Sidse Babett Knudsen i Kvinden fra Brest

af

Det er en David mod Goliat-historie, og Sidse Babett Knudsen har aldrig været bedre, skriver Karen Hammer i sin anmeldelse af Kvinden fra Brest, en film baseret på virkelige hændelser om en kvindes kamp mod et medicinalfirma og et kompromitteret sundhedssystem. Vi bør lære af denne franske historie, for selv i et moderne demokrati som det danske vil der altid være risiko for at magtfulde særinteresser kan skade almenvellet.

Danske Sidse Babett Knudsen er et hit både herhjemme og i udlandet. For nylig havde hun en markant rolle i HBO-serien Westworld, og i 2015 modtog hun en fransk Oscar, César, for sin indsats i Hermelinen af Christian Vincent.

Sidse Babett Knudsen er uddannet skuespiller fra Théâtre de l’ombre i Paris og boltrer sig ugenert og perfekt på adskillige sprog; hun var med i Dan Brown-filmatiseringen Inferno, i Tom Tykwers A Hologram for the King, i Peter Stricklands The Duke of Burgundy, i Susanne Biers Efter Brylluppet, og hun skal snart spille hovedrollen i Ikitie af finske Antti-Jussi Annila. Hendes hidtil største succes fik hun i tv-serien Borgen, hvor hun var en fremragende statsminister. Borgen er solgt til halvdelen af verden og meget populær i Frankrig, hvor Catherine Deneuve så den og anbefalede instruktøren Emmanuelle Bercot at kontakte den dansk/franske skuespiller med henblik på rollen som den oprørske læge Irène Frachon.

Vi bliver bare til grin, hvis vi laver rav i den, og vi kan miste store bevillinger

Kvinden fra Brest fortæller historien om den kvindelige læge, der var lungespecialist ved Universitetshospitalet i Brest og vovede at sætte sig op mod det store dominerende medicinalfirma Servier, fordi dette med slankepillen Mediator mere eller mindre bevidst dræbte sine clienter.

Mediator blev givet til stærkt overvægtige og til sukkersyge patienter, men havde den uheldige bivirkning, at den rev hjerteklapperne løs og forårsagede hjertestop. På trods af at Mediator indeholdt et aktivt stof, der allerede i 1997 var skyld i at et andet af Serviers produkter, Isomeride var blevt forbudt, havde sundhedsmyndighederne uden tøven lovliggjort den effektive diætpille. Da stoffet ikke var nævnt på etiketterne, var der ingen problemer for Sundhedsvæsenet ved at lade det gå igennem, og samtidigt brød man sig nok ikke om at genere den mægtige og overfor lægestanden så generøse medicinalindustri.

Da Frachon oplever at miste mange af sine patienter og får mistanke til Mediatorpillen, bliver hun advaret af sine kolleger: ”Vi bliver bare til grin, hvis vi laver rav i den, og vi kan miste store bevillinger”.

Frachons lange kamp

Dette kommer desværre til at passe alt for godt, for allerede i 2009 da hun forelægger sin mistanke for lægemiddelstyrelsen i Paris, bliver hun hånet for bureaukratiske fejl og for manglende kompetence – hun er jo bare en lille lungelæge fra et provinshospital, hvad ved hun egentlig om hjertesygdomme? Ved hun ikke, at der altid vil være risici ved ethvert lægemiddel? De hovne hovedstadslæger beretter endvidere, at der kun er 2.5% risici ved Mediator, og afslører derved deres himmelråbende griskhed og kynisme, for anvendt af de mange millioner franskmænd kan dødstallet let løbe op i mange hundrede om året. Her tænker man ikke på patienterne men udelukkende på profit.

De mange høringer med autoriteterne og skænderier mellem Irène Frachon og hendes overordnede professor Antoine Le Bihan fylder meget i filmen, og føles ind imellem noget trættende, men de er nødvendige for, at vi kan forstå det forfærdelige dilemma, hun sætter sig i ved at insistere på at kæmpe for sine mange syge patienter. Undervejs aner vi, at enkelte af disse hovne eksperter begynder at vakle i troen på egen ufejlbarhed, men ingen har lyst til at ødelægge karrieren ved at indrømme, at man undervejs i godkendelsesprocessen ikke har tjekket lægemidlet tilstrækkelig grundigt!

Sidste Babett Knudsen er fremragende

Sidse Babett Knudsen spiller Irène Frachon som en sødmefuld hjertensgod kvinde, der på meget kort tid kan hidse sig op til rasende eder og forbandelser, når nogen ikke ønsker at støtte hendes kamp for patienterne. Hun er mor til en medicinstuderende datter og to teenagere, og hele familien slapper af med improviserede jazzkoncerter i hjemmet, hvor vi kan glæde os over at høre Sidse Babett Knudsens rå og djærve latter. Da man har givet hendes person en dansk baggrund, er det sjovt at høre hende bande på dansk, og i en særlig ophidset stund at kalde Antoine Le Bihan for en ”vatpik”.

Hun er fremragende som den stædige ener, der kæmper mod overklassens grådighed og ligegyldighed. Det er en David mod Goliat-historie, og Sidse Babett Knudsen har aldrig været bedre. Hun er Irène Frachon, der som en rasaende terrier bliver hængende og kæmper videre efter hvert eneste ydmygende nederlag. Hun kender smerten ved at sidde ved en hospitalsseng og trøste sine patienter, og hun kender vreden, når døden helt meningsløst atter har taget en af dem.

Benoît Magimel som Antoine Le Bihan og Sidse Babett Knudsen.

I Kvinden fra Brest lærer vi patienten Corinne at kende. Hun er meget overvægtig og har gennem mange år taget Mediator for at slanke sig, hendes helbred har taget alvorlig skade, og hun er stadigvæk overvægtig. Irène Frachon tager Mediator fra hende og forklarer hende hvorfor. Alligevel bliver hun lokket til fortsat at tage det, idet Servier-firmaet udsteder en sikkerhedsgaranti til hendes læge, som så i god tro atter udskriver recepter på Mediator! Corinne sendes sammen med en ung sagfører til Paris for at vidne ved en arbejdshøring, men hendes hjerte kan ikke klare presset, og hun dør inden høringen og bliver således et unyttigt offer.

I mellemtiden er Antoine Le Bihans forskerpenge forsvundet i den blå luft, Irènes computer fyldes daglig med hademails, og hun er bekymret for sine børns sikkerhed. En anonym statistiker, der arbejder for sygesikringen, melder sig med interessante oplysninger, der hjælper lidt på den efterhåndende godt desillusionerede idealist, men det bliver for meget, da man truer med at fratage hende autorisationen som læge. Hun bryder sammen: ”Alle hader mig! Jeg giver op!”

Du kæmper videre

Nej! Nej,” udbryder hendes loyale mand, ”du kæmper videre for mig og for vores børn, for vi får dig aldrig hel tilbage, hvis du ikke gennemfører dette.” Da det endelig går op for myndighederne, at næsten 1000 mennesker er døde på grund af Mediator stoppes brugen af pillen endelig, og stemningen vender. Nu bliver hun interviewet til Le Figaro, nu er hun alles helt, men Antoine Le Bihan er på vej til et nyt liv i Canada med sin familie.

Mediator-skandalen rystede den stærke franske medicinalindustri i 2010, hvor Irène Frachon blev kendt og beundret for sin stædighed og frygtløshed. Hun kæmper stadigvæk. Mediator er trukket tilbage, men ingen af de mange manipulerende institutioner er blevet straffet på trods af de mellem 500 og 1000 døde, og de mange tusinder af overlevende patienter der har fået alvorlige indre skader.

Vi bør lære af denne franske historie, for selv i et moderne demokrati som det danske vil der altid være risiko for at magtfulde særinteresser kan skade almenvellet

Instruktøren Emanuelle Bercot læste Frochans bog Mediator 150mg og har skrevet sit manuskript ud fra den. Bercot er en del af de nye samfundsengagerede instruktører i fransk film, og har med Kvinden fra Brest fortalt en vigtig historie om en lille ihærdig og stædig kvindes kamp og sejr mod de store. Vi bør lære af denne franske historie, for selv i et moderne demokrati som det danske vil der altid være risiko for at magtfulde særinteresser kan skade almenvellet: Tænk på grundvandet på Langeland, skiferolieboring i Nordjylland eller landbrugets massemord på de livsvigtige bier.

Kvinden fra Brest er en stærk og meget velspillet film om en kvindes uegenyttige kamp mod grådigheden. Jeg giver den fire stjerner.

Premiere: 03.08.2017
Originaltitel: La Fille de Brest
Genre: Drama
Spilletid: 2 timer 8 minutter
Copyright: Scanbox

Fotos og trailer: Scanbox.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Karen Hammer

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 100 lande, dog kun i 25 i Afrika. Skriver om African Cinema. Researcher for tiden i Elfenbenskysten og Burkina Faso. Overlever på pension fra forskellige gymnasieskoler.

Seneste indlæg fra

Gå til Top