POV International vil løbende gennem 2017 offentliggøre en kalender over udstillinger, foredrag og andre arrangementer, der finder sted rundt om i Danmark (og grænselandet) i forbindelse med markeringen af 100-året for salget af Dansk Vestindien. Her er de datosatte arrangementer i juni-august 2017, vi er opmærksomme på.
ARRANGEMENTER JUNI, JULI OG AUGUST 2017 (OPDATERES DAGLIGT)
1219 København K: Frem til februar 2018:
”Blinde Vinkler”. I 2017 er det 100 år siden, at Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA. I den anledning sætter Det Kongelige Bibliotek i København hele året fokus på Danmarks fortid som kolonimagt. Det sker med en bred vifte af formidlingsaktiviteter, der rækker ud i hele landet og findes på mange platforme. Gennem en udstilling, digital formidling, workshops samt debat-og kulturarrangementer vil biblioteket skabe en række indgange til at deltage i samtalen om den danske kolonihistorie. Et af højdepunkterne bliver en stor særudstilling, ”Blinde Vinkler”, der åbner i Den Sorte Diamant 19. maj. Den handler om skildringen af Dansk Vestindien i billeder. Udstillingen viser boghistoriske tryk, landkort, litografier, fotos, postkort, aviser og film. Hertil kommer videoværker af billedkunstnerne Jeannette Ehlers og Nanna Debois Buhl, der begge arbejder med fremstillingen af Danmarks koloniale fortid. Det kongelige Bibliotek har en stor samling af bøger, aviser, noder, håndskrifter, personarkiver, kort, fotografier og tegninger vedrørende det tidligere Dansk Vestindien. Arrangør: Det Kongelige Bibliotek. Sted: Den Sorte Diamant, Kierkegaards Plads 1, 1219 København K.
1253 København K: Frem til 31.12.17:
”Videokunst”. Fra og med Transfer Day klokken 12 og året ud kan man i Vestindisk Pakhus se det seneste kunstværk af videokunstneren Thomas Seest. Her vil man i et vindue i det gamle pakhus se en 24-timers videooptagelse af, hvad der sker på havnen i Christiansted på St. Croix – den største af de tre øer i det tidligere Dansk Vestindien. Tæt ved denne kaj ligger Det Gule Fort, en tidligere dansk befæstning, der tog imod de sorte slaver, der blev sejlet til Dansk Vestindien fra Vestafrika. Vestindisk Pakhus i København, hvor man kan se videokunstværket, blev opført i 1780’erne. Pakhuset skulle rumme varer, produceret af de afrikanske slaver i Dansk Vestindien. Arrangør: Statens Museum for Kunst. Sted: Vestindisk Pakhus, Toldbodgade 40, 1253 København K. Entré: Gratis.
1307 København K: Frem til januar 2018:
”Ufortalte historier””. Statens Museum for Kunst viser udstillingen ”Ufortalte historier – stemmer fra det koloniale arkiv” i anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien. Udstillingen stiller skarpt på værker i SMK’s samling, som kan knyttes til Danmarks fortid som kolonimagt. Udforsk den ny spot-udstilling, der gennem et lydunivers af nutidige samtaler og diskussioner undersøger disse værker. Oplev en ny lydcollage, hvor forskere, billedaktivister og kunstnere diskuterer udstillede kunstværker fra vores koloniale fortid. Få nye perspektiver på værker, vi troede, vi kendte så godt. Og dyk ned i tidligere ufortalte historier i værker af blandt andre C.W. Eckersberg, Astrid Holm, Nicolai Abildgaard og Jens Juel. “Ufortalte historier” kan ses frem til januar 2018. Arrangør: Statens Museum for Kunst. Sted: Sølvgade 48-50, 1307 København K. Entré: Voksen: 110 kr., Ung (u. 30): 85 kr., Barn (u. 18): Gratis.
1362 København K: Frem til foråret 2018:
Arbejdermuseet præsenterer særudstillingen ”Stop Slaveri!”. Det er en udstilling om Danmarks koloni- og slaverihistorie sat i et nutidigt perspektiv med fokus på ufrit arbejde og de moderne former for slaveri, der i dag fortsat finder sted i hele verden. Historikere fra Arbejdermuseet har undersøgt hundredvis af fribreve for tidligere slaver i Dansk Vestindien. Der vil også være fokus på fagforeningslederen og borgerrettighedsaktivisten David Hamilton Jackson, der i 1915 startede The Herald, Dansk Vestindiens første avis for øernes sorte befolkning. Også ”The Fireburn”, landarbejderrevolten på St. Croix i 1878, kommer under grundig behandling. Under dette oprør, der skete for at få bedre arbejds- og leveforhold, blev mere end halvdelen af øens sukkerplantager sat i brand. Blandt oprørslederne var tre kvinder: Mary, Agnes og Mathilda. De kom til at afsone lange fængselsdomme i København. Arrangør: Arbejdermuseet. Sted: Rømersgade 22, 1362 København K. Nærmere oplysninger: https://arbejdermuseet.dk/det-sker/udstillinger/
2800 Lyngby: Frem til 22.10.17:
”Koloniudstilling i Frilandsmuseets bygninger”. I anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien etablerer Frilandsmuseet en række sanselige tableauer i dets bygninger. Disse viser, hvordan den europæiske kolonisering af verden kom til udtryk i den jævne danskers hverdag fra 1700-tallet og frem til afstemningen om salget af De Vestindiske Øer i 1916. Arrangør: Frilandsmuseet. Sted: Kongevejen 100, 2800 Lyngby. Nærmere oplysninger om åbningstider og Entré: http://natmus.dk/museerne/frilandsmuseet/praktisk-information/
2900 Hellerup: Frem til 27.08.17:
”Tales from Paradise”. Oplev billedkunstner Søren Loses værk Tales from Paradise – en film i otte episke kapitler om St. Croix, en af de vestindiske øer i den tidligere danske koloni i Caribien.Filmen blev skabt i 2010 til Øregaard Museum med støtte fra Statens Kunstråd. Filmen vises på Spejlscenen i parken ved museet. Den kan ses i museets åbningstid: Onsdag-fredag kl. 13-16. Lørdag-søndag kl. 12-16. Sted: Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup. Entré: Gratis.
2920 Charlottenlund: Frem til 02.07.17:
”Pissarro. Et møde på Skt. Thomas”. Udstilling på Ordrupgaard om den dansk-franske impressionistiske maler Camille Pissarro, der var født i Dansk Vestindien. I anledning af 100-året for salget af øerne sætter museet spot på mødet på Skt Thomas mellem Pissarro, der blev ”fader” til fransk impressionisme, og den danske guldaldermaler Fritz Melbye. Udstillingen vil vende op og ned på de flestes opfattelse af impressionismens begyndelse. Den præsenterer helt nyt stof inden for kunsthistorien, som peger på mødet mellem Melbye og Pissarro som ’the missing link’ mellem dansk guldalder og fransk impressionisme. Pissarro blev født i 1830 i byen Charlotte Amalie på Skt. Thomas. I 1850 rejste maleren Fritz Melbye fra København til den danske koloni, og de to unge kunstnere tilbragte nogle år i hinandens selskab. Udstillingen er støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. Sted: Ordrupgaard, Vilvordevej 110, 2920 Charlottenlund. Nærmere oplysninger: http://ordrupgaard.dk/
5463 Harndrup: Frem til 08.10.17:
Udstilling på Kulturcentret Humlemagasinet om de gamle danske besiddelser i Caribien. Fokus vil være på de danske embedsmænd, der administrerede øerne, på plantageejere og på slavernes ofte grusomme vilkår. Historien beskrives gennem billeder, genstande fra perioden, postkort, geografiske kort, tegninger og malerier med mere. Sted: Humlemagasinet, Rugårdsvej 51, 5463 Harndrup. Entré: 60 kr. Nærmere oplysninger: http://www.humlemagasinet.dk/
6200 Aabenraa: Frem til 16.07.17:
”Plantagen La Grange”. Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraa viser en lille udstilling om den danske sukkerø St. Croix, plantagen La Grange og ikke mindst ingeniør Jørgen A. Christian Rasmussen. Sammen med sin hustru Alice opholdt sig på La Grange i de sidste måneder inden Danmark i 1917 solgte Dansk Vestindien til USA. Sted: Aabenraa Museum, H P Hanssens Gade 33, 6200 Aabenraa. Entré: 50 kr. Under 18 år gratis. Nærmere oplysninger: http://www.museum-sonderjylland.dk
7100 Vejle: Frem til 13.08.17:
”Min Vestindiske Arv”. Vejle Museum laver særudstilling om Vejles forbindelser til Dansk Vestindien i anledning af 100-året for salget af øerne. Som én af få valgkredse i Danmark stemte vælgerne i Vejle Amt imod salget. Hvorfor? Skyldtes det særlige forbindelser til øerne? Dette og meget andet vil særudstillingen belyse. Blandt andet vil der blive sat fokus på Sct. Thomas Apoteket i Vejle. Apoteket lå oprindeligt i Charlotte Amalie på den dansk-vestindiske ø St. Thomas, hvor det blev oprettet i 1838. Ved øernes salg i 1917 blev apoteket overflyttet til Vejle. Vejle Museum vil udstille gamle genstande og interiør fra det oprindelige apotek. Den lokale vinkel suppleres med en vandreudstilling fra Dansk Vestindisk Selskab, der fortæller om Danmark som kolonimagt. Denne vandreudstilling er opstillet i Vejle i perioden 02.03.17-14.05.17. I forbindelse med selve den overordnede udstilling planlægges en række arrangementer, som skaber fokus på emnet og perspektiverer udstillingens temaer. Arrangør: Vejle Museum. Sted: Kulturmuseet Spinderihallerne, Spinderigade 11, 7100 Vejle. Entré: Gratis. Nærmere oplysninger: http://www.vejlemuseerne.dk/exhibition/min-vestindiske-arv
8305 Samsø: Frem til 24.06.17:
”Emilie Langkjærs fotografier”. Samsø Bibliotek viser en særudstilling med reproduktioner af Emilie Langkjærs fotografier fra St. Croix i Dansk Vestindien. Billederne er fra perioden 1898-1913, hvor Emilie boede med sin mand og børn på øen. Emilie Langkjær (1874-1960) er den tidligst kendte kvindelige fotograf i Dansk Vestindien. Hun fotograferer de danske militærfolk, plantageejerne og deres familie. Men også den sorte lokalbefolkning og deres daglige liv. Fotografierne er samlet af Anne Walbom, formanden for Dansk Vestindisk Selskab. Hun vil være til stede ved ferniseringen den 24. marts og fortælle om de udstillede billeder. Sammen med Emilie Langkjærs fotos udstiller Thinna Aniella Michelsen sin nutidige fotos fra et besøg på St. Croix over emnet ”Med mursten og sukker ombord”. Både Walbom og Michelsen vil være til stede ved åbningen den 24. marts og fortælle om de udstillede billeder. Der vil være et lille traktement. Sted: Samsø Bibliotek, Marsk Stigs Vej 5 A, Tranebjerg, 8305 Samsø. Entré: Gratis.
8700 Horsens: Frem til 31.12.17:
”Hezekiah Smith og de andre vestindiske fanger”. Fængselsmuseet i Horsens viser særudstilling om fanger fra Dansk Vestindien, der har siddet i Straffeanstalten 1853-1924. Udstillingen har fokus på menneskesyn og retssikkerhed og handler om brugen af en forældet lovgivning i Vestindien, om vestindernes forhold i fængslet, samtidens kritik af afsoningen i det kolde, fjerne Danmark, fængselskirkens og skolens betydning for vestinderne og om deres retsstilling efter 1917 som danskere, amerikanere eller statsløse – netop dette emne bringes frem til den aktuelle debat om fratagelse af statsborgerskab. Smith, der havde myrdet sin tidligere kæreste, er udstillingens hovedperson, men museet præsenterer alle fanger fra Vestindien – 30 i alt. Udstillingen er finansieret af statens midler til markering af 100-året for øernes overdragelse til USA. Sted: Fængselsmuseet, Fussingsvej 8, 8700 Horsens. Nærmere oplysninger: https://faengslet.dk/begivenhed/hezekiah-smith-andre-vestindiske-fanger/
1016 København K: 01.06.17, torsdag kl. 16.00-17.30:
”La Vaughn Belle and Tiphanie Yanique: Alternative Histories”. Billedkunstneren La Vaughn Belle og forfatteren Tiphanie Yanique, begge fra det tidligere Dansk Vestindien, mødes med kunsthistoriker Temi Odumosu til en samtale om kreativitet, billedsprog og alternative fortællinger. Arrangementet sker i forbindelse med særudstillingen ”Blinde Vinkler”, der i anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien viser Det Kongelige Biblioteks store samling af boghistoriske tryk, landkort, litografier, fotos, postkort, aviser, film og andet fra øerne. Og lægger op til en refleksion over, hvordan bestemte motiver og synsvinkler har været med til at forme danskernes opfattelse øerne, befolkningen og historien helt frem til i dag. Arrangementet foregår på engelsk. Arrangør: Det Nationale Fotomuseum. Sted: Det Kongelige Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1, 1016 København K. Entré: Arrangementet er gratis, men der skal købes billet til selve udstillingen.
1016 København K: 01.06.17, torsdag kl. 19.15-21.00:
”Hvis paradis? – Udstilling om billeder af Dansk Vestindien”. Udstilling i Den Sorte Diamant ved cand.mag. og kurator Sarah Giersing, Det Kongelige Bibliotek. Med udgangspunkt i bibliotekets store samling sættes der fokus på øernes fremstilling i billeder gennem 500 år – fra Columbus’ rejsebeskrivelser over 1800-tallets stereoskopfotografi til nutidens turistreklamer og computerspil. Udstillingen lægger op til refleksion over, hvordan bestemte motiver og synsvinkler har været med til at forme vores opfattelse øerne, befolkningen og historien helt frem til i dag. Indledningsvis er der et foredrag ved kurator Sarah Giersing. Derefter er der mulighed for at opleve udstillingen. Afslutningsvis serveres der et glas vin. Sted: Blixensalen, Det Kongelige Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1, 1016 København K. Arrangør: Folkeuniversitetet i København. Entré: 120 kr. Tilmelding: http://www.fukbh.dk/program/saerarrangementer/.
2000 Frederiksberg: 01.06.17-16.06.17:
Dansk Vestindisk Selskabs vandreudstilling. Sted: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg.
2000 Frederiksberg: 07.06.17, onsdag kl. 17-19:
”Invisible Heritage”. Udstilling kurateret af Monica Marin fra St. Croix i anledning af 100-året for Dansk Vestindiens overdragelse til USA. Med værker af ni samtidskunstnere sættes der fokus på den caribiske lokalkultur og de fortrængte fortællinger fra kolonihistorien i det tidligere Dansk Vestindien. Det danske perspektiv på fortællingen har førhen været dominerende og dermed har de rige bidrag fra den afrocaribiske kultur ligget i den blinde vinkel og er blevet fortrængt. Jomfruøernes folkekunst som er overdraget fra generation til generation har været med til at formidle en mere sand historie fortælle en mere sand historie. Udstillingen italesætter modstanden mod kolonialismen og viser syntesen mellem europæisk, afrikansk og caribisk kreoliseret æstetik. Udstillingen løber frem til d. 25. juni. Den er åben alle dage kl. 13-17 – dog undtagen mandage. Arrangør: Dansk Vestindisk Selskab. Sted: Den Vestindiske Kulturambassade, Prinsens Gård, Frederiksberg Runddel 1A, 2000 Frederiksberg. (Indgang fra Haveselskabets Have). Entré: 30 kr.
2000 Frederiksberg: 07.06.17, onsdag kl. 18:
”Byvandring i Vestindiens forbindelser til Frederiksberg”. Byvandring af en times varighed. Arrangør: Frederiksberg Stadsarkiv. Sted: Start ved Frederiksbergs Runddel, 2000 Frederiksberg. Pris: Ikke oplyst. Tilmelding foregår via mail på stadsarkivet@frederiksberg.dk
1050 København K: 09.06.17, fredag kl. 10.30:
”I slavernes fodspor”. Byvandring med journalist og globetrotter Kim Greiner. Se prægtige palæer, pakhuse og andre minder fra tiden, hvor Danmark var verdens 7. største slavenation og ufattelige rigdomme strømmede til København fra sukkerplantagerne i Dansk Vestindien. Arrangør: LOF Helsingør: Sted: Kongens Nytorv. Pris: 150 kr. Tilmelding: https://lofkurser.dk/kurser/dofoholdvisning?hold=84130
1218 København K: 10.06.17, lørdag kl. 13.30-18.00:
”Histories from a Shared Past”. I anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien har Dansk Vestindisk Selskab i samarbejde med Rigsarkivet arrangeret foredragsrækken ”Histories from a Shared Past – A Transatlantic Lecture Series”. Her vil fire danske og fire udenlandske forskere tale om historiske og nutidige samfundsforhold på U.S. Virgin Islands. Arrangementet foregår på engelsk og strækker sig over to dage. Per Nielsen, cand.mag. i historie: “Citizenship – A Question or a Fact?” Bolette Blaagaard, lektor, Aalborg Universitet: “Rereading The Herald (1915-1924): Journalism, Citizens and Cosmopolitanism in the Times of Colonialism.” Astrid Nonbo Andersen, Ph.d., Postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier: “Figurations of Social Memories of Colonialism and Enslavement.” Aske Stick, cand.mag. i historie: “The Complaint as a “Voice”—Slave Complaints on St. Croix, 1800-1850.” Arrangør: Rigsarkivet. Sted: Harsdorffsalen, Tøjhusgade 1, 1218 København K. Entré: Gratis. Tilmelding: https://billetto.dk/en/e/histories-from-a-shared-past-a-transatlantic-lecture-series-lordag-tickets-193315
1218 København K: 11.06.17, søndag kl. 09.00-13.15:
”Histories from a Shared Past”. I anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien har Dansk Vestindisk Selskab i samarbejde med Rigsarkivet arrangeret foredragsrækken ”Histories from a Shared Past – A Transatlantic Lecture Series”. Her vil fire danske og fire udenlandske forskere tale om historiske og nutidige samfundsforhold på U.S. Virgin Islands. Arrangementet foregår på engelsk og strækker sig over to dage. Joshua Torres, Ph.d. National Park Service, Washington D.C.: “Crossroads of Culture: Pre-Colonial History and Socio – Cultural Development in the US Virgin Islands.” Linda Rupert, Ph.d. Associate Professor at the Department of History, University of North Carolina, Greensboro: “Navigating Currents of Freedom: Runaway Slaves in Pan- Caribbean and Atlantic Perspective.” Nadine Marchena- Kean, Caribbean Genealogy Library and the Virgin Islands Genealogical Society: “If Walls Could Talk: A Study of how the Shared – Built Environment Affected the Families that Live within It.” Mark M. Smith, Ph.d. Carolina Distinguished Professor of History, University of South Carolina: “The Sensorium on a Constant Strain: A Sensory History of Natural Disasters in the Danish West Indies, 1867.” Arrangør: Rigsarkivet. Sted: Harsdorffsalen, Tøjhusgade 1, 1218 København K. Entré: Gratis. Tilmelding: https://billetto.dk/en/e/histories-from-a-shared-past-a-transatlantic-lecture-series-sondag-tickets-193320
2000 Frederiksberg: 11.06.17, søndag kl. 13-22:
”Vestindisk Folkefest”. 100-året for salget af de Dansk Vestindiske Øer til USA, markerer Den Vestindiske Kulturambassade ved en stor folkefest i Frederiksberg Have. Målet er at styrke venskaber mellem danskere og indbyggerne på de Amerikanske Jomfruøer – det tidligere Dansk Vestindien. Der bliver tale om et omfattende arrangementsprogram med kunst, foredrag, workshops, mad og drikke samt musik og dans. Blandt andet vil der være besøg af 40-50 medlemmer af ”Friends of Denmark” fra de Amerikanske Jomfruøer. Det er også målet, at begivenheden skal tv-transmitteres fra Frederiksberg til St. Croix og St. Thomas og omvendt. Arrangør: Dansk Vestindisk Selskab. Sted: Haven ved Den Vestindiske Kulturambassade, Prinsens Gård, Frederiksberg Runddel 1A, 2000 Frederiksberg. (Indgang fra Haveselskabets Have).
2000 Frederiksberg: 11.06.17, søndag kl. 14.15-14.45:
”Auktion over EaggerStunn-tegninger”. I anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien leverede den danske reggae- og rap-duo EaggerStunn en hårdtslående kommentar til Danmarks fortid som slavenation og kolonimagt i Caribien. ‘Bræk din nak’ er således en effektfuldt kombination af skarptslebne tekster og tydeligt visuelt udtryk leveret af den danske kunstner Faire. I anledningen af Den Vestindiske Folkefest d. 11. juni vil det være muligt at erhverve sig et udvalg af Faires tegninger, der udgør ‘Bræk din nak’s musikvideo. Samtlige penge fra auktionen går til kunstnere fra Jomfruøerne, der vil blive fløjet til Danmark, hvor de sammen med Harmonics Group og Free Kids Label vil indspille musik. Således sætter denne auktion fokus på at knytte de kunstneriske bånd mellem Danmark og Jomfruøerne i højsædet. Arrangør: Dansk Vestindisk Selskab. Sted: Den Vestindiske Kulturambassade, Prinsens Gård, Frederiksberg Runddel 1A, 2000 Frederiksberg. (Indgang fra Haveselskabets Have).
4000 Roskilde: 14.06.17, onsdag, kl. 20-21:
”Traditionel Dans fra Dansk Vestindien”. I anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien har Danmark besøg af We Deh Yah Cultural Dancers fra St. Croix. Denne dansetrup fra de gamle danske øer i Caribien danser fortsat gamle danske danse til traditionelle danske melodier. Dog i calypso-udgaver. Oplev dem på Museumsøen. Musik af den danske Polcalypso Trio. Sted: Museumsøen, Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, 4000 Roskilde. Entré: Gratis.
2000 Frederiksberg: 15.06.17, torsdag kl. 17:
”Diakonissestiftelsen og De Vestindiske Øer”. Foredrag ved historiker Sara Holm-Meier. I årene inden, at Dansk Vestindien blev solgt til USA i 1917, arbejdede diakonisser fra Diakonissestiftelsen på Frederiksberg på øerne med at hjælpe ikke mindst slaveefterkommernes børn. De drev bl.a. Kronprinsesse Louises Børnehjem på St. Croix. Sara Holm-Meier fortæller om denne arbejde med afsæt i sit historiespeciale ”Danske filantropiske og missionske kvinder i Dansk Vestindien 1904-1917”. Arrangør: Dansk Vestindisk Selskab. Sted: Den Vestindiske Kulturambassade, Prinsens Gård, Frederiksberg Runddel 1A, 2000 Frederiksberg. (Indgang fra Haveselskabets Have). Entré: 50 kr.
3060 Espergærde: 15.06.17-01.05.18:
”Vestindiske Spor”. I anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien viser Flynderupgård Museet en udstilling om Frederik Ferdinand Hansen. Han var ejer af Flynderupgård i 1835-1839 og havde tidligere været prokurator i Dansk Vestindien. Åbningstider: mandag lukket, tirsdag-søndag: 12 – 16, onsdag 12 – 20. Arrangør: Museerne Helsingør. Sted: Flynderupgård, Agnetevej 9, 3060 Espergærde. Entré: 35 kr. Børn og unge under 18 år gratis.
3700 Allinge: 17.06.17, lørdag kl. 16.30-17.30:
”Whip It Good!” Folkemødet på Bornholm byder bl.a. på performance af den dansk-caribiske billedkunstner Jeanette Ehlers. I forbindelse med 100-året for salget af Dansk Vestindien opfører hun performanceværket Whip it good!, hvis formål er at sætte fokus på kolonialismens arv. Arrangør: Billedkunstnernes Forbund. Sted: A99 Pop-up Kultur Danchells Anlæg, 3700 Allinge.
8963 Auning: 17.06.17-18.06.18, lørdag-søndag:
”Kolonier, salver og danske herregårde”. I forbindelse med Gammel Estrup Herregårdsmarked i weekenden 17.-18. juni kan man se en lille udstilling om herregårdenes forbindelser til Dansk Vestindien. Inden salget af øerne i 1917, var de hjørnesten i det danske kolonieventyr, der havde gjort mange blandt eliten styrtende rige og havde bragt eksotiske varer som sukker, tobak og chokolade til Danmark. Familien Scheel på Gammel Estrup havde tætte forbindelser til flere af dem, der var involveret i handlen på kolonierne, og overstaldmester Jørgen greve Scheel blev i 1745 gift med Charlotte Louise von Plessen, hvis familie havde store oversøiske triumfer og blandt andet tjente rigtig mange penge på trekantshandlen, hvor våben, slaver og sukker blev handlet mellem Europa, Afrika og Amerika. Sted: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, Randersvej 2, 8963 Auning. Entré: Gratis.
1051 København K: 18.06.17, søndag kl. 14-16:
”Arven fra Vestindien”. I anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien gennemfører guide Annette Birch en byvandring i Nyhavn og Frederiksstaden i København. Det bliver en byvandring, hvor deltagerne præsenteres for de prægtige palæer, pakhuse og andre minder fra dengang, Danmark var verdens 7. største slavenation og ufattelige rigdomme strømmede til København fra sukkerplantagerne i Dansk Vestindien. Deltagerne får også indsigt i slavehandelen, forholdene på slaveskibene og på plantagerne i Dansk Vestindien. Arrangør: Byvandring.nu. Sted: Mindeankeret, Nyhavn, 1051 København K. Pris: 100 kr. Nærmere oplysninger og tilmelding: https://billetto.dk/e/kobenhavn-og-kolonierne-byvandring-arven-fra-vestindien-billetter-198678
3700 Allinge: 18.06.17, søndag kl. 10-11:
”Hvad skylder Danmark de tidligere Vestindiske Øer”. For 100 år siden solgte Danmark De Vestindiske Øer til USA. Shelley Moorhead besøger Folkemødet for at fortælle om nutidens konsekvenser af dansk kolonialisme, og give sit bud på, hvilke initiativer Danmark bør tage for at tage ansvar for slaveriet og salget af øerne. Moorhead er særlig rådgiver for guvernøren på US Virgin Islands og stifter af ACRRA, en organisation med fokus på at sikre rettigheder for efterkommere af slaverne på øerne. Hør Shelley Moorhead i samtale med Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen. Arrangør: Enhedslisten. Sted: Folkemødet, C17 Enhedslisten, Cirkuspladsen. Entré: Gratis.
1201 København K: 19.06.17-23.06.17, kl. 10.15-12.00:
” Dansk Vestindiens historie – i Vestindien og i København”. To forelæsninger og tre byvandringer ved cand.mag. Per Nielsen. Ved de to forelæsninger gives et overblik over Dansk Vestindiens historie, og ved de tre byvandringer fortælles om sorte og hvide danskere, der boede i København og spillede en rolle i kolonihistorien. Det er social og økonomisk historie, historien om vestindernes kirkeforhold, om skibe, handel og sukkerraffinaderier. Det er også en vej til at få øjnene op for en række små og store erindringssteder i byen. Huse bliver forbundet med plantager langt væk og med mennesker, der har boet i dem, beslutninger, der er truffet, og penge, der er tjent. Mandag: Fra Afrika til Vestindien. Om plantagesamfundets opbygning og sammenbrud. Tirsdag: Byvandring i Frederiksstaden. Onsdag: Byvandring på Christianshavn. Torsdag: Det moderne samfund og salget af Dansk Vestindien. Fredag: Byvandring i Indre by og besøg på Nationalmuseet. Arrangør: Folkeuniversitetet i København. Sted: Auditoriet, Læderstræde 34, 2. sal, 1201 København K. Pris: 525 kr. Tilmelding: http://www.fukbh.dk/program/forelaesningsraekker/historie/historie-dansk-vestindiens-historie-i-vestindien-og-i-koebenhavn.aspx
8305 Samsø: 20.06.17, tirsdag kl. 9-15:
”Konference- og debatdag”. Samsø Aftenskole holder konference og debatdag om det tidligere Dansk Vestindien. Blandt deltagerne vil være 10-12 medlemmer af Dansk Vestindisk Selskab. I løbet af dagen vil der være foredrag af Ulrik Lauridsen, forfatter til bogen ”Fra Dansk Vestindien til Ribe” og skuespiller Sofie Walbom, der er tiptipoldebarn af Anna Pauline Hansen, datter af en slavinde i Dansk Vestindien. Der vil også være en caribisk frokost mellem kl. 12 og 13. Arrangør: Samsø Aftenskole” Sted: Samsø Perlen, Sælvig 48, 8305 Samsø. Pris: 225 kr. Tilmelding: https://betaling.dofpro.dk/dof/Deltager/New/4a304da0-e3ae-424a-8934-a71b00d00501
København: 22.06.17, torsdag:
”Marronage”. Det andet nummer af tidsskriftet Marronage lanceres. Tidsskriftet blev søsat i marts i år i anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien. Marronage udkommer efter planen fire gange i løbet af 2017 og er dedikeret til at “udstille Vestens, og i særdeleshed Danmarks historiske fortrængning af kolonitiden”. Tidsskriftet vil bestræbe sig på at kortlægge, dokumentere, diskutere og ikke mindst formidle de forskellige perspektiver af kunstnerisk, aktivistisk og akademisk karakter, der relaterer sig til den danske kolonitid og forståelse af den. Ordet marronage er fransk og betyder slaveflugt – først og fremmest i Vestindien. Nærmere oplysninger: https://marronage.dk/
8305 Samsø: 23.06.17, fredag kl. 17-23:
”Eksotisk Skt. Hans fest”. Som afslutning på markeringen af 100-året for salget af Dansk Vestindien til USA, festligholder man på Samsø forbindelserne mellem Danmark og de Amerikanske Jomfruøer. Det er afslutningen på tre måneders aktiviteter på Samsø med fokus på de tidligere danske øer – som bl.a. har budt på foredrag, fotoudstilling, boglancering, debatmøder og workshops. Sted: Fællesrummet, Yduns Have, Alstrup 2, 8305 Samsø.
4792 Askeby: 25.06.17, søndag kl. 15:
”Kongehusets Joker”. Foredrag ved journalist, forfatter og tv-producent Alex Frank Larsen. I anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien fortæller han om danskernes slaveri på disse øer. Danmark har verdens bedste slavearkiver og tusindvis af nulevende efterkommere af danske slaver. Men hvorfor ved vi alligevel så lidt om dette dramatiske kapitel i vores historie? Det vil Alex Frank Larsen kaste lys over. Han har skrevet tre aktuelle bøger om emnet, senest den anmelderroste ”Kongehusets Joker. Fra slavedreng til slotsidol”. Sted: Scene1, Hårbøllehuset, Vindebækvej 48, 4792 Askeby. Entré: 130 kr. Unge under 18 år gratis. Reservation: info@scene1.eu eller mobil 2127 7654 (ikke sms).
5463 Harndrup: 25.06.17, søndag kl. 19.30:
”Dansk Vestindien – hvor jeg bor”. Foredrag ved danske Nina York, der i mange år har boet på St. Croix. Nina York er meget aktiv i det lokale kulturliv på St. Croix. Hun har skrevet, oversat og udgivet bøger om livet og historien på øerne. Hun er også kendt for sine julemærker, der blev udgivet i 1987-1999 med motiver. Pengene fra salget af disse mærker gik til støtte for en fond for øernes børn. Sted: Humlemagasinet, Rugårdsvej 51, 5463 Harndrup. Entré: 60 kr. Tilmelding til Peder Pedersen på tlf. 6488 1190.
5700 Svendborg: 26.06.17-02.07.17:
”Unge sejlere lærer om Dansk Vestindien”. 30 unge sejlere fra hele landet indtager mandag 26. juni havnen på Thurø for at tage på en rejse 100 år tilbage i tiden til de Dansk Vestindiske Øer. Dette er starten på en hel uges læring for de unge sejlere. Aktivitetsugen gennemføres, som følge af at ungdomsafdelingen i Thurø Sejlklub sidste år indledte et samarbejde med Svendborg Museum. Mandag skal børnene på en historisk rejse, hvor de møder guvernøren Jens Adolph Kjøge, som sætter børnene i moralske dilemmaer omkring slaveri. Resten af ugen byder siden på diverse lærerige begivenheder, hvor børnene blandt andet skal opleve, hvordan det var at deltage i oprør på øerne. Ugen slutter med en flagceremoni, som markerer salget af Dansk Vestindien. Arrangør: Thurø Sejlklub. Sted: Gambøtvej 27, 5700 Svendborg.
4180 Sorø: 29.06.17, torsdag:
I forbindelse med Sorø Akademis sommerhøjskole holder teolog, forfatter og forskningslektor Joakim Garff foredrag om filosoffen Søren Kierkegaards livsledsagerske Regine Olsen. Garff, der er en af landets førende Kierkegaard-eksperter, tager i foredraget udgangspunkt i Regine Olsens breve fra Dansk Vestindien i årene 1855-60. Her var hun gift med øernes guvernør Johan Frederik Schlegel. Sorø Akademis sommerhøjskole varer fra 28.-30. juni og årets tema har fået titlen ”Brydninger og bataljer”. De tre dage med foredrag, rundvisninger, sejlads samt måltider inkl. festmiddag koster 2000 kr. Skal man overnatte de to nætter bliver prisen i alt 2800 kr. Sted: Sorø Akademi, Akademigrunden 8, 4180 Sorø. Tilmeldingen kan kun ske elektronisk. Det sker på www.soroeklosterkirke.dk.
Hele landet: 30.06.17, fredag kl. 21.35-22.30:
(TV). DR2 gensender tv-udsendelsen “De Vestindiske Øer -historien om dansk slavehandel”. Som perler på snor ligger de kæmpestore private palæer omkring Amalienborg i København. Mange er bygget for de svimlende formuer, som blev tjent på ” det hvide guld” fra De Dansk Vestindiske Øer. Men end ikke det sødeste sukker kan skjule den grusomme baggrund med udnyttelsen af slaver i tusindvis. Huxi Bach kigger bag facaderne på den gemte del af Danmarkshistorien. Sted: DR2.
4000 Roskilde: 04.07.17-28-07.17:
Dansk Vestindisk Selskabs vandreudstilling. Arrangør: Roskilde Bibliotekerne. Sted: Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde.
9520 Skørping: 04.07.17, tirsdag:
”Rebild-fejringen af Den amerikanske nationaldag”. I år med fokus på de tidligere Dansk Vestindiske Øer. Sted: Rebild Bakker, Nationalpark, 9520 Skørping. Arrangør: Rebildselskabet.
Flensborg, Tyskland: 07.07.17, fredag kl. 18.30:
”Caribisk nat på Flensborghus”. Foredrag ved Johannsen Rum og Mogens Rostgaard Nissen. Om blandt andet om båndene mellem Dansk Vestindien og Flensburg – ikke mindst hvad angår rommen. Efterfulgt af koncert med Eliel Lazo and the Cuban Funk Machine. Sted: Flensborghus, Norderstrasse 76, Flensborg, Tyskland. Entré: 158 kr.
Hele landet: 09.07.17, søndag kl. 21.30-22.30:
(TV). DR2 gensender tv-udsendelsen “De Vestindiske Øer -historien om dansk slavehandel”. Som perler på snor ligger de kæmpestore private palæer omkring Amalienborg i København. Mange er bygget for de svimlende formuer, som blev tjent på ” det hvide guld” fra De Dansk Vestindiske Øer. Men end ikke det sødeste sukker kan skjule den grusomme baggrund med udnyttelsen af slaver i tusindvis. Huxi Bach kigger bag facaderne på den gemte del af Danmarkshistorien. Sted: DR2.
4000 Roskilde: 14.07.17, fredag kl. 20-21:
”Traditionel dans fra Dansk Vestindien”. Oplev We Deh Yah Cultural Dancers (St. Croix) og Polcalypso Trio (Danmark) på Roskilde Havn. I det tidligere Dansk Vestindien danser man fortsat gamle danske danse til gamle danske melodier, dog i calypso-udgaver. Kom og se og hør, og prøv, hvis I har lyst. Arrangør: Roskilde Kommune. Sted: Roskilde Havn, Havnevej, 4000 Roskilde. Entré: Gratis.
1554 København V: 16.07.17, søndag kl. 20-03:
”Bridging the Gaps.” Reggae-koncert i Pumpehuset. I anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien gennemfører tre af øernes førende reggaekunstnere en fælles europaturné, ”Bridging the Gaps”. Pressure Busspipe, NiyoRah og Revalation Da Royal giver i den forbindelse koncert i København. Arrangør: Artlantic. Sted: Pumpehuset, Studiestræde 52, 1554 København V. Entré: 165 kr. Billetter kan købes på: https://billetto.dk/e/bridging-the-gaps-pressure-busspipe-niyorah-revalation-da-royal-more-billetter-203675
7620 Lemvig: 18.07.17, tirsdag kl. 19.30:
”Dansk Vestindiens historie”. Foredrag ved Ruth Kirkedal. I anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien fortæller Kirkedal om øernes historie – dengang og nu. Sted: Gjellergaard, Gjelleroddevej 163, 7620 Lemvig. Entré: 70 kr. inkl. kaffe.
Torø, 5610 Assens: 23.07.17, søndag kl. 13.00-15.30:
”Torø og De Vestindiske Øer”. Historisk vandring med Susanne Hestbæk. I anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien, gennemfører Hestbæk denne vandring på Torø. Og afslører, hvad forbindelse Lillebæltsøen har til De Vestindiske Øer. Vandringen tager ca. to timer. Sted: Thorøhuse Forsamlingshus, Drejet 7, 5610 Assens. Pris: 70 kr. for voksne; børn under 14 år gratis i følge med en voksen. Tilmelding på suz@pc.dk eller på 2278 1355.
4180 Sorø: 30.07.17, søndag kl. 13-15:
”Den gamle kuffert fra Vestindien”. Hele sommeren 2017 rejser en gammel kuffert fra Vestindien rundt på Museum Vestsjællands afdelinger. I kufferten er der legetøj og aktiviteter der fortæller historier fra Vestindien. Hele familien kan få fornøjelse af at gå på opdagelse i kufferten. Arrangement i forbindelse med 100-året for salget af Dansk Vestindien. Arrangør: Museum Vestsjælland. Sted: Sorø Museum, Storgade 17, 4180 Sorø. Entré: museumsentré.
4900 Nakskov: 30.07.17-06.08.17:
”Sukker, sang og slaver”. Nakskov KulturFestival 2017 løber af stablen i uge 31. I år er temaet for festivalen ”Sukker, sang og slaver” i anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien. Målet med årets kulturfestival er bl.a. at sætte Nakskov og Lolland i relief med de sukkerproducerende øer i Dansk Vestindien. Gennem forskellige arrangementer vil festivalen vise denne fælles historie fortalt gennem sukkerhistorie, musik, sang, dans og igennem de menneskeskæbner, der har knyttet øerne til hinanden. Blandt disse menneskeskæbner er ikke mindst Victor Cornelins, der blev bragt til Danmark fra St. Croix i 1905 og endte som viceskoleinspektør i Nakskov. Sted: Toldbodkaj 1, 4900 Nakskov.
4900 Nakskov: 30.07.17-06.08.17, dagligt kl. 10-17:
Dansk Vestindisk Selskabs vandreudstilling. I anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien har Dansk Vestindisk Selskab skabt en ny vandreudstilling, der skal kaste lys over Danmarks tid som kolonimagt. Arrangør: Nakskov KulturFestival 2017. Sted: Toldbodkaj 1, 4900 Nakskov. Entré: Gratis.
4900 Nakskov: 30.07.17, søndag kl. 13-14:
”Morian, Mokka & Moneter”. Foredrag ved museumsinspektør Jesper Munk Andersen fra Reventlow-Museet i Pederstrup på Vestlolland. Han beretter om forbindelserne mellem herskaber og de danske kolonier på 1700-tallets lollandske herregårde. Arrangør: Nakskov KulturFestival 2017. Sted: Toldbodkaj 1, 4900 Nakskov. Entré: Gratis.
4900 Nakskov: 31.07.17, mandag kl. 14-16:
”Dansk Vestindien – Det tabte paradis?” Foredrag ved historiker, cand.mag., Gunner Steenberg. Hun fortæller om historien bag Danmarks rolle som kolonimagt i Dansk Vestindien fra 1672 til 1917. Foredraget ledsages af talrige historiske billeder fra samtiden, både af slavehandlen i Afrika, slaveskibene og slaveriet i Caribien. Arrangør: Nakskov KulturFestival 2017. Sted: Toldbodkaj 1, 4900 Nakskov. Entré: Gratis.
4900 Nakskov: 01.08.17, tirsdag kl. 11:
”Benoni Petersen – Nakskovs første vestinder”. Foredrag ved Jens Benoni Willumsen. Han beretter om sin oldefar Benoni Petersen, der var læge i Nakskov fra 1876 til 1918. Han var født i Christiansted på St. Croix i 1848. Arrangør: Nakskov KulturFestival 2017. Sted: Toldbodkaj 1, 4900 Nakskov. Entré: Gratis.
4900 Nakskov: 02.08.17, onsdag kl. 14-16:
”Tivolidrengens klan”. Film af og foredrag ved journalist Alex Frank Larsen. Filmen, der vises på storskærm, handler om Victor Cornelins, der kom til Danmark fra St. Croix i 1905. Den ser nærmere på hans vestindiske rødder og de mange efterkommere, han efterlod sig i Danmark. Efterfølgende et foredrag af Alex Frank Larsen, der gennem årene har beskæftiget sig indgående med efterkommere af slaver, Danmark havde på de tre dansk-vestindiske øer. Arrangør: Nakskov KulturFestival 2017. Sted: Toldbodkaj 1, 4900 Nakskov. Entré: Gratis.
4900 Nakskov: 03.08.17, torsdag kl. 10:
”Det hvide Kor”. Foredrag ved tidligere sygeplejerske Ellis Nielsen, der i ord og billeder vil berette om Victor Cornelins, der kom til Danmark fra St. Croix i 1905. Cornelins havde stor betydning for musiklivet på Lolland. Som leder af Nakskov Musikskole oprettede Det hvide Kor bestående af sygeplejersker. Ved hans død i 1985 var det Ellis Nielsen, der overtog ansvaret for korene af syngende sygeplejeransatte. Efter foredraget underholder Det hvide Kor. Arrangør: Nakskov KulturFestival 2017. Sted: Toldbodkaj 1, 4900 Nakskov. Entré: Gratis.
4900 Nakskov: 03.08.17, torsdag kl. 18.15:
”Victor Cornelins fødselsdag”. Victor Cornelins blev født 3. august 1898 i Frederiksted på St. Croix. Hans liv kom imidlertid til at udspille sig i Nakskov, hvor han blev ansat i skolevæsnet i 1919 for siden at blive viceinspektør. Hans fødselsdag fejres i Avnede Kirke, hvor skuespiller Christian Steffensen læser op af Cornelins egne barndomsminder. Derefter synger Det hvide Kor, som Cornelins stiftede. Arrangementet begynder klokken 18.15 med besøg på Lønstrupgård på Avnedevej 3. Derefter koncert i kirken klokken 19. Arrangør: Nakskov KulturFestival 2017. Sted: Lønstrupgård, Avnedevej 3, 4900 Nakskov og Avnede Kirke, Avnedevej 10, 4900 Nakskov. Entré: 50 kr.
4900 Nakskov: 06.08.17, søndag kl. 13-14:
”Udstillet i Tivoli”. Foredrag ved Tommy Hansen, tidligere elev af Victor Cornelins. Tommy Hansen vil fortælle om ”Da Victor Cornelins blev udstillet i Tivoli”. Sammen med den fireårige Alberta Viola Roberts blev den seksårige Victor Cornelins bragt til København fra Dansk Vestindien i juli 1905. De to vestindiske børn skulle være statister i den store koloniudstilling i Tivoli. Alberta og Victor blev en af udstillingens store trækplastre, men blev på et tidspunkt anbragt i et bur af tivolipersonale. Angiveligt fordi Victor ikke kunne holde sig til udstillingens vestindiske afdeling. Som Cornelins siden skrev i sine memoirer: ”Mange voksne kom med chokolade og andet mundgodt for at vise deres venlighed. Alberta, der var meget medgørlig, indkasserede mangen en lækkerbid i dagens løb, men jeg, hvem denne indespærring gjorde ganske desperat, lønnede enhver tilnærmelse, den være sig venlig eller uvenlig, med nøjagtig samme konfekt: — en velrettet spytklat —!! Det var jo ikke særlig pænt, men jeg havde dengang ikke bedre midler til at hævde min menneskeværdighed.” Arrangør: Nakskov KulturFestival 2017. Sted: Toldbodkaj 1, 4900 Nakskov. Entré: Gratis.
Hele landet: 18.08.17, fredag:
”Peters kærlighed”. (Bodudgivelse). Mich Vraa udsender ”Peters kærlighed – Roman om Peter von Scholten”, det andet bind i hans trilogi om slaveriæraen i Dansk Vestindien. Første bind i serien, ”Haabet” udkom i efteråret 2016 og er blevet en kæmpe succes. Det andet bind handler om Peter von Scholten, generalguvernør på De Vestindiske Øer gennem mere end tyve år. Han var, ifølge Vraa, drevet af kærlighed i alt hvad han gjorde: Kærlighed til kvinder, til penge og magt, til øerne og deres sorte befolkning. Men den mand, der i 1848 endelig satte danskernes slaver fri, var og forbliver også et mysterium. Hvordan kan man forklare von Scholtens usandsynlige lynkarriere fra ydmyg vejermester i Charlotte Amalie på St. Thomas til den mægtigste post i Dansk Vestindien? Hvorfra stammede hans nære forhold til kong Frederik den 6., og hvorfor opfyldte kongen alle hans ønsker? Og det største mysterium af alle: Støttede von Scholten i hemmelighed slaverne i deres endelige opgør med den hvide overmagt? Forlag: Lindhardt & Ringhof. Pris: 300 kr.
2700 Brønshøj: 18.08.17, fredag kl. 14-16:
”Andagt og Fredagsmøde”. I anledning af 100 års jubilæet for overdragelsen af de Dansk Vestindiske Øer til USA har Husumvold Kirke inviteret foredragsholder Christian Friis til at fortælle om øernes historie og natur. Foredraget omhandler de tre øer St. Croix, St. Jan og St. Thomas og vil være krydret med foredragsholderens personlige billeder fra øerne. Arrangementet er led i Husumvold Kirkes såkaldte Fredagsmøder. Der indledes med en kort andagt i kirkerummet, og undervejs i foredraget bliver der også tid til hyggesnak, kaffe og kage. Sted: Husumvold Kirke, Gadelandet 25, 2700 Brønshøj. Entré: Gratis. Tilmelding kræves ikke. Kaffe/te og brød: 10 kr.
4600 Køge: 24.08.17, torsdag kl. 19:
”Vestindisk musik”- Ølby Kirke byder på aftenkoncert i sin atriumgård. Det er Polkalypso Steelband, der tager publikum med på en fascinerende musikalsk rejse til de tidligere dansk-vestindiske øer. De tre professionelle slagtøjsmusikere har besøgt Vestindien og her fundet inspiration til en anderledes kirkekoncert med eksempler på, hvordan den traditionelle caribiske musik er blevet blandet med polkamusikken, og hvordan gamle danske melodier stadig indgår i den caribiske calypsomusik. Polkalypso Steelband består af de tre klassisk uddannede musikere. Jesper Mikkelsen: sopran og olietønde. Kai Stensgaard: sopran- og altolietønder. Lars Skov: basolietønde. Alle er velkomne. Sted: Ølby Kirke, Ølbycenter 79, 4600 Køge. Entré: Gratis.
2840 Holte: 25.08.17-30.12.17:
”Kolonihistorier – magt og afmagt”. Udstilling, der ser på Gammel Holtegaards rødder i transatlantisk slavehandel. Den rigdom, Danmark opnåede med den transatlantiske slavehandel, blev blandt andet omsat til grundlæggelsen af Frederiksstaden i København. En af de centrale arkitekter i denne byudvikling var Kgl. Hofbygmester Lauritz de Thurah, hvis sidste store bygningsværk var Gl. Holtegaard. Det var de Thurahs arbejde som arkitekt i Frederiksstaden, der gav ham midlerne til at bygge Gammel Holtegaard i 1756. Udstillingen Kolonihistorier– magt og afmagt undersøger vores fælles kolonihistorie og udfolder både den magt og afmagt, som dette dunkle kapitel i Danmarkshistorien er gjort af. Sted: Gammel Holtegaard, Attemosevej 170, 2840 Holte. Åbningstider: tirsdag – søndag kl. 12-17, torsdag kl. 12-20, mandag lukket. Entré: 65 kr., børn under 18 år gratis.
1414 København K: 26.08.17-22.10.17:
”Vestindiske Forestillinger”. I 2017 markeres 100-året for frasalget af Danmarks tidligere slavekoloni, De Dansk Vestindiske Øer. I den forbindelse skaber Jacob Kirkegaard og Niels Lyhne Løkkegaard en lydinstallation, der gennem lydoptagelser fra øerne skildrer forestillingen om dette såkaldte ”Tabte Paradis”. Udstillingen Vestindiske Forestillinger lydliggør på den måde et stykke af den danske postkoloniale bevidsthed anno 2017. Udstillingen har åbent tirsdag-søndag 13-17, torsdag 13-20. Arrangør: Ovengaden Institut for Samtidskunst. Sted: Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København K. Entré: Gratis.
26.08.17, lørdag kl. 15-16.30:
”Fremad til fortiden”. Toke Lykkeberg og Mathias Danbolt diskuterer samtidskunstens vending mod historien. De to kuratorer står bag udstillingen “Citizen X – Human, Nature and Robot Rights” på Øregaard Museum og “Blinde Vinkler. Billeder af kolonien Dansk Vestindien” i Den Sorte Diamant. I denne samtale deler de to kuratorer deres tanker om samtidskunstens potentialer for at diskutere nutidens politiske spørgsmål ved at vende sig mod historien. Samtalen foregår i udstillingen “Blinde Vinkler. Billeder af kolonien Dansk Vestindien”, hvor værker af bl.a. La Vaughn Belle, Jeannette Ehlers og Nanna Debois Buhl bliver brugt til at undersøge erindringen om Danmarks fortid som kolonimagt. Sted: Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K. Entré: 70/50 kr. Inkluderer adgang til udstillingen “Blinde vinkler.”
8000 Aarhus C: 29.08.17, tirsdag kl. 18.30:
”Peters Kærlighed”. Foredrag ved journalist og forfatter Mich Vraa. Den 18. august udkom andet bind i hans trilogi om Dansk Vestindien. Hør Mich Vraa læse op af og fortælle om tilblivelsen af romanen ”Peters Kærlighed” om Peter von Scholten, guvernøren på Dansk Vestindien, som i 1848 blev tvunget til at frigive slaverne på øerne. Første roman i trilogien var den anmelderroste ”Haabet”. Sted: Boghandleren Kristian F. Møller, Store Torv 5, Aarhus C. Entré: Gratis. Arrangementet støttes af Statens Kunstfond.
1016 København K: 30.08.17, onsdag kl. 16-18:
”Classic Cruise”. Kunstsejlads i kolonialismens efterdønninger. Classic Cruise går fra land ved Den Sorte Diamant efter besøg på udstillingen ”Blinde Vinkler” om Dansk Vestindien, der vises på Fotomuseet samme sted. Kursen sættes derefter mod udstillingen ”Vestindiske Forestillinger” på Ovengaden Institut for Samtidskunst. Den er skabt af Jacob Kirkegaard og Niels Lyhne Løkkegaard. Derefter går sejladsen til Papirøen, mens der serveres et glas rom. På Papirøen er der gratis kunstprogram på Art Bar fra kl. 19-21 og fri entré til Copenhagen Contemporary. Arrangør: Copenhagen Art Week 2017. Sted: Det Kongelige Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1, 1016 København K. Pris: 175 kr.
POV Internationals Dansk Vestindien-kalender for september-december udsendes mandag den 28. august.
Ønsker du et arrangement med relation til Dansk Vestindien optaget i POV Internationals kalender, så send venligst oplysninger om dette til Philip Sampson, pkasampson@gmail.com
Illustration: Michaël Dorbec
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her