mm

Christel Skousen Thrane

Christel Thrane er dansk journalist, iværksætter og forfatter.
Det skal motivere, inspirere og påvirke samfundet omkring hende, før det for alvor interesserer Christel. Derfor er hun altid gået efter arbejde, som sætter spor og ændrer holdninger.
Hun indledte sin karriere som journalist på diverse aviser og magasiner med et enkelt stop på TV2-Lorry. Derefter fortsatte hun som Chefredaktør for Vores Børn og Junior og har desuden besat flere positioner som kommunikationschef og –rådgiver. I 2008 stiftede Christel virksomheden Protocol, med det formål at hjælpe danske virksomheder og offentlige insitutioner med deres CSR-mål om flere kvindelige ledere, blandt andet med kvantitative og kvalitative analyser, der beskrev karrierevejene for både mænd og kvinder i Danmark.
I 2015 blev Protocol overtaget af Presidents Institute, en international netværksvirksomhed for direktører, hvor Christel senest har arbejdet som kommunikationschef.
Christel er desuden medforfatter til den anmelderroste ”Iværksættersamfundet. Vækst gennem innovation og virkelyst” (udg. 2015, med Mads Váczy Kragh og Søren Berg Jørgensen).
Christel Thrane er både kendt for sit arbejde med strategisk kommunikation, professionelle ledernetværk og mentorvirksomhed.
Privat er hun mor til tre teenagedrenge, gift med Mikkel Thrane og bor i Virum, hvor hun er kendt for lige dele selskabelighed, engagement og tossede projekter. For eksempel sagde hun ja til at løbe Boston Marathon og trænede sig på få måneder op fra kun at kunne løbe efter bussen, til at løbe 42 km. Viljestyrke slår til enhver tid fornuften, og lysten til at hæve barren er altid intakt.
Christel bidrager på POV med at skrive om ledelsesstof, tendenser i indland og udland og skabe inspiration til at gøre ting på en ny måde.

Se alle skribentens artikler

Skal de radikale nu også nedgøre det humane synspunkt?

KOMMENTAR – Jo, Ida Auken, man kan sagtens bevare et humant synspunkt over for flygtninge- og indvandrerspørgsmål uden at have skyklapper på. Asser Amdissen forklarer, hvorfor Ida Auken tager fejl i sin anklage om, at “venstrefløjen” har forsømt at diskutere kultur og lagt afstand til det folkelige Danmark. Det har venstrefløjen langt fra – venstrefløjen har et andet menneske- og verdenssyn. Det er ikke et problem – det er demokrati!

Ida Auken har skrevet en ny bog. Selve bogen er i skrivende stund endnu ikke ude og anmeldt, men i presseomtalen op til udgivelsen udtaler Ida Auken under overskriften ”Venstrefløjen har forsømt at tale om, hvorfor kultur og national identitet er vigtige for mennesker”, at kun højrefløjen har formået at diskutere kultur og nationalitet.

Hendes argument i artiklerne er, at når centrum-venstre og venstrefløjen ikke kan se problemerne i indvandringen og i forskellene mellem by og land, så skyldes det, at man har taget skyklapperne på og isoleret sig i små urbane ekkokamre og dermed har lagt afstand til det ”folkelige” Danmark.

Hvilken planet har Ida Auken egentligt været på de sidste 40 år? Venstrefløjen har da stort se ikke diskuteret andet end kultur og national identitet

Under dække af en nyvunden følelse af solidaritet med ”den almindelige dansker”, så virker argumentationen som en prøveballon for de kræfter i det Radikale Venstre, som lige vil mærke efter om den nye centrumpopulisme eller neopopulisme, som ellers mest har floreret i Socialdemokratiet omkring Mette Frederiksen, Kaare Dybvad Beck og Henrik Sass Larsen, også kan bruges af de radikale.

Kernen i argumentet er, at venstrefløjen ikke har villet diskutere national identitet og indvandring, hvilket har overladt banen til DF og højrefløjen. Når man læser det argument, så kan man undre sig over hvilken planet, Ida Auken egentligt har været på de sidste 40 år? Venstrefløjen har da stort se ikke diskuteret andet end kultur og national identitet.

Der har været talt om indvandrere, så debattørerne er blevet blå i hovedet og selvom venstrefløjen har tabt diskussionen, deportationerne er begyndt, grænserne lukket for kvoteflygtninge og nærmest ethvert problem i samfundet bliver henført til, at der sikkert er andengenerationsindvandrere, flygtninge eller migranter involveret, så betyder det da ikke, at der ikke har været diskuteret.

Der er bare ikke et flertal, der har hørt efter venstrefløjens synspunkter.

Det kaldes demokrati

I EU-sammenhæng startede diskussionen for alvor allerede i 1972, og den har virkelig handlet om national identitet og om, hvad det vil sige at være dansk. Begge de partier, som Ida Auken har repræsenteret i Folketinget, har argumenteret for, at vi skulle have en ny primær national identitet som europæere og EU-borgere. Det ønske har venstrefløjen diskuteret ret meget, for de fleste på venstrefløjen er internationalister, hvilket i store træk betyder, at de finder det nemmere og ikke mindst mere betydningsfuldt at være solidarisk med en fattig kvinde i Afrika end med en rig mand i Bruxelles.

Igen har venstrefløjen tabt diskussionen, og da Europabegejstringen falmede, så var det ikke internationalisme, men en ny dansk nationalisme som blev dominerende.

Men det var da ikke, fordi venstrefløjen ikke diskuterede – der er blevet diskuteret, men venstreorienterede i Danmark er et mindretal og sådan er det jo – for at citere en tidligere radikal leder.

Venstrefløjen har et andet menneske- og verdenssyn – hvilket gør, at venstreorienterede bare slet og ret ikke er enige med jer. Og det er ikke et problem – det er demokrati!

Selvfølgelig kan det godt være, at neopopulisterne tænker, at når venstrefløjen ikke mener, at indvandrerne bare skal assimileres eller sendes eller i lejre, eller når venstrefløjen mener, at vi bør se på hele verdens problemer og ikke bare danske problemer eller problemerne for dem, som er lige så hvide og rige som os, så er det fordi venstrefløjen ikke hører efter eller ikke diskuterer, men det er faktisk ikke tilfældet.

Det er fordi venstrefløjen ikke er enig med neonationalisterne i centrum-venstre og på højrefløjen.

Det er fordi argumenterne for indvandrerkritik eller for nationalisme ikke er gode nok til at overbevise dem, og de føler ikke en moralsk forpligtelse til at bøje af for flertallets holdninger.

Som borgere i et demokrati har man en forpligtelse til at lade flertallet bestemme, men man behøver faktisk ikke ændre holdning eller skifte parti bare fordi man er i mindretal.

Venstrefløjen diskuterer videre, men helt ærligt så ville diskussionen blive bedre, hvis Ida Auken, centrumpopulisterne og hendes øvrige meningsfæller ville acceptere, at når venstrefløjen ikke er enige med jer, så skyldes det ikke skyklapper, fravær, angst for diskussioner, dårlig debatkultur eller manglende kendskab til ”den almindelige dansker” eller livet uden for Vesterbro, men helt banalt, at venstrefløjen har et andet menneske- og verdenssyn – hvilket gør, at venstreorienterede bare slet og ret ikke er enige med jer.

Og det er ikke et problem – det er demokrati!

Foto: FT-Steen Brogaard.

Kategorier