Putins ven, demagogen og forretningsmanden – tre versioner af Trump

af

Der findes forskellige versioner af USA’s præsident Donald Trump. Han kan ses som forretningsmanden, der blev politiker, som demagogen og populisten, der først dyrkede reality-TV men så kastede sig over politik. Og så er der dem, der mener, at han først og fremmest er Moskvas bedste nye ven eller sågar et redskab for russerne. Økonomen og forfatteren Jeff Sachs tror, at alle versionerne har noget på sig. Og det kan i sidste evne både gavne Rusland og underminere det amerikanske demokrati, mener han, der advarer mod at undervurdere Trumps vilje til at holde sig på magtens tinde – uanset hvad der måtte komme frem om ham og hans regering.

NEW YORK – I nyere tid har intet andet lederskifte tiltrukket sig så megen opmærksomhed og givet anledning til så mange spekulationer som Donald Trumps opstigning til det amerikanske præsidentembede. For at forstå hvad denne ændring betyder og varsler, må man opklare tre mysterier, for der er tre versioner af Trump.

Putins ven

Den første version af Trump er ham, der er den russiske præsident Putins ven. Trumps entusiasme for Putin er den mest konsekvente del af hans retorik. Selvom USA i hans verdenssyn er et offer for fremmede magter – Kina, Mexico, Iran, EU – skinner Trumps begejstring for Putin klart igennem.

Afhængig af hvem man spørger, er Trump enten en naiv beundrer af stærke mænd som Putin eller også har han længe været redskab for den russiske efterretningstjeneste.  Der er med stor sandsynlighed en baggrundshistorie her, en der har potentialet til at ødelægge Trumps administration, hvis nogen af de slibrige rygter bliver bekræftet.

Vi ved allerede nu, at nogle centrale datoer og detaljer i det berygtede “dossier” om Trumps relationer til Putin, der er indsamlet af en tidligere britisk efterretningsofficer, er blevet bekræftet, og for hver dag øges presset på regeringen for en undersøgelse.

Et stadig stigende antal indicier peger også på, at Trump er blevet støttet med russiske penge i årtier. Russiske oligarker har muligvis reddet Trump fra personlig konkurs, og en af dem er efter sigende rejst til flere af Trumps vælgermøder og har muligvis optrådt som mellemmand for Kreml.

Mange af topfolkene i Trumps team – inklusive hans første kampagnechef Paul Manafort; den nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn, der for nylig måtte træde tilbage; den tidligere Exxon Mobil CEO og nu udenrigsminister Rex Tillerson; og hedge fund magnaten og handelsminister Wilbur Ross – har alle haft betydelige forretningsforbindelser med Rusland eller russiske oligarker. Og i går viste det sig, at justitsminister Jeff Sessions har hemmeligholdt sine samtaler med den russiske ambassadør i Washington for Senatet.

Forretningsmanden

Den anden version af Trump er den grådige forretningsmand.

Trump ser ud til at have til hensigt at gøre sit præsidentembede til en ny kilde til personlig rigdom. For de fleste vil præsidentembedet være belønning i sig selv uden personlig økonomisk vinding (i hvert fald ikke mens de besidder embedet).

Ikke for Trump. Modsat alle tidligere normer og i modstrid med retningslinjerne fra Office of Government Ethics, beholder Trump sit forretningsimperium, mens hans familiemedlemmer forsøger at tjene på Trump-navnet gennem nye investeringer rundt om i verden.

Populisten

Den tredje Trump er populist og demagog.

Trump er en uudtømmelig kilde til løgne, som affejer de uundgåelige korrektioner i medierne som “fake news.” For første gang i moderne amerikansk historie dæmoniserer præsidenten aggressivt pressen. I forrige uge udelukkede Det Hvide Hus som bekendt New York Times, CNN, Politico og Los Angeles Times fra et møde med presserådgiveren.

Nogle fortolker Trumps demagogi som leflen for chefstrateg Stephen Bannon, der er fortaler for den formørkede forestilling om en kommende krig mellem civilisationerne. Ved at skrue frygten op til det højest mulige niveau forsøger Trump at skabe en voldsom America First nationalisme.

Hermann Göring kom med sin oprørende beskrivelse af opskriften herpå fra fængselscellen i Nürnberg efter Anden Verdenskrig:

“[F]olket kan altid bringes til at købe, hvad dets ledere faldbyder. Det er nemt. Det eneste, man skal gøre, er at fortælle dem, at de bliver angrebet og fordømme pacifisterne for deres manglende patriotisme, som udsætter landet for fare. Det fungerer på samme måde i alle lande.”

Gevinst på tre lodder – Jackpot for Moskva?

En anden teori er, at alle tre versioner af Trump – Putins ven, den profitmaksimerende rigmand og demagogen – i virkeligheden kun er en:

Trump forretningsmanden, der længe har været støttet af russerne, som har brugt ham som dække for hvidvaskning af penge. Man kan mene, at de vandt Jackpot. Med en lille indsats – ved at manipulere udkommet af et valg, de sandsynligvis aldrig regnede med han vandt – hævede de en kæmpe gevinst.

I denne fortolkning har Trumps angreb på pressen, efterretningstjenesterne og FBI det specifikke mål at miskreditere disse organisationer, før der kommer flere afsløringer af Trump-Rusland-forbindelserne.

De af os, der oplevede Watergate, husker, hvor svært det var at drage Richard Nixon til ansvar. Uden afsløringen af de hemmelige bånd fra Det Hvide Hus ville Nixon helt sikkert have undgået en rigsretssag og siddet embedsperioden ud.

Da Mike Flynns løgne blev afsløret, var Trumps reaktion karakteristisk nok at angribe lækagen, ikke løgnene.  Heraf kan man lære, at i Washington – og i magtpolitik i almindelighed – lyver man som en første og ikke en sidste udvej.

Det samme gælder den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Flynn, der løj igen og igen over for offentligheden og vicepræsident Michael Pence om sine samtaler med den russiske ambassadør, før han indtog sin stilling. Men ligesom Nixon blev han væltet, fordi hans løgne blev opdaget, i dette tilfælde af de amerikanske efterretningstjenester.

Da Mike Flynns løgne blev afsløret, var Trumps reaktion karakteristisk nok at angribe lækagen, ikke løgnene.  Heraf kan man lære, at i Washington – og i magtpolitik i almindelighed – lyver man som en første og ikke en sidste udvej.

Når man ved, at republikanere ikke vil føre opsyn med republikanere, må man håbe, at Kongressen har tilstrækkelig mange ærlige medlemmer, et flertal, der vil forlange en uafhængig undersøgelse af Trumps forbindelser til Rusland.

Den republikanske senator Rand Paul var imidlertid meget klar om dette spørgsmål, da han erklærede, at det “ikke giver mening” for republikanere at undersøge republikanere. Trump ser ud til at have besluttet sig for at forstærke presset på FBI, efterretningstjenesterne, retssystemet og medierne for at få dem til at stoppe.

Man skal aldrig undervurdere en demagog

Demagoger overlever ved hjælp af offentlighedens opbakning, som de prøver at fastholde ved at appellere til grådighed, nationalisme, patriotisme, racisme og frygt. De køber deres tilhængere med kortsigtede økonomiske gevinster i form af skattelettelser og overførselsindkomster, der betales ved at forøge den offentlige gæld og overlade regningen til fremtidige generationer.

Trump har indtil videre gjort Amerikas velhavere glade ved at love dem skattelettelser, der ikke er råd til, mens han tryllebinder sine hvide arbejderklassevælgere med dekreter om at deportere illegale indvandrere og forhindre indrejse fra lande med muslimsk flertal.

Men man skal aldrig undervurdere en demagogs vilje til at bruge frygt og vold – selv krig – for at bevare magten. Og hvis Putin virkelig er hans bagmand og partner, vil Trump være stærkt fristet.

Intet af dette har imidlertid gjort Trump specielt populær. Hans approval ratings var før hans tale til kongressen i denne uge historisk lave for en ny præsident, omkring 40 procent, og med omkring 55 procent af respondenterne utilfredse. Juridiske udfordringer af hans administrative dekreter, kampe med medierne, spændinger på grund af stigende budgetunderskud og nye afsløringer af forholdet mellem Trump og Rusland vil holde gryden i kog – Trumps vælgeropbakning kan fordampe.

I så fald vil de republikanske ledere nok vende sig mod Trump. Men man skal aldrig undervurdere en demagogs vilje til at bruge frygt og vold – selv krig – for at bevare magten. Og hvis Putin virkelig er hans bagmand og partner, vil Trump være stærkt fristet.

Oversættelse: Lisa Rasmussen.

POV International har opdateret teksten med en sætning om anklagerne mod Jeff Sessions.

Topillustration: POV International – LunaPicEditor.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

Jeffrey Sachs

Jeffrey D. Sachs er professor for bæredygtig udvikling - Sustainable Development - og professor for Health Policy og Management ved Columbia University. Han er en af verdens førende økonomer og meningsdannere og har i årevis rådgivet FN om fattigdom og udvikling Han er manden bag FN's "Millenial Goals" og er også direktør for FN's  bæredygtighedsnetværk - Sustainable Development Solutions Network. Han er tidligere mangeårig professor ved Harvard University og har skrevet adskillige bøger herunder The End of Poverty, Common Wealth; hans nyeste bog er The Age of Sustainable Development (2015).  I februar 2017 udkommer Building the New American Economy: Smart, Fair & Sustainable. Jeffrey Sachs bor i New York med sin familie. En fuld biografi kan læses her.

Seneste indlæg fra

Gå til Top