Så stop dog al den fokus på religion

af

Det piner mig at se, hvordan religiøse repræsentanter får stadig mere at skulle have sagt i forhold til integrationsudfordringer. Om det er i skoler, på gadeplan eller i forhold til kvindesagen. Det er som om, oplysningstidens idealer er sat ud af drift, hvad etniske minoriteter – læs: muslimer – angår, skriver Elmas Berke, der selv er muslim.

Der er noget, som piner mig, når det gælder integration i Danmark. Der synes at være et udgangspunkt, som hedder: ”hellere at de unge kommer ind i et religiøst fællesskab end et kriminelt” som om muligheden kun består af et valg mellem pest og kolera.

Efter min mening er det helt forfejlet. Vi burde hellere sige: ”hellere at de kommer ind i et fællesskab, der bygger dem op til et selvværd som ligeværdige og værdige mennesker” og det er dén tankegang, vi burde mobilisere vores kræfter på at bygge op.

Vi har, igen efter min mening, de udfordringer vi har, også fordi religion fucker de unge mennesker op.

Hvorfor har de religiøse organisationer og de kriminelle bander ellers så stor gavn og nytte af hinanden, når de hverver sagesløse unge mennesker, der skriger på tilhørsforhold og identitet?

Fri mig for ”tonen” i Danmark. Det er det samme i Tyrkiet, der mig bekendt er et muslimsk land og i Sverige, der mig bekendt er det land i Europa, som omtaler sine ikke-etnisk-svenske medborgere med størst ligeværdighed.

Vi har, igen efter min mening, de udfordringer vi har med integration, også fordi religion fucker de unge mennesker op. Hvorfor har de religiøse organisationer og de kriminelle bander ellers så stor gavn og nytte af hinanden, når de hverver sagesløse unge mennesker, der skriger på tilhørsforhold og identitet?

Det handler – kort sagt – om, at vi tror, de religiøse kan lære børn og unge noget, vi som moderne og sekulært orienteret samfund ikke er i stand til. Det er en falliterklæring.

Den eneste måde, jeg kan få almindelige mennesker til at forstå, hvad det er, man har gang i, når man inddrager religiøse organisationer eller deres repræsentanter, er ved at sammenligne med Indre Mission. Det kan de fleste forstå og forholde sig til, uden at gå i krumspring over om man mon lyder diskriminerende og racistisk.

Det er den indremissionske version af islam, man giver taletid og anvender, når man tror, man gavner de unge.

Hvordan havde folk nogensinde forestillet sig, at de religiøse repræsentanter skulle kunne oplyse de unge om et ligestillet liv, uden at de samtidig skulle gå imod, hvad deres egne religiøse tekster dikterer?

Medborgerskab og ligeværd – ja tak

Som sekulær muslim har det for mig nået et uudholdeligt niveau i det her land. Stop dog den islamiske identitet og fokuser på medborgeridentitet, ligeværdighed og aktivt medborgerskab. Giv de unge en følelse af, at de er medvirkende aktører i det her samfund. Det er ikke altid de andres skyld. Det handler ligeså meget om selv at træde i karakter og tage ansvar for sit eget liv. Lad være at dyrke og opmuntre offermentaliteten hos de unge. De er fandme ikke ofre. De er vindere – hvis de vil være det.

Det handler – kort sagt – om, at vi tror, de religiøse kan lære børn og unge noget, vi som moderne og sekulært orienteret samfund ikke er i stand til. Det er en falliterklæring.

Den unge advokat, jurist, læge, ingeniør, sygeplejerske, journalist osv., er også vokset op i samme land som de utilpassede. Hvorfor klarer de den?
Fordi, hvor fokus er, rettes energien hen. Hvis fokus er på religion, så er det den religiøse identitet, der styrkes. Hvis fokus er, at du er en vinder, og du har alle muligheder for at realisere dine ambitioner i et land som Danmark og intet – selv ikke din religion – forhindrer dig i at være en ligeværdig borger og betragte dine medborgere som ligeværdige mennesker, så er det dér, din energi rettes hen.

Men, hvis du styrker den religiøse identitet og lærer, at det liv dine medborgere lever er forkastelig, dekadent og amoralsk, er der så noget at sige til, at de unge fuckes op?

Stop så de religiøses indflydelse og begræns deres ord til bedehusene, hvor de rettelig hører til. Dem, der aktivt opsøger åndelig og religiøs vejledning, er dem, der aktivt har opsøgt det og ikke fået det stukket ned i halsen.

Kære Danmark, jeg elsker dig, men du gør mig fandme vanvittig.

Og nej – dette er ikke en invitation til at svine muslimer til – i tilfælde af, at du ikke har opdaget det, er jeg selv muslim – tak!
Dette er heller ikke en invitation til at lange ud efter almindelige troende mennesker, der hviler i deres spiritualitet. Min erfaring er helt klar på det område: Dem, der hviler i deres spiritualitet er også dem, der behandler deres familier bedst.

Dette er en invitation til at behandle alle medborgere ligeværdigt og ikke lade sig blænde af, at de unge har en anden religion. Religion hører privatsfæren til.

Topillustration: POV International med LunaPicEditor – originalbillede fra Wikipedia.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Elmas Berke

Forfatter og foredragsholder. Tidl. nyhedsvært på radio, journalist, tolk ved Rigspolitiet og nu erhvervskvinde.
Forfatter til romanen "Tavshedens Pris", der udkom maj 2015.
Indstillet til Blixenprisen for ytringsfrihed, 2016.
Nomineret til "Danners Ærespris 2015" og "Årets Dansker 2015". Blogger hos Berlingske Media/ Den Politiske Puls, Politiko.
Har skrevet manuskript til en spillefilmskomedie om en dansk-tyrkisk familie, hvor intet er for helligt til at blive rusket igennem på en kærlig måde. Arbejdet med dette er påbegyndt de indledende faser om en kommende filmatisering.
Gift og mor til 4.
Elmas Berke er tegner og kunstmaler i sin sparsomme fritid.
Elmas Berke er ikke bange for at sige fra over for sit baglands forældede syn på kønsroller, kulturelle handlemønstre eller religiøse dogmer, der måtte spænde ben for ellers velfungerende familier. Hun bryder gerne med tabuer og gør det personlige offentligt, for på den måde at sætte fokus på den undertrykkelse og/eller diskrimination en gruppe medborgere lever under i Danmark.

Seneste indlæg fra

Illusionernes fest

Det er en gammel “dame” jeg besøger i disse dage. Cannes Filmfestival
Gå til Top