mm

Kirstine Holst

Kirstine Holst, født 1979, freelance skribent og kommunikatør med en bachelor i historie og journalistik som tilvalg fra Syddansk Universitet.
Har tidligere beskæftiget sig med lokaljournalistik og som journalist og rådgiver for en af landbrugets interesseorganisationer. I dag har hun sit fokus på politisk kommunikation. Kirstines interesseområder er historie, ligestilling og menneskerettigheder.
Hun bor til dagligt i det sydøstlige Jylland, hvor hun er engageret i den lokale konservative vælgerforening.

Se alle skribentens artikler

Sådan voldtager du en ven uden at blive straffet

KOMMENTAR – Kommunikationsrådgiver Kirstine Holst giver nedenfor kvit og frit sin brugsanvisning for, hvordan man bedst slipper af sted med voldtægt. Det gør hun i sin egenskab af uautoriseret voldtægtsoffer med en efterfølgende frikendt gerningsmand. Teksten er et satirisk debatindlæg – det var hendes oplevelse af et fuldbyrdet overgreb imidlertid ikke.

Har du lyst til at voldtage, men mangler du bare opskriften på den perfekte forbrydelse, som du ikke kan straffes for?

Så se med her, for nu får du en grundig vejledning af én, som ved, hvad hun taler om.

Først og fremmeste er den danske straffelovsbestemmelse på området en gave, som bliver ved med at give for dig, som tænker sig godt om.

Betingelsen for ”forsæt” bør du lære indgående at kende, for den bliver din nye bedste ven.

Du skal vide, at så snart du har en relation til dit kommende offer, står døren nemlig allerede på klem for et manglende forsæt, og så er du rigtig godt på vej

Derfor bør du som udgangspunkt udvælge et menneske som du kender. Gerne en som har meget tillid til dig.

Hendes tillid bliver skarp ammunition, og den får du brug for senere.

Du skal vide, at så snart du har en relation til dit kommende offer, står døren nemlig allerede på klem for et manglende forsæt, og så er du rigtig godt på vej.

Dernæst er det en fordel at vælge en kvinde, for kvinder er af natur promiskuøse – det ved vi alle – og hvis du oven i købet kan finde en kvinde med en psykisk sårbarhed, så er hendes troværdighed og evne til at styre sig selv jo lig nul. Det siger sig selv.

Under overgrebet vil jeg anbefale dig, at skader kun findes steder, hvor der normalt vil være aftryk af frivillig seksuel vold, og husk, at her er det ikke hendes mening der gælder, men kun din.

Hvis du er rigtig heldig, får du under overgrebet traumatiseret dit offer i sådan en grad, at hun vil opføre sig mærkeligt og vente dage med at opsøge hospital og politi– også det kan ende med at blive til din fordel.

Politiet skal du ikke bekymre dig om. Først og fremmest er det kun 1 ud af 10 ofre, som reelt kommer afsted til politistationen, og når de endelig står der, skal politiet nok hjælpe med at få sorteret de mest skyld- og skambærende elementer fra.

Skulle du blive sigtet, så husk, at du har ret til at lyve og være dum. Faktisk er det vigtigt at spille dum. Hun vil formentlig fortælle, at hun både protesterede og gjorde modstand, og her kan du trække dit nok vigtigste kort: ”Det opdagede jeg slet ikke

Her er jeres relation også en fordel. Skulle du blive sigtet, så husk, at du har ret til at lyve og være dum.

Faktisk er det vigtigt at spille dum. Hun vil formentlig fortælle, at hun både protesterede og gjorde modstand, og her kan du trække dit nok vigtigste kort: ”Det opdagede jeg slet ikke”.

Du skal ikke bekymre dig om frivillighedens betydning i retten. Alene det, at I kender hinanden, åbner døren på klem for det manglende forsæt.

Kan du oven i købet drysse lidt slibrig og betroet viden hen over den sydende skamgrød, som kan legitimere din forventning om hendes permanente tilgængelighed, så står døren nu pivåben, og du er home safe.

Foto: www.flickr.com/photos/jinterwas

Fakta om voldtægt

Politiet modtog 791 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2016. Det anslås dog, at der finder mange flere voldtægter sted, da mange voldtægter aldrig anmeldes.

Mørketallet for voldtægt er stort, da mange overgreb aldrig bliver anmeldt. I disse sager ved politiet derfor hverken hvem, der er blevet voldtaget, hvem gerningspersonen har været, og hvilket relation personerne har haft til hinanden.

Hovedtal voldtægt

  • Politiet modtog i 2016 791 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg. I 2015 lå tallet på 480, og anmeldelsestallene varierer således år for år
  • Ved godt 70 % af anmeldelserne for voldtægt mv. sigter politiet en gerningsmand
  • Ca. 50 personer bliver årligt fundet skyldige i voldtægt (gennemsnit for 2005 – 2015). I 2015 var tallet 49.
  • Det skønnes, at ca. 6 % af den danske befolkning – både mænd og kvinder – på et tidspunkt i løbet af deres liv, har været udsat for tvungen sex
  • Det skønnes, at ca. 4 % af den danske befolkning – både mænd og kvinder – på et tidspunkt i løbet af deres liv, har været udsat for forsøg på tvungen sex
  • Det skønnes, at omkring 16% af ofrene er mænd mens 84% af ofrene er kvinder
  • Det skønnes, at ca. 4.700 kvinder udsættes for tvangssamleje eller forsøg på det om året. Tallet er forbundet med en vis usikkerhed
  • For ca. halvdelen (48 %) af de kvinder, der angiver, at de har været udsat for tvangssamleje eller forsøg på det, er der tale om fuldbyrdet tvangssamleje.

Forholdet mellem offer og gerningsmand

Mange forbinder voldtægt med et overgreb begået af en ukendt gerningsmand, som overrasker en på vej hjem sent om aftenen. Det er dog kun i ca. hvert tredje tilfælde, hvor en kvinde har været udsat for tvangssamleje, at overfaldsmanden er en ukendt person.

Der er en tydelig sammenhæng mellem, om offeret og gerningspersonen kender hinanden i forvejen, og om overgrebet anmeldes. Flere anmelder overgrebet, hvis gerningspersonen er en, offeret ikke kender, end hvis gerningspersonen og offeret kender hinanden godt.

    • I 37 % af de tilfælde, hvor en kvinde er blevet tvunget til sex eller forsøgt tvunget til sex enten ved vold eller trusler om vold, er gerningspersonen en nuværende eller tidligere partner
    • I 32 % er gerningspersonen en, som kvinden ikke har mødt før
    • I 21 % af er gerningspersonen en ven eller en bekendt
    • I ca. 3 % er gerningspersonen en person kvinden kun har kendt kortvarigt, fx en person hun lige har mødt i byen eller på Internettet.

Ovenstående oplysende tekst samt tal er hentet fra, “Voldtægt i tal og statistik”, Det Kriminalpræventive Råds website om emnet.

Topillustration: J.B. Hill/Flickr

Kategorier