Skønhed: Nuancer af grønt

af

Vi er drevet af længslen efter naturen, når det kommer til skønhedsprodukter og rosenknopper og grøn te i er således kommet for at blive, siger POVs gæsteekspert ud i hudpleje og skønhed, Anne Absalonsen. Men hvad er hvad? Hvad betyder det, når din kosmetik hævder at være organisk, økologisk, naturlig eller biologisk? Anne guider dig igennem fakta og myter inden for grøn skønhed. 

Den grønne hudpleje er for alvor flyttet med hippierne ud af kollektiverne og ind i parcelhuskvartererne, og ligesom interessen for alternativ behandling, økologiske fødevarer og sunde byggematerialer stiger i disse år, er den personlige pleje helt med i front. Derfor er det på sin plads at sætte nogle af de begreber, vi smider om os med ind i en sammenhæng og se lidt på, hvad der egentlig er hvad, og hvad der egentlig er godt.

Vi vil i stigende grad have miljøvenlige produkter, der er lavet med hjerte og omtanke. I 90erne var godt nok, at grøntsagerne var dyrket uden brug af pesticider eller kunstige sprøjtegifte, men i dag kræver den moderne forbruger mere af sine fødevarer, hudplejeprodukter og sit tøj: Det skal være etisk og bæredygtigt og gerne være produceret i nærheden af, hvor man bor.

Naturligt betyder, at ingredienserne kommer fra naturen i modsætning til kemiske eller syntetiske bestanddele

Lige dele velstand, individuelle behov og globalisering skaber tilsammen markedet for det, trendforskerne kalder den etiske forbruger. Aldrig har vi været så gode ved de fattige børn i Afrika eller gadehundene i Grækenland, for vi støtter som aldrig før gennem det, vi køber, hvad enten det er kaffe eller cremer. Mange vil selv mene, at de har tænkt over, hvad de køber – og at de tænker på andre end sig selv.

Men det er ikke så enkelt at afgøre, så lad os se nærmere på nogle definitioner.

Økologi, natur, biodynamisk, organisk – hvad betyder det?

Økologisk, naturligt, organisk og biodynamisk er forskellige betegnelser for, hvor de ingredienser, der tilsammen danner et skønhedsprodukt, kommer fra.

Urterne til biodynamiske produkter dyrkes på et stykke jord, der i minimum syv år er blevet til uden brug af gift, og hvor ukrudtsbekæmpelse foregår med andre planter, mens økologiske planter, der heller ikke er blevet sprøjtet, godt må vokse i jord, der tidligere er behandlet med sprøjtemidler.

‘Naturligt’ betyder imidlertid blot, at ingredienserne kommer fra naturen i modsætning til kemiske eller syntetiske bestanddele, mens ‘organisk’, brugt i denne sammenhæng, er en fordanskning af det engelske organic, der på engelsk svarer til økologisk, altså dyrket efter nogle bestemte principper og indenfor nogle definerede grænseværdier.

At det engelsk inspirerede ord er gledet ind i dansk skønhedslingo i betydningen økologisk skyldes nok, at nogle af de serier, der mest tydeligt har en grøn dagsorden kommer fra England, som bl.a. The Organic Pharmacy eller Green People, der er grundlagt af danskfødte Charlotte Vøhtz. Hun siger:

”På dansk er organisk faktisk noget værre sludder. Udtrykket økologisk er meget bedre, for det handler om at udelukke sprøjtegifte og om dyrkningsmetoder af frugt, grønt og urter, der udgør grundlaget for kosmetik. Men man bør være opmærksom på, hvor meget af et produkt, der er økologisk, seks dråber økologisk appelsinolie er bare ikke nok”.

I takt med at økologisk eller naturlig hudpleje bliver mere og mere udbredt, bliver det også sværere at gennemskue, hvad produkterne egentlig indeholder

I 2011 udstedte Forbrugerombudsmanden en vejledning for økologi i kosmetik, som betyder, at mindst 95% af produktets råstoffer/ingredienser (bortset fra vand) skal være økologiske, for at man kan kalde produktet økologisk. Hvis der ikke er det, må man stadig godt angive, hvor høj andel af økologi, der er i, dog uden at kalde hele produktet økologisk.

Det er også vigtigt, om produkterne indeholder ingredienser med den højst mulige andel af naturlige molekyler, høstet på den mindst ødelæggende måde og udvundet uden brug af opløsningsstoffer. Det giver de mest virksomme ekstrakter, så for eksempel lavendel faktisk kan performe det, der er meningen med at bruge den. Mange essentielle olier er desværre resultatet af dårlige dyrkningsformer eller udvinding ved hjælp af opløsningsstoffer, og er derfor af en ringe kvalitet, selvom de bærer et certifikat, der siger økologisk eller organic.

I takt med at økologisk eller naturlig hudpleje bliver mere og mere udbredt, bliver det også sværere at gennemskue, hvad produkterne egentlig indeholder, og hvad de forskellige mærkninger egentlig dækker over.

MERE POV
Manden, der rejste efter døden

Svanemærket siger for eksempel ikke noget om, hvorvidt ingredienserne er dyrket konventionelt eller økologisk, ligesom ingen af de officielle mærker garanterer for ingrediensernes lødighed eller kvalitet. Derfor er man ofte overladt til producenternes egne anprisninger, ligesom man er ved konventionel kosmetik, og så er man sådan set lige vidt.

Charlotte Vøhtz forstår godt, at forbrugerne stirrer sig blind på alt det grønne:

”Det, Svanemærket blandt andet certificerer efter, er de miljømæssige forhold, for eksempel nedbrydningstiden, men nedbrydningstiden er ikke dokumenteret på for eksempel rosmarinolie, for det koster ganske enkelt for meget at få lavet de studier. Derfor får man meget sjældent noget, der både har det røde økomærke og Svanemærket samtidig. Og så er der hele diskussionen om, hvordan de forskellige stoffer virker, når de bliver blandet – der er også rigtig meget, vi ikke ved”.

Hvad skal man se efter?

”Læs ingredienslisten, find ud af, hvad de latinske ord dækker over og se efter, om produktet er certificeret og hvor meget økologi, der i virkeligheden er i produktet”, råder Charlotte.

At læse en ingrediensliste er faktisk ganske let, for ingredienserne skal listes efter, hvad der er mest af i produktet.

Pure Shops hjemmeside ligger en god oversigt over alle de stoffer, der ikke må være i certificerede produkter, ligesom du kan blive klogere når det gælder effekten af naturlig ingredienser inde på hudplejefirmaet Pais hjemmeside.

Hvis du for alvor gerne vil lære at læse indholdsdeklarationer, ikke kun på de certificerede produkter men på al kosmetik, er den amerikanske forfatter Paula Begoun værd at kende. Hun har blandt andet skrevet den banebrydende bog Don’t Go to the Cosmetics Counter Without Me, hvor hun gennemgår en lang række ingredienser og produkter alt efter, hvad de egentlig kan og hvordan de virker, ligesom hun har testet og anmeldt tusindvis af produkter. At hun så efterhånden også selv producerer skønhedsprodukter, som hun anbefaler uden at rødme, er en anden side af sagen, men det gør ikke hendes fyldige oversigt over ingredienser mindre interessant.

Det ER en jungle

Der findes ikke et dansk mærke for kosmetik, der viser, hvilken nuance af grønt, produktet har, men mange produkter er forsynet med mærkninger, lavet af kontrolorganer i andre lande. Selvom tendensen lige nu faktisk er, at producenterne af grøn kosmetik vælger mærkningerne fra, bl.a.  fordi de er privatejede virksomheder med deres egen prispolittik, så optræder de fortsat på mange produkter.

Nogle af dem, man ofte ser i Danmark, er det britiske Soil Association og det franske ECOCERT, ligesom nogle enkelte produkter er Demeter-kontrollerede, hvilket betyder, at de er baseret på biodynamiske ingredienser, der dyrkes efter særlige regler.

Dyreforsøg er heldigvis et overstået kapitel, for siden 2013 har det været forbudt at teste kosmetik på dyr i EU

Det tyske BDIH stiller de samme krav til kosmetik, som man stiller til fødevarer, og så garanterer BDIH også, at der ikke er lavet forsøg på dyr. Det nordiske miljømærke Svanen eller EU’s miljømærke Blomsten stiller ikke krav om, at de anvendte planter er økologiske, men til at produkterne er miljøvenligt produceret. Som noget nyt garanterer Svanemærket nu, at produkterne ikke indeholder parabener. NaTrue er seneste skud på stammen og en europæisk mærkning, der omfatter plantebaserede, men ikke udelukkende økologiske, produkter, som ikke indeholder syntetiske duftstoffer, farve, mineralsk olie, silikoneolier eller gensplejsede ingredienser.

Derudover findes der en række certificeringer, der f.eks. viser, om produkterne er egnet til veganere eller om ingredienserne er fair trade. Det er både velmenende og en god service, men det kan forvirre unødigt, når du står med et produkt i hånden og egentlig bare gerne vil vide, hvor grønt det er. Dyreforsøg er heldigvis et overstået kapitel, for siden 2013 har det været forbudt at teste kosmetik på dyr i EU. Og derfor er det overflødigt marketingsgejl, når mange mærker understreger, at deres produkter ikke er testet på dyr.

De mest avancerede grønne produkter, de såkaldte natureceuticals, performer helt på linje med konventionel kosmetik

Der er således rig anledning til total forvirring, vildledende markedsføring og misforståelser, når du bevæger dig ud på det grønne marked,  så her kommer nogle af de mest udbredte myter:

Myte 1:
Der findes ikke produkter, som er 100 procent økologiske.
Det kan være meget svært at vurdere, for mange hudplejeprodukter indeholder en høj andel vand, som for eksempel shampoo eller skintonic/angsigtsspray og bodylotions, der kan indeholde 80 procent vand eller mere, og derfor kan et økologisk produkt i virkeligheden indeholde blot 10-15 procent dokumenterede økologiske indholdsstoffer eller endda mindre.

MERE POV
Kunsten at grine i eget selskab

Det eneste man med sikkerhed kan anskaffe 100 procent økologisk, er de enkelte råvarer, så hvis du vælger en ren, hudforbedrende olie som for eksempel hybenkerneolie, har du faktisk et produktet, der er 100 procent økologisk. Men det øjeblik der er tale om ”kombinationsprodukter” , altså stort set alle andre produkter, er det svært at gennemskue den reelle grad af økologi. Særlig svært et det med de ingredienser, der stammer fra verdenshavene, for det gælder for både silt, alger og mudder, som ofte indgår i spa-behandlinger, at de næsten umuligt kan afgrænses og dermed kontrolleres.

Myte 2:
En certificering garanterer også kvalitet og resultater.
Blot fordi et produkt har et højt indhold af grønne ingredienser, er det ikke en garanti for dets kvalitet. Og blot fordi der er en række mærker uden på flasken, er det ikke ensbetydende med høj kvalitet. Måden urter og blomster bliver plukket og håndteret på, og den måde, de virksomme stoffer bliver udvundet på, er også væsentlige faktorer. En pommes frites er stadig en kaloriebombe, selvom den stammer fra en økologisk kartoffel, og har man allergi overfor kamille, som flere og flere har, forværrer produkter med kamille blot tilstanden, også selvom planten er dyrket efter de højeste biodynamiske standarder.

Myte 3:
Grønne produkter er generelt dyrere end konventionelle

Nej, heldigvis er der fra producenternes side også fokus på prisen, og der findes flere gode, grønne mærker, som har en eller flere af de omtale certificeringer og ikke koster mere end konventionelle produkter. Danske Melissa er udmærket til prisen, det samme gælder det tyske make-upmærke Benecos, der muligvis er det billigste make-up-mærke på de danske hylder overhovedet, men det er BDIH-certificeret og har til prisen en helt acceptabel kvalitet.

Myte 4:
Grøn kosmetik kan ikke nå samme resultater som konventionel kosmetik

Det er en af de sejere myter, og den er svær at måle, da resultater også påvirkes af den individuelle oplevelse. De fleste grønne brands har heller ikke udført samme laboratorie-tests, som konventionelle mærker har, og kan derfor ikke markedsføre sig med for eksempel ’30 procent færre rynker’. Min egen oplevelse er, at de mest avancerede grønne produkter, de såkaldte natureceuticals, performer helt på linje med konventionel kosmetik, så giv det grønne en chance.

Denne tekst er et uddrag fra bogen ALT om skønhed – en insiders guide, udkommet på Muusman Forlag. Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.

Topillustration: Pixabay.com

POV lønner ikke sine skribenter. Hvis du nyder Annes tekster, kan du donere direkte til hendes Mobile Pay på 2886 7675 – på forhånd tak. Og især tak fordi du læser med.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Anne Absalonsen
Journalist og blogger

Jeg er uddannet journalist (DJ) fra Danmarks Journalisthøjskole og BA i tysk. Jeg har skrevet for alle de aviser, magasiner og fagblade, der siger mig noget, og herunder Tysklands største søndagsavis, Die Welt am Sonntag. Og jeg har også taget min tørn som chefredaktør på Modemagasinet IN. Bøger har jeg skrevet nogle stykker af, dog kun en i eget navn, og for nogle år siden fik jeg lyst til at lave tv, og det gik jo ganske godt. Jeg lavede 44 interviewprogrammer om sundhed på dk4 samt mit “svendstykke": Seks talkshows om vores LIVSVALG, hvor jeg kombinerede forskning og populærkultur. I mit hemmelige liv er jeg copy writer og content copy writer for en lang række store brands indenfor fashion, beauty, design og sundhed, og i mit knap så hemmelige liv underviser jeg i yoga.

Seneste indlæg fra

Gå til Top