Joseph S. Nye

Joseph S. Nye, Jr., tidligere viceforsvarsminister og formand for US National Intelligence Council, er University Professor ved Harvard University. Han har desuden skrevet bogen Is the American Century Over?

Jospeh Nye: Sådan skal USA håndtere atomtruslen fra Nordkorea

ANALYSE – USA har ladet sig tale ind i Kim Jong-uns fælde ved at overdrive, hvor megen magt den nordkoreanske leders raketmageri giver ham. Hvis det kunne lykkes USA gennem tre årtier at afskrække et langt stærkere Sovjetunionen fra at erobre et isoleret Vestberlin, kan man også afskrække Nordkorea. Det konkluderer professor ved Harvard University, Joseph Nye, som har set på atomscenarierne og mulighederne for nedtrapning og aftaler på den koreanske halvø.

BEIJING – Nordkorea afprøvede for nogle uger siden dets Hwasong-15 ballistiske missil, der nåede en højde af 4475 kilometer under en 53 minutter lang flyvning. Havde missilet benyttet en fladere bane, kunne det have givet Kim Jong-uns regime mulighed for at ramme USA’s østkyst. Og selv om Nordkorea endnu ikke har vist, at dets missiler kan overleve friktionen ved missilernes genindtræden i atmosfæren, erklærede styret i Pyongyang rask væk, at det nu mestrer at gennemføre et atomangreb og er blevet en fuldt udbygget atommagt.

Ligesom tidligere amerikanske præsidenter har Donald Trump sagt, at tingenes tilstand er uacceptabel. Så hvad gør vi nu?

Før vi ser nærmere på politikken, er det vigtigt at gøre det af med en del myter, der slører for den klare analyse:

For det første: Kim er nok en ondskabsfuld diktator, men han er hverken skør eller selvmorderisk. Indtil videre har han udmanøvreret USA i dette højtspændte spil, men han forstår til fulde, at et atomopgør med USA betyder en ende på det regime, han forsøger at bevare.

For det andet: USA har ladet sig tale ind i Kim Jong-uns fælde ved at overdrive, hvor megen magt hans raketmageri giver ham. Nordkorea har trods alt haft atomvåben i mere end 10 år; de kan blive sendt til havnebyer på den amerikanske øst- og vestkyst på anden vis – eksempelvis i lastrummet på et fragtskib.

For det tredje: I spillet om hvem der blinker først, har Nordkorea en geografisk fordel når det kommer til optrapningen af situationen. Med tusinder af artillerirør skjult i tunneller nær grænsen, kan Nordkorea true med at skabe ragnarok i Seoul, den sydkoreanske hovedstad, ikke langt derfra, ved hjælp af konventionelle midler.

Dette måtte USA erkende i 1994 – længe før Nordkorea havde anskaffet sig atomvåben – da man planlagte forebyggende angreb på nordkoreanernes atomreaktor i Yongbyon, blot for at erfare, at Washingtons allierede i Sydkorea (og Japan) frygtede risikoen for et konventionelt gengældelsesangreb.

Hvad angår politikken, så har Kina foreslået en ”fastfrysning for en fastfrysning” som det redskab, der skal  tøjle Nordkoreas atomare ambitioner. Med andre ord skal Nordkorea indstille alle atomprøver og missilaffyringer (let at kontrollere) og uanset, at dette ikke vil ændre Nordkoreas atomstatus, vil det bremse for opbygningen af landets atomarsenal.

Til gengæld skal USA så indstille de årlige militærøvelser, man gennemfører sammen med Sydkorea.

USA vil imidlertid forbeholde sig ret til at genoptage disse militærøvelser, hvis Nordkorea bryder forbuddet mod atomprøver eller eksporterer atomart materiale.

Hvis det eneste Kim ønsker, er sikkerhed, kunne vi lade ham være i fred, måske underskrive en fredsaftale, slække på sanktionerne og lade økonomisk vækst ændre regimet over tid, som det er sket i Kina

Nogle ser dette som en god aftale, men det afhænger af, hvordan man vurderer Kims muligheder. Hvis det eneste han ønsker, er sikkerhed, kunne vi lade ham være i fred, måske underskrive en fredsaftale, slække på sanktionerne og lade økonomisk vækst ændre regimet over tid, som det er sket i Kina.

Nordkorea under Kim-dynastiet er imidlertid ikke en uforanderlig magt.

Siden 1945 har landet været en besynderlighed: et arveligt kommunistisk diktatur, hvis legitimitet hviler i påstanden om, at det er forkæmperen for koreansk nationalisme. Indtil videre er dette styre faldet bagud i den økonomiske kamp med Sydkorea, men regimet håber på, at landets atomstatus vil ændre balanceforholdet til Nordkoreas fordel.

Som Sung-Yoon Lee fra Tufts University for nylig advarede: ”for Nordkorea er truslerne mod USA er måde at isolere og dominere Seoul på, der ikke er til forhandling. Dette er hvordan Kim Jong-uns regime forsøger at sikre sin overlevelse på lang sigt”.

Hvis det centrale i Kims strategi er at svække båndene mellem USA og Sydkorea, så kan Kinas ”fastfrysning for fastfrysning”-forslag være til den nordkoreanske despots fordel.

Og snarere end at mindske risiciene  vil det muligvis give Nordkorea mod til at vende tilbage til at benytte den ikke ufarlige konventionelle pression mod Sydkorea. Ligesom i 2010, da nordkoreanerne sænkede en sydkoreansk korvet, hvilket kostede 46 søfolk livet, og beskød en række sydkoreanske øer.

USA’s politiske muligheder er begrænsede. En af dem er begrænset magtanvendelse. Generalløjtnant H. R. McMaster, Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, er ved flere lejligheder blevet citeret for at sige, at en forebyggende krig kan være nødvendig, hvis diplomatiet ikke rækker.

Men selv hvis et modangreb tog form som et begrænset angreb, ville et forsøg på ”decapitation” eller nedskydningen af et missil så forblive begrænset? Hvis svaret herpå er benægtende, kunne døde og sårede spænde fra titusinder til langt højere tal.

Indtil videre har regeringen i Beijing holdt igen. Den har ikke lukket for tilførsler af mad og brændstof. Kina kan ikke lide Kim, men landet ønsker ikke kaos – eller amerikanere – ved dets grænser

Sanktioner vedbliver at være en mulighed, men indtil videre har de ikke ført til så meget pres på Kims regime, at det har fået regimet til at opgive, hvad det betragter som sit afgørende strategiske aktiv.

Diplomati og sanktioner fra Kinas side er også afgørende, men indtil videre har regeringen i Beijing holdt igen. Den har ikke lukket for tilførsler af mad og brændstof. Kina kan ikke lide Kim, men landet ønsker ikke kaos – eller amerikanere – ved dets grænser.

En mulig pakkeløsning kunne være noget i stil med koldkrigens “GRIT” – gradual reduction of international tension: USA forsikrer Kina om supermagtens begrænsede mål og bliver enig om at koordinere sine skridt med kineserne. Ikke flere marcher til Yalu-floden af den slags, der udløste Kinas intervention i Koreakrigen.

Til gengæld bruger Kina sin økonomisk pression og sit diplomati til at fastfryse den umiddelbare trussel, de nordkoreanske missilaffyringer udgør, mens man ikke insisterer på at fastfryse de amerikanske styrker.

En mulig neddrosling af de amerikanske militærøvelser vil afhænge af Nordkoreas opførsel overfor Sydkorea. USA vil tilbyde at forhandle en fredsaftale efter at Nordkorea accepterer en détente med Sydkorea. USA og Kina accepterer Norkoreas de facto atom-status, men bekræfter begge de langsigtede mål om en atomvåbenfri koreansk halvø.

Nordkorea accepterer at indstille sine atomtests og al videre eksport af atommateriale. Kina truer med at indføre sanktioner på mad og brændstof, hvis Nordkorea snyder eller bryder aftalen.

Tilstedeværelsen af næsten 50.000 amerikanske soldater i Japan og omkring 28.000 i Sydkorea, gør en sådan udvidet afskrækkelse mulig

Udsigterne til sådan en pakkeløsning med et stærkt kinesisk fingeraftryk er ikke store; men hvis det ikke lykkes, skal USA ikke gå i panik.

Hvis det kunne lykkes USA gennem tre årtier at afskrække et langt stærkere Sovjetunionen fra at sætte sig på et isoleret Vestberlin, kan man også afskrække Nordkorea. USA bør styrke sin afskrækkelses- og forsvarsevne gennem alliancerne med Sydkorea og Japan.

Tilstedeværelsen af næsten 50.000 amerikanske soldater i Japan og omkring 28.000 i Sydkorea, gør en sådan udvidet afskrækkelse mulig. Kim kan ikke dræbe sydkoreanere eller japanere uden at dræbe amerikanere, og det ville, som han ganske sikkert er klar over, betyde enden på hans regime.

Oversættelse: Philip Sampson.

Copyright: Project Syndicate og POV International.

Topfoto: http://maxpixel.freegreatpicture.com/Explosion-Mushroom-Atomic-Bomb-Nuclear-Weapons-2621291

Joseph S. Nye

Joseph S. Nye, Jr., tidligere viceforsvarsminister og formand for US National Intelligence Council, er University Professor ved Harvard University. Han har desuden skrevet bogen Is the American Century Over?

Kategorier