mm

Yasmin Abdel-Hak

Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder og Mellemøsten samt cand.mag i Mellemøststudier med speciale i Saudi-Arabien. Yasmin har i en årrække arbejdet med asylret og flygtningeforhold, primært med flygtningestrømme fra Mellemøsten, ligesom hun har samarbejdet med UNHCR med såkaldte kvoteflygtninge fra blandt andet Irak, Iran og Syrien. Hun har tillige været projektleder på en lang række kapacitetsopbyggende EU-projekter i de tidligere tiltrædelseslande til EU, herunder Rumænien, Polen og Baltikum. Hun har endvidere været projektleder for to større kapacitetsopbyggende EU-projekter i Tyrkiet i forbindelse med tiltrædelsesprocessen mellem Tyrkiet og EU. Endelig har Yasmin arbejdet som blogger for Børsen, hvor hun har skrevet om dansk udlændingepolitik og dansk udenrigspolitik i forhold til Mellemøsten. Hun er stifter af Global Migration and Politics, gmpc.dk med analyse- og rådgivningsarbejde indenfor mellemøstlige forhold, herunder flygtningeforhold, migrationsstrømme, regional politiske forhold og policy making. Hvis du skulle få lyst til at give et bidrag til Yasmin for hendes artikler her, kan du sende det på Mobile Pay 31 34 77 06.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Yasmin Abdel-Hak
på Mobile Pay: 31 34 77 06

Den skjulte fjende – hvor er de forsvundne soldater fra Islamisk Stat?

ANALYSE – Da Islamisk Stats såkaldte kalifat brød sammen i 2017, flygtede mange af terrororganisationens soldater ud af området. Spørgsmålet er, hvor de tog hen, og hvor er de nu? For nok er terrororganisationen som sådan besejret i både Syrien og Irak, men den er langtfra udraderet skriver Yasmin Abdel-Hak i denne analyse. Tværtimod synes IS at følge en helt ny strategi, der på sigt kan være langt farligere for regionen og langt sværere at bekæmpe.

Da Islamisk Stats såkaldte kalifat brød sammen i 2017, flygtede mange af terrororganisationens soldater ud af området. Organisationen menes at have haft op til 100.000 fodsoldater på et tidspunkt. Nogle tal anslår, at op mod 70.000 af terrororganisationens soldater blev dræbt i forbindelse med kampene om Mosul og Raqqa. Men da begge byer blev befriet, fandt man kun ligene af 2000 IS-soldater.

Det kunne med andre ord tyde på, at antallet af dræbte IS-soldater ikke var helt så stort som først angivet. Spørgsmålet er, hvis de ikke er døde, hvor er de så?

Det anslås, at ca. 10.000 er flygtet ud af Mellemøsten, mens andre er taget til Tyrkiet, Egypten, Libyen eller Sydøstasien, hvor de arbejder for IS’ samarbejdspartnere, men regnskabet går stadig ikke op, og der må med andre ord være et stort antal tidligere IS-soldater, der er et eller andet sted, formentlig i deres hjemlande i Europa.

Organisationen er gået fra at være blevet en åbenlys terrororganisation, der kunne bekæmpes militært, til nu at være en langt mere usynlig og abstrakt fjende, der slår rødder i det irakiske samfund

Spørgsmålet er, hvad de har på dagsordenen? Har de planer om at fortsætte på hjemmebane med planlægning af diverse terrorangreb rundt om i Europa, eller har de lagt den barbariske fortid på hylden?

Hvis det førstnævnte er tilfældet, har de formentlig også en stor portion penge med sig i baglommen. Efter gruppens angreb på et diskotek den 1. januar 2017 i Tyrkiet fandt den tyrkiske efterretningstjeneste ca. 100 såkaldte safe houses med IS-soldater, der til sammen havde over 500.000 dollar (3 millioner kroner) på sig i kontanter. Man må således sætte sin lid til, at de europæiske efterretningstjenester har hånd i hanke med disse forsvundne/hjemvendte IS-soldater og disses aktiviteter.

Civile flygter under slaget om Mosul i 2017.

En ny strategi for IS

Selvom Islamisk Stat er besejret i både Syrien og Irak, er det en stor fejl at tro, at terrororganisationen er udraderet. Det er den ikke. Den har blot ændret strategi. Fra at have haft et erklæret mål om et decideret geografisk defineret område under sig, har terrorgruppen nu i stedet et ønske om at skabe disruption i både Mellemøsten og Europa.

Det er ikke i sig selv noget nyt med terrororganisationer og disses ønske om at skabe frygt og kaos blandt uskyldige civile. Det er til enhver tid terrorbevægelsers erklærede mål. Forskellen fra tidligere tiders terrorgrupper til netop Islamisk Stat er adgangen til svimlende antal millioner af dollar.

Det anslås, at organisationen efter de militære nederlag i Mosul og Raqqa trak ca. 400 millioner dollar (2,4 milliarder kroner) ud af Irak og Syrien. Mange af disse millioner synes nu at være blevet geninvesteret i blandt andet hospitalsvæsenet og hotelindustrien i Irak. Organisationen har endvidere via stråmænd opkøbt landbrug, gårde og biludlejningsfirmaer i landet, altså helt legitime forretningsmuligheder.

For et yderst sårbart land som Irak med et svagt demokratisk fundament, og en konstant sekterisk trussel ulmende under overfladen, synes kampen mod Islamisk Stat at være gået fra svær til nærmest umulig

Hermed er organisationen gået fra at være blevet en åbenlys terrororganisation, der kunne bekæmpes militært, til nu at være en langt mere usynlig og abstrakt fjende, der slår rødder i det irakiske samfund. Dermed synes organisationen at have cementeret sin eksistens meget stærkere end hidtil og således også blive sværere at bekæmpe.

Denne nye strategi fra terrororganisationens side kan med andre ord blive langt farligere for både Irak og dermed for hele regionen på sigt. For med et svagt statsapparat som det irakiske er det nærmest umuligt at bekæmpe organisationen, hvis den først har slået sine finansielle fangarme ned i irakisk jord.

For et yderst sårbart land som Irak med et svagt demokratisk fundament, og en konstant sekterisk trussel ulmende under overfladen, synes kampen mod Islamisk Stat at være gået fra svær til nærmest umulig.

Denne nye kamp kræver med andre ord en helt anden tilgang end hidtil.

Den nye krig i Syrien har givet Islamisk Stat arbejdsro

Derudover synes Tyrkiet at være det store mål for sovende IS-celler, der blot venter på ordre til at udføre nye terrorangreb. Sidste år fandt den tyrkiske efterretningstjeneste over 100 såkaldte safe houses for IS-folk. Dette tal vil formentligt være langt højere på nuværende tidspunkt, hvis ikke den tyrkiske efterretningstjeneste har et øje på hver finger.

Midt i dette kaos er IS i al ubemærkethed listet ud af klasseværelset, mens resten af klassen har travlt med at kæmpe indbyrdes

Men lige netop heri ligger en stor fare for både Tyrkiet og resten af Europa. For Tyrkiet har på nuværende tidspunkt mestendels travlt med at være i krig i Syrien mod kurdiske grupperinger. Når frygten for et selvstændigt Kurdistan er langt større end sovende IS-celler i egen baghave, er det ikke nødvendigvis dér, efterretningstjenesten har sit fokus.

Og lige præcis den nye fase, som krigen i Syrien efter Islamisk Stats fald er gået ind i, har på paradoksal vis givet terrororganisationen arbejdsro til at cementere sin tilstedeværelse i Irak og få sovende celler på plads i Tyrkiet og Europa. Heri ligger en stor militærstrategisk tragedie. Ikke bare for den syriske civilbefolkning, men lige så meget for Syrien som nation og for regionen som helhed.

For hvor krigen tidligere også handlede om at bekæmpe Islamisk Stat og støtte diverse grupper mod den siddende præsident, Bashar al-Assad, har den nu ændret karakter til at handle om mange forskellige aktørers egen-interesse og magtbehov, herunder Tyrkiets proaktive militære tilstedeværelse i det nordlige Syrien for at bekæmpe kurdiske grupper. Og midt i dette kaos er IS i al ubemærkethed listet ud af klasseværelset, mens resten af klassen har travlt med at kæmpe indbyrdes.

Nye tider, nye strategier

Med denne nye strategi fra terrorbevægelsen er det bydende nødvendigt at anlægge helt nye visioner for, hvordan man kommer Islamisk Stat til livs. At terrororganisationen overhovedet var i stand til at få så megen magt og position i Irak og Syrien skyldes først og fremmest, at bevægelsen var udtryk for det symptom, der herskede i begge lande: Et politisk tomrum, som den stærkeste kunne træde ind og udfylde.

For Vesten ligger kunsten i fremover at forstå, at Islamisk Stat ikke længere kun kan bekæmpes militært, men derimod med demokratiske – og kapacitetsopbyggende projekter. Det er en opgave, som flere vestlige lande, herunder også Danmark, har udført tidligere i Irak.

Som billedet af Irak tegner nu, ser det ud til, at der mere end nogensinde før er brug for stærke kræfter til at styrke det skrøbelige irakiske demokrati i kampen mod Islamisk Stat.

Dette er en langt mere tidskrævende opgave end, hvad en militærstrategi kan håndtere. Og en langt sværere krig at føre.

IS er blevet en usynlig fjende og skal bekæmpes med andre midler.

Topfoto: Wikimedia Commons.

Kategorier