Så snart jeg lander i Mogadishu dør jeg

af

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil sende 100 FN-kvoteflygtninge retur til borgerkrigsramte Somalia, fordi Flygtningenævnet vurderer, at der er blevet sikrere at leve i hovedstaden, Mogadishu. 2017 var dog kun lige begyndt, før tre somaliere blev slået ihjel i terrorangreb i Mogadishu. De danske myndigheder tør ikke selv besøge byen. Lotte Ladegaard har talt med en somalisk kvoteflygtning, der frygter for sit liv.

Mohamed Issa er helt i udu. Han kan ikke sove om natten på grund af smerter og mareridt. Han glemmer at spise, og han kan ikke finde rundt i sin livsvigtige medicin. Under interviewet kan han ikke sidde stille på stolen i cafeen i Nørrebrohallen i København. Af og til ryger stemmen helt op i falsetten. Alt i den 45-årige mands liv er overskygget af tanken ”så snart jeg lander i Mogadishu, dør jeg”.

Det nye år var kun to dage gammelt, da selvmordsbombere slog tre somaliere ihjel nær lufthavnen i Somalias hovedstad, Mogadishu, ifølge Aljazeera. Selvmordsbomberne fra terrorgruppen al-Shabaab angreb et sikkerhedstjekpoint nær lufthavnen og hovedbasen for de fredsbevarende AMISOM-styrker fra den Afrikanske Union. Et hotel med det næsten ironiske navn ”Fredshotellet” blev smadret. Sidste år var Mogadishu offer for dusinvis af lignende angreb på hoteller, restauranter, markeder og lufthavnen.

Samme dag som angrebet fandt sted i Mogadishu, bryggede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg videre på sin nyeste plan, som hun lancerede den 27. december: Hjemsendelse af omkring 100 somaliske kvoteflygtninge fordi Flygtningenævnet ifølge Information har vurderet, at forholdene i Mogadishu er forbedret, så den blotte tilstedeværelse i byen ikke længere kan give ret til asyl.

img_3565
Flygtningelejr i Puntland i det nordlige Somalia. Puntland huser cirka 130.000 internt fordrevne fra det centrale og sydlige Somalia, blandt andet Mogadishu. Foto: Lotte Ladegaard

Sådan kom Mohamed Issa – kvoteflygtning – til Danmark

Mohamed Issa er en af de 100 kvoteflygtninge. Som alle andre kvoteflygtninge er han blevet genbosat i Danmark via FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Genbosætning via UNHCR er bredt anerkendt som en varig løsning, og asylchef i Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer, har ikke før set, at myndigheder hverken her eller andre steder undersøger, om man kan trække opholdstilladelser til kvoteflygtninge tilbage.

Kvoteflygtninge kommer oftest fra flygtningelejre, hvor de ikke kan blive boende. Nogle af dem har brug for hjælp på grund af alvorlige, behandlingskrævende sygdomme. I UNHCR opererer man desuden kun med én form for beskyttelse, nemlig konventionsbeskyttelsen. Hvis den skal inddrages, skal der være tale om ”fundamentale, varige og stabile ændringer i hjemlandet”. Den type ændringer oplever UNHCR på ingen måde i den somaliske hovedstad, og det gør Mohamed Issa bestemt heller ikke. Dødstrusler møder ham endda fra flere sider.

”Jeg tilhører en minoritetsklan, men blev forelsket i en kvinde fra en af de store klaner. Det var lige ved at koste mig livet”, fortæller han.

img_3586
Flygtningelejr i Puntland. Foto: Lotte Ladegaard

I Somalia lever folk i klaner. En klan er en gruppe, som har en fælles forfader og en række uskrevne regler for, hvordan klanens medlemmer skal opføre sig. For somaliere er klanen vigtig. Borgerkrigen i Somalia skyldes blandt andet stridigheder mellem forskellige klaner. Ægteskaber på tværs af klaner kan derfor være særdeles ilde set.

Da Mohamed Issa og hans kæreste alligevel valgte at gifte sig, udsatte kvindens familie ham for massiv vold. Mens Mohamed Issa fortæller, tager han sig ubevidst til maven med jævne mellemrum. En bombe kostede ham en nyre samt en række andre vitale organer i maven. Han har stadig splinter fra skudsår i benene.

Hårdt såret og på flugt

I 2008 flygtede Mohamed Issa for livet. Selvom han var hårdt såret, blaffede han med biler, lastbiler og busser til Etiopiens hovedstad, Addis Abeba. Her overnattede han i en moské og overlevede med støtte fra lokale somaliske miljøer, mens han ventede på, at familien i Mogadishu fik solgt hans jord, så han kunne få frigjort penge til at rejse videre mod nord for at finde et sted, hvor han kunne blive opereret.

Rejsen gik over Uganda, Sudan, Sahara og Libyen. ”Fra Libyen sejlede jeg i 38 timer for at nå Malta”, fortæller han. ”I Malta tog de mine fingeraftryk, og jeg kom i flygtningelejr i otte måneder. Man kunne ikke gå ud af lejren, men jeg havde jo brug for lægehjælp hele tiden, så til sidst lod myndighederne mig flytte ud på et værelse i byen”.

img_3577
Somaliske børn i lejr for internt fordrevne i Puntland. Foto: Lotte Ladegaard

I 2011 kom det næste chok: Beskeden om, at Mohamed Issas kones klan havde slået hans kone ihjel, og at hans tre børn var flygtet til den enorme flygtningelejr Dadaab i Kenya, fordi den store klan også var ude efter dem.

Via UNHCR og de danske myndigheder fik Muhamed Issa mulighed for at blive genbosat i Danmark i 2012:

”Jeg havde hørt, at Danmark er et godt land. At man behandler folk godt, og at Danmark respekterer menneskerettighederne. Jeg havde omfattende psykiske og fysiske problemer og kunne ikke arbejde. Jeg blev undersøgt, og i december 2012 flyttede jeg til Danmark”.

Mohamed Issas børn, som nu er 15, 16 og 17 år, er i mellemtiden flygtet videre til Yemen: ”De tog dertil i håb om at kunne komme videre til Mellemøsten og finde arbejde, men så udbrød der krig i Yemen. Jeg har ikke hørt fra dem de sidste seks måneder”, fortæller Mohamed Issa.

Jeg troede aldrig, at Danmark kunne finde på at sende kvoteflygtninge tilbage til Somalia

Mohamed Issa har aldrig fortrudt før nu, at han tog imod tilbuddet om at komme til Danmark. ”Jeg har fået al mulig hjælp af min kommune. Jeg er blevet opereret, og jeg får medicin og lægehjælp, jeg ikke kan få i Somalia. Jeg troede aldrig, at Danmark kunne finde på at sende kvoteflygtninge tilbage til Somalia”, siger Mohamed Issa, mens han insisterer på, at jeg gennemser bunker af papirer fra UNHCR, danske myndigheder og hans læge. Papirerne viser, at han faktisk er syg, truet og i livsfare i Somalia.

20170103_160124_1483462948392
Uddrag af Mohamed Issas lægeerklæring.

Verden svimler bogstaveligt talt for manden. ”Jeg falder omkuld, og lægen siger, at jeg aldrig kommer til at kunne løfte noget tungt”, siger han. I Mogadishu var Mohamed Issa fisker og havde sin egen lille båd.

I Danmark er hans drøm at komme ud i et flexjob. Der er også to lyspunkter i hans danske liv: En ny kæreste og deres lille datter på halvandet år.

hargeisa-berbera-176
Fiskerihavnen i Berbera, Somaliland. Mohamed Issa var fisker, inden han kom til Danmark. Foto: Lotte Ladegaard

Mohamed Issa er ikke i tvivl om, at de to skal med, hvis han skal sendes retur til det Mogadishu, han ikke har set i ni år. Frygten for krig og klan-hævn har nu fået følgeskab af en angst mere: ”Hvis vi skal flytte til Somalia, vil folk tvinge min datter til at blive omskåret. Det kan et barn dø af”.

Danske myndigheder tør ikke rejse til Somalia

I december undersøgte en dansk mission sikkerheden i Somalia, men ifølge Dansk Flygtningehjælp lavede man undersøgelsen fra Kenya, fordi Somalia var for farefuldt.

”Hvis man ikke vil sende en mission til et land på grund af sikkerhedsrisiko, er det umiddelbart overraskende og påfaldende, hvis man tør sende andre mennesker tilbage til landet for at bo”, siger Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker fra Dansk Institut for Internationale Studier til Jyllands-Posten.

Der er stor risiko for morter- og selvmordsangreb, som desværre ofte rammer civile. Der er fortsat risiko for direkte angreb på lufthavnen

Udenrigsministeriet fraråder også alle rejser til Somalia. Af ministeriets rejsevejledning fremgår, at ”der er krigslignende tilstande i og omkring hovedstaden, Mogadishu, i visse dele af det sydlige og centrale Somalia samt i visse dele af Puntland. Der er daglige kampe mellem Den Føderale Regerings styrker støttet af AU-styrker (AMISOM) og forskellige oprørsgrupper. Der er stor risiko for morter- og selvmordsangreb, som desværre ofte rammer civile. Der er fortsat risiko for direkte angreb på lufthavnen, hvilket forøger risikoen for, at ind- og udrejse umuliggøres”.

img_3616
Jeg lavede research i lejr for internt fordrevne i Puntland i 2014. Det skete med væbnet eskorte, og jeg fik kun tre dage til opgaven. Flere dage ville give al-Shabaab for god tid til at planlægge et angreb. Foto: Lotte Ladegaard

Når jeg selv har været på opgaver for udviklings- og nødhjælpsorganisationer i Puntland og den selverklærede autonome stat Somaliland i den nordligste del af Somalia, der vurderes til at være relativt sikrere end for eksempel Mogadishu, foregår det i bil fra dør til dør og med væbnet eskorte, så snart turen går uden for de større byer. Danskere, der arbejder i Somalia, sendes normalt på sikkerhedskurser for at lære at dukke sig for kugler og overleve kidnapninger. Blandt mine somaliske kolleger omtales Mogadishu med ærefrygt.

Tilfredsstillelse af vælgerkorpset

”Vi skal passe godt på mennesker, så længe de er forfulgt. Men bliver der fred i hjemlandet, så det er sikkert at komme tilbage, så skal man ikke opholde sig i Danmark. Så skal man hjem og bygge sit land op”, siger Inger Støjberg, der insisterer på at sende flygtninge retur til Mogadishu.

Inger Støjbergs udspil handler nok mest om at tilfredsstille den del af vælgerkorpset, der mener, at hjemsendelser er vigtigt

Mohamed Issa og de andre kvoteflygtninge kan dog kun sendes hjem, hvis Somalia vil modtage dem, erkender ministeren. Hun understreger, at Somalia er forpligtet til at modtage dets egne borgere.

Somalia har imidlertid ingen stabile myndigheder at forhandle hjemsendelser med. ”Der er forskellige administrationer i Somalia – Somaliland, Puntland, Mogadishu – så det er et kompliceret billede. Man skal have tilbagesendelsesaftaler”, forklarer seniorforsker Ninna Nyberg Sørensen fra DIIS til Politiken.

Hun mener derfor, at Inger Støjbergs udspil nok mest handler om at tilfredsstille den del af vælgerkorpset, der mener, at hjemsendelser er vigtigt. ”I praksis er det uendelig få, der kan hjemsendes”, siger Ninna Nyberg Sørensen

Det tør Mohamed Issa ikke tro på. ”Vil du ikke nok skrive, at hvis jeg skal sendes ud, skal de sende mig tilbage til Malta”, siger han flere gange. ”Hvis det var sikkert for mig at være i Mogadishu, ville jeg jo være blevet der”.

Mohamed Issa ønsker ikke at få sit foto offentliggjort. Han er bange for, at det kan skade hans sag, hvis de danske myndigheder kan genkende ham og ”bliver sure på ham,” som han siger. Han har givet tilladelse til, at POV International bruger hans rigtige navn, fordi mange somaliere hedder der samme, og fordi Danmark trods alt er ”et demokrati, hvor man burde kunne sige sandheden”.

Topfoto: AMISOM Public Information, Wikimedia Commons. Everyday life in Somalia.

Jeg modtager ikke honorar, når jeg blogger for POV International. Hvis du vil støtte mig i at skrive mere, kan du sende et beløb via Mobile Pay til 27 30 17 89.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Lotte Ladegaard

Lotte Ladegaard
Researcher, skribent, fotograf, kursusleder og projektrådgiver med eget konsulentfirma Development Close-up. Jeg skriver også projektansøgninger og hjælper organisationer med at dokumentere deres metoder, erfaringer og den udvikling, de er med til at skabe.
Jeg er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Århus i 1993 og har været selvstændig konsulent og freelance-journalist siden 1999. Ind i mellem har jeg dog haft længere kontrakter og enkelte fastansættelser. Jeg har blandt andet været teknisk rådgiver og kommunikationskonsulent på deltid i Bangladesh for Red Barnet (2005-2009), teknisk rådgiver for Ulandssekretariatet i Bangladesh (2002-2004), selvstændig freelancejournalist med base i Sri Lanka (1999-2002 samt 2004-2005), journalist hos Red Barnet i København (1995-1999) og journalist på Ritzau (1993-1995).
I dag bor jeg i Vanløse, København, men jeg er altid lykkelig, når arbejdsopgaver sender mig til Rwanda, Somaliland og Somalia, Etiopien, DR Congo, Zanzibar, Bangladesh, Cambodja, Indien, Sri Lanka – eller for den sags skyld til Mors og Lolland, som en opgave gjorde det for nylig.
Jeg kan kontaktes på www.lotteladegaard.dk, og du kan honorere min blog via Mobile Pay på 27 30 17 89.
Foto: Kim Dang Trong.

Seneste indlæg fra

Fra skrald til smykke

Egentlig skulle kohornene fra slagterierne bare smides ud. Nu bruges en del
Gå til Top