Septembers himmel er så blå

af

Haven er perfekt, når den ikke er perfekt. Måske for at gøre en dyd ud af en nødvendighed, så elsker jeg det rodede, det skæve, det uperfekte. Jeg elsker, når forfaldet sætter ind i haven her i det tidlige efterår. Jeg elsker farverne. Jeg elsker ikke bare septembers himmel, der er så blå så blå. Jeg elsker også, at  prisen for den høje himmel er kølige morgener og sjaskvåde fødder i græsset.

Haven er træt af alt hurlumhejet med sommer og lange lyse dage og fester og gæster og unge mennesker. Den vil trække sig lidt tilbage snart og det er den vel undt. Men alligevel så giver haven stadig så meget tilbage her i september. Vi kan høste blomster, tomater, agurker, kål, grøntsager, krydderurter, en ekstra omgang rabarber (hvis en plante har stået heldigt) og ikke mindst bær.

Brombærrankerne er pæne, javist, men det er også uperfekt irriterende. Som meget andet i livet. De giver og tager. De har taget hele det varme yndlingshjørne i den sydlige del af haven. Jeg kiggede væk et øjeblik og pludselig var der en naturlig ”takeover”, et vildnis på mange kvadratmeter, som dengang jeg købte grunden og troede, jeg havde fået det ryddet og ordnet. Det må væk efter høsten. Men brombær driller. Også når man høster. Ikke bare med torne. Men fordi brombær kommer med få bær om dagen, ikke bare en stor høst, man lige kan gå ud og plukke, det skal ikke være for let, og brombærrene vil have opmærksomhed i dagevis.

Æbletræerne tynges af frugtbarhed i år. Det er så godt at se. Men heller ikke perfekt her i min have. Der er små og store æbler på grenene. De alt for små æbler bruges i buketter, fordi jeg selvklart glemte, at sortere i frugten i tide (som man skal).

Der er grønt rod i drivhuset, hvor faste læsere vil vide, at jeg har forsømt at være over tomatplanterne (som skal holdes i ave), der er vokset vildt.

Der kommer lidt rust på rosenbladene, der kommer lidt skimmel på de udendørs tomater, der kommer stadig gyldenris (ukrudt), hvor de slet ikke skal gro (de skulle være hevet op inden blomstring, hvis man nænnede det). Pludselig er der kållarver og huller i den ellers flotte lilla grønkål, som skulle have pyntet ved hoveddøren hele vinteren, og man kommer i tanke om, at ja, det er måske prisen for alle de smukke sommerfugle, som for tiden blafrer rundt i haven og som siger velkommen i en sky ved havelågen, hvor der er sommerfuglebuske. Og hønsene opdager laverne og det hele er egentlig i balance.

Der er ukrudt med fornyet kraft i plænen, man kigger på det, og på alle brændenælderne i hækken, og tænker, at alt det grønne ukrudt virker provokerende henrykt over den våde sommer med de ikke alt for høje temperaturer. Men på den anden side: Græsset plejer heller aldrig at være så grønt efter en lang sommer, som det er nu, denne første uge i september. Hortensierne er ikke længere kridhvide eller pink, men får smukke matte nuancer, der er rarere at kigge på.

Bladene på havens træer begynder at få rynker og mere interessante farver, nu hvor forfaldet er lige om hjørnet. Det er ikke længere bare en ensfarvet pallette af næsten grotesk grønhed. Det gamle gråpæretræ er sur over et eller andet: Det bar så godt sidste år, men giver ikke en eneste pære fra sig i år.

Men heldigvis kommer der masser af valnødder og spisekastanjer. Valnøddetræet, som huset blev bygget udenom er, ligesom træet med spiselige kastanjer, kommet til enorme kræfter efter at søde Morten Jein fældede birketræet for tre år siden. For et birketræ, der står ved siden af andre mere undseelige træer, suger alt fra alle. Nu har det spiselige kastanjetræ (ægte kastanje) og valnøddetræet energi til at sætte masser af frugt.

Jeg kommer til at tænke på, at Nelson Mandela (der, var havemand om en hals også i fængslet, det har jeg skrevet om før) sagde, at man kan se havens vækster som en organisation og som en guide til bedre ledelse: Er der noget, der må omplaceres i haven? Nogen, der tager al kraft fra andre i en organisation? Vi kan tænke det sådan her: Har vi måske et birketræ stående lige ved siden af os, der tager al kraften fra os? Sådan noget kommer man til at grunde over, når man går rundt i den uperfekte have og ser haven og havens forgængelighed og havens udvikling som en metafor.

Og frem for alt, så bliver man glad derude. Fordi haven er perfekt, når den ikke er perfekt.

Derfor skal vi lige have mit yndlingscitat. Leornard Cohen selvfølglig.

Forget your perfect offering. There is a crack. A crack in everything. That’s how the light gets in. 

Denne uge i haven – uge 36

Tag en daglig runde efter brombær og valnødder. Brombær puttes i en frysepose i fryseren indtil der er nok til marmelade. Valnødder lægges i et fad udendørs og befries (efterhånden) for de grønne skaller (skallerne blev førhen brugt til at farve tøj, de giver meget farve fra sig på hænderne).

Ternerne forlader landet.

Tag frø fra sommerblomsterne. Der er eksempelvis gode morgenfruefrø og lupinfrø at høste nu. Opbevar frøene tørt og inde i huset væk fra mus og fugt.

Paradisæblerne er modne. Kan bruges til gele.

Plant stedsegrønne hække i september. Liguster er en smuk blød hæk, der kan bruges til buketter og den er grøn året rundt. Den er overhovedet ikke nogen ligusterfascist.

Bestil flere træer. Grundreglen er, at hvis man fælder et træ, så planter man lige tre nye, så der er balance i verden. Da jeg fældede birketræet (se overfor) satte jeg seks æbletræer for at gøre det godt igen.

Overvej et robinie-træ. Det er en træsort, jeg har været helt forelsket i siden dengang, jeg lagde et tag af den træsort på sommerhuset for snart tre år siden.

Kæmpe robinietræ set i Øregårdsparken forleden.

Høst dildskærme til agurker. Og hvis du ikke orker at sylte, så brug skærmene i buketter og nyd duften.

Nogle magnolier blomstrer let for anden gang lige nu. Man kan tage en gren ind og glæde sig over den. Især åkandemagnolier er meget fine, når de uventet kommer igen.

Rådyret skifter til vinterpels. Gøgen tager til Afrika. Stæren synger meget højt.

Tjek lige tagrenderne – også på drivhuset – der kan godt være ret fine bede af snerler og blomster deroppe. Og det går ikke, for snart kommer der meget vand fra oven.

Lige nu er det faktisk forbudt at spise bananer, fordi der er så megen dejlig dansk frugt, som børnene skal lære at kende. Æbler og pærer fra haven kan udgøre en ret stor madpakke.

Brug grimme æbler og spiseæbler (faste, sure æbler) til dejlig æblekage med flødeskum og hjemmelavet rugbrødskrymmel (man smelter sukker på panden og smuldrer rugbrød og kiks og småkager og rasp og hvad man nu har ned i og lader  det brune, det køler på bageplade på papir).

Spis blommer! Der er orm i år og sådan er det bare nogle år. Det er der ikke så meget at gøre ved. Smid aldrig frugt fra haven ud. Lad det blive som føde for insekter og dyr.

Hold på næringen i jorden, hvis der er høstet færdig et sted. Måske der hvor der har været kartoftler (de sidste tørrer let i solen). Så honningurt eller vinterkløver.

Dagen er aftaget med næsten fire timer. Det bliver tidligere mørkt, men der har været heldige lune aftener i den forgangne uge.

Septemberaften i haven

Du kan så småt begynde at tænke på forår og forårsblomster og det er det skønne ved at have en have. At det hele kører i ring. Nu kan du begynde at bestille de smukkeste forårsløg, som lægges her fra september til slutningen af november.

Ugens bog

Billedtekst: Nu hvor vi har så mange grøntsager på vores breddegrader, at vi næsten ikke ved, hvad vi skal stille op med dem, vil jeg anbefale at tage et kig på alle de vidunderlige kogebøger, som tager udgangspunkt i det mellemøstlige køkken. Her er en vegetarkogebog, som jeg købte i min lokale boghandel (Books&Company) i denne uge. Tomater, squash, kartofler på nye og lækre måder. Dejligt!

Denne uges spørgsmål (se debatten instagram)

Hvad gør du med valnødderne? Jeg spiser dem. Men lad mig lige starte et andet sted, på landet, i skoven, hvor jeg er vokset op. Min mor brugte skallerne til plantefarvning og de umodne valnødder til snaps. Jeg hader snaps. Så jeg spiser bare valnødderne, som de er. Engang for mange år siden prøvede jeg at vaske en masse valnødder i et badekar og skylle dem med atamon. De skulle være helt rene. Det var et virkelig åndssvagt projekt. For valnødder er fine som de er, hvis de bare befris for deres skaller, så bliver de pæne i solen. Og man skal ikke bruge tilsætningsstoffer unødvendigt. Har man rigtig mange valnødder, kan man lave en dejlig valnøddelagkage med flødeskum, hakket chokolade og kaffeglasur. Man kan også lægge valnødder i honning, jeg gør det bare ikke, for jeg kan godt lide honning for sig og valnødder for sig. Forresten: De hårde træ-agtige skaller skal ikke smides ud. De skal bruges i potter og krukker og kompost. Valnøddetræets blade er i øvrigt så sure, at de ikke egner sig til komposten.

Valnødder falder af træet, når de modnes. Så man kan gå rundt og samle lidt hver dag og tage skallerne af efterhånden, som de flækker.

Flere billeder fra ugen udendørs

Vejrhaner som vejrænder set på Amager, da jeg var ude hos min revisor i Kastrup.
At skære skeer i træ er blevet en stor dille. Både i England og herhjemme. Det er en syssel, som kræver ro og koncentration og noget, som flere og flere bliver bidt af. I dennne uge havde jeg besøg af Vigga Svenson (kendt fra Zulu, Katvig og Vigga.us) og hun havde denne generøse hjemmelavede gave med til mig. Hun er nemlig en af dem, der snitter skeer. Mon ikke flere vil kaste sig over at gøre som vores forfædre: Snitte i træ? Jeg tror det.
Høstmarked på Rabarbergården. Jeg solgte havebøger og de kompostspande, som alle har spurgt efter, siden jeg solgte dem i min lille havebutik for mange år siden. En kompostspand er fremtidens haveredskab. Den GIVER noget tilbage til jorden og haven. I stedet for at tage noget, sådan som græsslåmaskiner og andre sakse. Smid intet organisk affald ud. Før tilbage til jorden.
Hokus Pokus Emil i Fokus. Emil var igen i denne uge genstand for behagelig opmærksomhed, da der var besøg af et dejligt hold fra et magasin, der skulle tage billeder i haven. Emil mener altid, at alle er kommet for at besøge ham og tage billeder af ham. Emil er en 10 år gammel jackrussell-terrier.
Foreløbig har september haft de flotteste solnedgange.

Dette er mit indlæg nummer 50 her på POV. Hvis du vil læse sidste uges grundige haveklumme om fremtidens haver eller andre indlæg, så kan du gøre det her.

Har du husket at betale i vejboden?

Intet medieforbrug er gratis. Her er kun frivillige betalinger fra jer læsere, der betaler, når I læser noget I synes om. Til gengæld er her ingen larm, ingen smarte telefonsælgere, ingen reklamer.

Jeg vil bede dig og de andre læsere om at betale en lille smule. Direkte. Via mobilepay, det er pærelet. Lige så let som at betale i en vejbod, når man har taget noget. Du kan sende opbakning til mit fortsatte arbejde på MOBILE PAY: 21 43 54 63. Jeg ser det! Og bliver virkelig glad.

Mine blogindlæg læses på www.pov.internationalForedrag kan bookes direkte af mig – kontaktinfo her: www.signewenneberg.dk

Her er link til alle tidligere ugentlige haveklummer – fra uge 1 og frem til nu. http://pov.international/author/signewenneberg/ Værsgo! I dag er vi oppe på indlæg nummer 50. Det skal fejres!

Følg med på Instagram, hvor jeg gør mig umage for at formidle årstidens blomster, haver og natur. www.instagram.com/signewenneberg

Fotokreditering: Alle billeder her er taget af mig og må ikke hapses uden tilladelse.

Og en lille ting efter rulleteksterne

Sidste år gav mine veninder – Henriette og Sara – mig en vidunderlig gave. De købte et års abonnement på Gardens Illustrated til mig. Nok også fordi de var trætte af, at jeg hver gang de rejser med deres arbejde, og de gør de tit, spørger om de ikke vil købe bladet med til mig fra lufthavne. Det kan nemlig ikke rigtig købes i Danmark. Hermed anbefalet! Jeg har elsket det blad, lige så længe som jeg har skrevet om have. Det vil sige siden bogen Den Første Have som kom for 16 år siden, da vi prøvede os frem i vores egen første have. (Bogen fås stadig). Læs bladet og bliv klog. Men også misundelig. For engelske haver er perfekte haver med havemænd og ikke så meget rod som i min have.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er medstifter af POV og er den eneste af de tre stiftere, der bor i Danmark. Skriver især i kategorierne "Grønt", "Liv" og "Rejsebreve". Er uddannet retoriker og lever af at være foredragsholder og ordstyrer. Har skrevet en del bøger, nogle af dem har vundet priser. Se bogliste og kontaktinfo på www.signewenneberg.dk. Se det daglige grønne feed på www.instagram.com/signewenneberg
POV forretningsmodel: Her på POV lønnes skribenterne direkte af de læsere via crowdfunding. Hvis alle betaler en lille smule, så kan alle slippe for betalingsmure, telefonsælgere, pop-up-reklamer. Tak på forhånd for donationer til flere grønne tekster her på POV. Mobilepay 21 43 54 63.

Seneste indlæg fra

Gå til Top