REJSEBREV: Moskva – hvor tillid og small talk er en by i Rusland

af

Det kan være svært at navigere i Rusland, når man kommer udefra. Også selvom man har familie i landet, skriver Catja C. Gaebel, der lige har tilbragt en måned i landets hovedstad. Men man skal ikke tage fejl: På den ene side er tillid en mangelvare i Rusland, på den anden side findes der en direkte omgangstone, en ærlighed og en læsbarhed, der kan gøre det nemmere at tyde de sociale koder i Moskva end i London.

MOSKVA  – Dag 29: Andet glas af en flaske Kindzmarauli fra Georgien. Den russiske Camembert tjener et akkompagnerende formål til vinen. Junior og farmor sover. Mørket har sænket sig over Belyaevo. Dag 30 er sidste dag i Moskva inden hjemrejse.

De 29 dage i Moskva og Skt. Petersborg viser sig at leve op til forventningerne om et multipolart samfund. Et samfund, hvor alt er muligt og homogenitet bogstavelig talt er “en by i Rusland.”

Selvom Rusland ikke er nyt for mig, så er det dog nyt i den forstand, at jeg qua mine private forhold nu har et dybere forhold til landet. Den ene dag står jeg således til regnskab overfor et familiemedlem, der spørger, ”hvorfor Vesten hader os sådan”?

Den anden dag er jeg i sommerhus med et andet familiemedlem, der har den opfattelse, at nationalitet er en kunstigt konstruktion. Altså i forhold til det interessefællesskab, der binder mennesker sammen på tværs af nationaliteter, på tværs af profession og ja, personlige interesser.

Dertil kommer de mere civile spørgsmål, såsom venner der vil have mig med til demonstration mod nedrivning af boligblokke, eller aktioner mod politiets vederstyggelige anholdelse af en 10-årig dreng, der ikke har forbrudt sig på noget, andet end at han har reciteret Shakespeare for åben gade, mens en voksen var i nærheden.

Tillid er lige præcis den mangelvare, som gør det så svært at være i Rusland. Måske er det derfor, at junior ret hurtigt har skiftet ”nej” ud med ”njet! Men der er også en ærlighed og læsbarhed her i Moskva: Ingen ”code of conduct” eller ”small talk” – ”face value”, tak skal du have!

Hvad skal jeg svare? Jeg er her på grund af arbejde og for at give junior et kærligt sprogligt og kulturelt skub ind i hendes familie. En fantastisk arbejdsgiver muliggør dette ved at være nordisk tillidsfuld.

Og tillid er lige præcis den mangelvare, som gør det så svært at være i Rusland. Måske er det derfor, at junior ret hurtigt har skiftet ”nej” ud med ”njet!”

Mens jeg skænker det tredje glas Kindzmarauli, og klokken nærmer sig sidste time inden afrejsedøgnet, tænker jeg på min tidligere arbejdsgiver, der har meget nemmere ved at navigere socialt i Moskva end i London. Og jeg tænker på det London, der stemte taktisk i det britiske parlamentsvalg for nogle dage siden.

London stemte taktisk og mobiliserede i den grad et intellekt, som min kære svigermor efterlyser, hver gang hun, som brite, svinger sin ”intelligentsia-stok” over Storbritannien.

Og jeg tænker på den ærlighed og læsbarhed, der er her i Moskva: Ingen ”code of conduct” eller ”small talk” – ”face value”, tak skal du have! Jo, U.K. kan fremmedgøre mere end en ”by i Rusland”, selvom det er lige på den anden side af Vesterhavet.

Sidst, men ikke mindst, står Danmarks position overfor Rusland tydeligere.

Danmark har en meget professionel konsul i Skt. Petersborg. Konsulens akademiske baggrund er humanistisk, og hans professionelle sti er selvgjort og velgjort.

Det er en grov generalisering, men han er den dansker, jeg har mødt i Rusland under mit nuværende besøg, der tænker dybere og længere og mere ydmygt i forhold til sit værtsland. Og han er en af dem som, for at bruge en tidligere tysk Goethe-institutleder i Københavns ord, repræsenterer det mindst ”selvfede” Danmark udenfor Danmark.

Konklusionen på denne måned i Rusland er:

For det første – at min tro på landet fortsat er grundet i det positive opsving, vi erfarede i 90’erne, netop i det civilsamfund, der er her – på trods af ”vlast”, på trods af korruption, trods alt, og på grund af det interessefællesskab vi har som borgere i bred forstand.

Grashdanie, ne sabyvaites poshaluista!” ((Med)borgere, glem venligst ikke jer selv!), skrev bedstefar Dima, inden Sovjetunionen brød sammen.

Min tidligere arbejdsgiver mener ikke, der er ”borgere” i Rusland. Det er noget pjat. Se nu på alle de initiativer, der er på mikroniveau.

For det andet giver London mig et fantastisk greb til forståelsen af, hvad den russiske “vlast” forsøger at opretholde, og hvilke mekanismer det understøtter: En permanent tilstand af kortsigtet, turbokapitalistisk idioti.

Spokoinoi nochi.“”

Topfoto: Foto fra Belyaevo, hvor Catja C. Gaebel boede under sin tur – eget foto.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

Catja C. Gaebel

Catja C. Gaebel er generalist og europæer, født 1975 og opvokset i Haderslev, Sønderjylland, af dansk-tyske forældre.  Tog efter studentereksamen til Rusland for at læse russisk og sidenhen operastudier på musikkonservatoriet i Skt. Petersborg. Blev cand. mag i musikvidenskab med russiske kulturstudier fra Københavns Universitet. Tog størstedelen af magisterstudiet i Berlin som Erasmusstuderende. En del af specialet, omhandler musikken i den russiske futuristiske opera fra 1913 ”Sejr over Solen”. Det er sidenhen udgivet i artikelformat hos University of Exeter Press. Da kandidatgraden var i hus og jobcentret meldte sig , sprang Catja fra musik ind i politik: først omkring Europakommissionen i Bruxelles, derefter hos Baltic Development Forum i København og senest syv år hos Tysklands største politiske organisation og tænketank, Konrad-Adenauer-Stiftung, i London. Her gik megen af tiden med at drive samarbejdet omkring Østersøen og sætte en EU Østersøstrategi i søen. Men til sidst gik der i særdeleshed også tid med at holde de britiske konservative, og briterne generelt, indenfor murene i EU; et arbejde der må siges at være gået mindre godt. Med en efteruddannelse i management fra University College London, skiftede Catja 2012 til energiindustrien og er nu rådgiver for den norsk-tyske risikomanagement koncern DNV GL.  Derudover har hun et par bestyrelsesposter i en dansk virksomhed og en familiedrevet kulturfond tilegnet den russiske konceptkunstner, digter og forfatter, Dmitry Prigov. Privat pendler Catja fortsat til London, hvor hendes bedre halvdel og bonussøn bor, men hun tilbringer allerhelst tiden i ”Æblehaven”, som befinder sig ved Kolding. Fotokredit: Det Konservative Folkeparti.

Seneste indlæg fra

Gå til Top