Pigernes spurt i skolen er bremset, men computerspil og kønsrolle koster for drengene

af

Det vækker igen bekymring, at drenge klarer sig dårligere i dansk end pigerne ved afgangseksamen i 9. klasse. Det fokuserer medierne overfladisk på – og ikke på livet uden for skolen. Men udviklingen mod en større kløft er altså stilnet af. Situationen kunne for alvor rykke sig, hvis eksperter og politikere ikke blot valgte at se årsagen i ”det feminiserede skolesystem”. Undersøgelser viser, at tiden uden for skolen og manderollen er afgørende, skriver Dorte Toft sammen med gæsteskribent Ulla Tornemand.

Pigerne spurter ikke længere fra drengene ved 9. klasses afgangseksamen, hvad angår karakterer. I perioden 2013-2016 er pigerne kun blevet 0,05 karakterpoint bedre end drengene, og forskellen ligger nu på 0,85 point. Den hastige stigning, der skete fra 2008 til 2013, er ophørt – i de år skete der et skred fra 0,5 til 0,8.

Pigernes forspring, der skyldes bedre karakterer i dansk, har vakt bekymring for drengenes skæbne gennem flere år, og senest i denne uge, hvor tal for seneste afgangseksamen blev omtalt i Politiken og alle de andre store medier.

Denne uges medievinkel er dog springet fra helt tilbage fra 2008 til 2016. En krølle på det store spring er, at det valgte udgangspunkt, nemlig året 2008, repræsenterede en atypisk lav forskel mellem piger og drenge, så springet synes større, og det vender vi tilbage til senere.

Hvad er det, der i Danmark har forhindret et bredere syn på problematikken. Fravær af dansk forskning? Manglende forsøg? Eller er det bare således, at historien om drenge som tabere er så populær, at ingen ønsker at ødelægge den med ordentlig research?

Hvad årsagen er til, at udviklingen i gabet er bremset en del, foreligger der intet om.

Men 2016-afgangseksamenerne viser nøjagtigt, hvad den seneste Pisa (international undersøgelse af 15-årige elevers præstationsevne i OECD-landene) 2015 også viste. Det er dansk/læsning, der volder store problemer for drengene, mens det er matematikken, der giver pigerne problemer, om end i lidt mindre grad.

Drengenes efterslæb i dansk tæller imidlertid så meget, at lægges karakterer for dansk og matematik sammen, bliver det til et samlet minus for drengene.

Bekymrede for gymnasieadgang

Ekspertkilder er bekymrede, fordi afgangseksamen er afgørende for adgangen til gymnasiet – som over 70 procent af de unge i dag foretrækker fremfor erhvervsuddannelser. Eksperterne udtaler, at problemet må ligge i grundskolen – i den ‘feminiserede folkeskole’, der ifølge dem tilgodeser “de stille piger” bedre end “de aktive drenge”.

Der er dog meget, der tyder på, at den primære årsag skal findes uden for skoletiden, og derfor er det et problem at debattører og de fleste eksperter har stirret sig blind på selve skolen.

Det fokus har måske i sig selv forhindret en mindskning af gabet mellem piger og drenges præstationer. I tirsdagens dagens omfattende omtale af karaktergabet nævnes der heller ikke noget om for eksempel lektielæsning – hvor meget piger læser kontra drengene. Men også her foreligger en del relevant information.

Computerspil fremfor lektier

En dansk undersøgelse foretaget af SFI i 2014 viste f.eks., at drenge bruger væsentligt flere timer med computerspil end piger.

F.eks. spiller over halvdelen af drenge i alderen 11-15 år mindst fire timer om dagen i weekender på spil, mens pigerne ligger på det halve og derunder er afhængig af alder, fortalte Politiken.

En anden undersøgelse, foretaget af Børnerådet, viser også stor forskel i brugt tid ved computeren, og fortæller, at piger i højere grad bruger tid på lektier.

Favrskov Kommune stod selv for en lille undersøgelse af tidsforbruget i 2015. Også den viser, at mens piger laver lektier, bruger drengene i stedet tiden til at spille computer (desuden har pigerne også oftere et fritidsjob, samt de dyrker mere sport, end drengene).

MERE POV
No makeup-bølgen er over os

Kobles den viden sammen med en undersøgelse, der omtales i JyllandsPosten, og som viser en sammenhæng mellem, hvor lang tid børn bruger foran en skærm, og hvor gode de er til at lave lektier, kan noget tyde på, det ikke bare handler om ‘feminiserede’ undervisningsmetoder.

Undersøgelsen viser ifølge The American Academy of Paediatrics (AAP), som er den amerikanske sammenslutning af børnelæger, at børn bliver markant dårligere til at lave lektier, jo længere tid de bruger foran tv, computer, smartphone og iPad. Ligesom børnene bliver dårligere til at præstere på en række andre områder også.

Grønt lys for uproduktive aktiviteter

Spanske forskere har også haft fokus på, at der er noget særlig på spil, hvad angår computerspil og køn.

Deres konklusion er ifølge videnskab.dk, at det er mere accepteret i familien, at far og sønner bruger masser af tid på uproduktive aktiviteter end mor og døtre. Det spiller også ind, at de allerfleste computerspil er udviklet til drenge/mænd, og at spillene udvikles således, at de er afhængighedsskabende.

Drengene forsøger at leve op til en forventning om, at drenge er mere højlydte og urolige end piger, mens der er en forventning til pigerne om, at de tilpasser sig skolens normer

Drengene trives faktisk bedre i skolen og er gladere for egne præstationer

Man kan af mediernes omtale af folkeskolen endvidere få indtrykket af, at drenge mistrives i den ”feminiserede folkeskole”, men det stemmer heller ikke. Drengene trives bedre i skolen end pigerne. Det kunne man f.eks. læse i Berlingske, der også fortæller, at drengene forstyrres mindre af larm i skoleklassen.

Drengene er mere tilfredse med både undervisningen og deres egne præstationer end pigerne er – selv om det er pigerne, der burde være mest tilfredse med egne præstationer.

Samme mønster ses i Sverige, hvor man har kigget på både trivsel i skolen og forskelle i karakterer. Drengene er mere tilfredse med både undervisningen og deres egne præstationer end pigerne er – selv om det er pigerne, der burde være mest tilfredse med egne præstationer.

Tidlig skolestart og manderolle spænder ben

Sverige synes at have taget mere professionelt fat i problemet med kønsgabet. Et forsøg viser, at hvis man lader drengene være et år ældre end pigerne ved skolestart, blev forskellen i resultater mellem piger og drenge mindre. Forsøget blev gennemført med en kontrolgruppe bestående af drenge født i januar og piger født i december samme år, og forskellen blev reduceret med 30-40 procent.

En anden forklaring kunne være, at drengenes forhold til maskulinitet og identitetsdannelse påvirker skolearbejdet. De forsøger at leve op til en forventning om, at drenge er mere højlydte og urolige end piger, mens der er en forventning til pigerne om, at de tilpasser sig skolens normer.

Den svenske analyse viser også, at piger bruger mere tid på skolearbejdet end drengene. Pigerne har et højere ambitionsniveau. De stiller større krav til sig selv, end drengene gør, og undervurderer ofte deres evner. De er mere stressede og bekymrede.

Det synes altså at handle mere om at få strammet nogle tøjler, hvad angår socialiseringen af nogle drenge – herunder overvurderingen af egne evner. Og det handler om socialiseringen af nogle piger, og tendensen til at de undervurderer egne evner. Den tendens er i øvrigt dokumenteret i megen anden forskning.

Det enøjede danske fokus

Hvad er det, der i Danmark har forhindret et bredere syn på problematikken. Fravær af dansk forskning? Manglende forsøg? Eller er det bare således, at historien om drenge som tabere er så populær, at ingen ønsker at ødelægge den med ordentlig research? Heller ikke skolefolket. Og der er sandsynligvis bedre salg i historien om, at det er kvinder, der spolerer drengene lige fra børnehave til folkeskole. Det er at gøre drengene en bjørnetjeneste at fjerne ansvaret fra dem selv.

Drenge prises for at have større risikovillighed, og det er vel, hvad der slår igennem i ”går den så går den, og det gør det sgu nok”

Drenge prises for at have større risikovillighed, og det er vel, hvad der slår igennem i “går den så går den, og det gør det sgu nok”-attituden til skolen og skolearbejdet. Og ikke mindst til det med at læse – det med dansk.

MERE POV
S-elefanterne har forladt rummet

Stort fokus på gymnasier

Man kan så undre sig over, at politikerne ikke fokuserer på, at danske piger som de eneste i Norden er dårligere i matematik end drengene – at al fokus er på drengenes svagheder. Men det påvirkes måske af, at de, der offentliggør tallene, slår æbler og pærer sammen, fordi det hele synes at gælde om at komme i gymnasiet.

Dagens talmateriale, der kommer fra Den Sociale Kapitalfond, etableret i samarbejde med TrygFonden, gør det. Og det samme gjorde tænketanken Kraka, hvis tal for 2013 tidligere gav samme høje mediegenlyd, men hvis ordlyd om ”det samlede gennemsnit” fik journalister til at tabe hovedet, f.eks. på Berlingske. Pigerne er som nævnt dårligere i matematik.

Tendentiøst udgangspunkt

Der anes også en vis hensigt med, at der måles mod netop 2008, da tallet for gabet på 0,5 var det mindste i mange år. Som Kraka selv skriver:

”Før 2008 lå kønsforskellen i karakterer nogenlunde stabilt omkring knap 0,6 karakterpoint”.

Den tendentiøse finte blev gentaget i de nyeste tal – springet fra 2008 til 2016 – men ingen lægger mærke til det, og slet ikke politikerne.

Tiden uden for skolen interesserer ikke politikerne

I Politiken citeres en mail fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) for følgende: “vi skal blive bedre til at undervise eleverne, alt efter hvor de er i deres kognitive og motoriske udvikling”.

Ministeren mener altså, at problemet ligger i undervisningen. Anni Matthiesen, undervisningsordfører i Venstre siger: ”Drenge skal ikke have dårligere muligheder end pigerne. Vi har en opgave i at sikre lige muligheder uanset køn.

Der er lige muligheder! Den gennemsnitlige intelligens er ens. Drengene prioriterer bare anderledes.

Analysechefen for Den Sociale Kapitalfond falder desværre også i med begge ben: ”Det er et problem, hvis grundskolen er skruet sådan sammen, at drenge er bagud på point efter 9. klasse.«

Der er lige muligheder! Den gennemsnitlige intelligens er ens. Drengene prioriterer bare anderledes.Desværre er det sigende for netop Danmark, at bekymringen alene gælder drengenes karakterer i dansk, ikke pigernes lavere matematikkarakterer.

I TV Avisen, gentog analysechefen sit budskab. Et budskab som i øvrigt fik lov til at stå uimodsagt af institutionen, som ifølge public service-loven skal være garant for saglighed.

Desværre er det sigende for netop Danmark, at bekymringen alene gælder drengenes karakterer i dansk, ikke pigernes lavere matematikkarakterer. Men det skriver Dorte Toft mere om i Politiken på lørdag.

Ulla Tornemand er uddannet socialrådgiver, har BA i medievidenskab og er snart cand.mag. i retorik. Hun er en kendt debattør og har tidligere været næstformand for Dansk Kvindesamfund. Dorte Toft er journalist og forfatter.

Topillustration: POV International.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Seneste indlæg fra

Gå til Top