mm

Malene Hedegaard

Malene Hedegaard er skribent og cand.mag. Ad labyrintiske stier er hun vandret fra et akademisk udgangspunkt til sit aktuelle journalistiske opholdssted og har undervejs skrevet for bl.a. Weekendavisen, Helse, Kristeligt Dagblad og Euroman. Hun interesserer sig især for mennesker og deres bedrifter og stortrives følgelig i interviewgenren. Malene Hedegaard har rejst i både øst og vest, men er indtil videre altid vendt tilbage til moderskibet. Hvis du gerne vil bidrage til, at der kommer flere spændende artikler fra hendes hånd på POV International, er du velkommen til at donere til hendes arbejde via Mobile Pay: 2244 5528. På forhånd og af hjertet tak.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Malene Hedegaard
på Mobile Pay: 22 44 55 28

Så tog vi sgu deres smykker – igen

Den nye danske film ‘Fuglene over sundet’ sætter spot på redningen af de danske jøder under 2. verdenskrig. Filmen rammer ned i tidens debat om flygtningestrømme og udfordrer den kollektive nationale erindring om jødesejladserne som ren medmenneskelig altruisme. For vi skal huske på, at der var noget, der hed jødepenge, fortæller instruktør Nicolo Donato i et interview med POV International.  Donato er også manden bag den prisbelønnede homonazithriller Broderskab (2010). Hans nye film har premiere på torsdag.

På Nicolo Donatos venstre arm præsiderer et portræt af Niels Børge Lund Ferdinandsen. Ledsaget af en fejende håndsvungen signatur kigger han op fra det opsmøgede skjorteærmes underkant og ser direkte på én med et myndigt, men venligt smil.

Den fremtrædende plads på instruktørens underarm vidner om, at Niels Børge betød ikke så lidt for sit stedbarnebarn Nicolo. Så meget faktisk, at instuktøren nu har ladet hans historie danne udgangspunkt for sin nye spillefilm, Fuglene over sundet:

“Under anden verdenskrig var min stedfarfar som bådebygger med til at hjælpe de danske jøder til Sverige fra Gilleleje Havn. Det var ikke noget, han talte meget om, men historien har altid været en del af min families historie”, fortæller instruktøren.

Jødepengene

Gilleleje var en af de byer langs den sjællandske øst- og nordkyst, hvorfra de danske jøder i 1943 i al hemmelighed blev sejlet til Sverige, i sikkerhed for Gestapo. I løbet af nogle uger hen over efteråret satte fiskerne i den lille provinsby – og i en række andre kystbyer – livet på spil for at redde deres jødiske landsmænd fra at havne i kz-lejre syd for grænsen.

Den historie har Nicolo Donato nu gjort til en spillefilm med David Dencik og Danica Curcic i hovedrollerne. Fuglene over sundet følger en lille jødisk families dramatiske flugt fra København op gennem Sjælland for at komme med en båd til Sverige. På sidelinjen følger man også Gillelejes fiskermiljø og dets overvejelser omkring farerne – og indtægtmulighederne – ved at sejle jøder over Øresund og trodse den tyske besættelsesmagt:

“Min stedfarfar understregede altid, at billedet langtfra var sort-hvidt. ‘Vi var ikke helte’, sagde han, og ‘husk, at der var noget, der hed jødepenge’. De, der sejlede folk over, tog sig betalt – i starten rigtig godt endda! – for at hjælpe folk i nød. Nogle blev afvist, fordi de ikke havde penge nok. Og det er vigtigt at huske på, når vi ser tilbage i dag”, siger instruktøren.

Instruktør Nicolo Donato. Foto fra filmen.

Instruktør Nicolo Donato. Foto fra filmsettet.

Smykke-ran på ny

Fuglene over sundet rammer lige ned i tidens aktuelle debat om flygtningepresset på Europa sydfra. Da en af filmens skippere (spillet af Nicolas Bro) forlanger et halssmykke som betaling for sejladsen over Øresund, er det svært som tilskuer ikke at associere til den såkaldte smykkelov, som den danske regering lancerede (og siden rullede tilbage igen) sidste år. Men ifølge instruktøren var denne meget konkrete parallel mellem 1943 og 2015 faktisk slet ikke planlagt:

“Vores optagelser fandt sted længe før smykkeloven. Jeg sad i klipperummet, da Jakob Cedergren (som spiller Niels Børges alter ego i filmen, red.) pludselig ringede til mig og sagde ‘Har du hørt det? De går på motorvejen!’ Jeg havde været opslugt af klippearbejdet og derfor ikke hørt, at de syriske flygtninge havde nået Danmark og nu vandrede op gennem Jylland. Kort efter kom så kravet om, at flygtningene skulle aflevere deres smykker, og der kom det hele sgu lidt for tæt på. Ligheden med vores film var nærmest grotesk, og jeg blev så flov på Danmarks vegne”, siger Nicolo Donato og uddyber:

“Hvis vi tog imod de her mennesker med åbne arme, ville det være noget andet, men vi siger til dem ‘vi gider ikke have jer’ og tager så oven i købet deres værdier fra dem. Det pisser mig sindssygt af! Farfar sagde altid: ‘Man skal huske at se folk i øjenhøjde, også når de ligger ned’. Det synes jeg ikke, at Danmark gør for tiden”, siger instruktøren.

Glorificeret selvbillede

Nicolo Donato taler med store bogstaver og armbevægelser, når snakken falder på den aktuelle flygtningesituation. Emnet optager ham tydeligvis, og der ryger en del ‘fucking’ og andre eder af panden undervejs. Han håber, at hans nye film vil få danskerne til at reflektere over, hvordan vi behandler de flygtninge, der kommer til landet i dag – men også gerne over vores eget selvbillede i relation til besættelsestiden:

Tyske værnemagtssoldater. Foto fra filmen.

Tyske værnemagtssoldater. Foto fra filmen.

“I Danmark bryster vi os jo af, at vi frelste jøderne fra tyskerne under krigen. Det gjorde vi også, men vi lavede altså også lige lidt forretning ud af det undervejs. Den der fortælling om de åh så gode og selvopofrende danskere er jo totalt down Dansk Folkepartis lane, men de glemmer, at der var en anden side til den sag”, siger instruktøren og fortsætter:

“Det blå Danmark er jo ret glade for modstandsbevægelsen – og fint nok for det. Men det er da lidt mærkeligt, at man roser dem, der hjalp mennesker i nød i 1940’erne, men fordømmer dem, der gør det 70 år senere. Højrefløjen flippede jo helt ud over, at der var danskere, der begyndte at tage syriske flygtninge op og køre dem til Sverige. Men hey, kan I slet ikke se parallellen til dengang”, spørger Nicolo Donato retorisk.

Fuglene og farfar

Donato har dedikeret sin nye film til sin afdøde farfar. ‘Jeg savner dig’, står der under portrættet af N.B. Lund Ferdinandsen, som indtager lærredet i nogle sekunder mellem filmens fortælling og rulleteksterne. Og farfar Niels Børge er den af filmens karakterer med mest direkte forlæg i virkeligheden. Resten af karaktererne er opdigtede, men den historiske baggrund, som dramaet udspilles på, er ifølge instruktøren ægte nok:

“Filmens handling er fiktion, og hovedpersonerne Arne og Miriam Itkin har vi selv fundet på. Men hovedparten af det, som sker i Fuglene over sundet, skete faktisk i virkeligheden – noget af det bare andre steder end i Gilleleje. Farfar og præsten er virkelige, og dramaet i kirken fandt også sted netop i Gilleleje Kirke”, fortæller instruktøren og henviser dermed til en sand historisk hændelse, der får afgørende betydning for filmens hovedpersoner.

Gillelejefiskere - foto fra filmen.

Og filmens titel? Den er på en måde også en omfortolkning af den historiske virkelighed:

“Jeg er ordblind, og en af de første bøger, jeg læste om det her emne, var Gilleje Oktober 1943, som min stedfar var med til at skrive. Et af bogens kapitler hedder ‘Flugten over sundet’, men jeg læste det som ‘Fuglene over sundet’. Den linje er blevet hængende hos mig hele mit liv, og filmen er vokset ud af dén og af min stedfarfars historie. Så det gav ret god mening at give filmen titel efter de fugle. Så kan de også tage lidt af fokus fra farfar, som sikkert sidder oppe i skyerne og er rasende på mig over at ophøje hans historie til film”, siger instruktøren med et glimt i øjet.

Topfoto fra pressematerialet: Familien Itkin på flugt.

Kategorier