Selvfølgelig kan man elske én med borderline

af

”Borderline er så massivt, fordi man hele tiden bliver beskyldt. Der er hele tiden nogen, der laver drama og laver projektioner og beskylder én for ting, de selv har fortrængt, at de føler. Det bliver så skørt. Altså man bliver drevet til vanvid. Og man bliver fuld af had. Og det er enormt synd for de mennesker, der har den diagnose, men de er meget svære at elske. De er næsten umulige at elske.”

”Man skal huske at tage iltmasken på selv, før man forsøger at redde andre …. Og det, der tynger ham er selvfølgelig en masse minder om en tid, der var engang – og en stor kærlighed for familien, men også rigtig meget dårlig samvittighed, fordi det på papiret bare er det forkerte at gøre: At gå fra en synkende skude”.

Sådan sagde henholdsvis Hella Joof og Sofie Linde, da de lørdag deltog i Mads & Monopolet på P4. Anledningen var et dilemma fra en ægtemand, hvis kone lider af PTSD efter udsendelse til Afghanistan, men ydermere også har en borderline-diagnose. Han er grundlæggende i tvivl om, hvorvidt han kan klare presset, og om han skal gå fra hende og tage deres 3-årige søn med sig.

Det er imidlertid en så kompliceret sag, at den aldrig skulle have været diskuteret i et panel bestående af lægfolk.

Jeg ved, at alle tre paneldeltagere har og har haft de bedste intentioner om at give de rette råd, men i den forbindelse har de desværre givet næring til den lange række af fordomme, der hersker om netop borderline.

De kommer til at stå som repræsentanter for den uvidenhed, den mangel på indsigt, der dagligt plager og præger debatten om borderline i særdeleshed og psykiske diagnoser i almindelighed. De skulle ikke have diskuteret det for åben mikrofon uden at være klædt ordenligt på. Slusen på Mads & Monopolet skulle derfor ikke have sluppet dilemmaet igennem.

Som ægtemand til fantastiske Rikke Kratholm og som forfatter til Det Sultne Hjerte om borderline kan jeg derfor kun bakke op om den officielle klage, som En Af Os har sendt til DR og som I kan læse her.

Skaden er sket

Problemet er, at skaden er sket. Debatten om dilemmaet har ramt borderline-ramte og pårørende lige i hjertet, fordi der er blevet reproduceret så mange fordomme og falske myter.

Lad mig derfor – som pårørende og som forfatter – give mit besyv med og håbe, at budskabet kan sprede sig som ringe i vandet (del derfor gerne min tekst).

Det er ikke svært at elske Rikke. Og jeg elsker hende lige så højt i dag, som jeg har gjort, siden jeg faldt for hende

At have borderline er IKKE – gentager; IKKE – en mental dødsdom. Dit liv er ikke forbi, fordi du lider af borderline. Borderline kan behandles – og med den rette behandling kan du komme til at leve et stort set normalt liv, hvor du lærer at håndtere de situationer, hvor borderlinen ‘bryder ud’, so to speak.

Kærligheden er stor hver eneste dag.

Ingen mental dødsdom her

At have borderline eller være gift eller kæreste med en med borderline er ikke en naturgiven dødsdom over parforhold og kærlighedsliv. I mit tilfælde kan Hella Joofs udmelding om, at borderline-ramte er svære, ja umulige, at elske ikke være længere væk fra sandheden.

Det har diagnosen ikke ændret på. Hun er det mest kærlige, intense, varme, givende, velreflekterede menneske, jeg kender. Og derfor er hun også en virkelig fantastisk mor. Som mange mødre verden over er det – også dem med diagnoser, herunder borderline. Hun – og andre – er så langt fra ‘synkende skuder’.
I virkeligheden er de nogle af de stærkeste mennesker, der findes. De vil så gerne gøre det rigtige, de vil så gerne forstå sig selv, så omverden bedre kan forstå dem, de vil så gerne lære at håndtere de pressede situationer. Og derfor lykkes flere og flere. Også Rikke.

Kan det være kompliceret at leve med borderline – og at leve med én med borderline? Ja, gu’ fa’en, hvis du ikke lærer at håndtere det som borderline-ramt og ikke bliver klædt ordentligt på som pårørende. Det er alfa og omega. Og det er dét, der er det springende punkt i det dilemma, der aldrig skulle have været diskuteret i Mads & Monopolet.

Jeg forstår godt – helt ind i sjælen – ægtemandens følelse af at være presset, frustreret, i tvivl, men i virkeligheden dækker det formentlig over 1) at han ikke til fulde ved nok om det at have borderline (eller leve med en, der har det) 2) at INGEN har taget hånd om ham (og det er generelt et kæmpe problem i psykiatrien; den manglende støtte til pårørende) 3) at han og hun ikke får talt ordentligt om og bearbejdet de problemer og udfordringer, de står med.

Løsningen er efter min bedste overbevisning ikke, at han skal gå fra hende og tage barnet med. Det kommer ikke til at gavne hverken ham, hende eller barnet. Hun har brug for støtten. More than ever.

Mere end nogensinde er der brug for, at vi forstår psykiske sygdomme og diagnoser bedre. Mere end nogensinde er der brug for at få gjort op med stigmatiseringer, fordomme og tabuer. De isolerer. De ekskluderer. De dæmoniserer. De skævvrider. Mere end nogensinde er der brug for milliarder til psykiatrien

Men det har han også. Jeg håber inderligt, at der er nogle, der griber dem begge, så de sammen kan komme derhen, hvor jeg – med fasthed i både stemme og kød – kan sige, at Rikke og jeg er. Det sted, hvor der er en forståelse for hinanden og hinandens situationer. Det sted, hvor begge parter støtter hinanden – og kan regne med hinanden. Det sted, hvor det er helt okay at tale om alt – også det grimme – og hvor de situationer, hvor temperamenterne kommer i kog (og de situationer vil komme), ikke efterlades ubearbejdede.

Mere end nogensinde er der brug for, at vi forstår psykiske sygdomme og diagnoser bedre. Mere end nogensinde er der brug for at få gjort op med stigmatiseringer, fordomme og tabuer. De isolerer. De ekskluderer. De dæmoniserer. De skævvrider. Mere end nogensinde er der brug for milliarder til psykiatrien. Der er brug for Psykiatripakker, som vi kender det fra kræftpakkerne. Der er brug for flere penge til behandling og til pårørende. Det er ikke raketvidenskab; alle får det bedre af det, også samfundsøkonomien.

Der er brug for, at vi bakker op om det arbejde, der foretages i Psykiatrifonden, i SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, i EN AF OS og i specialiserede foreninger og organisationer som eksempelvis Borderlinenetværket – for alle med interesse for borderline.

Og hvis du – ovenpå dette (og tak for at du læste med) – har brug for at vide mere om borderline, så klik ind på bogens FB-side eller hjemmeside: http://detsultnehjerte.dk/

Fotocredit: Privatfotos

Har du lyst til at støtte Simon Krathom Ankjærgaards skriverier? Så send ham gerne et beløb på MobilePay 22301681

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Simon Kratholm Ankjærgaard

Simon Kratholm Ankjærgaard er journalist, forfatter og historiker. Han har de seneste fem år arbejdet som freelancer, men har tidligere været journalist i Berlingske Media og redaktør på Hus Forbi.

Seneste indlæg fra

#ResistBlackFriday

Fredag bombarderer butikker os med lave priser, tilbud og udsalg. Det er
Gå til Top