Sådan kommer vi ud af shitstormens øje

af

Fake news, alternative fakta og trolling. Hvordan identificerer man falske nyheder? Hvordan bekæmper man hadefuld tale og dæmper shitstorme? Afhumaniseringen af det offentlige rum finder ikke sted uden modstand. To svenske initiativer har afprøvet nye muligheder, hvor de mørke og hadske tråde f.eks. fyldes med lyse og venlige replikker samt ordentlige argumenter, fortæller Jakob Brønnum.

De sociale medier har haft en negativ bivirkning, man ikke havde forudset. Samtidig med, at internettet i det hele taget spreder information hurtigere og bedre end nogensinde før i menneskets historie, har internettet naturligvis de samme fejl, som os der bruger det.

For det første spredes der mere misinformation, end man havde forventet, og for det andet har nettet medført en slags åndelig dovenskab, der gør, at vi sløser mere med, hvad vi viderebringer, end vi burde, og vi bliver dårligere til at lade os korrigere, når vi har dannet vores holdninger på fejlagtige oplysninger, formentlig fordi de findes på skrift.

Samtidig er nettet også skyld i, at vi samler mindre grundlæggende viden op end før, fordi vi ved, vi bare kan tjekke det, og derved får vi mindre at stå imod med overfor oplysninger, der ikke kan stå for en nærmere, kildekritisk granskning. Den foretager vi forøvrigt heller ikke alt for tit.

Der har vist sig et stort rum for nedgøring af andre mennesker indenfor lovens rammer, samtidig med at der kan spredes falsk information af racistisk, populistisk og i stigende grad også fascistisk karakter

Den populistiske strømning, der har medført en ny højrenationalisme over det meste af verden, har desuden et træk, som gør det meget vanskeligt at modstå misinformationen. Den kan ikke lide kritisk tænkning. Den anser kritisk tænkning for undergravende virksomhed, fordi den populistiske højrenationalismes væsen er at stå sammen om det, man er fælles om, over for en udefrakommende trussel. Når kritisk tænkning er ilde set, bliver det vigtigere at være enige om det, der så muligvis kan vise sig at være løgn, end det er at korrigere løgnen.

Man ser det i dybt karikeret form, når den amerikanske præsidents hårdtprøvede talsmænd og -kvinder hele tiden skal forklare, at præsidenten ikke mente det på dén måde. Og til trods for at der føres lister over Trumps løgnagtige og faktuelt forkerte udtalelser, lykkes det alligevel at fastholde en gruppe af kernevælgere, der ikke anser det for et problem. For han har jo lovet at redde dem og gøre landet stort igen.

Et andet, eklatant eksempel er benægtelsen af det faktum, at indvandring på langt sigt bidrager positivt til et lands økonomi. De selvsamme mennesker som nærmest vil gå i døden for den sandhed, at fast ejendom altid med tiden øger sin værdi, bruger indvandrernes økonomiske undergravning af samfundet som et dække for racistiske holdninger og udtalelser.

Der er store problemer forbundet med indvandringen for tiden, meget store problemer, og venstrefløjen og særligt det, populisterne kalder samfundets elite har sovet i timen, med en overmægtig tro på, at indvandrerne ville tilegne sig vores kultur. Men den økonomiske undergravning af samfundet på langt sigt er ikke et af disse problemer.

Den inhumane debats bannerførere

Samtidig med forkætringen af kritisk tænkning som en grundlæggende demokratisk funktionsmåde for almindelig oplysning og udvikling, har der vist sig en decideret inhuman debatform i de sociale medier. Der har vist sig et stort rum for nedgøring af andre mennesker indenfor lovens rammer, samtidig med at der kan spredes falsk information af racistisk, populistisk og i stigende grad også fascistisk karakter inden for langt videre rammer, end det formentlig samfundsmæssigt er sundt.

I hvert eneste af de vestlige lande findes stærke kræfter, der bevidst spreder falske nyheder, som de ikke nødvendigvis selv opfatter som løgnagtige, men blot nødvendige…. Målet helliger midlet i kampen for den nationale samling. Det handler om Breitbart News, om Fria Tider, Den Korte Avis, Uriasposten, Sputnik News med flere. Og de bliver dygtigere og dygtigere.

I Danmark har man f. eks. ikke forbudt nazismen, som i Tyskland, fordi man har ønsket, at alle skulle kunne komme til orde for at kunne blive modsagt, og man har ønsket, at intet skulle foregå i det skjulte. Men med internettet og de sociale medier er omfanget af falske nyheder så stort, at det ideelt set kræver en politisk stillingtagen, der imidlertid ikke synes at være på vej. Det er sikkert ikke anderledes, end det altid har været i de højre- og venstreradikale kredse, der altid har eksisteret og altid vil eksistere. Men det er nyt, at disse kredse udtrykker sig så bredt i samfundet, som de sociale medier og internettet tillader.

I hvert eneste af de vestlige lande findes stærke kræfter, der bevidst spreder falske nyheder, som de ikke nødvendigvis selv opfatter som løgnagtige, men blot nødvendige indlæg i kampen mod masseindvandringen, mod islamiseringen af samfundet, mod elitens undertrykkelse af masserne eller hvilken populistisk manual, der nu anvendes.

MERE POV
Geo Jackson - en sort Dirch Passer

Målet helliger midlet i kampen for den nationale samling. Det handler om Breitbart News, om Fria Tider, Den Korte Avis, Uriasposten, Sputnik News med flere. Og de bliver dygtigere og dygtigere. Under dem findes så hundredetusinder af falske, halvskjulte og almindeligt åbne profiler på de sociale medier, der videreformidler de falske nyheder, der er skabt for at miskreditere et lands politik, et partis holdninger – eller et menneske.

Og dernæst er der alle de profiler, der går ind og debatterer hånligt, hadefuldt, løgnagtigt, som forleden, da jeg på en københavnsk lokalpolitikers side måtte se en nettrold gentage en kulørt version af et synspunkt, en tidligere, nu afdød folketingspolitiker blev dømt for racismeparagraffen for at fremføre.

Den folkelige og politiske modstandsbevægelse – #jagärhär (Jeg er her)

Der er imidlertid begyndt at opstå en folkelig modstandsbevægelse og en politisk modbevægelse. I USA har demokratiske bevægelser genrejst sig selv, og man går til politiske møder med en intensitet, der ikke er set i flere generationer. Tyskland forbereder en lovgivning, der vil pålægge de sociale medier selv at imødegå den groft hadefulde tale. I Danmark har man set Venligboerne, en løst sammensat bevægelse, der skal modstå den inhumane behandling af flygtninge og asylsøgere.

Behandlingen af Venligboerne på de sociale medier med de grovest tænkelige trusler og beskyldninger er et af eksemplerne på de sociale mediers negative bivirkninger udfra en almenmenneskelig synsvinkel. Et er, at trusler og nedgøringer findes, et andet er, hvordan de spredes og fastholdes på de sociale medier.

I nordisk sammenhæng er det mest suverænt succesfulde tiltag, facebooksiden #jagärhär. På meget kort tid voksede gruppen fra et par tusinde medlemmer til mere end 65.000, og den har fået en pris for sin virksomhed.

Hvad laver gruppens medlemmer? Det er helt enkelt. Hver dag lægges tråde op på gruppens side, som rapporterer om, hvor der er shitstorme eller føres alvorlig hadsk tale og medlemmerne går så ind i de tråde med mere konstruktive replikker. Oversvømmer de mørke og sorte tråde med lyse og venlige replikker, ordentlige argumenter, krav om seriøse argumenter fra de deltagende og i det hele taget lufter ud.

Som en af gruppens stiftere, journalisten Mina Dennert skriver på sin blog: ”Jag är här! handlar inte om att få andra att ändra sin åsikt. Det handlar om att våga och orka säga sin egen. Att visa att jag är här, och kanske är det någon annan därute som får kraft och hopp av min närvaro”. Det handler ikke om at overbevise andre om sin egen holdning, men blot vise, at ”jeg er her”. Det virker.

Folk bliver i højere grad mødt af mennesker, der rent faktisk argumenterer med dem, falske historier står ikke i lige så høj grad uimodsagt, og fremfor alt bliver medierne efterhånden opmærksom på, at der også er en #jagärhär-version af de fleste skræmmehistorier, så de langsomt kan blive bedre balanceret.

Hver dag lægges tråde op på gruppens side, som rapporterer om, hvor der er shitstorme eller føres alvorlig hadsk tale og medlemmerne går så ind i de tråde med mere konstruktive replikker. Oversvømmer de mørke og sorte tråde med lyse og venlige replikker

I begyndelsen kunne man finde gruppens medlemmer gennem hashtagget, der er gruppens navn, som de placerede ved indlæg i de forskellige tråde på særligt avisers og større samfundsaktørers sider. Men det er man stort set gået bort fra, fordi det begyndte at klinge forudsigeligt og selve hashtagget kunne træde i stedet for gennemreflekteret argumentation hos de titusinder, der placerede det i tråde, blot for at markere kritik gennem tilstedeværelse.

Nu består bidragene i det store og hele mest af almindelige positive, medmenneskelige kommentarer på meget hårde og ind i mellem svinske tråde. Det er mit indtryk, at også flere af de meget grove tråde lukkes hurtigere, efter at #jagärhär er kommet til og tydeliggør dem.

Viralgranskeren

Andre Facebook- og hjemmesider som Stoppafusket.nu og Akuttbluffen forsøger i større eller mindre målestok at standse forskellige former for misinformation og egentlige lovovertrædelser, også udenfor de sociale mediers område. Men én side går direkte på fake news.

De fleste mennesker tror formentlig, at der findes 50 steder, hvor politiet ikke kan komme, efter en historie fra norsk tv viderebragte det. Selv Trump viderebringer det. DR faktatjekkede det for nogen tid siden og kunne afvise historien.
Metro Express, den gratisavis, man samler op på S-togstationer, findes også i Sverige, og på Stockholms-kontoret har man oprettet en afdeling, der har en facebookside, Viralgransskaren.

MERE POV
Skal jeg bare være lidt mere robust?

Dens erklærede mål er at opbygge en bevidsthed om, hvad vi deler, når vi deler indlæg på facebook, der er løgn.
Mens jeg skriver det her kommer en historie på Viralgranskaren om en dreng, der fik bank for sine blå øjne af en ”arabisk muslim”. Der er et frygteligt billede af en vansiret dreng ved artiklen. Kildeangivelsen er Fria Tider, som skrev om det i 2013.
Men viralgranskaren kan oplyse, at billedet er mere end 10 år gammel og viser en dreng, der er blevet skambidt af en hund.
Hver dag sin falske historie.

At spredningen af falske nyheder kan have politisk og samfundsmæssig negativ effekt, ses også af den alvor, hvormed EU ser på det. For nylig forlød det, at den danske katolik og populist Iben Thranholm var sat på en EU-overvågningslist efter at have spredt pro-russiske nyheder. Den historie, som særligt Dansk Folkeparti rejste, passede ikke. Thranholm var ikke på nogen liste, men en af hendes artikler, bragt på en russisk propagandaplatform, var nævnt som et eksempel på pro-russisk journalistik. Morten Skovgaard satte sagen i sit rette perspektiv i en analyse på POV International, men diskussionen tjente desværre fortsat et destruktivt formål.

Det kom f.eks. ikke frem i den brede offentlighed, at den såkaldte EU East StratCom Task Force, den gruppe, der er nedsat for at følge og kortlægge den misinformation, der kommer fra bl.a. Rusland, udsender et udmærket nyhedsbrev, Disinformation Review, hvor man afdækker falske nyheder – som den om, at der er en atomsky på vej fra Ukraine til Vesteuropa. Den har været på vej stort set ugentligt, siden krisen mellem Rusland og Ukraine spidsede til i 2014.

Kildekritikkens dag – følg tjeklisten

Forleden holdt Stockholms Stadsbibliotek en ”Kildekritikkens dag”, arrangeret i samarbejde med Viralgranskaren. Det er en folkeoplysningsopgave at være med til at øge bevidstheden om det, der så sætter kritisk tænkning over falske nyheders værdi som nationalistisk propaganda.

En af de ting, der kom ud af kildekritikkens dag var spredningen af denne enkle tjekliste, sammensat af journalisten Jack Werner, der er blandt grundlæggerne af Viralgranskaren:


Navn – Hvem stammer historien fra
Sted – Hvor skete det? Kan det dobbelttjekkes med nogen andre kilder?
Tidspunkt – hvornår påstås det at have fundet sted
Billede – er der en ægte fotodokumentation
Kilden – Hvem har oprindelig bragt denne historie

Hvis man bruger den liste, hver gang man spreder en ting på Facebook, vil der spredes færre falske historier. Problemet er naturligvis, at der – og det er det, vi må lære at tage rigtig alvorligt – er mange aktører, som spreder historierne, ikke på grund af nyheds- eller sandhedsværdien af deres indhold, men på grund af deres virkning.

Topfoto fra Mina Dennerts hjemmeside

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Jakob Brønnum

Jakob Brønnum er forfatter til omkring 30 bøger og redaktør på Præsteforeningens Blad og nettidsskriftet Den smalle bog. Senest er kommet "Den sidste passion" (Forlaget Eksistensen, digte), den 300 sider store gendigtning af påskens fortællinger, en af vores kulturhistoriske grundfortællinger.
I efteråret 2016 udkom bogen "Pengeguden" (Forlaget Eksistensen) og digtsamlingen "Porten til den indre by (Det poetiske bureaus forlag), begge på omkring 300 sider.
De seneste bøger:
* Sange ved himlens port. Bob Dylans bibelske inspirationskilder (essay, 382 sider, 2014)
* Malmö by night (digte, 70 sider, 2014)
* Langsomheden 1.0 (digte, 80, sider, 2015)
* Argumenter mod døden (essay, 162 sider, 2015)
* Lysåret (haikudigte, 148 sider, 2016)
* Fortællinger fra undergrunden (noveller, 146 sider, 2016)
* Pengeguden (essay, 298 sider, 2016)
* Porten til den indre by (digte, 330 sider, 2016)
* Den sidste passion (digte, 286 sider, 2017)
Jakob Brønnum er født og opvokset på Frederiksberg. Han har HumBas fra RUC og er cand. theol. fra Århus Universitet. Jakob Brønnum er en meget anvendt foredragsholder. Han bor i dag i Sverige med sin familie. Hans kone (og skolekammerat fra Johannesskolen på Frederiksberg) er lektor og forsker ved socionomuddannelsen på universitetet i Örebro. På POV International skriver Jakob Brønnum kulturstof og om etiske og eksistentielle problemstillinger.
POV's skribenter arbejder uden honorar. Støt gerne Jakob Brønnums artikler på MobilePay: 53 60 84 96.

Seneste indlæg fra

Gå til Top