Homoseksualitet blev fjernet fra listen over mentale sygdomme i Kina i 2001. Alligevel føler mange unge kinesere sig stadig nødsaget til at holde deres seksualitet skjult. De unge kinesere frygter at skuffe forældrene, hvis største drøm er børnebørn og en svigersøn eller -datter.
”Kærlighed er ikke begrænset af lovgivning eller køn. Jeg elsker den, jeg gør, for den personen er, ikke for personens køn”, fortæller min kinesiske veninde Lana mig, mens hun viser mig billeder af sin pigekæreste. De to universitetsstuderende er meget forelskede, fortæller hun.
Alligevel bliver hun overrasket, da jeg spørger, om de en dag vil flytte sammen eller giftes? ”Selvfølgelig ikke”, udbryder hun, som havde jeg stillet det mest tåbeligt mulige spørgsmål. Lana lever ligesom mange andre unge kinesere med et stort pres fra sine forældre, der forventer, at deres eneste barn sikrer dem et barnebarn. Som enebarn er det hendes pligt at føre sin families historie videre, forklarer hun. Det ville være respektløst at svigte det ansvar.
Det nøgne træ
På grund af Kinas etbarnspolitik fra 1979 er størstedelen af Kinas befolkning under 40 år enebørn. Disse mennesker er vokset op i et samfund, hvor familieværdier er det ultimativt vigtigste i livet, og hvor respekt for forældre er indiskutabelt. Enebørnene er pålagt et enormt forventningspres om at føre familienavnet videre, og særligt sønnerne anses her at have et stort ansvar.
I 2007 definerede regeringen officielt ugifte kvinder over 27 som 剩女 (shèngnǚ). Begrebet betyder direkte oversat ”overflødige kvinder”. Den første del af begrebet, 剩, anvendes også om rådden mad.
Fortæller man sine forældre om sin homoseksualitet, bryder man ikke alene med alle normer; man knuser også sine forældres drøm og bringer sin slægts historie til afslutning. I Kina går familierne ofte går mange hundrede år tilbage i tid, og mænd, der svigter dette ansvar, kaldes for 光棍 (GuangGun) – ”tomme grene”. Forbliver man ugift, fører man ikke arven videre og tilføjer altså ingen grene til familietræet.
Ingen vil giftes med en skaldet kvinde
Men også kvinder oplever et enormt socialt pres fra et samfund, der anser ugifte kvinder som forkerte. Siden indførslen af etbarnspolitikken er der født 20 millioner flere mænd end kvinder i Kina. Beregninger viser, at talle i 2020 vil være 24 millioner. Hvem skal gifte sig med alle disse enlige mænd?
En af de kvinder, der oplever at blive stillet til ansvar for den voksende mangel på ægtefæller, er min tidligere kinesisklærer i Beijing.
Hun er i begyndelsen af 30’erne. Først for nylig – efter adskillige forsøg på at matche hende med mulige ægtemænd – har hendes forældre opgivet at presse hende til ægteskab. De gav op og lod hende være, da hun barberede sig skaldet:
”Ingen vil giftes med en skaldet kvinde, så de er nødt til at vente, til mit hår er vokset ud igen med at lede efter en mand til mig”, forklarede hun tydeligt lettet og begejstret ved udsigten til lidt fred.
Ugifte kinesiske mænd og kvinder lever også med et officielt forventningspres. I 2007 definerede regeringen ugifte kvinder over 27 som 剩女 (shèngnǚ). Begrebet betyder direkte oversat ”overflødige kvinder”. Den første del af begrebet, 剩, anvendes også om rådden mad.
Ugift: fremtid som overflødig og alene
Da gruppen Diversity blev stiftet på mit kinesiske universitet sidste år, var det ret unikt. Diversity ligesindede ligesom skolens andre sports- og debatklubber, men her er det samtalegrupper, workshops og oplysning om LGBT (Lesbian, Gay, Bi-sexual and Transgender), der er på programmet. Formanden for Diversity vil gerne citeres under navnet N.L. Partridge. Han bekræfter, at det at blive ydmyget og nedgjort som overflødig, fordi man er ugift, er en bekymring, der fylder meget hos de kinesiske unge.
Siden indførslen af etbarnspolitikken er der født 20 millioner flere mænd end kvinder i Kina. Beregninger viser, at talle i 2020 vil være 24 millioner. Hvem skal gifte sig med alle disse enlige mænd?
”Før Diversity blev stiftet var der ingen, der talte om problemer forbundet med at identificere sig som andet end heteroseksuel. Absolut ikke. Men underviserne fortæller mig, at da vi begyndte at tage emnerne op gennem workshops og oplysning, så begyndte det også at fylde i klasselokalet. Mange begyndte at skrive essays og lave forskning, og der blev plads til at stille spørgsmål”.
”Mange af problemerne er relateret til patriarkalske normer. Og i den kinesiske kultur er det særligt ægteskab, skilsmisse og familiestruktur, der fylder meget. Da en af pigerne i gruppen fortalte sin mor om sin seksualitet, spurgte moderen sin datter, hvordan hun så havde tænkt sig at få børn, og hvem der skulle passe moderen, når hun blev gammel?” Partridge forklarer også, at forældrenes afstandstagen er et udtryk for bekymring for deres barns fremtid.
Falske ægteskaber er det bedste kompromis
Ansvaret for at videreføre familiens arv er så dybt inkarneret i kinesernes verdensanskuelse, at det kræver stort mod og styrke at vedkende sig sin homoseksualitet. Men mange af de, der finder modet og springer ud, oplever, at forældrene alligevel forventer, at deres søn eller datter indgår i et heteroseksuelt ægteskab. Det har skabt et nyt og voksende fænomen, hvor homoseksuelle mødes til såkaldt ”falske ægteskabsmarkeder”. Her afstemmer de forventninger og behov til ægteskabet. Det er blandt andet vigtigt for begge parter på forhånd at aftale, hvorvidt der skal laves børn, og hvordan pasningen af dem i givet fald skal forløbe.
I Vesten hører man tit om heteroseksuelle mænd, der føler sig truet af at have en homoseksuel i gruppen, når der skal tages fællesbade eller klædes om. De opfører sig som deres maskulinitet er truet af bøsserne. Men i Kina er man mere ligeglad med det. Alle gør deres egne ting.
”Ved at gifte sig kan homoseksuelle at leve op til sociale normer men også undergrave dem. Og det er især de emner, vi arbejder med hos Diversity, for selvom de studerende egentlig er for unge til at tænke på ægteskab, så fylder det allerede meget på grund af presset fra forældrene”. N. L. Partridge har selv mødt flere homoseksuelle unge, der planlægger at indgå i et heteroseksuelt ægteskab og få børn.
Tolerancen er større her end i Vesten
I forhold til den vestlige verden er der også andre, overraskende forskelle på synet på homoseksuelle i Kina.
”I vesten hører man tit om heteroseksuelle mænd, der føler sig truet af at have en homoseksuel i gruppen, når der skal tages fællesbade eller klædes om. De opfører sig som deres maskulinitet er truet af bøsserne. Men i Kina er man mere ligeglad med det. Alle gør deres egne ting.”
En af N.L. Partridge’s venner deler fx værelse med tre andre fyre, og det er der ingen problemer med.
Modstanden mod homoseksuelle er forbundet med bekymring om en ødelagt fremtid uden ægtefælle og børn. Men fordi der i Kina er en ligeså stor værdi i ikke at blande sig i andres sager, kommer den sjældent til udtryk som vold. Og såkaldte hate crimes, som vi kender det i Vesten, hører man meget sjældent om.
Partridge fortæller, at kineserne diskriminerer og tager afstand til homoseksuelle gennem social isolation og psykisk mobning, men voldelige episoder på universitetets campus har altid været startet af internationale studerende.
Både min lesbiske veninde og formanden for Diversity forklarer, at fraværet af religion også er en væsentlig forskel på Kina og andre dele af verden.
”Voldelige episoder er ofte motiveret af religiøse og ideologiske idealer. Religion fylder ikke særlig meget for kineserne, og for dem der gør, så er det ofte inden for buddhisme, som både er meget fredelig og ikke rigtig mener noget om seksualitet”, slutter N.L. Partridge.
Topfoto: Wikimedia Commons
Alle billeder i teksten: Andrea Dragsdahl
Kunne du lide denne artikel? Så del den meget gerne. Hos POV International skriver vi alle frivilligt, men bliver glade for bidrag. Du kan bidrage til mine fortsatte skriverier på Mobile Pay +45 42 31 55 26
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her