Det ringer fra klosterets guldtårn – nu må det begynde

af

Mit Frankrig i Fréjus: Det er dér, Svenning Dalgaard står og rapporterer fra præsidentvalget, som Macron vinder.

Den årlige pilgrimsvandring. Den årlige køretur tværs igennem det rige, der betyder så meget. Næsten et årtis somre. Ned til Middelhavets rubin. Ned ad de snoede veje, man kan udenad i hovedet. Det øjeblik man dypper foden i vandet og bliver et med det.

Druefestivalen, der hylder jorden, bonden og familen. Det lille torv med klosteret, museet og caféen, vi altid sidder på. Byer, der minder om dette findes i hele landet. Men dette er mit torv. Mit, dit, og mest vores.

Der, hvor vi venter på, at der skydes med musketter. Lyden er altid overraskende og livsgivende. De unge piger, der får lov af sammenslutningen, at tilslutte sig gruppen. Folkedragterne og de ældste i front, der danser i takt.

Smagsglassene, vi køber mens vi griner og glædes over prisen for at smage. Der plages allerede der om isen fra boden på hjørnet. Se, han ved, hvad han skal tage for den, den dag. Jeg betaler med glæde. Udtaler alle muligheder for at dupere mit ego.

Solen begynder at varme pladsen. Jeg har hatten på, klassikeren. Den hvide skjorte, jeg allerede har valgt hjemmefra i april. Og så er der de farvede bukser. Åh, de farvede bukser hører til. Pastel blev min ven.

Messen starter altid kl. 10.00. Klokkerne ringer ind. Bøndernes børn og børnebørn stiller de sidste flasker op. Det er rutine og kærlighed. Rutine i at gøre det elegant. Kærligheden til lokalområdet, uanset de mange opkøbere der har fundet frem til hyldestdagen. Respekten for arbejdet. Måden, man tiltaler hinanden på, måden man beder, modtager og anerkender. Respekten for processen og interaktionen. Det øjeblik blik mødes, der nikkes og bydes. Det er så stort, at mennesker ikke behøver at tale for at møde hinandens tanker.

Der emmer af alt det gode. Og det er godt. Og det binder os sammen. Danmark og Frankrig.

Det ringer fra klosterets guldtårn. Nu må det begynde.

Vive la République! Vive la France!

Foto: Jacob Sabir i Frankrig – privat.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Jacob Sabir

Jacob Sabir er uddannet jurist (LL.M) med speciale i bank/kapitalmarkedsret, og har tidligere arbejdet hos domstolene, i diverse ministerier samt forsket på Københavns Universitet. Han har siddet i en del bestyrelser, hvor det internationale udsyn altid har været i fokus. Han ser sig selv som en socialliberal samfundsdebattør og provokatør. Han er religionskender og tidligere freelance-journalist samt tv producer. Jacob er hyppig gæst i debatter, der drejer sig om dansk og international politik samt religioners aftryk på samfundet. Fra barnsben har han været interesseret i internationale magtforhold og politik. Jacob kan tale et par sprog inklusiv et par syd-asiatiske, han er interkulturel, medienysgerrig og betaget af moderne europæisk mode, historie, kunst og kultur. Han har været med til at bidrage til programmer omkring dansk udenrigspolitik, og er en brændende europæer. Man vil ofte høre ham tale om de steder han har kørt Europa rundt i forskellige biler, hvis holdbarhedsdato var langt overskredet. Han er overbevist om, at det er bedre at være med inden for og skabe dialog end at stå uden for og råbe ind. Han er også vært på POV RADIO. Jacob bor i Dronningens København, hvor han arbejder som 'Chief Legal & Brand Officer'. Skulle du have lyst til at donere til Jacobs skriverier, er nummeret til Mobile Pay: +4520603822 Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan skrive til ham på Facebook.

Seneste indlæg fra

Gå til Top