Public service eller journalister, der går amok i breaking news og endeløse analyser af en ny regering mestendels til glæde for sig selv? Sådan spørger POV Internationals Ole Blegvad i en kommentar. For borgerne er nemlig ikke så dumme, at de ikke godt ved, at Lars Løkke selvfølgelig har langt det meste på plads, før han inviterer to nye partier med ind i en regering. Så kunne vi ikke få lidt proportinssans ind i mediernes evindelige gætterier. Især da i lyset af, at de er så dårlige til at forudse udfaldet.
Forleden skrev min tidligere chef fra DR Nyheder Ulrik Haagerup et opslag på Facebook, hvor han opfordrede til, at vi genfinder respekten for politikerne på Christiansborg. Det affødte lidt debat, dog uden første-afsenderen selv deltog. Måske fordi en del kommentarer gik på, at pressen – i dette tilfælde DR – havde sin del af skylden for tivoliseringen af Christiansborg.
Og nu har vi så balladen igen. TV2 News og DR2 sendte breaking news hele lørdag fordi statsminister Lars Løkke Rasmussen besluttede sig for at indkalde Liberal Alliance (LA) og De Konservative til forhandlinger om at træde ind i regeringen. Forhandlingerne starter i dag, mandag.
Nyhed, ja. Godt så, det er breaking news.
Men hvad så bagefter. Ja nu ævles der rundt, og opstilles den ene mere fortænkte konspirationsteori efter den anden. Vil LA og De Konservative acceptere dit eller dat, hvis de skal i regering og så videre og så videre. Hvor langt skal Anders Samuelsen kravle ned at det efterhånden meget fortærskede træ – og orker vi høre bare et ord mere om hans stålblå øjne?
Christiansborgs journalister – der nu om dage hedder analytikere, politiske kommentatorer, Christiansborg-korrespondenter, der er ingen grænser for titlerne – fortæller og fortæller – eller gætter og gætter. For lad os endelig være ærlige – måske især passende efter at samtlige analytikere tog fejl, da de forsægte at forudsige det amerikanske valg forleden og Brexit før det – vi taler jo om gætterier. Og var der ikke noget med et dansk valg, hvor de politiske kommentatorer heller ikke ramte plet?
Så kære gamle chef, Ulrik Haagerup, hvis du vil genskabe respekten for folkestyret, demokratiet, politikerne og Christiansborg (og for danskerne), så stop den fordummende og konspiratoriske dækning af det politisk stof. Hold igen med alle forudsigelserne og vent til der er noget substans. Det ville faktisk være udtryk for, at DR’s dækning var præget af public service, der som bekendt findes til fællesskabets bedste. Lige nu ligner analyserne ananas i egne seertal.
Så: Vi, der ikke løber rundt på Christiansborg, er altså ikke så dumme. Og Lars Løkke er ikke så dum.
Og når han på talerstolen til Venstres landsmøde siger, at han skal forhandle med LA og De Konservative mandag, ja.så begynder de som alle ved ikke fra nul, men fra 99 %. Man inviterer nemlig ikke to partier i regering, hvis ikke man er stort set enige allerede. Der mangler kun det allersidste for, at LA og De Konservative kan træde ind i regeringen. Det er først en kæmpe breaking nyhed, hvis der ikke er en ny dansk regering i løbet af kort tid.
Så kære gamle chef, Ulrik Haagerup, hvis du vil genskabe respekten for folkestyret, demokratiet, politikerne og Christiansborg (og for danskerne), så stop den fordummende og konspiratoriske dækning af det politisk stof. Hold igen med alle forudsigelserne og vent til der er noget substans. Det ville faktisk være udtryk for, at DR’s dækning var præget af public service, der som bekendt findes til fællesskabets bedste. Lige nu ligner analyserne ananas i egne seertal.
Foto: Tim Bartel
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her