mm

Signe Wenneberg

Intet medieforbrug er gratis og mit arbejde støttes på det her nummer: 21 43 54 63.

Jeg var medstifter af POV 1.feb. 2016. Er uddannet retoriker og lever af at være foredragsholder og forfatter. Har skrevet en del bøger. Se bogliste og kontaktinfo ovre på min egen blog - www.signewenneberg.dk. Se den daglige grønne positive formidling på www.instagram.com/signewenneberg - og på facebooksiden om hverdagsaktivsme www.facebook.com/signewenneberg

Tak på forhånd for donationer til flere grønne tekster! Jeg ser alle indbetalinger og jubler.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Signe Wenneberg
på Mobile Pay: 21435463

Signe Wenneberg: Du kan være med til at redde verden, når du bygger din næste terrasse

Hver en mønt vi anvender på forbrug, er en også en stemme, som vi anvender på at destruere planeten eller på, at hjælpe planeten til overlevelse.

Sådan siges det så hårdt i klimakredse for tiden.

Men ikke desto mindre: Hver eneste gang vi køber oksekød i stedet for fisk (som hverken kræver landarealer eller drikkevand), hver eneste gang vi køber mad, som smides ud (og har kostet på klimakontoen at fremstille og transportere) og hver eneste gang vi bruger materialer i vores hjem og i vores byggerier, så har vi et valg: Vi kan vælge, at skide på det hele og sige, at andre må tage de etiske og bæredygtige valg. Eller vi kan stemme med vores forbrug. Hvor småt det end måtte være. Hvis hver en bærbar flaske vand tæller i det store regnskab, så tæller hvert et bræt på vores nye terrasser også.

Ny terrasse på vej. November 2017. Træsorten hedder Guariuba #fsc og hunden hedder Emil.

Dette er udgangspunktet, når jeg arbejder med formidling af bæredygtighed. Jeg forsøger, at visualisere og demonstrere og konkretisere bæredygtige valg. Fra tandbørster af bionedbrydelig majs til brædder på den nye terrasse. Det foregår dagligt på min Instagramprofil og  i mine bøger og min journalistik.

Siden sidste haveklumme – og vi kommer til haven om lidt – har jeg været på Bogforum. Her fik jeg et virkelig godt spørgsmål, mens jeg sad der på scenen, og mødte nogle af jer. Rie Helmer spurgte, hvordan det, at jeg havde arbejdet med Maggie og Burhønsenes Befrielsesfront og set, hvilken gennemslagskraft det havde, at tage udgangspunkt i en enkelt lille høne, en enkelt lille sag, havde ændret min måde at arbejde på siden?

Det var et godt spørgsmål. Jeg havde ikke tænkt på det på den måde. Altså, at jeg fra da af fandt ud af, at det virker, at vise noget meget konkret, når det handler om noget så abstrakt som bæredygtigt forbrug, dyrevelfærd og økologi.

Søn på taget, da vi byggede verdens første FSC-certificerede hus. Vi må lære vores børn om bæredygtigt forbrug.

Tidligere har jeg da ganske vist taget udgangspunkt i min egen konkrete have – da jeg skrev bogen Den Første Have – et nyt liv udendørs. Og det virkede godt. Den bog sælger stadig så mange år senere. Men efter Maggie blev det alligevel anderledes. Jeg begyndte at arbejde med enkeltsager – burhøns osv – som jeg gik i dybden med.

Således også, da jeg pludselig rev et hus ned fra 1965, som ikke kunne indgå i nogen form for upcycling og cirkulær økonomi (det gjorde mig rasende), fordi det var skabt af elendige materialer tiltænkt kun en generation. Og til jeg gav mig til at bygge bæredygtigt og gik i dybden med det (på TV2, i bog, på bloggen, i Politiken osv – #sommerhusbyggeri). Jeg tog afsæt i, at huse, vi bygger i dag, nødvendigvis skal kunne holde mange generationer.

Sådan byggede vi før. Så det kunne holde mange generationer. Det var bæredygtigt.

Vi bør igen forbruge bevidst og med tanke på, at der er knaphed på materialer i verden – fordi der er overbefolkning – og alle materialer, der derfor anvendes i dag, må have lang holdbarhed, eventuelt være genanvendte og hvis der er tale om træ (som er det mest bæredygtige byggemateriale, der findes), så må det være velvalgte sorter, der kan holde. Og som kan spores tilbage til den skov, de kommer fra, så vi kan vide, at der er foretaget genplantning. Sådan at skovene – som vi har sådan brug for over hele kloden – ikke fældes til fordel for foderproduktion til dyr, der skal spises af mennesker, sådan som det ses overalt.

Vi har brug for skov. Vi har brug for regnskov. Derfor er der brug for, at vi melder os som kunder hos dem, der sælger bæredygtigt træ.

Og da klimaforandringerne desværre er globale, så er der brug for, at vi er kunder i den globale butik. Der er brug for, at vi er kunder hos de oprindelige folk, som forsøger at bevare skove i fjerne egne som det nordlige Canada, Lapland, Sydamerika.

November 2017.

Kunde i den globale butik blev jeg så igen i denne uge. Jeg har sparet op og nu spenderet en mønt og sat den på bæredygtigt forbrug, jævnfør citatet øverst.

Jeg har købt træ til en nye terrasse mod syd (træet er købt hos Tracer.dk, ej sponsorat). En terrasse, som jeg har drømt om lige siden huset blev bygget. Det var måske en fejl, at vi ikke tænkte en terrasse mod syd ind fra starten. Men det virkede som en vældig god ide, at have terrasse mod vest – med udsigt over marker. Men stormene raser og blæsten er hård, når den kommer fejende ind over markerne. Så vi endte ofte med at sidde i læ omme på den anden side af huset. Hvor der ikke var nogen terrasse.

Her ses samme træsort Guariuba. Den mørke er patineret gennem tre år. Den røde er ny. Træet skal ikke behandles og kan holde i mange flere år end alternativerne trykimprægneret træ og lærk.

Terrassen kommer nu. Den skal selvfølgelig bygges af det samme træ, som NGO-organisationen FSC hjalp mig med at finde frem til, dengang jeg byggede selve huset og de første terrasser for tre år siden. Træsorten er guariuba af kategorien ”mindre kendte sorter” en term, man anvender om de flere hundrede sorter, som ingen rigtig kender, men som gror lige ved siden af kendte favoritter og som er langt billigere for os forbrugere end de kendte.

Der er mange grunde til at elske træ, hvis man er klimanørd

Men hvordan kan det på nogen mulig måde være bæredygtigt, at få træ sejlet over fra Sydamerika, til en terrasse i Danmark, vil du nok tænke.

Det tænke jeg også engang.

Jeg kunne simpelthen ikke få ind i knolden – i lang tid – at det mest klima-frelste, jeg kunne gøre, ikke var at bruge genanvendt træ eller i det mindste træ fra lokalområdet og omegn. Men jeg tog fejl, ved jeg nu. Klimaforandringerne er globale og løsningerne ligeså.

Lokal skov i novemberlys.

Her kommer lidt træ-info.

Træ giver et positivt CO2-aftryk, både når træerne gror, og når træerne lever videre som byggematerialer. Så længe træet ikke er væk eller brændt af, så tæller det med.

En kubikmeter træ har efter forarbejdning et CO2-regnskab på minus to tons. Det vil sige, at mit byggeri af huset for altid vil give et grønt fodaftryk.

Til sammenligning bruger man 14 tons CO2, når man laver en kubikmeter mursten. Og så isolerer træ endda bedre. En 2,5 cm tyk trævæg isolerer lige så godt som en 11,4 cm mursten.

Så. Om man bygger en terrasse, eller et lille privat haveskur eller køber ind til et stort offentligt byggeri, så er der virkelig vigtige valg at træffe, når det kommer til materialer og bæredygtighed i globalt perspektiv.

På trods af, at jeg følte, jeg vidste ret meget om bæredygtighed, da jeg gik i gang med at bygge, havde jeg ikke tænkt på, at vi også er nødt til at købe træ fra udlandet. Når vi skal bruge meget hårdt træ, som skal holde mange år. For selv når vi tager en købsbeslutning vedrørende nogle byggematerialer på en lille grund på en grusvej i Danmark, så påvirker det klimaforandringerne, skovene og lokalbefolkningerne på den anden side af jorden.

Jeg var sikker på, at vi helt skulle lade være med at købe tropisk træ. Men det, at træet skal transporteres langt med skibe, har jeg lært nu, skal ikke forhindre os i at efterspørge det træ, som lokale samfund forsøger at afsætte, mens de har travlt med at redde regnskovene. Hvis vi ikke støtter dem i at drive bæredygtig skovdrift, så bliver skovene lagt om til landbrug og det er det værste, der kan ske. Det handler også om fairtrade.

Desuden kan få sit træ med skib, der sejler med lav hastighed, som reducerer belastningen betragteligt, det er danske Maersk, der går foran her.

Hvert år forsvinder der 13. millioner hektar skov fra kloden. Det svarer til 36 fodboldbaner i minuttet. Selv om der også plantes ny skov, så udgør det kun omkring halvdelen af det areal, der forsvinder. Og det sker fortrinsvis i den vestlige verden – det hvor tingene gror langsomt og klimaudbyttet derfor er ringe.

Fældning (udryddelse) og forringelse af verdens skove står for op til 20 procent af den samlede årlige menneskeskabte CO2-udledning. Det er mere, end der udledes fra den samlede transportsektor af køretøjer og fly! Derfor er vi virkelig nødt til at gøre noget.

Red verden med Guariuba, Purpleheart og Fava Amaragosa

Det er derfor, vi skal støtte bæredygtig skovdrift, hvor der ikke fældes mere træ, end skoven kan reproducere og derfor vi skal bygge med masser af FSC-mærket træ.

Vi skal ikke kun bygge af dansk FSC-træ – jeg brugte 90 procent dansk træ i mit byggeri i 2014 – vi skal også støtte disse ”mindre kendte træsorter” som de kaldes i det NGO-miljø og branchen (tjek også organisationen Verdens Skove), der kæmper for at få os forbrugere til at forstå, at tiden er knap, klimaforandringerne massive, og at der er mennesker på den anden side af jordkloden, som er helt afhængige af os som bæredygtige forbrugere. Det hele hænger sammen.

Men men men.

I Danmark bruger vi stadig kun et par håndfulde tropiske træsorter, selvom der i tropeskovene kan være meget mere end hundrede forskellige sorter per hektar.

Faktisk har jeg fundet en lille sjov oplysning: Aarhus Universitet har verdensrekord i at finde træarter på en hektar regnskov  – 473 arter på én hektar i Ecuador! Til sammenligning er der i Danmark små 40 hjemmehørende træ- og buskarter til sammen. Af de 473 arter er der det måske kun en håndfuld, der er efterspurgt på det vestlige marked, og resten kan så blive brugt lokalt, eller blive stående, eller blive brændt. Mon ikke, der blandt de 473 arter er en del lækre sorter, der fint kunne erstatte Ipé, Azobé, Wenge, Meranti og Teak? Det, at presset fordeles på flere arter er godt for naturen, og det er samtidig vigtigt for skovbondens økonomi, idet værdien forøges på de mindre kendte arter – det er altså også vigtig for nationaløkonomien i Ecuador og i alle andre lande med tropeskov

Brug af mindre kendte træsorter – der har flotte navne som Guariuba, Purpleheart og Fava Amaragosa – betyder, at presset på de overudnyttede træsorter (som Teak, Wenge og Ipé) i verdens skove bliver mindre.

Lokale skovejere har dermed incitament til at bevare skoven, når de har flere muligheder for at afsætte ”mærkelige” træsorter. Brug af mindre kendte træsorter kan i øvrigt også være en økonomisk gevinst for et byggeri, da det er ofte billigere end det kendte træ, og træet har de samme egenskaber.

Og så noget der er lidt mærkeligt i et stort samfundsmæssigt perspektiv. Vi støtter ofte FSC-projekter i skove og ude blandt lokale befolkninger med udviklingsbistand. Men det nytter jo ikke noget, at vi hjælper med at skabe bæredygtig produktion, hvis vi forbrugere ikke aftager det bæredygtige træ, når vi bygger. Kan du se det?

Her er Brombærhuset, som det så ud i november for 3 år siden. Det er verdens første fsc-certificerede træhus. Der er brugt 14 FSC-træsorter.

Fakta – vælg FSC-mærket træ fordi du dermed:

  • isolerer bedre med træ. 2,5 cm mur isolerer lige så godt som 11,4 cm mursten!
  • bekæmper den globale opvarmning. Op til 20% af den samlede menneskeskabte udledning af CO2 stammer fra fældning og forringelse af verdens skove alene. Dermed undgår du mere ekstremregn + vand i din kælder!
  • passer på vores vandløb
  • støtter lokale arbejdspladser
  • sikrer sociale interesser – om det er indianernes brugsret til skoven i Amazonas eller mountainbikeklubbens cykelstier i en dansk skov
  • giver rum for biodiversitet og et rigt dyre- og planteliv
  • i øvrigt er FSC-mærket anbefalet af WWF Verdensnaturfonden, Greenpeace, Forbrugerrådet Tænk og miljøministeriet. Staten er i dag forpligtet til at købe bæredygtige træ- og papirprodukter.
  • FSC® betyder “Forest Stewardship Council”

 Andre navne på gode træsorter at vælge som alternativer er: Angelim Vermelho (Dinizia excelsa) Cubiuba (Goupia glabra) Eveuss (Klainedoxa gabunensis)Okan (Cylicodiscus gabunensis). Pequia (Caryocar villosum)Tali (Erythrophleum suaveolens) 

 Og dem her skal du ikke vælge – af bæredygtighedhensyn

Ipe (Tabebiua serratifolia)

Azobé (Lophira alata) (Ekki hedder den i WWFs rapport)

Wenge (Millettia laurentii)

Meranti (Shorea spp.) Teak (Tectona grandis) 

Ugens bog – her kan du læse mere

Denne bog skrev jeg lige da jeg var færdig med at bygge huset for tre år siden. Det er  en rigtig god bog, hvis jeg skal sige det selv. Jeg sælger den for halv pris på Julemarkedet den 9.december (kun den dag) på Rabarbergaarden.dk + alle der køber bøger af mig (jeg har også alle havebøgerne med på marked) bliver inviteret til at se huset I virkeligheden. Det ligger lige overfor. Du kan naturligvis også købe bogen på Saxo eller få den sendt af mig.

Ugens bog – du får lige en til 

Denne uge I haven – uge 47 (sidst i november)

  • Bind en krans til døren. Har du efeu i haven er det nu, du klipper den til og bruger afklip til krans
  • Sæt foderbrædder op til fugle. Vi skal fodre fuglene, der sulter, fordi der ikke er så mange insekter mere
  • Den udendørs vandhane skal tømmes og der skal lukkes for vandet.
  • Lad visne blade ligger i hjørner i haven. Ryd ikke for meget op. Visne blade er vinterhi for mange dyr.
  • Grønkål er bedst efter et slag frost.
  • Rens plæneklipperen og smør den med olie. Så kan den holde mange år.
  • Smør også andre haveredskaber med olie og stil dem væk.
  • Find sneskovlen frem fra bagerst i skuret. Det er frygteligt at mangle den en travl morgen. Hav den klar.
  •  Tøm alle krukker for jord og vand. Vend dem på hovedet. Hvis du ikke tømmer, så kan du ikke bruge dem næste år, fordi de vil være sprængt af frost. Tro ikke på krukker, der siger, at de er frostsikre.
  • Den bedste del af din kompostbunke kan du dække over med plast, sådan at næringsstofferne ikke udvaskes i løbet af vinteren.
  • Gå stier og belægninger efter en ekstra gang med en spand med sand, sådan at belægningen er sikker og ikke vipper.
  • I løbet af ugen kan du begynde at samle sammen til adventskransen, når du er ude at gå tur med børn og hunde eller andre.

Se hvor meget sjæl der er i træ. Jeg opdagede en lille hund/bjørn inde i spisebordet af eg. Og det blev ugens mest likede billede på min profil på instagram.

Kan du lide bæredygtig formidling?

Intet medieforbrug er gratis. Ingen journalist lever af luft. Her på kanalen fungerer det sådan, at jeg beder dig og de andre læsere om at støtte det videre arbejde via crowdfunding på mobilepay. Hvis du er fattig, studerende eller pensionist, så læs med uden at betale! Nyd, at der er et sted, hvor du kan læse med uden betalingsmur og reklamer. Du er velkommen. Omvendt, hvis du har råd, så må du gerne betale. Du kan sende opbakning og skulderklap på MOBILE PAY: 21 43 54 63. 

Tak – nu får du lige ugens buket, fotograferet på det nye terrassegulv.

Rulletekster

Fotokreditering: Alle billeder her er taget af mig og må ikke hapses uden tilladelse.

Foredrag kan bookes direkte af mig – kontaktinfo her: www.signewenneberg.dk

Her er link til alle tidligere ugentlige haveklummer – fra uge 1 og frem til nu. http://pov.international/author/signewenneberg/ Værsgo!

Følg med på Instagram, hvor jeg gør mig umage for at formidle årstidens blomster, haver og natur. www.instagram.com/signewenneberg

Og en lille ting efter rulletekstern

 

GemGem

GemGem

GemGem

Kategorier