Serie: Enevælde, borgerkrig og arbejderkamp – et stilsikkert afsnit om 1800-tallet

af

Afsnit 8 af ‘Historien om Danmark’ var godt. Så godt, at historiker Asser Amdisen denne gang har begået den korteste anmeldelse i serien. Der var stort set kun ros, og meget lidt kritik, så han valgte at afslutte teksten, inden det blev for pinligt.

En anmelders lod er, at man med lys og lygte skal lede efter fejl og mangler i det værk, man skal anmelde. Det er ikke tilstrækkeligt begejstret at sidde og klappe, for det bliver læseren ikke klogere af. Men for at være helt ærlig, så gjorde dagens afsnit det næsten umuligt at være kritisk.

Et nærmest perfekt afsnit, som ganske vist havde lidt dramatiseringbøvl og måske også lidt udeladelser, men som i det store hele serverede historien, klart, velformuleret og sobert på en måde, som ikke bare gjorde seeren lidt klogere, men som gav både overblik og en samlet forståelse af en kompliceret periode med dybe splittelser og store begivenheder.

Grådighed årsag til krig

Afsnittet startede med Englandskrigene, hvor man ganske vist sprang 1801 over og måske også kom lidt let hen over, hvorfor Englænderne pludselig angreb København. Det er jo helt korrekt, at man ønskede at tage den danske flåde, men det skyldtes blandt andet vores tætte tilknytning til Napoleon, som englænderne var i krig med, og ikke mindst Danmarks konsekvente insisteren på, at vi som neutrale havde al ret i verden til at forsyne begge sider i konflikten med våben og forsyninger.

Det lykkedes at få positioner og argumenter skildret uden at begrave krigens gru og rædsel bag kedelige forelæsninger

Danmarks grådighed var en væsentlig årsag til den krig, som ramte os, og som var flot skildret i de levende ekspertfortællinger om gruen ved pludseligt at se raketter over byen.

Senere flyttede udsendelsens fokus sig til de Nationalliberale og Orla Lehmans kamp for en demokratisk forfatning. Holdninger og personer blev sikkert præsenteret og der var endda den nødvendige reference til Guldalderens kunstnere, som spillede en rolle i den ideologiske opbygning af den unge nationalstat.

Så perfekt at det næsten blev kedeligt

At forfatningskampens succes var årsagen til 1. Slesvigske krig fik man også med og selvom det gik lidt stærkt mellem krigene og man der såmænd med held kunne have fortalt om den danske undertrykkelse af tyske mindretal i hertugdømmerne, så var beskrivelsen af 1864 sjældent nuanceret. Det lykkedes at få positioner og argumenter skildret uden at begrave krigens gru og rædsel bag kedelige forelæsninger.

Estrup og Højres kamp mod demokratiets konsekvenser blev fint beskrevet og de to store konflikter i århundredes sidste del, hvor bønder og godsejere kæmpede om magten på den ene side og i fællesskab kæmpede for at holde byernes arbejdere fra magten på den anden side, fremstod klart.

I 1885 var der reel frygt for borgerkrig i Danmark. En ung mand ville løse situationen med et attentat mod landets regeringsleder – men mislykkedes totalt.Læs hele historien på dr.dk og se med, når 'Historien om Danmark' er nået til 1800-tallet lørdag kl. 20.00.

Posted by DR1 on Saturday, October 7, 2017

En sjælden god beskrivelse af arbejderklassens problemer og kampe var en rendyrket fornøjelse at lytte på.

Kulminationen med hovedaftalen af 1899 og parlamentarismens indførelse i 1901, sad skarpt og klart. Afsnittet var nærmest perfekt fra start til slut og så velordnet og sikker i sin fortælling, at det næsten blev kedeligt.

Manglede lidt højskole

Skal man være kritisk og det skal jeg jo i denne sammenhæng, så er der stadig problemer med de dramatiserede dele. Der er ganske simpelt ikke statister nok. Når københavnerne gemmer sig i Rundetårn drejer det sig kun om tre personer eller når gader og stræder ligger øde hen, når tilflyttede landboere bevæger sig gennem byen, så giver man et forkert billede af fortiden.

Jeg holder meget af Den Gamle By, men dens pussenussede og meget smukke bymiljø er altså ikke særligt velegnet til at understrege proletariatets forfærdelige forhold i den rå kapitalismes storhedstid.

Der var selvfølgelig også udeladelser. Som højskolemenneske savnede jeg lidt bondebevægelsens øvrige udtryk. Andelsbevægelsen var med, men den militære oprustning af bondebefolkningen, som de danske skytte-, gymnastik-, og idrætsforeninger var et udtryk for, og den ideologiske og dannelsesmæssige oprustning, som højskolerne leverede, kunne godt have fået lidt plads.

Jeg stopper her for denne uge inden roseriet bliver for pinligt – og lover at spidse pennen til en mere kritisk anmeldelse i næste uge. I denne uge kan jeg ikke uddele smæk – afsnittet var simpelthen for godt lavet.

Topfoto: Pressefoto fra DR. Foto: DR.

Links til tidligere anmeldelser i serien:

Afsnit 1
Afsnit 2
Afsnit 3
Afsnit 4
Afsnit 5
Afsnit 6
Afsnit 7

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

Asser Amdisen
Historiefortæller |

Asser Amdisen (f. 1972) er historiker, forfatter, højskolemand, direktør og generelt højtråbende. Født på Als, opvokset på Tåsinge, uddannet i København og med karrierestop i Odense, Bellinge, Randers, Aabenraa og Ryslinge og Sandager. Hans verden er bygget på Kierkegaard, Marx og Frankl og opfatter kritisk tilgang til magten som demokratiets egentlige fundering, så han er altid klar til et godt slagsmål. Som historiker har han udgivet bøger om bl.a. Struensee og senest ”En ualmindelig og kortfattet Danmarkshistorie”, som underholdende fortæller hele Danmarks historie på 256 sider. Som museumsmand har han været ansat hos kongehuset, på Frederiksborg Slot, på Gammel Estrup og en del andre steder. I 2005 lod han sig lokke ind på chefkontoret på Aabenraa Museum og bidrog i den forbindelse i Danmarkshistoriens største museumsfusion ved dannelsen af Museum Sønderjylland i 2006. I 2009-2011 var han højskoleforstander i Ryslinge og har både før og efter lavet utallige korte kurser på en lang række danske højskoler. I dagtimerne er han direktør for fonden bag skoleskibet Georg Stage, men skriver bøger, holder foredrag, fungerer som konsulent og bestyrelsesmedlem - samt meget andet - ved siden af.