Rejsebrev: En eftermiddag i Senegal

af

Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder og eventyrer Karen Hammer har rejst i 100 lande, dog kun i 25 i Afrika. Hun researcher lige nu i Elfenbenskysten og Burkina Faso, hvor hun vil skrive fra de kommende måneder. I dag er det blevet til et rejsebrev fra gemmerne, fra en dag i august 1990.

Vi ser på hinanden med gensidig nysgerrighed. Hendes sorte øjne stirrer fast ned på mig, der sidder i skyggen på en lav skammel, mens jeg iagttager en ældre kvinde, der kyndigt arbejder på en måtte flettet af tynde grene og sejlgarn. Jeg har fulgt hendes arbejde længe – måske vil jeg nu selv være i stand til at lave sådan en måtte – og der står hun så; en 7-8-årig pige med sin lillebror tæt bundet på ryggen.

Jeg ser ikke meget til ham. Hans kuglerunde hoved er gemt bag hende, men hans lyserøde fodsåler lyser op under hendes arme. En tynd messingring om den venstre ankel glimter i solen. Hendes tætte sorte hår er ikke blevet tresset for nylig, men jeg aner stadigvæk den oprindelige frisure. Tunge traditionelle guldringe dingler fra hendes øreflipper. Guld. Så tidligt! Hendes familie må være rig. De fleste kvinder får først sådanne guldørenringe til deres bryllup eller ved den første søns fødsel. Nogle får dem aldrig. I dag kan de ikke købes for under 10.000 kroner.

Jeg befinder mig i den senegalesiske landsby Ngindar, der ligger på en forblæst bakke 25 kilometer vest for Ndium ved vejen mod Saint-Louis. Luften er grå af støv. Metalpladerne, som giver læ til denne case de palabre rasler og knirker i vinden. Solen bager ned på stråtaget; der er 37 grader derinde.

Awa, min afrikanske datter arbejder her som animateur de couture, dvs. hun lærer landsbykvinderne at sy og brodere. Hver eftermiddag samles 20 unge kvinder på skrænten ned mod vejen, for her er skygge fra store træer og en frisk vind, der gør situationen tålelig. Fem gange om ugen sidder vi her om eftermiddagen i 2½ time ad gangen! Jeg har fulgt kvinderne i flere dage; i farvestrålende kjoler, iført deres prægtige guldkæder og ørenringe sidder de mange unge kvinder musestille og kæmper med at tråde nålen – at trække en enkelt tråd ud af et stykke bomuld og lære at sy fine lige sting.

Awa er hård ved dem; kommer de for sent, koster det en krone; snakker de, er bøden 50 øre. Det er mange penge, når man tænker på, at hele kurset koster 10 kroner.

Awas arbejde er en lille del af en større oplysningskampagne med blandt andet træplantning, grøntsagsdyrkning og produktion af kompost. V.S.E. Programme Intégré de Podor er støttet internationalt af Frankrig, Holland og Tyskland.

Lige nu – midt på dagen – sover Awa i skyggen; hun skal først undervise om 1½ time. I denne landsby står tiden stille. Her sker der absolut ingenting; Awas timer er dagens højdepunkt. Ude fra solen kommer en urgammel kvinde støttet til en stav ind til os i skyggen. Langsomt sætter hun sig ned på jorden; den uundværlige vandkedel placeres forsigtigt ved siden af staven og et større stykke brænde. Hun hilser, djam nali, og jeg svarer, djam tam. Her taler man pulaar, for vi er i fulaniernes rige, og jeg er kommet her i mere end 10 år, og kan så småt følge med.

To våde striber løber ned ad pigens tynde ben. Lillebror er blevet utæt. Den gamle kvinde hjælper pigen ved at hælde lidt vand fra kedlen bag på panyen under lillebror. Hun burde gå hjem og skifte men nej; hun stirrer atter tavst og intenst på mig. Tyve minutter senere forlader den gamle rystende kvinde langsomt vort skyggefulde læ, og naboen bringer Awa og mig to små glas stærk sød te.

Awa vågner og ser på vejret: ”I dag kan vi ikke sy! Der er alt for meget støv”. Men de ivrige unge kvinder er allerede begyndt at strømme til. I dag slipper hun ikke. Måske kan hun låne dette skyggefulde læsted og holde timen her? Den lille pige med guldørenringene står her stadigvæk, og hun har fået selskab af andre. Jeg føler mig meget betydningsfuld – lige nu.

Karen Hammer. August 1990.

Hovedfoto: Karen Hammer.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del gerne denne artikel med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden, eller donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi har ikke noget reklamebudget.

Karen Hammer

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 100 lande, dog kun i 25 i Afrika. Skriver om African Cinema. Researcher for tiden i Elfenbenskysten og Burkina Faso. Overlever på pension fra forskellige gymnasieskoler.

Seneste indlæg fra

”Bræk din nak, Eagger”

Den hidtil mest hårdtslående in-your-face-manifestation herhjemme i forbindelse med 100-året for salget
Gå til Top