Respekt for alle Japans små mænd med flag

af

SEIKATSU – japansk hverdag: Menneskelige trafiksignaler er blot et eksempel på de mange job rundt omkring i det japanske samfund, som med tjekkede vestlige kapitalist-øjne er ”unødvendige” og næppe ville eksistere hos os.

Når man langt ude på landet på Japans landlige landeveje mellem bjerge og rismarker møder et vejarbejde, står der næsten altid ude på selve vejen en mindre skare små, ældre mænd, som med flag eller lysende stave kontrollerer trafikken.

De små mænd er suppleret med skilte, lyssignaler og robotter, men det er de små mænd, som har hovedrollen. Det er dem, bilisterne orienterer sig imod. De har uniformer og kasketter, og de udstråler myndighed og seriøs autoritet.

Ikke sjældent er der to af disse ”menneskelige trafiksignaler” i hver ende af et omfattende vejarbejde. Man bruger altså fire menneskers fuldtidsarbejde på at tage vare på sikkerheden for forbipasserende vejarbejdere og bilister. Selv hvis der kun kommer en trafikant forbi hvert kvarter.

Hjertevarmt

Undersøgelser har vist, at japanske bilister sætter pris på det.

De kan godt lide at blive vist vej af et hjertevarmt menneske frem for en robot. Ingen drømmer om helt at afskaffe de små mænd, som heroisk står på landevejen og fryser for at øge andre folks sikkerhed. Ikke nogen robot-romantik der.

Tanken er, at det i en paniksituation er nemmere med menneskelig kontakt, der kan overskue en uventet situation og reagere på den. Det vil et lyssignal eller en robot aldrig kunne.

Farlige veje

Antallet af trafikdræbte er gennem mange år faldet i Japan. I 1970 lå det på næsten 17.000. Nu er det nede i nærheden af en fjerdedel af dette tal. Man har virkelig formået at flytte en stor del af biltrafikken over til den kollektive trafik.

Men blandt de dødsfald ved arbejdsulykker, der registreres i Japan, er dødsfald under udførelse af vejarbejde til gengæld den tredjehyppigste årsag. Ulykkerne sker, når biler med høj fart kører ind i arbejdere eller deres redskaber. Vejene er og bliver en farlig arbejdsplads, og det har man målrettet forsøgt at ændre på.

Trygheds-Taro

De små mænd med flagene er typisk tilknyttet et privat firma, som hyres til opgaven, men de er ofte pensionister og næsten-pensionister med en fortid på andre af landsbyens arbejdspladser.

På grund af dødsulykker blandt trafikvagterne selv har man mange steder forsøg med at erstatte dem med mekaniske robotter, som står og vifter med et flag. Disse mekaniske robotter kalder man japaner og japaner imellem for ”Anshin Taro” (Trygheds-Taro – Taro er et almindeligt drengenavn).

Men når man også i de næste mange år stadig vil møde langt flere små levende mænd end robotter på Japans landeveje, skyldes det ikke mindst, at de er langt billigere i drift, end de ville have været i Danmark. De får typisk mindstelønnen, som i Japan er fastlagt i et ministerium og ikke resultat af nogen overenskomst. Rundt regnet en halvtredser i timen eller lidt mere.

Østeuropæiske job

De ”menneskelige trafiksignaler” er et eksempel på de mange job i det japanske samfund, som med tjekkede vestlige kapitalist-øjne er ”unødvendige” og næppe ville eksistere hos os.

Besøgende vesterlændinge forbløffes tit over, at man i Japan ser en masse af den slags man i Japan ser en masse af den slags ”østblok-job” som under den kolde krig.

Hvis alle disse mennesker i, hvad Vestens liberale ideologer med megen rette kalder ”tomme job”, en dag skulle spares væk, og hvis de en dag skulle dømmes ude som unødvendige for samfundet, hvad skulle de ellers lave?

Andre eksempler er parkeringsvagter ved indkørslen til byernes parkeringshuse, smilende elevatorpiger i fine stormagasiner, som trykker på knapper og meddeler kunderne, hvilken etage man nu er nået til, medarbejder nummer tre eller fire ved hver tankstation, som kommer løbende og vasker folks forrude, mens folk sidder i bilen og får påfyldt benzin, og de høfligt smilende midaldrende damer ved indgangen til banker eller posthuse, som hjælper kunderne med at trække deres korrekte numre i køen.

Tomme job

Hvis alle disse mennesker i, hvad Vestens liberale ideologer med megen rette kalder ”tomme job”, en dag skulle spares væk, og hvis de en dag skulle dømmes ude som unødvendige for samfundet, hvad skulle de ellers lave?

De fleste af dem ville gå derhjemme og være arbejdsløse. Med flaget i hånden bevarer de små mænd imidlertid en selvrespekt og en værdifuld værdighed i et samfund, hvor man bestemt ikke opfatter det som positivt at være på understøttelse, og hvor mange af lutter stolthed undlader at ansøge om socialhjælp eller arbejdsløsheds-understøttelse, selv om de ifølge reglerne egentlig ville være berettigede til det.

Mine japanske hverdagsklummer på POV ligger mig meget på sinde. Men POV lønner jo ikke sine skribenter. Så hvis du kan lide mine klummer og gerne vil hjælpe mig til at få tid og råd til at skrive flere af slagsen, er du velkommen til at donere et beløb for mit arbejde via Mobile Pay: 2636 0251. På forhånd tusind tak.

Foto: Martin Kölling

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Asger Røjle Christensen

Asger Røjle Christensen: Erfaren journalist, forfatter, analytiker, kursusarrangør og rejseleder. Med base i Tokyo det meste af året forsøger Asger med faglighed og engagement på mangfoldige måder at skabe større viden og forståelse for Japan og dets nabolande blandt danskerne. Han har en fortid som Tokyo-korrespondent (1989-1995) for blandt andre Politiken, udlandsredaktør på Aktuelt (1995-2000) og på Ritzau (2000-2004), chef for Orientering på P1 (2004-2006) og forsideredigerende på nettet hos DR Nyheder (2006-2013).
Siden november 2013 har han drevet sit eget lille enmandsfirma, der blandt andet udgiver nyhedsbrevet forkant.nu med hurtige analyser af de hurtige nyheder fra Japan og omegn. Efter et par år som korrespondent for Kristeligt Dagblad har han siden sommeren 2017 været Japan- og Korea-korrespondent for Weekendavisen. Ellers kan man følge hans forskellige digitale gøremål på www.asgerrojle.com og på diverse sociale medier.
Han har i over 30 år været lykkeligt japansk gift og har tre forbløffende fornuftige voksne sønner.
Hvis I har mod på at honorere denne uges blog med et beløb og på den måde bidrage til, at der kommer mange flere af slagsen, kan det ske via Mobile Pay på 26360251.

Seneste indlæg fra

Gå til Top