Rejsebrev fra Karen Blixens ”hood”

af

Hvis du er ved at planlægge ferie, eller hvis du alligevel skal omkring Kenyas hovedstad, Nairobi, i transit, på vej på safari, bjergbestigning, badeferie i Zanzibar eller på arbejde i Østafrika, bliver du glad i låget af at lægge en dag ind til at besøge den danske forfatter og kaffefarmejer Karen Blixens gamle nabolag i Ngong Hills. Godt nok er området omkring kaffefarmen gradvist blevet absorberet af Nairobi, men på den meget grønne, blomstrende og hyggelige måde. Ud over Karen Blixens kaffefarm, som i dag er museum, er her girafcenter, smukke håndlavede smykker samt fusionsfrokost og sundowner under åben himmel. Lotte Ladegaard tager dig med til Karen Blixens farm.

Adskillige gange er jeg landet eller strandet i Nairobi på vej på arbejdsopgaver i Østafrika. Ved hjælp af Google og gode kolleger har jeg fundet min oase i udkanten af den larmende storby: Karen Blixens gamle ”hood,” som sjovt nok hedder… Karen. Takket være en relativt ny omfartsvej ligger Karen nu kun cirka en halv times taxatid fra Nairobis store lufthavn Jomo Kenyatta. Alt afhængig af, om du lander midt i eller uden for myldretiden, naturligvis.

Beboere i Girafcentret med hotel Giraffe Manor i baggrunden. Foto: Lotte Ladegaard

Jeg har set Karen Blixen Museet flere gange, købt håndlavede smykker i kilovis, men først for nylig hørte jeg om girafcentret.

Risiko for girafskaller

”Pas på, at girafferne ikke nikker dig en skalle”, advarer skilte om overalt i Girafcentret, der ligger seks kilometer eller 12 minutters kørsel fra Karen Blixen Museet i Nairobi. Så er man ligesom advaret:

Her er der tale om nærkontakt. Nogle dyrerettigheds-forkæmpere vil helt sikkert sige, at det er dyremishandling, at alle gæster bliver forsynet med en håndfuld girafsnacks, får lov at gå op på et podie i giraføjenhøjde og så ellers fodre og fotografere løs.

Men der er et formål med galskaben. Rothschild-giraffen var for 40 år siden meget tæt på at blive udryddet som art, blandt andet på grund af krybskytteri, mennesker, der overtog giraffernes leveområder, og andre former for mangel på respekt for giraffer.

Pas på, at girafferne ikke nikker dig en skalle

De sidste 120 Rothschild-giraffer levede på det tidspunkt på en farm i det vestlige Kenya, men farmen skulle nedlægges.

Jock Leslie-Melville, en kenyaner af britisk afstamning, etablerede African Fund for Endangered Wildlife, som står bag Girafcentret, og der blev samlet penge ind til at genbosætte de 120 giraffer i fem forskellige girafsikre områder. To af girafferne flyttede ind på grunden til Leslie og hans kone Bettys jord uden for deres bolig Giraffe Manor i Karen.

Man kan virkelig komme i nærkontakt med girafferne, som har meget lange tunger og ikke går af vejen for at give en ordentlig tungeslasker. Foto: Lotte Ladegaard

I dag har en halv snes giraffer næsten 250.000 kvadratmeter at udfolde sig på i Karen, og hvert år udsættes girafbabyer fra centret i naturen.

I alt er der nu 300 Rothschild-giraffer i Kenya takket være African Fund for Endangered Wildlifes indsats, som ikke mindst betyder, at mennesker bliver klar over, at vilde dyr er fine, sjove og nogen, man skal passe på.

Giraffe Manor er nu hotel med indbygget risiko for, at en giraf snupper ens morgenmad via de åbne vinduer.

Millioner gange lille og smuk

Få minutters kørsel fra Girafcentret ligger Kazuri, som er et af mine absolut yndlingssteder.

Kazuri betyder ”lille og smuk” på swahili, og det er de i millionvis af håndlavede perler fra Kazuri i høj grad. Kazuri startede egentlig bare som et eksperiment i at udvikle håndlavede perler, men englænderen Susan Wood, der stod bag eksperimentet, fandt ud af, at mange kvinder, ikke mindst enemødre, i Karen i den grad manglede et fast arbejde med en rimelig løn.

Perler og keramik i lange baner. Foto: Lotte Ladegaard

I dag er 340 kvinder ansat til at rulle, glasere og brænde perler på fabrikken, som åbnede i 1975, og som nu også producerer keramik. Man kan naturligvis købe perlerne i løs vægt, men man kan også købe halskæder, armbånd og øreringe, som de kenyanske kvinder har sat sammen på smukkeste vis.

Man kan sågar købe smykkerne i Danmark, men der er naturligvis mange fordele i at købe dem hos den oprindelige kilde: Det er billigere, og man kan få en rundvisning på fabrikken og en snak med de kvinder, der selv arbejder der. Kvinderne arbejder på skift i butikken og på fabrikken, så alle kender fremstillingsprocessen og vil hellere end gerne fortælle om den.

Karen Blixens arbejdsværelse på kaffefarmen. Foto: Lotte Ladegaard

Vingesus og aha på kaffefarmen

Og så er der naturligvis Karen Blixens gode, gamle kaffefarm, som i dag er museum. Uanset, om man er opflasket med hendes ”Den afrikanske farm” som bog eller film, er der altså vingesus og aha over at gå igennem hendes kenyanske hjem og stå i hendes arbejdsværelse, se på hendes skrivemaskine og de fantastiske, gamle fotos af Karen, hendes mand, hendes medarbejdere, hendes hunde og de løver, hun har nedlagt.

Når man er helt fyldt op af indtryk, kan man finde en bænk uden for og nyde havens blomstervæld og fugle.

Hvilken rækkefølge man vil gøre Karens ”hood” i, betyder ikke det store. Alle steder har åbent alle dagtimer. Men frokost, og måske en sundowner, skal der til, og det er smart at lægge den slags lige før eller efter besøget hos Karen Blixen.

Her kan man lege, at man er Karen Blixen, Bror Blixen og Denys Finch Hatton for en dag

I gåafstand fra museet ligger nemlig Restaurant Tamambo i et bygning og have, der også oprindeligt tilhørte Karen Blixen. Her har jeg fået den eneste græskarsuppe, som slår min egen. Der er noget for enhver smag på menukortet, som spænder fra helt traditionelle østers til swahili-grøntsager med ingefær, tamarind, kokosmælk og chili.

Man sidder ude i en park, hvor en hær af søde tjenere pusler om en. Med mindre det regner, altså. Så er der selvfølgelig også indendørs restaurant, hvor man kan lege, at man er Karen Blixen, Bror Blixen og Denys Finch Hatton for en dag.

Restaurant Tamambo. Foto: Lotte Ladegaard

Topfoto: Lotte Ladegaard

Jeg modtager ikke honorar, når jeg blogger for POV International. Hvis du vil støtte mig i at skrive mere, kan du sende et beløb direkte til mig via min Mobile Pay til 27 30 17 89.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Lotte Ladegaard

Lotte Ladegaard
Researcher, skribent, fotograf, kursusleder og projektrådgiver med eget konsulentfirma Development Close-up. Jeg skriver også projektansøgninger og hjælper organisationer med at dokumentere deres metoder, erfaringer og den udvikling, de er med til at skabe.
Jeg er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Århus i 1993 og har været selvstændig konsulent og freelance-journalist siden 1999. Ind i mellem har jeg dog haft længere kontrakter og enkelte fastansættelser. Jeg har blandt andet været teknisk rådgiver og kommunikationskonsulent på deltid i Bangladesh for Red Barnet (2005-2009), teknisk rådgiver for Ulandssekretariatet i Bangladesh (2002-2004), selvstændig freelancejournalist med base i Sri Lanka (1999-2002 samt 2004-2005), journalist hos Red Barnet i København (1995-1999) og journalist på Ritzau (1993-1995).
I dag bor jeg i Vanløse, København, men jeg er altid lykkelig, når arbejdsopgaver sender mig til Rwanda, Somaliland og Somalia, Etiopien, DR Congo, Zanzibar, Bangladesh, Cambodja, Indien, Sri Lanka – eller for den sags skyld til Mors og Lolland, som en opgave gjorde det for nylig.
Jeg kan kontaktes på www.lotteladegaard.dk, og du kan honorere min blog via Mobile Pay på 27 30 17 89.
Foto: Kim Dang Trong.

Seneste indlæg fra

Fra skrald til smykke

Egentlig skulle kohornene fra slagterierne bare smides ud. Nu bruges en del

Toppen af guleroden

I december måned blev en progressiv udvekslingsaftale af wastefoods mellem en række københavnske
Gå til Top