mm

Steen Blendstrup

Steen Blendstrup er autointakt journalist og freelancer par excellence. Karrieren gik efter et par års studier på Filmvidenskab på Københavns Universitet i gang på ungdomsmedierne Chili og Vi Unge samt regionalavisen Weekend Nord – hovedsagelig med film som emne. Var gennem 20 år tilknyttet videobranchen som redaktør af branchebladet Videotraileren og konsulent for Videobranchens Fællesråd. Steen skriver fast for livsstilsmagasinet Liebhaverboligen (teater, film, interviews), skriver pressemeddelelser bl.a. for filmdistributøren UIP (Universal og Paramount) og er løst tilknyttet flere andre medier. Interessen for film og teater har også ført til statistroller i Københavns Internationale Teaters 100 % København og et par novellefilm. Og manuskript til en reklamefilm for Det Ny Teaters Skønheden og Udyret
Inden for de seneste år har Steen startet en sideløbende karriere som certificeret sexolog og blogger om sexologiske emner. Sidstnævnte kan man læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Steen Blendstrup
på Mobile Pay: 25464268

Slutspil: ”I støvet fra regnen”

TEATER – ‘I støvet fra regnen’ er så tæt på det perfekte drama, som man overhovedet kan komme. Det er teater til tiden om et aktuelt emne. Scenografien er et kup. Og på den scene er Paw Henriksen og Martin Hestbæk sitrende intense, skriuver Steen Blendstrup i sin anmeldelse.

Det kræver måneders og års træning at lære unge mænd at se bort fra vores instinktive uvilje mod at slå et andet menneske ihjel og handle som soldater. Men vi forventer stort set, at de samme mænd fra den ene dag til den anden lægger deres soldaterinstinkter fra sig og indgår i det normale, civile liv.

Eller rettere; mange års erfaringer med aktivistisk dansk udenrigspolitik og udsendelse af danske soldater i krigsmissioner siden 80’erne har på den hårde måde lært os begrebet posttraumatisk stresssyndrom. Og det er her to veteraner mødes I støvet fra regnen.

Soldaterkammerater

Den ene, Lassen, tydeligt mærket af PTSD, gennem mange år bruger af veteranforeningens tilbud og selvhjælpsgrupper, men også en mand, der har fået foden indenfor på det civile arbejdsmarked og med kone og børn derhjemme.

En jovial kappestrid. Masser af testosteron. Selvfølgelig skal de da spille en pot billard, for det gør mænd jo; konkurrerer. De skal lave noget sammen for at kunne tale sammen

Den anden, Quist, i fin form efter mange års problemer med alkoholmisbrug, skilsmisse og adskillelse fra børnene. Og selvmordsforsøg. Men nu har han som en god soldat taget sig sammen, lagt sprutten på hylden og er endda begyndt at se børnene igen.

Der går ikke mange sekunder, før de to mænd begynder at pisse territoriet af for at finde ud af, hvem af dem der er førerhund. En jovial kappestrid. Masser af testosteron. Selvfølgelig skal de da spille en pot billard, for det gør mænd jo; konkurrerer. De skal lave noget sammen for at kunne tale sammen.

Fra første sekund er vi klar over, at løgnen er den tredje medspiller.

Hemmeligheder og løgne

Men hvad er det lige, der har ført de to mænd sammen på et tydeligvis ikke særlig velbesøgt brunt værtshus over billardbordet?

De har trænet sammen. De har været kolleger i Irak. De er soldaterkammerater, for Fanden. De er begge kommet hjem med sår på sjælen. Og alligevel er det syv år siden de sidst så hinanden.

Fra første sekund er vi klar over, at løgnen er den tredje medspiller. Lassen lyver over for sin kone derhjemme om, hvad han egentlig laver denne aften. Samtidig bliver det ret hurtigt klart, at Lassen forsøger at prikke hul på Quists facade.

Han vil gerne hjælpe. Quist vil ikke hjælpes.

Quist er til gengæld nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor Lassen efter syv år har taget kontakt.

Lassen lyver over for Quist. Men Quist lyver også over for Lassen.

Ærens mark

Mens keglerne falder i kugleregnen på den grønne filt, bølger snakken om Irak-kommissionen, konspirationsteorier, damer, voldsomme krigsoplevelser, arbejdet, nerver, musik, familie … Der duelleres på billardbordet, men der duelleres også på ord mellem to mænd, der har lært at sortere efterretninger og risikovurdere.

Intensiteten stiger hele tiden. Hvert øjeblik kan de to mænd hver især afbryde missionen og trække sig tilbage. Men soldaterkammerater svigter ikke hinanden, vel? Der er ære blandt mænd.

Vi fornemmer løgnen og fortielsen, vi ved, at de har noget på hinanden. Som publikum til en gladiatorkamp sidder vi og venter på, hvem der først trækker blod

I støvet i regnen suger fra første færd sit publikum ind. Scenografien udnytter optimalt de originale, høje træpaneler i den gamle biografbygning, hvor Teater Grob har til huse, så man straks føler sig hensat til et københavnerværtshus.

Paw Henriksen (Quist) og Martin Hestbæk (Lassen) falder overbevisende ind i mandfolkejargonen, og de fletter elegant deres billarddyst ind i dialogen – nærmest uafhængigt af hvor mange point, de scorer.

Vel handler det om et samfundsansvar for de mænd (og kvinder) som gennem årene er blevet sendt i krig, men først og fremmest er det et personligt opgør. Vi fornemmer løgnen og fortielsen, vi ved, at de har noget på hinanden. Som publikum til en gladiatorkamp sidder vi og venter på, hvem der først trækker blod.

Og vi får meget mere, end vi havde forventet.

I støvet fra regnenspiller på Teater Grob til 5. maj

Manuskript: Magnus Iuel Berg
Idé og iscenesættelse: Per Scheel-Krüger
Scenografi: Laura Rasmussen

Foto: Emilia Therese

Kategorier