mm

Kristian V. Jensen

Studerer nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet med tilvalg i historie og har tidligere boet i Istanbul i forbindelse med et udvekslingsophold. Levede mine første 10 år i sjove omgivelser i en lærerbolig på Askov Højskole, indtil mine forældre fik den sindssyge idé at flytte til Limfjordsøen Fur. Tidligere vinder af Metro Litteraturs novellekonkurrence. Hvis du kan li', hvad du læser, er alle bidrag velkomne på Mobilepay +4561727773.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Kristian V. Jensen
på Mobile Pay: 61727773

Når Piotr Kitowski korser sig

PORTRÆT – Hvordan finder man sig til rette i et fremmed land? I 1892 ankom de første polske sæsonarbejdere til tre herregårde på Djursland. I dag udgør polakker med knap 40.000 mennesker den største indvandrergruppe i Danmark. Piotr Kitowski er en del af denne historie. Han kom til landet i 2009. I efteråret debuterede han på det danske landshold i amatørboksning. Kristian V. Jensen tegner et portræt.

Han sidder på en stol i Boksernes Hus i udkanten af landsbyen Tøndering i landsdelen Salling i det nordvestlige hjørne af Jylland. Hans lyse ansigt er skrammet, særligt under det venstre øje. Han har skænket kaffe og ser med korslagte arme ud af vinduet på en mark, der nyligt er blevet pløjet. Og på bøgetræet i haven, der stadig står med blade. Men hans tanker er et andet sted.

To dage tidligere debuterede Piotr Kitowski på det danske landshold i amatørboksning og tabte sin første kamp i halvandet år. Han mødte en hollandsk bokser på hjemmebanen i Rotterdam. En stærk fyr, som ville ind på kroppen af Piotr. I tre omgange pressede han på, mens Piotr forsøgte at bruge sin rækkevidde til at holde ham på afstand. Det lykkedes i de to sidste omgange, men var ikke nok til at få sejren.

Boksning er kun en sport. Når jeg går i ringen med min modstander, er han bare en ting der står i vejen for sejren. Jeg hader ham ikke, men han er ikke min næste i bibelsk forstand. I ringen er han ikke et menneske.

Udtagelsen til landsholdet kom på baggrund af en kamp i Varde i det tidligere forår, hvor Piotr udboksede den jyske mester fra Esbjerg, Lasse Brandt Christensen. Morsø Folkeblads referat af kampen hænger i udklip på en opslagstavle i Boksernes Hus. Referatet er forsynet med et billede af Piotr, der knytter hænderne foran sig. Når tid er, vil det blive taget ned og limet i en scrapbog sammen med andre udklip om sæsonens op- og nedture. Det er der folk til i bokseklubben B.K. Nordsalling. Således er klubbens historie samlet i bind, der går helt tilbage til d. 13. juni 1963, da mejeristen Poul ”PAP” Hansen stiftede den.

Cheftræneren i B.K. Nordsalling er en lille, smilende mand ved navn Tom Jensen, som selv er tidligere landsholdsbokser. Han kalder Piotr en ”træningsnarkoman”, der løber tre gange om ugen. Løfter vægte to gange. Foruden fællestræningen med B.K. Nordsallings øvrige kampboksere hver mandag, onsdag og torsdag aften i træningslokalet over for Boksernes Hus.

Foto: Mai Vanilli

”Jeg bliver deprimeret, når jeg ikke træner. Virkelig. Jeg begynder at køre meget stærkere, fordi jeg ikke får adrenalin nok.”

Piotr kører i en sølvgrå Peugeot 108 med et musikanlæg, der fylder hele bagagerummet. Fra bakspejlet hænger det polske rigsvåbens hvide ørn og et billede af det polske fodboldlandsholds superstjerne, Robert Lewandowski.

Piotr spillede fodbold, før han begyndte at bokse. Han drømte om at blive professionel. Nu drømmer han om at leve af at bokse, men indtil da må han tjene sine penge andre steder. I aften når træningen er slut og Piotr har spist og været i bad, kører han til Nykøbing og pakker kød for virksomheden Caterfood. Hans arbejde går ud på at holde maskinerne i gang med at pakke. At sørge for de ikke løber tør for emballage og at rette eventuelle fejl. Når han har fri klokken seks i morgen tidlig, kører han hjem til familiens hus i Breum og sover.

Piotr rører ikke sin kaffe, og armene forbliver korslagte, mens han begynder at fortælle. Om at vokse op i Polen. Om bedstefaren som døde en tidlig morgen efter at have set en boksekamp i fjernsynet. Og om hvordan det var at komme til Danmark. Piotrs vej til en bokseklub på markerne i Salling og det danske landshold i amatørboksning starter et andet sted.

  ♣

Bydgoszcz ligger hvor floderne Brda og Wisla løber sammen godt 270 kilometer nordvest for Warszawa. Byen har ca. 355.000 indbyggere, to universiteter, et operahus og en fodboldklub, der rykker op og ned i gennem rækkerne i takt med at sager om dårlig økonomi og korruption rammer den.

Da Piotr blev født en forårsdag i marts 1996 boede familien Kitowski i en 3-værelseslejlighed i et forstadskvarter uden for Bydgoszcz. Piotrs far, Pawel, og mor, Barbara, havde mødt hinanden et år tidligere. Pawel er uddannet slagter og arbejdede på det tidspunkt i kvarterets slagterforretning. Barbara var assistent i en legetøjsbutik, men valgte at gå hjemme, da Piotr kom til verden. I løbet af de næste år kom hans yngre søskende Zuzanna og Anna til.

En polak får måske 20 kr. i timen i Polen og så kommer en dansk arbejdsgiver og tilbyder 80 eller 100 kr. i timen. Selv om det ikke er det samme som den løn danskere får, er det en kæmpestor forskel for en polak. Selvfølgelig siger arbejdere fra Polen ja til det.

Piotr husker hvordan Den Hellige Lukas-kirke kun lå et par blokke fra familiens hjem. Det var en lille sortmalet trækirke uden tårn, hvor kirkeklokken ringede kvarterets beboere til messe fra en træanretning foran kirken. Pawel og Barbara tog deres børn til kirke et par søndage i måneden, og til jul kom præsten og kastede stænk af vievand rundt i lejlighedens tre værelser for at holde djævelen væk, sådan som det katolske ritual foreskriver.

”Jeg var faktisk meget troende. Virkelig meget. Siden 5. klasse begyndte jeg selv at komme i kirken hver søndag klokken 8 om morgenen. Ikke klokken 11 eller klokken 17 som alle mulige andre. Klokken 8 om morgenen var jeg der, for jeg troede meget på Gud. Der var ingen af mine venner, som troede på Gud. De gik kun i kirke fordi deres forældre sagde at de skulle. Jeg kom der, fordi jeg ville have kontakt til Gud.”

Piotr tror stadig. Han vender igen og igen tilbage til Salomons Ordsprog i Det Gamle Testamente, hvori det lyder: ”En klog søn gør forældrene glade, en tåbelig søn giver dem sorg.” Og aftenen før en kamp beder han til Gud og takker for at hans og modstanderens helbred er godt. At være et religiøst menneske og bokse er ikke uforenligt:

”Boksning er kun en sport. Når jeg går i ringen med min modstander, er han bare en ting der står i vejen for sejren. Jeg hader ham ikke, men han er ikke min næste i bibelsk forstand. I ringen er han ikke et menneske.”

Selvom Piotr ikke kan huske bedstefaren, er Henrik Kitowski med ham i ånden. Henrik var uddannet revisor og arbejdede for forskellige virksomheder i Bydgoszcz, men det eneste han virkede til at gå op i var boksning.

Han lærte at bokse af den legendariske træner, Felix Stamm. En mand, der har betydet lige så meget for polsk boksning som Sepp Piontek har betydet for dansk landsholdsfodbold. Det var Papa Stamm, som førte polske boksere frem til medaljekampene under De olympiske Lege i 1950’erne og 60’erne. Henrik nåede aldrig op på det niveau. Men han lod sine fire sønner bruge hans røv som sandsæk i håb om, at en af dem en dag skulle blive Polens næste mesterbokser. Piotrs far Pawel var den yngste, men kunne ikke træne ordentligt, da han er født med en stiv arm. Til gengæld nåede hans bror og Piotrs onkel, Wladyslaw Kitowski, at bokse over 100 kampe og vinde flere store turneringer.

Sådan var bedstefar Henrik Kitowski. Han var bokse fanytik. Piotr slår korsets tegn inden han træder i ringen og siger zróbmy to –  lad os gøre det – for at minde ham. Historierne om Henrik er blevet myter i familien Kitowski.

Foto: Mai Vanilli

Da The Powerful Pole, som den polske sværvægter Andrew Golota blev kaldt, mødte MikeTyson i en kamp om verdensmesterskabet i år 2000, sad Henrik oppe hele natten for at se kampen, der blev bokset i Detroit, USA. Da Golota nægtede at komme ud til 3. omgang og kravlede ud i mellem tovene for at komme ned i sit omklædningsrum kunne Henrik Kitowski ikke klare mere. Han råbte og skreg ud i den tidligere morgen. To timer efter kampen stoppede Henriks hjerte med at slå. 67 år.

Dødsfaldet betød, at Piotrs bedstemor, Bozena Kitowska flyttede ind i lejligheden i forstaden til Bydgoszcz. Pawel var på det tidspunkt begyndt at arbejde på forskellige slagterier rundt omkring i Tyskland. Der delte han værelse med andre polske slagteriarbejdere og var kun hjemme om lørdagen. I en periode arbejdede han også på slagterier i England. Familien levede af hans indkomst og det var igennem hans slagterikollegaer, at Pawel Kitowski hørte at Danish Crowns manglede arbejdskraft på slagterierne i Danmark. Kollegaerne havde set et reklamebanner på en bus i Poznan, der opfordrede polske slagteriarbejdere til at komme til Danmark. Pawel kom til jobsamtale hos folk fra Danish Crown i samme by. Det var i 2007. Kort efter stod han og gjorde sine knive klar på et slagteri i Skive.

Således kom Pawel Kitowski til Danmark for at arbejde. I modsætning til Tyskland og England hørte Piotr kun sin far tale godt om det nye land. To år senere fulgte han og resten af familien med.

Før strukturreformen i 2007 var Breum det administrative midtpunkt i Sundsøre Kommune, der strakte sig over det østlige Salling og øen Fur mod nord. Det var i Breum, at borgmesteren havde sit kontor. Det var her byrådsmøderne blevet afholdt, og budgetterne for kommunes økonomi blev vedtaget. Men ikke mere. I 2010 satte den nye Skive Kommune bygningerne til salg. I 2013 købte et hollandsk par de tidligere kommunale bygninger på Skolevej og omdannede dem til et museum for Danmarks største samling af Porsche-biler i miniaturestørrelse. Halvandet år efter rejste de hver til sit, og nu bliver den gamle byrådssal ikke længere brugt til noget.

Men faktisk har tilværelsen i det nye årtusinde ikke været lige så hård ved Breum som for andre byer i Salling. I vinteren 2012 stiftede foretagsomme folk foreningen Breum 2020 og begyndte at arbejde for en fornyelse af byens vigtige områder og bygninger. I samarbejde med Skive Kommune samlede foreningen over 6 millioner kroner til projektet. Ifølge tal fra 2017 bor 834 mennesker i byen, og langs hovedgaden ligger en blomsterbutik, en landevejskro, et pizzeria, en Dagli’Brugsen og to frisører, hvoraf den ene også tilbyder kunstig sol.

Fra bakspejlet hænger det polske rigsvåbens hvide ørn og et billede af det polske fodboldlandsholds superstjerne, Robert Lewandowski.

Familien Kitowski lejede et hus i Breum i 2012 og købte året efter et parcelhus på 150 kvadratmeter med fire værelser, en stor stue, køkken og udestue. Når Piotr tænker tilbage på den 3-værelses lejlighed i Bydgoszcz, kan han slet ikke forstå at familien kunne bo der. Selvom folk på gaden i Breum hilser på ham, når han går i Brugsen for at handle, har tiden i Danmark ikke altid været let.

”Det var meget svært i starten. Jeg kunne ikke sproget, og mit engelsk var heller ikke særlig godt. Jeg holdt mig meget tilbage og snakkede ikke med nogen. Da jeg kom på HF i Skive, gik det meget bedre. Jeg blev mere åben, fordi jeg blev bedre til at tale dansk.”

Piotr er generelt blevet mødt med venlighed. Men han er også stødt på den holdning, at polakker stjæler danskernes arbejde og slet ikke burde være i landet.

”En polak får måske 20 kr. i timen i Polen og så kommer en dansk arbejdsgiver og tilbyder 80 eller 100 kr. i timen. Selv om det ikke er det samme som den løn danskere får, er det en kæmpestor forskel for en polak. Selvfølgelig siger arbejdere fra Polen ja til det.”

”De nye veje her i kommunen er anlagt af polske arbejdere. Det er ikke polakkernes skyld, at nogen vil betale for det de laver. Det er politikerne der har gjort det muligt for dem der ejer tømrerfirmaerne at tage billig arbejdskraft fra Østeuropa frem for dansk arbejdskraft. Det er jo dem folk skal være sure på.”

Piotr har ikke i sinde at vende tilbage til Polen. Han vil videreuddanne sig til lokomotivfører for det er et arbejde, der ikke kan forstyrre hans træning.

På uret i Boksernes Hus nærmer klokken sig 1830. Piotr rejser sig. Pawel har sagt til sin søn at boksning er ligesom slagteriarbejde: Det er hårdt og kræver disciplin. De ord lever Piotr efter. Tiden vil vise om det rækker til en fast plads på landsholdet, og – om Gud vil – en debut som professionel.

Han går over i bilen og henter sin taske, krydser vejen. Der er stille i udkanten af Tøndering. Da han træder ind i træningssalen, er de andre kampboksere fra Nordsalling ved at gøre sig klar. Han ser ned på sine hænder, mens han ruller håndbindene på. Piotr Kitowski skal i gang med at træne.

Topbillede: Mai Vanilli

Kristian V. Jensen

Studerer nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet med tilvalg i historie og har tidligere boet i Istanbul i forbindelse med et udvekslingsophold. Levede mine første 10 år i sjove omgivelser i en lærerbolig på Askov Højskole, indtil mine forældre fik den sindssyge idé at flytte til Limfjordsøen Fur. Tidligere vinder af Metro Litteraturs novellekonkurrence. Hvis du kan li', hvad du læser, er alle bidrag velkomne på Mobilepay +4561727773.

Kategorier