sit land

Måske er det også derfor, at samtlige landets journalister tilsyneladende har overset diskussionens allermest nærliggende spørgsmål: Hvorfor i alverden forventes det af kvindelandsholdsspilere såvel som herrelandsholdsspillere, at de skal have løn, honorar, bonusser, kald det, hvad I vil, for at spille på landsholdet?

Og hvorfor i alverden accepteres det af medierne og borgerne i Danmark, at sådan er det bare, som var det en helt uigenkaldelig naturret for landsholdsspillere? Man kan høre koret for sig; sådan har vi altid gjort, sådan gør de også i alle andre lande og så videre, og så videre. Nogen egentlig begrundelse, funderet i et veldefineret ikke-økonomisk værdisæt, findes ikke.

Med fare for at lyde som en reaktionær og nationalkonservativ hønisse, så burde det være belønning nok at blive udtaget til at repræsentere sit land. Det burde kunne fylde enhver sportsudøver med den største iver og ihærdighed at skulle spille i rødt og hvidt, på samme måde som det ikke er svært at forstå den følelse af anerkendelse, som det må give at blive udtaget til landsholdet.

Smagen af falskhed

Selvfølgelig skal alt, hvad der hedder logistik og ekstra omkostninger være sørget for i forbindelse med en udtagelse til eksempelvis kvindelandsholdet i fodbold. Der skal være styr på forsikringer, indkvartering, forplejning, rejser, sundhedsmæssige aspekter – og kontraktlige detaljer, som denne skribent ikke har forstand på.

Intet andet end selve spillet på banen burde en landsholdsspiller i princippet skulle bekymre sig om. Men kommer det til kroner og ører, bør piben have en anden lyd. Ingen landsholdsspiller, inden for nogen som helst sport, skal som en selvfølgelighed modtage pengebeløb for at repræsentere Danmark.

Det er med al sandsynlighed muligt, at en sportsudøver kan føle stor stolthed ved at repræsentere sit land, samtidig med at vedkommende modtager penge for at gøre det. På samme måde er det muligt, at man både som udenforstående – eller som inkarneret fodboldtosse som undertegnede – sidder tilbage med munden fuld af den syrlige smag af falskhed.

Uanset beløbenes størrelse, uanset hvad man som landsholdspiller tjener i det daglige, så kan det opfattes som smagløst, når nationalfølelse og personlig økonomi blandes sammen. Kvaliteter som personlig integritet og autenticitet er i hvert fald svære at få øje på.

Topfoto: Nadia Nadim i aktion for kvindelandsholdet. Foto: Ailura. Via Wikimedia Commons. CCA Share-Alike 3.0 Licensed. 

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Johnny Harboe

Johnny Harboe er født i 1977 i Sønderjylland. Friskolemenneske, skribent med tendens til at fortabe sig i litteratur og musik. Dribler med højre, afslutter med venstre. Elendig til hovedstød. Er uddannet magister i litteraturvidenskab fra SDU. Har tidligere fungeret som freelance musik- og litteraturanmelder for Morgenavisen Jyllands-Posten, ligesom han har forelæst om forbindelseslinjerne mellem verdenslitteratur og extreme metal på universiteter herhjemme og i udlandet. Har udgivet seks romaner og underviser på en fynsk friskole. Skriver for tiden også for magasinet Petrie Inventory

Seneste indlæg fra

Gå til Top