Rod i regnskaberne

af

Fransk politi ransagede i denne uge det franske højrenationale parti Front Nationals hovedkvarter. Lederen af partiet, Marine Le Pen, er under mistanke for omfattende misbrug af EU-midler. At sagen eskalerer netop nu, hvor præsidentvalget er forestående, er højst ubelejligt for hende. Men om miseren reelt vil få indflydelse på Marine Le Pens chancer for at blive Frankrigs næste præsident, er endnu uvist.  

Det franske parlaments- og præsidentvalg er lige om lidt. Men her fem minutter i tolv, synes skeletterne ikke bare at rasle lidt utidigt – men at vælte tungt og hovedkulds – ud af skabene hos flere af kandidaterne til præsidentposten.

For et par uger siden var det republikaneren og den tidligere premierminister Francois Fillon, der kom i skudlinjen i den såkaldte ’Penelope-gate’. Han blev af den franske satiriske avis, Le Canard Enchainé, beskyldt for at have udbetalt skyhøje lønninger til sin familie, især til sin kone Penelope, men også til to af sine børn.  Hans kone har dog modstridende udtalt, at hun aldrig har været ægtemandens parlamentariske assistent.

Fillons image krakelerede, og den høje stjerne, som han tidligere syntes at have haft hos den franske befolkning, er dalende. Dermed splintres hans forhåbning om at rykke ind i Élysée-palæet ved det kommende præsidentvalg formentlig.

Og en del af de stemmer, som Fillon og Republikanerne risikerer at miste, kan meget vel gå direkte til den højrenationalistiske præsidentkandidat Marine le Pen og partiet Front National.

En ærlig Euro

Men bedst, som Marine Le Pen og Front National havde fået ret god medvind, sprang skabet også op der: De har, i Front National, ser det ud til, rod i regnskaberne. Marine Le Pen er under fortsat mistanke for at have misbrugt EU-midler og mandag i denne uge, den 20. februar, indledte fransk politi en ransagning af partiets hovedkvarter i Nanterre.

For Marine Le Pen kommer beskyldningerne og ransagningen på et mildest talt uheldigt tidspunkt. Hun afviser og affærdiger imidlertid, at der er noget om snakken – hvilket hun har gjort siden anklagerne indledningsvis kom frem. Og hun nægter derfor naturligvis også pure at betale pengene tilbage.

I alt mener EU-parlamentet, at Marine Le Pen har misbrugt omkring 300.000 Euro. EU havde bedt hende betale beløbet tilbage inden den 31. januar i år, men hun valgte nonchalant at ignorere kravet. Hun hævder selv, at hun er offer for en smædekampagne søsat af hendes modstandere. Marine Le Pen mener ikke, at hun skylder EU-parlamentet en ærlig euro.

Indtil nu har Marine Le Pen været betragtet som ’jokeren i kulissen,’ som godt kan risikere at overraske, fordi flere af hendes mærkesager vinder særdeles dyb genklang hos store dele af befolkningen.

Efter sigende skulle EU-midlerne især være gået til aflønning af en person i Front Nationals hovedkvarter. Nemlig Marine Le Pens veninde, Catherine Griset, som i perioden 2010-16 udførte opgaver for partiet – der dog ikke havde noget som helst med parlamentarisk arbejde at gøre. Desuden mener EU’s antikorruptionsenhed, at Marine Le Pen, ligeledes med EU-midler, i 2011 betalte sin personlige livvagt Thierry Légier et beløb svarende til 309.000 kroner for tre måneders arbejde.

Marine Le Pen til møde i Europa-Parlamentet i Strassbourg )2014). Foto fra Wikimedia Commons.

Onsdag den 22. februar beslaglagde politiet så, blandt en del andet materiale, Catherine Grisets harddisk og Marine Le Pens personlige livvagt blev afhørt i sagen. De kommende dage vil så måske vise, hvad der er op og ned.

Om vælgerne vil dømme nådesløst og hårdt – eller måske udvise overbærenhed med beskyldningerne mod Marine Le Pen og hendes parti – afhænger også af, hvad resultatet af ransagningen bliver. Men indtil nu har Marine Le Pen været betragtet som ’jokeren i kulissen,’ som godt kunne risikere at overraske, fordi flere af hendes mærkesager vinder særdeles dyb genklang i store dele af befolkningen.

Sin fars datter

Men hvem er hun egentlig denne Marine Le Pen, som synes at nyde udbredt popularitet?

Navnet Le Pen har spøgt i fransk politik, siden Jean Marie Le Pen grundlagde det højreorienterede parti Front National (FN) i 1972. Han er nu kastet over bord, og hans datter Marine Le Pen har godt fat om roret i partiet.

Marine Le Pen er sin fars datter. Ingen tvivl om det. Men netop båndet til faderen har hun de seneste år gjort sig betydelige anstrengelser og foretaget mange krumspring for at lægge afstand til og gøre sig fri af. Faderens ofte storskrydende figur og hans grove og bombastiske retorik, har været en tung klods om benet og et skarp sten i skoen for både Marine og for partiet. I Marine Le Pens og partiets optik har netop ’Papa Le Pen’ forhindret Front National i at vinde de politiske sejre, som partiet kunne høste, hvis man beherskede sig mere – eller blev mere stuerene.

Skamredne kæpheste

I 2015 blev faderen Marie Le Pen således ekskluderet fra partiet efter endnu engang at bagatellisere Holocaust.  Partiets valg af ord er siden måske blevet en anelse mere sobert, og Marine Le Pen repræsenterer en nyere og mere midtsøgende fløj i partiet Front National.

Hun erklærer sig hverken til højre eller venstre for midten – men ganske enkelt fransk. Alt i alt er den indholdsmæssige kurs dog stort set uændret. I hvert fald, når talen falder på immigration og udlændingepolitik, der længe har stået i centrum for partiets succes hos vælgerne. Marine Le Pen karakteriserer rutinemæssigt den illegale immigration som en voldsom byrde for Frankrig og advarer højrøstet og i kraftige vendinger mod faren for en islamisering af landet.

I 2015 erklærede Marine Le Pen sig ærligt og åbent som tilhænger af dødsstraf. I dag er det godt nok ikke et forslag, som man finder på listen over partiets 144 punkter lange partiprogram – men indirekte vil det være en mulighed at genindføre dødsstraf med Marine Le Pen som præsident, hvilket dog også ville kræve, at Frankrig først havde forladt EU.

Der har dog med tiden sneget sig andre mindre ‘skamredne’ kæpheste ind i partiprogrammet: For eksempel ønsker Marine Le Pen at Frankrig skal træde ud af det europæiske, monetære samarbejde – og hun har ved flere lejligheder udtalt, at hun ønsker, at der i den franske forfatning skal tilføjes en ”priorité nationale”, sat på spidsen en form for genopfundet ’apartheid-system’, kan man vel sige, hvor personer med fransk statsborgerskab får særstatus og særlige fordele for eksempel, når der skal tildeles boliger.

Desuden har Marine Le Pen foreslået, at mennesker uden fransk statsborgerskab skal pålægges en ekstra beskatning af deres indtægter.

Skal guillotinen støves af?

En anden højst kontroversiel og markant ide, som flere gange er blevet omtalt af Marine Le Pen, og refereret i avisen Libération, er genindførelse af dødsstraf.

I 2015 erklærede Marine Le Pen sig ærligt og åbent som tilhænger af dødsstraf. I dag er det godt nok ikke et forslag, som man finder på listen over partiets 144 punkter lange partiprogram – men indirekte vil det være en mulighed at genindføre dødsstraf med Marine Le Pen som præsident, hvilket dog også ville kræve, at Frankrig først havde forladt EU:

I partiprogrammets punkt fem, står der nemlig, at en ”référendum d’initiative populaire”, altså en afstemning om et hvilket som helst emne på opfordring fra vælgerne eller befolkningen, er en mulighed. Og altså også potentielt om hvorvidt guillotinen skal støves af efter en Frexit.

Fru Frankrig

I 2016 lancerede Marine sin nye, personlige blog, ‘Carnets d’éspérance’ (på dansk: notesbøger om forhåbninger). Her forsøgte hun fikst at skyde genvej ved at iscenesætte sig selv som mennesket Marine Le Pen – og i mindre grad som politiker. Hun ville af med sin flossede ham og vise franskmændene den sande Marine Le Pen.

Det er lykkedes i nogen grad og i dag, hvor optakten til præsidentvalget er gået ind, har Marine Le Pen på sin blog for alvor lagt i kakkelovnen: ’Fem år med forandringer’ skriver hun. Hun vil ’remettre la France en ordre,’ rydde op i Frankrig.

Marine Le Pen er parat til at tage kampen op, indtage Élyseée-palæet og derefter påbegynde hovedrengøringen, forstår man. Særligt uheldigt er det jo derfor også, at det nu ser ud til, at der er fejet en hel del skidt ind under gulvtæppet i hendes eget kontor.

Da bloggen blev lanceret, var den fuld af private fotos, hvor Marine Le Pen ser tv med armen kærligt om sin ene datter, andre fotos, hvor hun er fordybet i egne tanker, betragter havet, går barfodet langs stranden med vind i de lyse lokker og omsorgsfuldt vander sine pelargonier. Marine Le Pen fremstod med andre ord smilende, kærlig, afslappet, rolig, tillidsvækkende, som en god og kærlig mor. Hendes budskab var knivskarpt og klart: Hun var – og er også fortsat – ‘Fru Frankrig.’

Seriøs, fransk page

I dag, når man besøger Les Carnets désperance er der stadig mange fotos, hvor Marine Le Pen fremstår afslappet og smilende. Men det er mestendels fotos en anderledes alvorlig og fattet kvinde. Marine Le Pen er nu trukket i arbejdstøjet – et klassisk mørkt jakkesæt, der matcher ’drengenes’. Håret er kortere, en ‘seriøs’, fransk page, og panderynkerne er lagt i de rette, dybe folder. Det er nu de store strategiske tanker, skal tænkes: Der skal ryddes op i Frankrig, og Marine Le Pen ser gerne sig selv stå i spidsen for den oprydning.

Hun er parat til at tage kampen op, indtage Élyseée-palæet og derefter påbegynde hovedrengøringen.

Særligt uheldigt er det jo derfor også, at det nu ser ud til, at der er fejet en hel del skidt ind under gulvtæppet i hendes eget kontor. Og i forhold til Fillons misbrug af midler, holdt Marine Le Pen derfor også helt lav profil og udtalte sig knapt. For det er som bekendt aldrig en god ide at kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus.

En sikker hånd

Uanset beskyldningerne mod Marine Le Pen, så er præsidentvalget med Fillons snublen nu i hvert fald mere åbent end tidligere. Et betydeligt antal franskmænd erklærer sig nemlig trætte af den politiske elite, og er tilhængere af en hårdere linje, blandt andet en absolut strammere flygtninge- og indvandrerpolitik, en højere grad af fransk protektionisme og indskrænket bevægelsesfrihed på tværs af landegrænser. Nogle af de kort, som Marine Le Pen spiller med sikker hånd – og også høster stemmer på.

Der er med andre ord lagt op til en gyser af et præsidentvalg i april og maj. Og Marine Le Pen står og tripper utålmodigt på tåspidserne i kulissen.

Hun kan, som Donald Trump gjorde i USA, måske overraske. I øvrigt har Front National under hele den amerikanske valgkamp som det eneste franske parti støttet Donald Trump.

Det franske præsidentvalg finder sted den 23. april 2017. Hvis ingen af kandidaterne får flere end 50 procent af stemmerne, går de to kandidater med flest stemmer i første runde, videre til anden runde, der finder sted 7. maj 2017. Den af de to kandidater, der høster flest stemmer, bliver Frankrigs nye præsident de kommende fem år. Og vedkommende vil formentlig ikke blot holde nøglen til Élysée-palæet, men også til den europæiske unions fremtid. En union, som Marine Le Pen har bebudet, hun helst træder ud af.

Topfoto: Antoine Bayet, 2007 – Wikimedia Commons

Hvis du holder af Maikens artikler, kan du betale hende direkte ved at donere et beløb, som du selv finder rimeligt. Maikens Mobile Pay-nummer er: 2222 2636.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

mm
Maiken Skeem

Maiken Skeem er 46 år, journalist og kommunikationskonsulent. Sammen med sin familie er hun flyttet tilbage til Danmark fra en fransk landsby tæt på Genève. Maiken har af flere omgange boet i Frankrig, men også i Bangladesh, Cambodja og Myanmar, hvorfra hun har skrevet for danske medier og været konsulent for Folkekirkens Nødhjælp.
Maiken er uddannet cand. mag i fransk og kommunikation. Efter flere år som kommunikationsmedarbejder i både humanitære organisationer og i medico- og medicinalbranchen, er hun nu journalist på fuld tid og med hele hjertet. Her på POV.International skriver Maiken ofte om Frankrig - og gerne om religion, tro, etik og ligestilling.
Kunne du lide, hvad du læste, satte det nogle tanker i gang – er du velkommen til at lægge et bidrag på Mobilepay: +45 2222 2636

Seneste indlæg fra

Gå til Top