SERIE, del 3: Robuste organisationer skaber tilfredse medarbejdere

af

Man kan ikke skabe trivsel ud fra det muliges princip. Trivsel kræver helt bestemte omstændigheder, der skal være til stede. Kan de ikke skabes, så drop illusionen om trivsel – og snak hellere skadesminimering, skriver Thomas Milsted. Han hæfter sig ved udvikling af individet frem for en afvikling. Dette er tredje del af serien om, hvordan mennesker har det på arbejdsmarkedet – og i livet.

Hvad er robusthed?

I dette afsnit får du mit bud på, hvordan robusthed bør defineres. Det er ikke så ligetil, men efter at have været rundt i forskningens kringlede kroge kommer her et kvalificeret bud:

Lad det være sagt som det første, jeg er mere optaget af, hvad ledelsen kan gøre for medarbejderne, end hvad medarbejderne kan gøre for ledelsen. Jeg er mere optaget af, hvordan det omkringliggende samfund kan udvikles, så det fostrer robuste sjæle, og ikke så meget af hvordan udpinte sjæle kan lære at håndtere et råt samfund. Jeg er mere optaget af, hvordan vi kan skabe tryghed og ikke så meget af, hvordan vi med et skuldertræk accepterer utryghed som et livsvilkår. Jeg er mere optaget af at skabe gode og anstændige vilkår, frem for vilkår der strider mod den menneskelige natur. Det er præmissen, og jeg er med på, at den kunne have været anderledes.

For måden robusthed defineres på, vil altid være blot et perspektiv, hvor noget inddrages og andet udelukkes. Så selvom jeg vil bestræbe mig på at være så objektiv som det er mig muligt, og selvom jeg vil inddrage de tolkninger og definitioner, der har været gennem tiderne, vil de værdier, jeg har skitseret ovenfor være med til at fortynde koncentratet.

Jo flere beskyttelsesfaktorer der har været omkring os, jo mindre vil sandsynligheden være for, at risikofaktorerne får plads til at styre vores udvikling i en negativ retning

Så perspektiverne kan være at træne individer – eller skabe dem. Jeg er klart til det sidste. Imidlertid kan det, som arbejdsmarkedet ser ud i dag, ofte være nødvendigt at tilegne sig nogle greb, der kan beskytte en mod for mange slag på sjælen. Det er jeg helt med på. Men det er ikke mit fokus i denne artikel.

Få skilt skægget fra snottet

Robusthed eller resiliens er to begreber, der ofte bliver blandet sammen, omend de ikke betyder helt det samme. Men det kan være væsentligt at få sat nogle vandtætte skotter imellem, for mange tror, at det er en og samme ting. Robusthed er en tilstand, noget du er, resiliens er mere en proces.

På engelsk hedder resiliens ”resilience”. Det stammer fra det latinske ord ”resilientia”, som betyder ”at springe tilbage” eller ”slå tilbage”. Det er altså et udtryk, der beskriver en genstand eller et objekts elasticitet. Det er noget, du kan hive og flå i og alligevel finder det tilbage til udgangspunktet. Noget slidstærkt, ja noget robust.

Robusthed er altså en modstandsdygtighed overfor slid, belastninger eller vanskelige betingelser. Noget der er hårdført og kun vanskeligt går i stykker, som der står i Den Danske Ordbog.

Resiliens er evnen til at hoppe tilbage til det sunde udgangspunkt. At kunne modstå modgang og til at reparere sig selv.

Det gælder nok for begge begreber, at de er resultatet af udviklingsprocesser mere end et personlighedstræk. Altså dynamiske processer, der udvikles i tæt samspil med omgivelserne.

Resiliens er mere et udtryk for, når en ubalance bliver genoprettet, når noget kommer tilbage til det optimale udgangspunkt. Resiliens er et begreb, psykologien har lånt fra fysikken og kan psykologisk forstås som en proces, der opstår i relationerne mellem individet og de vilkår og omstændigheder, som det indgår i. I fysikken beskriver resiliens som et metals evne til at vende tilbage til sin oprindelige form efter at være bøjet eller skadet.

Hvor vi før talte om at skabe tryghed og sikkerhed, forsøger konsulenter, psykologer og politikere nu at erstatte modstandskraft og tilpasningsdygtighed med resiliens.

Disse tilpasningsprocesser og evner ser vi også brugt inden for økonomi og biologi. Med store og reelle trusler og ikke mindst voldsomme forandringer både i forhold til økonomi, klima, arbejdsforhold, samfundsstrukturer osv. kan det være svært at nå at følge med og ikke mindst tilpasse sig på en tryg og sikker måde. Her kommer resiliens ofte ind som et svar eller en løsning på den problematik. Hvor vi før talte om at skabe tryghed og sikkerhed, forsøger konsulenter, psykologer og politikere nu at erstatte modstandskraft og tilpasningsdygtighed med resiliens. I praksis betyder det, at du ligeså godt kan lære at leve med tingenes tilstand, for dit land eller din arbejdsplads beskytter dig ikke længere.

De tanker, der ligger til grund for de fleste psykologer, der arbejder og forsker i resiliensbegrebet, synes at være det at kunne beskrive og forstå genopretning og processer efter belastninger eller omvæltninger. Det er ikke nyt. I evolutionsbiologien kalder man det evnen til at tilpasse sig efter store forandringer i omgivelserne. Også i form af ændringer i forhold til vores organismes struktur, funktion og adfærd som øger chancerne for at kunne overleve.

Resiliensprocesser udtrykker det, der sker med dig, efter en mere eller mindre voldsom oplevelse eller i et risikofyldt opvækstmiljø, hvor du kan blive udsat for mange risikofaktorer på samme tid. Er udviklingen positiv på trods af, at man skulle forvente det modsatte, snakker vi om resiliens. Resiliens kan altså være noget, der forstås baglæns, og forklare, hvorfor et individ klarer sig på trods, men kan også være noget, vi er opmærksom på i processen, så man bedre kan understøtte og hjælpe.

Livsvilkår kan være ens men ramme forskelligt

Mennesker er forskellige og resiliensprocesser forløber derfor forskelligt. Af samme grund kan det være vanskeligt, for ikke at sige næsten umuligt, at sige noget om, hvad der gælder for alle. En proces er en sammenhængende kæde af uforudsigelige hændelser, og i det perspektiv er resiliens mere en forståelsesramme, udfra hvilken vi i praksis kan hjælpe med at holde fokus på individet uanset om denne er medarbejder eller samfundsborger. Målet er ikke at tabe individet, hvis de går ned med stress eller andre psykiske lidelser. På den måde støtter man en udvikling af samme individ frem for en afvikling.

MERE POV
ANALYSE: BREXIT - drøm eller mareridt

Når det er vigtigt at skelne mellem robusthed og resiliens, er det også fordi robusthed ikke er dækkende for, hvad der menes med resiliens. Der er elastikken til forskel, om man så må sige. Resiliens er ikke en særlig egenskab ved et individ, men en måde at beskrive det resultat, der er kommet ud af det dynamiske samspil mellem individet og dets omgivelser. At være robust er en slags ukuelighed eller modstandsdygtighed, resiliens er ”det at klare sig på trods”. Det kan godt være det virker som flueknepperi, men det er en vigtig pointe, når man skal arbejde med begreberne i praksis.

Samtidig findes den opfattelse fortsat, at man  ved at arbejde med resiliens eller robusthed, kan fjerne fokus fra vilkårene og udsætte medarbejdere for voldsomme urimeligheder, uden at disse får stress eller andre psykiske problemer.

Vokser blomster bedst i modgang?

Det er korrekt, og forskningen har vist det: Nogle børn og unge klarer sig godt og udvikler sig positivt på trods af modgang og hårde belastninger i opvæksten. At udvikle sig positivt betyder, at de, og igen på trods, tilegner sig konstruktive kompetencer, selvstændighed og udvikler en høj grad af selvansvarlighed.

Men der er så sandelig også børn, hvor det går helt skævt, netop fordi de har været udsat for de samme typer af belastninger. Her ser vi problemadfærd, psykiske sygdomme og misbrug.

Ingen mennesker tåler alt, og alle mennesker tåler forskelligt, på forskellige tidspunkter af deres liv. Resiliens eliminerer ikke din sårbarhed, ligesom din robusthed heller ikke gør.

Det skal måske også lige understreges, at selvom man klarer sig godt, skal der bruges ufattelige mængder energi og fokus på ikke at falde i tønden. Hvordan vi end vender og drejer det, skal der bruges megen viljestyrke på at vedligeholde sin afbalancerede mentale tilstand. Eftersom viljestyrke trods alt er en begrænset ressource, kan stressen godt ligge under overfladen, og en dag ved selv den mindste lille påvirkning springe ud i lys lue.

Alle mennesker har en medfødt evne til at overleve og “komme over” selv meget voldsomme begivenheder. Vi har en enestående kapacitet til at klare os, og netop resiliensprocesser lærer os at forebygge, minimere eller overkomme de skadelige effekter i forhold til de udfordringer, vi uundgåeligt møder i livet. Men ligesom enhver ressource har sine begrænsninger, gælder det samme for evnen til at tilpasse sig. Ingen mennesker tåler alt, og alle mennesker tåler forskelligt, på forskellige tidspunkter af deres liv. Resiliens eliminerer ikke din sårbarhed, ligesom din robusthed heller ikke gør.

Resiliens udvikler sig i samspillet mellem vores medfødte egenskaber, hvor robusthed kan være en af dem, og vores relationer og livsomstændigheder.

Mental fitness

Mens man livet igennem kan træne robusthed ud fra et konkret parameter, kan man ikke pege på entydige træk, der fremmer resiliens. Resiliens er unik og henviser til positiv tilpasningsdygtighed under levevilkår, der normalt ville føre til tilpasningsproblemer. Resiliens udvikler sig i samspillet mellem medfødte egenskaber og omgivelserne.

Risici er situationer, der kan give os problemer langt ind i livet, og resiliens handler om, at der er noget, der beskytter os mod disse risici, eller som kan være med til at udligne de negative konsekvenser af en utryg opvækst, så vi alligevel kommer et godt sted hen i livet.

Der er flere faktorer, som fører til resiliens, dels genetisk betingede forhold f.eks. medfødt robusthed, dels forholdene omkring os. Risiko- eller sårbarhedsfaktorerne og de beskyttende faktorer blander sig med hinanden, og resiliens kan mindske graden af sårbarhed eller helt bremse den hos det enkelte individ.

Har man som barn haft et nært, varmt og godt forhold til sine forældre eller omsorgspersoner, daginstitutionen eller skolen, er man godt rustet til modgang

Resiliens afspejler, at man under levevilkår, der normalt vil føre til store personlige problemer, magter tat tilpasse sig positivt. Om man eksempelvis blev traumatiseret af at være i en koncentrationslejr under 2.verdenskrig afhang således ikke kun af ens grad af robusthed, men også af mange andre faktorer, f.eks. medfangers omsorg, en lidt mere venligtsindet fangevogter, muligheden for at sove eller restituere sig efter mishandling, og om det var noget andet man kunne optage som en del af ens samlede opfattelse af ens situation.

Nogle er mere heldige end andre

Resiliens kan inddeles i forskellige områder, som er medvirkende til, om man kommer helskindet igennem opvæksten, og i hvilket omfang opvæksten vil kunne komme til at styre ens liv. Er der noget, der har beskyttet en og som formindsker sandsynligheden for, at det negative og problematiske i opvæksten skaber udviklingen af en sårbar karakter som voksen. Det er først og fremmest individuelle personlige faktorer, som vi har med os fra fødslen. Nogle er allerede fra fødslen robuste, stærke og sunde, nogle har et bedre immunforsvar end andre, og nogle er bedre til at gøre det klart for omverdenen, at de har brug for mad og omsorg. Høj intelligens kan også være medfødt og en beskyttelse mod barske vilkår, ligesom hukommelse og koncentrationsevne også er vigtige færdigheder.

For nogle gælder det, at de allerede tidligt er imødekommende, glade, harmoniske eller har en stor portion humoristisk sans og et blidt og mildt temperament. Alt sammen noget, der kan virke beskyttende under belastende vilkår og i den grad være med til at mildne negative konsekvenser i livet.

MERE POV
Kill Bill - Obamacare vs. Donald Trump: 1-0

Medvirkende til at man kommer helskindet gennem tilværelsen, er, at nærmiljøet fungerer og ikke er præget af opløsning, misbrug og misrøgt. Har man som barn haft et nært, varmt og godt forhold til sine forældre eller omsorgspersoner i familien, daginstitutionen eller skolen, er man godt rustet til modgang. At vide, at man er elsket af nogen, som er i stand til at møde og forstå en, er væsentligt for udviklingen af robusthed.

Opdragelsesstilen har også stor betydning for ens senere liv, nok større end mange forestiller sig. En opdragelsesstil, hvor der stilles krav, men i en respektfuld tone og med en anerkendelse af barnet, stimulerer robustheden. På samme måde er forældrestøtte til udfordringer i skolen, uddannelse, kærestesorger, mobning eller andre problemer også en vigtig faktor for en øget robust.

Summen af det hele

Alt det, som har beskyttet os i barndommen, er med til at mindske risikoen for, at vores udviklingsmuligheder mislykkes, og til at mindske risikoen for udvikling af høj sårbarhed og psykiske lidelser. Jo flere beskyttelsesfaktorer, der har været omkring os, jo mindre vil sandsynligheden være for, at risikofaktorerne får plads til at styre vores udvikling i en negativ retning.

En risikofaktor kan defineres som en omstændighed, der øger sandsynligheden for en senere stresssårbarhed eller et psykisk problem. Det kan for eksempel være en egenskab hos barnet, der er til stede allerede fra fødslen som et syndrom eller handicap, eller det at være født for tidligt. Familiemæssige eller økonomiske svagheder, forældre uden forældreevner, for eksempel på grund af psykisk sygdom, er også væsentlige risikofaktorer. Man skal dog ikke tro, at man kan kategorisere beskyttelses- og risikofaktorer præcist, for de er ikke universelle, og for at kunne identificere beskyttelses- og risikofaktorer er man derfor nødt til at se risikofaktorerne i relation til det enkelte individ og dets omgivelser og inddrage vurderinger af, hvordan børnene og de unge oplever deres liv.

Men det er svært og kræver mange ressourcer.

Med denne gennemgang skulle det gerne stå klart, at resiliens ikke er noget, man kan træne sig op til, men noget, der ligger i vilkårene omkring os. Det er altså noget, vi kan beskrive som en proces, der kan forklares bagud og ikke er noget operationelt, vi kan planlægge fremadrettet.

Men ud af de mange bud på definitioner, der findes, stikker der dog to fællestræk ud. Nemlig det element, der handler om risiko eller belastning, og det element der handler om et positivt udfald på trods.  Mellem de to poler ligger resiliens-begrebet.

Uenigheden til trods er det dog et snævert begreb, der er nogenlunde til at arbejde med. I modsætning til når ledere og politikkere vælger at definere det efter mere ideologiske tilgange. Der skal resiliens bruges i en sags tjeneste. En tjeneste hvor sagen er vigtigere, end hvordan mennesket har det.

Anderledes er det med robustheden, som vi godt kan arbejde med selvstændigt og i en vis forstand træne som individ. Som udgangspunkt er den dog stadig en tilstand, som kan være  til stede hos et menneske i højere eller lavere grad. Robusthed defineres som sagt som en slags ukuelighed eller modstandsdygtighed over for slid, belastninger, voldsomme udfordringer eller vanskelige betingelser.

Resiliens er større end robusthed. Robusthed kan være konsekvensen af resiliens-processer eller have betydning for hvordan resiliensprocesser forløber. Primært handler robusthed om at vide, hvad man vil og kan tåle så man kan bruge sin mulighed for at sige fra overfor resten.

Dette er tredje del af en serie fra Thomas Milsted. Første del blev bragt søndag den 15. januar. Anden del søndag 22. januar. Serien fortsætter de næste tre søndage og handler om robusthed. Det er vores håb, at læserne, når serien er slut, vil stå med en viden, der gør det klart, hvordan man bør integrere robusthed i det psykiske arbejdsmiljø.

Foto: Pixabay

Hvis du kan lide min artikel kan du sende penge via MobilePay. Jeg har valgt ikke at modtage pengene selv, men at donere dem til Kirkens Korshærs arbejde. Deres MobilePay på tlf. 40 16 87 88

 

 

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del gerne denne artikel med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden, eller donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi har ikke noget reklamebudget.

mm
Thomas Milsted

Thomas Milsted er forfatter og rådgiver. Er medlem af Dansk Journalistforbund og har skrevet adskillige bøger og artikler om og omkring det psykosociale arbejdsmiljø. Har i mere end tyve år arbejdet som rådgiver og foredragsholder. Tidligere leder af Center for Stress og Trivsel A/S, nu freelance og Generalsekretær i Stresstænketanken. Sidder og har siddet i diverse tænketanke med hovedvægt på at få løst stressproblematikker i danske organisationer og samfundet generelt.
Har blandt andet udgivet: Stress. Sådan tackler du det. (1999) Børsens Forlag. Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds)liv. (2006) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Lykke. Er der en vej til det gode liv? (2008) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Trivsel. En guide til motivation og arbejdsglæde. (2009) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Ned og op med stress. (2011) En samtale-bog med Pernille Rosenkrantz-Theil. Gyldendal. Arbejdsglad. - sådan skaber du bedre resultater med glade medarbejdere. (2014) Gyldendal. Skab værdi med trivsel og empati. (2015) Gyldendal. Stedbørnene. En guide til sammenbragte familier. (2015) People´s Press. Stresset. (2017). People´s Press. Mobile Pay: 31418376

Seneste indlæg fra

Gå til Top