mm

Claus Skytte

Claus Skytte (f. 1969) er iværksætter, foredragsholder og forfatter til fire bøger om internetiseringen, deleøkonomi og den nye automatisering.

Han er medstifter af og formand for Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark. Skytte er endvidere stifter og medejer af det deleøkonomiske fællesskab Resecond, Skatte-API’en Selfemployd og deleportalen.dk.

Claus Skytte sidder i Muskelsvindsfondens indsamlingsafdelings bestyrelse, Handshake, Chora Connections' bestyrelse og i Den Sociale Kapitalfonds Advisory board.

Claus Skytte er Danmarks førende ekspert i deleøkonomi, internetisering og automatiseringen, som ændrer vores verden lige nu: Vores måde at bevæge ting og os selv med selvkørende biler; vores måde at arbejde på som freelancere og selvansatte og vores måde at forbruge på med adgangsøkonomi og cryptocurrency. Han har skrevet bøgerne, "Medbruger - om den digitale forbruger", "Skal vi dele? - om deleøkonomi" og "Den nye andelsbevægelse - om den 4. industrielle revolution", samt den netop udkomne ”Kunstige Kolleger” – om hvordan mennesker, robotter og kunstig intelligens skal deles om fremtidens arbejde. Skytte rådgiver erhvervsordførere i Folketinget, Erhvervsstyrelsen, Skatteministeriet, store danske virksomheder som Tryg og COOP, samt diverse VL-grupper og fagbevægelsen.

Se alle skribentens artikler

Internetrevolutionen og prekariatet – vil den danske model give bagslag?

DET NYE ARBEJDSMARKED – Så kom der styr på den del af deleøkonomien, som handler om kortidsudlejning af boliger, biler, både og campingvogne. Nu bør politikerne finde ud af, hvordan vi i fremtiden skal deles om arbejdet, opfordrer Claus Skytte, der efterlyser langt mere diskussion og organisering rundt om den hurtigst voksende klasse på arbejdsmarkedet: prekariatet. For hverken fagforeningerne eller politikerne er i stand til at se, hvor hurtigt arbejdsmarkedet forandrer sig lige nu. Internetrevolutionen er kun lige begyndt.

Er det skandinaviske arbejdsmarked i forandring? Eller er det kun arbejdsmarkedet omkring Skandinavien, som forandrer sig lige nu?

I overvejende markedsdrevne lande som USA og Storbritannien bliver usikre ansættelsesforhold som projektansættelser og freelancearbejde mere og mere normen. I USA regner man med, at halvdelen af arbejdsstyrken er uden fast arbejde næste år.

Kigger vi på arbejdets historie, var det også i de angelsaksiske lande, at industrialiseringen først slog igennem.

Er det Skandinaviens fremtid under den fjerde industrielle revolution, som vi kan aflæse i pionerlandenes ansættelsesformer lige nu. Eller er vi anderledes, fordi vi med den nordiske model kæmper for større principper, end hvad vi får i lønningsposen? Fordi det hos os ikke kun handler om at få penge for vores slid.

Vil Flexicurity-modellen i sidste ende blive brugt til at fyre alle om fredagen og hyre dem igen via en app om mandagen?

Vi tog internettet til os fem år senere end amerikanerne. Vi tog internethandlen til os fem år senere end amerikanerne. Vi tog de sociale medier til os fem år senere end amerikanerne. Tager vi også først den nye globale klasse, prekariatet, til os om fem år?

Vi har stærke fagforeninger i Skandinavien, men kan de vinde den krig, som de taler om i dag ved at lukke smuthullerne for internetiseringen? Eller er der snarere tale om revner i en dæmning? Vil Flexicurity-modellen i sidste ende blive brugt til at fyre alle om fredagen og hyre dem igen via en app om mandagen?

Vi har stort set ingen arbejdsløshed i Danmark lige nu. Derfor virker det også latterligt at frygte robotternes og den kunstige intelligens komme. For ikke at sige en håndfuld forkølede apps med sammenlagt under 10.000 brugere.

Det er også det rene galimatias at diskutere borgerløn i en virkelighed, hvor der er desperat brug for flere hænder. En voksende klasse af unge arbejdsløse i verden kan umulig have noget med os at gøre. Projektansættelser, vikarer, løstansatte med flere jobs og lav løn rundt omkring vores land, er noget de må deale med i deres nationale virkeligheder.

Vores virkelighed er en anden, ikke sandt?

Prekariatet er i hastig fremrykning

Selvansatte uden forsikringer i nye brancher hver måned er kendetegnet ved ikke at være organiserede, og dermed i en prekær situation. Men de skal bare skubbes ind på den rigtige hylde, og platformene skal erkende, at de er arbejdsgivere. Så er den fixet, lyder det ofte.

Vi er vitterligt en ø i Europa og verden lige nu. Spørgsmålet er, om vi kan opretholde denne unikke status, eller om internettet også i sidste ende skyller ind over os.

Med den tidligere arbejderklasse kom der en aftale om, at arbejderne fik parcelhus og folkevogn, hvis de hjalp til med at opbygge velfærdssamfundet uden at kræve højere løn for det. Hvordan udformer kommende regeringer og fagbevægelsen den samme kontrakt med prekariatet?

Prekariatet er en sammensmeltning af ordene prekær og proletariat. Til forskel fra den gamle arbejderklasse har man ikke tillid til staten, men har i højere grad tillid til mennesker, som en selv. Fordi prekariatet spejler sin situation i deres ”kolleger”: Dem, som de ser sidde overfor sig i toget,  mens de søger det næste job gennem en app.

Der er kun 10.000 af dem lige nu. Men for tre år siden, var der 0.

Med den tidligere arbejderklasse kom der en aftale om, at arbejderne fik parcelhus og folkevogn, hvis de hjalp til med at opbygge velfærdssamfundet uden at kræve højere løn for det. Hvordan udformer kommende regeringer og fagbevægelsen den samme kontrakt med prekariatet?

Bliver det med selvkørende biler, deleøkonomiske portaler, der nedsætter priserne og dermed de månedlige omkostninger så drastisk, at man kan leve af sin løn, selvom den er lav og forbundet med en masse usikkerhed? Eller skal denne form for fremskridt netop bremses eller helt forbydes for at beskytte den gamle aftale?

Prekariatet vokser virkelig hurtigt på arbejdsmarkedet, og fagbevægelsen kan stadig vinde sejre med nationale sympatistrejker og hjælp til lovindgreb. Men hvis chefen efterhånden bliver en app for en hel branche, bevæger tendensen sig op i toppen af hierarkiet, og herefter oplever alle det samme, som andre løstansatte gør.

Herefter vil det  blive normalt at kombinere forskellige job for at kunne opretholde en månedlig indkomst, man kan leve af. På samme måde som at se en film på internettet eller lytte til en sang. Den slags var ulovligt for få år siden.

Derfor mister arbejderne tilliden til fagforeningerne og søger hjælp hos de nationalkonservative partier, der tilbyder lette løsninger på svære spørgsmål, og som lover det umulige, mens de skyder skylden på de uskyldige

Fagbevægelsen kan ikke komme tilbage til det forrige århundredes løsninger. Men det er svært at acceptere, når successen med ansættelseskontrakter og den gamle models kollektive aftaler med centrale overenskomster gav både tryghed og fremgang for alle.

De professionelle amatører

For prekariaet lever et andet liv og kan ikke se, at fagforeningerne har svaret på dets problemer. Den teknologiske udvikling bliver ikke rullet tilbage, så fagbevægelsen bliver nødt til at åbne øjnene og indse, at der er kommet et nyt sted i arbejdsmarkedet – midt i mellem det private og erhvervslivet.

Det er her i dette nye sted, hvor de professionelle amatører arbejder. De kan ikke arbejde gratis for naboen, for så kommer de til at mangle penge. Men de kan heller ikke være faglærte, for så får de ikke tjansen af naboen. Det ville blive for dyrt for for naboen at betale en faglært løn med overenskomstsikrede tillæg.

Er det så naboen, der er noget i vejen med?

En ting er sikkert – fra Donald Trumps valgsejr, hvor sociale medier på smartphones og store datamængder gjorde trolleri mulig til robotternes fremmarch i erhvervslivet: internettet siver ind alle steder, og fagbevægelsen er i et dilemma, fordi den kan se forandringerne, men ikke er i stand til at møde udviklingen med nye værktøjer – men de gamle kan kun forhale udbredelsen af prekariatet nogle ganske få år.

De færreste kan se den revolution, vi står overfor

Derfor mister arbejderne tilliden til fagforeningerne og søger hjælp hos de nationalkonservative partier, der tilbyder lette løsninger på svære spørgsmål, og som lover det umulige, mens de skyder skylden på de uskyldige.

Derfor kopierer de socialdemokratiske partier p.t. deres rivaler for at fastholde deres vælgere og prøve at løse udfordringerne med en kombination af gamle værktøjer og markedstænkning i konkurrencestaten.

Internettet er slet ikke begyndt endnu. Vi er kun i de tidlige cowboy-år af den fjerde industrielle revolution. Det er så tydeligt, at kun de færreste kan se det

Mens de siger, at vi sagtens kan beholde velfærdsstaten og bekræfter garantierne med den lave arbejdsløshed. Der er jo arbejde nok, og der vil komme endnu mere, som bliver løst gennem høj løn og fastansættelse på grund af vores unikke nordiske, danske model. Det viser alle tal, beroliger de os

Men ak – tal er kun overflade. Det vil ændre sig, spår jeg.

For lige nu tages deleøkonomien og platformsøkonomien ikke alvorligt, fordi den er så lille. På samme måde som ingen troede på internettet, og ingen med internettets vækst så hverken internethandel eller de sociale mediers komme. For ikke at sige streaming og internetpenge.

Men internettet er slet ikke begyndt endnu. Vi er kun i de tidlige cowboy-år af den fjerde industrielle revolution. Det er så tydeligt, at kun de færreste kan se det.

Foto: Frederik Trovatten on Unsplash

Kategorier